Roar {1D}

Andie får en billet til Teen Choice Awards af sin bedste ven, Asthon. Tilfældigvis falder hun over Niall på et toilet, de bliver hurtigt gode venner, men hvad sker der når hendes lille søster finder ud af hun kender drengene? Andie finder ud af hendes bedste og eneste ven har et crush på hende, men hun føler mere for Niall? Kærlighed, venskab og familie kan hurtigt ændre sig til drama og bliver det nogle sinde godt igen? Eller bliver det bare værre?

19Likes
13Kommentarer
865Visninger
AA

6. 5.

“You know you're in love when you can't fall asleep because reality is finally better than your dreams.”

Andie's Synsvinkel.

Fuck mit hoved gør ondt! Asthon den kegle, skulle selvfølgelig slæbe mig med til en eller anden fest efter tca's, hvor han gjorde mig totalt drunk og derefter slæbe mig hjem, fordi jeg ikke selv kunne gå. Så fedt havde jeg det igår og tror du jeg kan huske noget af det som var sket igår? Nej. Enlig ikke. Desuden tænker jeg meget enlig. Enlig er det fint nok, men det kan enlig også blive ret stressende og enlig... ej stop. Mit hoved gør bare ondt når jeg tænker så meget enlig. 

Btw, det jeg sagde før med at jeg SLET ikke kunne huske noget, er lidt løgn. Jeg lyver også ret meget. Så lad vær med at tro på hvad jeg siger, for meget af det er løgn. Nå, men i hvert fald er der noget jeg kan huske. Ham der drengen på toilettet, som var ved at brække min næse, ham kan jeg godt huske. Eller det kunne jeg ikke for 10 minutter siden. Men nu kan jeg. Det er enlig ikke noget jeg har lyst til at huske, for det var ret akavet. Men den kage ringede til mig og så kunne jeg jo godt huske hvem han var! Det gjorde det heller ikke bedre at han vækkede mig, da han ringede, for så dum som jeg er havde jeg heller ikke sat min telefon på lydløs, så den der klamme Mariamba ringe tone, ringede på fuld skrue lige ind i mit øre, for jeg var endnu dummere at lægge min telefon lige ved siden af mit hoved, som jeg selvfølgelig bankede op i den klamme skrå væg over min seng, igen! Så nu har jeg endnu mer ondt i hoved. 

Men det værste af det hele var, at han ringede til mig for at undskylde om hans opførsel overfor mig! Jeg kunne sku da være pisse ligeglad om han havde brækket min næse eller ej. Det skulle han sku da ikke undskylde for man! Har i lige kigget på hans face? Han var mega lækker jo. I hvert fald som jeg husker det, og når jeg siger mega lækker betyder det altså MEGA lækker, som altså betyder MEEEEEEEEEGA lækker.

MEEEEEEEGA lækker. Ja det var han. Lige så det gik i tr...

Ej nej. Over grænsen.

Men hvorfor ringer en MEEEEEGA lækker fyr for at undskylde om noget? Han er kendt, han er lækker, han kan synge, han kan alting.

Jeg ved ikke om i kan se hvor jeg prøver at komme hen med det her. Men han skulle jo bare. Han skulle bare have....inviteret mig ud og så kunne vi leve lykkeligt til vores dages ende og så kunne jeg gøre min søster mega jaloux og som om det er det eneste jeg tænker på? Jeg kunne have gjort HELE 20 millioner piger jaloux. Tænk lige over det. Det kunne være fedt man spa.  Nej lad vær med at tænke over det. Jeg får ondt i hoved af at tænke så meget og det har jeg allerede sagt en gang, men syntes lige i skulle vide det igen.

Jeg rejste mig op fra min mega dejlige varme og bløde seng, for at gå en til mit skab, hvor jeg fandt et par blå jogging bukser og en sweatshirt, som jeg tog på og gik neden under for at få noget mad i maven. Jeg kunne høre min mave rumle, så sulten var jeg! Jeg åbnede det store køleskab.

Nothing to eat. Som sædvanlig. Selvom hele køleskabet var proppet med mad. Men i kender vel godt den følelse, ellers er i mærkelige. Jeg rodede lidt i tingene i køleskabet, for at se om der var noget spændende at spise helt bagerst. Intet. Min mor kunne altid finde alverdens morgenmad, men lige så snart jeg kiggede var det alt sammen lige pludselig væk. "Moooooaaaaaaar jeg er sulten! Men jeg kan ikke finde noget maaaaaaad." Råbte jeg så højt jeg kunne så hun ville høre det ovenpå og måske også vækkede alle på gaden. Eller i hvert fald dem som stadig sov, selvom klokken var et. Typisk mig at sove længe. Men det er også fair når man kom hjem klokken 4 om natten halt død.

"Så spis noget cornflakes". Sagde min mor som kom gående ned af trappen i ført morgen kåbe.

Snøft. Cornflakes.

"Pleaaase mor, vil du ikke lave mor.." "Nej" Jeg kiggede bedende på hende, men hun rystede bare på hoved.

Suk, snøft. Nu græd jeg. Og  nu løj jeg igen. Jeg sukkede og kig hen til skabet hvor conflaksen stod. Tog den og hældte det op i en skål med mælk og begyndte at spise det, uden at sætte mig ned. Det er for hårdt at gå helt hen til bordet.

 

Niall's Synsvinkel.

"Hey Niall, hvor skal du hen?" Jeg vendte mig irriteret om og kiggede opgivende på Louis som lige havde stillet mig spørgsmålet. Hvorfor skulle han altid blande sig i hvor man skulle hen? Altså man måtte jo ikke engang gå på toilettet uden at han vidste det?....

