Roar {1D}

Andie får en billet til Teen Choice Awards af sin bedste ven, Asthon. Tilfældigvis falder hun over Niall på et toilet, de bliver hurtigt gode venner, men hvad sker der når hendes lille søster finder ud af hun kender drengene? Andie finder ud af hendes bedste og eneste ven har et crush på hende, men hun føler mere for Niall? Kærlighed, venskab og familie kan hurtigt ændre sig til drama og bliver det nogle sinde godt igen? Eller bliver det bare værre?

19Likes
13Kommentarer
904Visninger
AA

10. 9.

Harry's synsvinkel:

Da Andie havde fortalt hvad der var sket havde jeg mest af alt lyst til at pløkke mig selv ned. Nok det dummeste jeg nogensinde havde gjort, bare fordi jeg ville mobbe Niall, med hans crush.

uuuuuuuuuuuups.

Okay ja Niall har måske et liiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiille crush på Andie. Så jeg havde selvfølgelig valgt at drille ham, men var endt med at såre Andie. Og ærlig talt havde jeg det ikke godt med det. 

 Men hendes mor havde da også en lille del af skylden. Jeg mener det da fair at hun ikke ville fortælle om os, selvom de sårede mig lidt. Var hun flov over det eller noget? men alligevel at hendes familie flippede ud over det? eller...jeg havde ikke hørt om hendes far.... Gad vide hvad han lavede.

 Men ville ikke ødelægge mere lige nu, for vi sad og ristede skumfiduser over stearinlys.

 Mest normale mennesker på kloden hvis du skulle være i tvilvl. 

 Men der var én ting der gik mig på. Niall. Det virkede som om han var sur og jeg vidste ikke hvorfor.... måske fordi jeg havde sagt til Andie at hun kunne "bo" her? nej, det kunne det da ikke være? kunne det?

 Jeg gloede lidt på Andie for at aflede mine tanker omkring Niall. Hun sad og åd sine is, med smeltede skumfiduser på. Det smagte sikkert ret godt. Men pigen var ked af det, så jeg kunne da ikke stjæle hendes is. Havde lært at det var pigers måde at takle ting på.

 Især når de var kede af det. 

 Man kunne vel sige at is var nøglen til en piges hjerte. 

 Det måtte jeg lige huske.

 "Andie må jeg smageeeeeee" lød det fra Niall der allerede var i gang med at proppe sig med skumfiduser.

 Fede dyr. Det spurgte du sgu da ikke lige om?!

 "øhm...... Okay så" svarede Andie og tog noget og rakte skeen til Niall. Niall der sad med hænderne nede i skumfiduserne, strakte hals for at nå skeen. Andie nok havde regnet med han ville tage den med hænderne, dømt ud fra hendes ansigtsudtryk. Et lille grin forlod hendes læber, da Niall endelig nåede skeen.

 Måtte indrømme at det så virkelig sjovt ud. Og de så da ret cute ud sammen. Gad vide om Andie følte det samme for Niall som han følte for hende? Ja bare lige til info, havde Niall faktisk ikke snakket om andet, end deres møde i supermarkedet. Det havde åbenbart været MEGA sjovt og akavet. Man skulle nok havde været der. 

Jeg rakte ud efter en skumfidus fra posen og satte den på min lille knækkede gren, jeg havde været ude og hente i haven, så jeg kunne riste skumfiduserne. 

De andre drenge var stadig ikke kommet op. De havde faktisk ikke givet en lyd fra sig, siden vi var gået. Gad vide hvad de lavede?

"Andie, hvorfor fortalte du enlig ikke din familie at du havde mødt os?" 

Og der kom det så. Det spørgsmål jeg havde haft inde i hoved, men ikke havde sagt, fordi jeg ikke ville ødelægge stemningen. Hun kiggede hurtigt op fra sin is, da jeg spurgte om det og Niall skævede lidt til mig. 

"Altså der er ikke noget galt i det, jeg undrede mig bare." Sagde jeg igen, efter jeg ikke havde fået noget svar. Jeg tog en bid af min skumfidus. Niall sad stadig og skævede til mig imens han bevægede sine øjne fra at kigge på mig, til på Andie. 

Andie svarede ikke, men kiggede bare ned i sin is og sukkede. Jeg skulle lige til at åbne munden igen for at sige noget, men Niall afbrød mig med det samme. 

"Harry, jeg tror bare du skal lade det vær." Han kiggede ikke på mig da han sagde det, men over på Andie. Var der noget galt i at jeg spurgte? 

Jeg syntes aldrig der var nogle der gad svare på mine spørgsmål, og det var ret irriterende for jeg følte mig ret dum nogle gange. Men det var nok bare Ninja mig der altid kom for Ninja agtigt ind med de der spørgsmål. 

Andie's synsvinkel.

Min familie var nok det jeg mindst ville snakke om lige nu. Men det sker jo altid det der med at man bliver spurgt om det, man ikke håbede på. Men efter Niall havde sagt at han "Skulle holde kæft." havde jeg det dårligt over ham. Han kunne jo ikke gøre for det? 

Harry's ansigts udtryk ændrede sig fra glad, til følelses løst. Måske lidt trist? Det var svært at se når han kiggede dybt ned i bordet. 

"Haz, det er okay du spørg. Jeg har bare ikke lyst til at tale om det lige nu." Harry nikkede til mig, som forståelse. Jeg tog en sidste skefuld is og skubbede den så hen til Niall. 

"Her du må godt få resten." Han smilede glad til mig og tog hurtigt i mod isen.

Den tykke dreng.

