Helpless

*Se traileren først* Claire Rose Anderson, en 17 årig pige med ar på sjælen, efter en nådesløs barndom, hvor hun voksede op i en så svært belastet familie, at hun blev fjernet og i stedet blev placeret hos flere forskellige plejefamilier hun ikke har brudt sig om. Men den frygtelige skæbne er lagt fra slut for hendes vedkommende, for da hendes bedste vendinde Melissa invitere hende med til en koncert med eksklusive backstage billeter, siger Claire ja for at gøre hende glad, men bliver på tragisk vis bortført. Hun er nu tvunget til at leve i et mørkt og fugtigt bagagerum, som næsten ingen ved eksistere, og under streng overvågning af den verdens berømte sangstjerne Harry Styles, der har skumle planer med Claires fremtid, hvis ikke hun når at forhindre ham i det.
- Denne movella deltager i konkurencen "kampen mellem fandoms" og mit emne/fandom er One Direction -

79Likes
158Kommentarer
17810Visninger
AA

3. Chapter III


Harrys blik er som klistret til mig, og ude af stand til at slippe min krop igen. Hans øjne giver mig gåsehud, og jeg slår hurtigt blikket ned i det hårde metalgulv. 

"Jeg har glædet mig til at du vågnede" siger Harry skummelet, og lukker døren bag sig. 

Mit hjerte hamre afsted med 100 slag i sekundet, og nervøsiteten vokser i mig. Hvad vil Harry med mig? Og hvorfor lige netop mig, der må da være en million piger der er både pænere og mere attraktive end mig, og som sikkert også gerne vil have Harry. 

Han kommer helt hen til mig og Samantha, som stadig ligger halvt bevidstløst på gulvet, og sætter sig ned på hug. Hans hånd glider omsorgsfuldt ned ad hendes kind, og et svagt smil breder sig på hendes tørre læber. 

Hvordan kan hun smile, når det er hendes bortføre som kærtegner hendes kind på den måde? Hvad er der galt med hende? 

Jeg ser med store overraskede øjne hen på Harry, som bare fortsætter med at nusse hendes kind som et andet barns. 

"Hvorfor har du taget mig med hertil?" spørg jeg foraget og sender ham et surt blik, med mit venstre øje, da mit højre øje er for hævet til at gøre noget som helst. 

Harry vender langsomt hovedet, som var det en scene i slowmotion, og hans krøller gynger langsomt med. Han fugter sine læber med tungen, og stirre træt på mig, som var jeg kedsomheden selv. 

"Har du et navn?" spørg han med sin ru stemme, og ignorere dermed totalt mit spørgsmål.

"Hvorfor har du kidnappet os?" spørg jeg igen med en mere bestemt tone. Jeg har ikke tænkt mig at svare på hans spørgsmål, før han har besvaret mit, det var trods alt mig som spurgte først.

"Dit navn." Harry er åbenbart lige så stædig som mig, men han skal ikke tro han kan vinde så let. 

Jeg rejser mig op og lægger hænderne over kors. Selvom han har kidnappet mig, er han ikke meget ældre end mig, ikke engang ældre end min storebror. Så hvorfor overhovedet være bange for ham. Så længe han ikke rør mig, kan jeg godt klare ham.

"Du får et svar når jeg får" siger jeg og ser ned på ham. Jeg kan godt lide følelsen af at være høj, måske fordi jeg altid har været så lav, men Harry får det hurtigt ødelagt, da han stiller sig op overfor mig. Han er jo enorm, og får mig med det samme til at føle mig som den dværg jeg er.

Harry smiler og bryder ud i en hånlig latter, der skræmmer alt selvtilliden væk fra min krop. Den måde hans blik stirre på min hals. Den måde min svækkede selvtillid ser ud til at muntre ham op. Den måde hans tungespids glider langs overlæben og glider tilbage ind i hans mund igen. Alt ved ham giver mig myrekryb. Men af det alt sammen, er det hans øjne der skræmmer mig mest. De som før var smukke smaragd grønne, er nu næsten kul sorte.

Et gisp forladet mine læber, da hans hånd lægger sig under min hage og tvinger mig til at møde de sorte kugler. 

"Hvor er det ynkeligt af dig at tro, at dine ord, kan sætte sig op mod mine" fnyser han, og blotter sine tænder i et stort smil.

Hans greb om min hage strammes yderligere og han trækker min hage højere op mod sit hoved, så min nakke bliver presset sammen og min hals forstrækkes. Jeg bider mig indvendigt i læben for ikke at beklage mig over smerten, men et lille bekvemt klynk slipper alligevel ud, hvilket ser ud til at behage Harry.

"Her på stedet er det mig der bestemmer. Jeg har magten over alt. Jeg bestemmer over Samantha derhenne. Og jeg bestemmer også over dig" hvisker han hårdt, og hans øjne bliver endnu mere kolde at se på end før. "Og når jeg stiller et spørgsmål, så regner jeg med at du svare," fortsætter Harry. "Hvad er dit navn?" 

Det skær af smerte, og føles som om hans fingre presser sig helt ind i mit kranie, og borer dybe huller.

"Men da du er ny, er jeg villig til at give dig en chance til. Hvad hedder du?" denne gang kan man tydeligt hører på ham, at han ikke vil accepter et nej, og for at være ærlig, så tør jeg heller ikke andet end at adlyde ham.

"Claire" hvisker jeg stille, da jeg på grund af min udstrakte hals, ikke er i stand til at sige det højere.

"Og efternavn" forlanger Harry bestemt.

"Rose Anderson... Claire Rose Anderson" svarer jeg gispende. En lettelse rammer mig, da Harry slipper grebet om min hage, og jeg farer tilbage af frygt for at han skal tage ved igen. 

Hans store skikkelse nærmer sig igen, og heller ikke denne gang når jeg at reagere hurtigt nok at at forsvare mig selv. Han får fat i mine hænder og presser dem ind i væggen bag mig, så jeg er ude af stand til at flygte. Hvad sker der nu? Hvad vil han mig?

Han lægger hovedet på skrå, og kommer pludselig alt for tæt på mit ansigt efter min mening. Men denne gang går han ikke efter min mund, som den aften til koncerten, denne gang går han direkte efter min hals.

Jeg mærker hans bløde læber der lukker sig om den tynde hud på min hals. Jeg prøver at vride mig fri, men Harry er som en myg der sidder fast på mig. Min hud strammer til på det område hvor hans læber bevæger sig henover, og panikken vokser i mig. 

Det prikker i huden på en ubehagelig måde, som hvis jeg blev stukket at utallige nåle. Jeg skriger og bevæger min krop for at komme væk fra Harry. Jeg bider mig i læben, da endnu et skrig presser sig på indeni mig. I stedet trækker jeg min fod så langt tilbage som jeg kan, og losser Harry over skinnebenet. Hans læber slipper kort min hals, og jeg møder hans øjne. Jeg gisper. De er næsten gennemsigtigt sorte, og pupillen er utrolig lille, ja næsten væk. 

Jeg sparker til ham igen, og hans øjne lyner. Han fjerner grebet om mine håndled og tager i stedet fat i mine overarme. Med en overvældende styrke der kommer meget uventet for mig, kaster han mig bogstavevigtalt, direkte ned i den hårde gulv. 

Jeg slår tindingen kraftigt ned i det metalhårde underlag, og skær tænder af smerte. Harry er over mig som en høg. Og jeg ligger på ryggen, ude af stand til at gøre nogen form for fysisk modstand, og ser til da han bøjer sig ned over mig. 

Han har et ben placeret på hver side af min mave, og tvinger mine hænder op over mit hovedet i et stramt greb. Jeg kan intet gøre. Hvad skulle jeg dog kunne gøre?

Mit hoved afsender så voldsomme smerter rundt i mine nervetråde, at jeg næsten ikke bemærker da Harry fortsætter med at suge videre på min hals. Og det er først da hans tænder strejfter den ømme hud, at jeg reagere med adskillige skrig. Hans tænder klemmer sig sammen om min hals, og jeg mærker da de går helt igennem huden og en svige breder sig. Som at cutte sig selv og stryge salt i såret, nej vent, det her er værre. Den ubeskrivelige pine kredser ned over min hals, og fortsætter ud i kroppen. 

Sveden pibler ned ad min pande, og mit blod står i kog. Mit åndedræt går alt for hurtigt til at jeg kan følge med, og mit hjerte mindst lige så hurtigt. Angsten bider i mig, ligesom Harry, og mit syn begynder at flimre og Harry bliver sløret. 

Jeg kan mærke den tykke røde væske bliver suget ud af mig, i takt med at min tilstand bliver forværret. Jeg løfter mit hoved en smule, men mærker kort efter hvordan det slapt falder mod gulvet igen, og alt bliver sort.


 Nyt kapitel!

Håber i kunne lide det.

Jeg ville bliver mega glad hvis I ville smide et like eller en kommentar :-D

 

Sara Xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...