 Harry's ansigt så stadig tomt ud. Af hvad jeg havde lært af min søster var Harry en af de følelses ladte fyre. Det var faktisk en af de eneste gode ting min søster havde lært mig. Hvis jeg tænker over det nu, var det måske meget heldigt at hun gik og snakkede om dem hver dag, selv om det havde gået mig på nerverne. Men hvem vidste også at det var MIG som ville lære dem at kende en dag, selvom det burde have været omvendt.

Eller faktisk ikke...

Det ville være lidt underligt hvis det var min søster der var flyttet hjem til dem og blevet venner med dem, når hun er 13 år gammel. æhh. Så skulle hun i hvert fald være heldig. 

Og så ville drengene nok også være lidt pedo agtige.

Men hurra for at jeg lige har givet min søster en kompliment, i forhold til hvor meget jeg har hatet på hende. 

:)

Niall sad og gnaskede sig igennem alle cookie stykkerne i isen, som faktisk var ret stressende, han smaskede nemlig som en hund, imens mig og Harry bare sad og ristede skumfiduser i stilhed. Det var ved at blive ret akavet, at der var så stille. Efter jeg havde tygget og slugt den sidste skumfidus rejste jeg mig op. Jeg var blevet træt af at lave ingenting og æde mig fed. Hvis jeg skulle være her i lang tid, ville jeg nok være ret fed når jeg kom hjem. Men det der jeg allerede i forvejen så det går nok. 

 "Skal vi ikke lave et eller andet sjovt?" Niall og Harry kiggede begge to op på mig, med munden fyldt af is og skumfidus. De så ret grimme ud begge to. Harry trak på skuldrene, imens Niall bare spiste videre af sin is. 

Kedelige typer. Jeg hader at kede mig. Det er det værste i verdenen. Jeg er bare sådan en person som skal lave noget hele tiden og ikke kan sidde stille. 

Jeg løftede et øjenbryn, da jeg ikke fik noget svar noget svar. Ja men okay så!

Gad vide hvad de andre drenge lavede. Der var mindst gået to timer siden jeg var kommet, så de måtte vel lave noget andet nu. Men på den anden side kan drenge spille playstation i en eeeeevighed. Det var det gode ved at have Harry i huset. Han gad ikke det der gamer halløj, så hvis man følte sig ensom skulle man bare komme til ham.

Ensomme personer ender altid sammen. 

:)

"Hey guys! hvad laver i?"

Det var enlig dumt jeg spurgte om det, da jeg fandt Zayn, Liam og Louis nede i deres gamer rum. Og gæt hvad de lavede?

Det har i sikker allerede gættet.

Ja det er helt korrekt.

De spillede stadig, men det var nu et nyt spil, ud af de 1 million spil de havde på reolen der stod bagerts i det lille mørke rum. Jeg satte mig i den store sofa, ved siden af Liam som sad koncentreret og kiggede ind i skærmen. 

"Får i ikke snart firkantede øjne af at kigge ind i den skærm in så lang tid?" 

Nu ved vi i hvert fald hvorfor de er så fede alle sammen. Det er fordi de sidder der hele dagen og ikke rykker sin røv 1 cm, medmindre at de skal hente mad selvfølgelig. Eller nej faktisk ikke, for det får de jo bare Harry til at gøre. Jeg måtte lære Harry at sige nej til visse ting. 

"Omg i spiller counterstrike det er jeg fucking god til!"

Man måtte jo prøve et eller andet når de ikke gad svare en. Men faktisk løj jeg ikke, jeg var ret god til det! Mig og Asthon spillede det altid når vi kede os. 

Og ja, vi er nogle lonely usociale mennesker. Men det er altså sjovt at spille Counterstrike! I skulle prøve det.

Der kom et grin over fra Zayn og Louis, men ellers lagde de ikke et eneste øje på mig. 

"Tror i jeg lyver eller hvad?"

Zayn og Louis grinte bare endu mere nu og Liam havde også et lille smil på læben. Fuck dem alligevel.

"Det kan godt være jeg er en pige, men jeg er 100% bedre en jer!" Drengene flækkede af grin, som førte ud til at Louis blev skudt ned af en eller anden, fordi han ikke koncentrerede sig.

Jeg tog en kontroller og joinede dem i deres spil. Nu ville de få tæsk. De skulle bare se hvor god jeg faktisk var. HåHå. 

Efter en halv times spilning, havde jeg dræbt drengene mindst 10 gange hver, lavet mit eget territorium, og flækket af grin, hver gang jeg havde set deres skuffende ansigter, når de døde.  Zayn havde faktisk givet op, og han sad nu i hjørnet, på twitter og sur mulede. Den stakkels dreng, havde ikke troet på mig.

YES! hahahah, død igeeeen Louis. Louis sad med rynket pande og kiggede på mig. 

"Nå. Har jeg bevist det nok nu eller hvad?" Alle drengene kiggede på mig med sure ansigter og rystede på hoved. De var rystede. Det kunne man tydeligt se på dem. 

"FUCK ALTSÅ! Nu gider jeg ikke mere..." Liam smed sin kontroller og rejste sig fra sofaen. Han slentrede langsomt hen mod reolen, med spil, kiggede lidt på den, og hev så et nyt spil frem, mellem alle de andre. 

"Kan du så finde ud af det her?" Han smilede vindende til mig i mens han stod der, og viftede med sit fifa 14 spil i hånden. 

FIFA

Troede de jeg var en fodbold nørd eller hvad? 

Altså jeg måtte nok sige at jeg gik op i mange underlige ting, men ligefrem FODBOLD. Der kunne de sku godt tro om igen. Fodbold var nok det mest nederen spil ever. Altså hvad sker der lige for at man skal løbe rundt og sparke til en eller anden klammo rund kugle?

"Ehm, nej, ved du hvad? Jeg tror bare jeg kigger på." Jeg lænede mig tilbage i sofaen, og kiggede usikkert på Liam. 

"Haha! Det tænkte jeg nok."

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...