"Bare ned og købe noget mad. Er ved at dø er sult!" Jeg gik videre ud i gangen, for at tage mine sko på så jeg ikke gik helt barfodet ned i supermarkedet.  Så ville folk tro jeg var sindssyg og der ville sikkert blive taget billeder af mig, som ville blive sat i et blad med over skriften "Niall Horan den millionere popstjerne har ikke råd til at købe sko". Ja for som om jeg ikke havde et helt skab fyldt med sko. Jeg tog mine blå vans på og en hætte trøje ud over min t-shirt.

Lige da jeg var på ud af døren råbte Louis "Køber du så ikke lige nogle skumfiduser med til mig og husk at det skal være de lyserøde!"

Rend mig i røven, om jeg skulle købe en pakke lyserøde skufiduser til Louis. Gu' vel sku jeg da ej.

"Sikkert" sagde jeg inden jeg smækkede døren i og gik ud af havelågen, som førte ud til hovedgaden. Jeg havde stadig ikke lært den her by at kende, selv om jeg havde været her en million gange. Det eneste sted jeg kunne finde hen var til det store supermarked, som lå lidt længere nede af gaden. Der fandtes virkelig alting i det supermarked. Jeg kiggede til siderne for at se om der kom nogle biler, det gjorde der ikke og luntede over vejen, heldigvis uden at blive kørt ned. Jeg nåede hurtigt frem til supermarkedet og blev mødt af en kulde, da jeg gik gennem de store glas døre og indenfor. Det var helt sindssygt så meget aircondition de brugte her i USA.

Jeg slentrede hen mod afdelingen med færdiglavet mad. Jeg var for doven til at lave min egen. Jeg ind rømmer at jeg heller ikke er særlig god til at lave mad. Jeg fik altid andre til at gøre det.

Nudler. Jeg havde virkelig lyst til nudler, de der pakker hvor man bare skulle hælde det der pulver med smag og vand over det og wupti så var det færdigt. Nok det bedste "Jeg er doven jeg gider ikke lave mad" Måltid der fandtes. 

Nudler. Grove Nudler. Brune Nudler. Ris nudler. Flere mærkelig nudler. Hvor fuck er mine dejlige "Jeg er doven jeg gider ikke lave mad" nudler henne? Jeg gik nok rundt i 10 minutter og ledte efter mine nudler, men jeg kunne simpelthen ikke finde dem!

Hende pigen derover som arbejde i butikken måtte vel vide hvor de var henne. Jeg gik hen til hende og prikkede hende på skulderen. "Undskyld, ved du hvor mine nudler er henne?" Hun vendte sig om og kiggede på mig med et meget undrende udtryk i ansigtet, lige pludselig lyste hendes øjne op og hun smilede stort til mig.

Fuck. Var det ikke....Andie? Fuck nej ikke nu. Akavet. Løb Niall løøøøøb! Okay stay cool. "Gud hej Andie! Jeg smilede stort til hende og kunne mærke mit hoved blive helt varmt. Fuck jeg skulle også altid rødme på de mest akavede tidspunkter. Hun grinte og kiggede lige ind i mine øjne. "Nej jeg ved sku ikke hvor dine nudler er? Er du sikker på at du ikke har glemt dem der hjemme?" Hun grinte endnu mer og vendte sig om for at tage noget fra hylden som hun puttede ned i sin kurv.

Fuck havde jeg sagt det? Endnu mer akavet. I det hele taget var alt det her alt for akavet. "Hvad laver du enlig her?" Hun vendte sig om igen og kiggede spørgende på mig. "Leder efter mine nudler?" Shit. Nej Niall stop dig selv. "Når ja, det sagde du jo også lige før". Hun gik videre hen af hylden og studerede alle tingene nøje. "Hvad laver du selv her?" Jeg fulgte efter hende ned af gangen. Jeg kunne ikke bare løbe min vej og lade som ingen ting, selvom jeg godt kunne finde på det. "Blev bare sendt her ned, af min mega morgensure mor. Meget normalt vel"

Mine nudler! DER! Lige der på hylden lå de jo. Jeg gik der hen og tog dem. Jeg gik tilbage til Andie og stak nudlerne lige op i fjæset på hende så hun kunne se dem og smilede til hende. "Der var de jo" Sagde hun og tog en pakke lyserøde skumfiduser op i hånden og kiggede på dem. "DET er MINE lyserøde skumfiduser." Jeg pegede på dem hun havde i hånden og var lige ved at tage dem ud af hånden inden jeg fik stoppet mig selv. Hvad gik der af mig? og måtte sku da tro at jeg var hel mongol?

Ikke halv men hel.

"Næh, dem skal jeg da selv bruge" Hun lagde dem ned i kurven, sammen med de andre ting. "Jeg skal heller ikke bruge dem det skal Louis" Jeg tog dem ud af hendes kurv og lavede et fjollet ansigt til hende som sikkert så vildt dumt ud. "Niall, stop med at tage mine ting!" Hun hev dem ud af hånden på mig og lagde dem ned i kurven igen. "Men Andie! Louis dræber mig hvis jeg ikke køber dem til ham". Hun løftede øjenbrynene og ignorerede mig. "Hvad skal han dog bruge dem til?" Hun vendte sig om mod mig og holdte posen i den ene hånd, som hun havde løftet op på højde med sit ansigt. "Riste dem over stearin lys.... har du aldrig prøvet det?" 

Det har alle da prøvet. Hvis man ikke har et bål, så har man et stearinlys. Sådan er det. Hvis man har skumfiduser skal de altså ristes, og i mellem to mariekiks. Mums.

"Gu' vel har jeg da ej.Kun over et bål?"

Hey guys! Håber det var et okay kapitel. ved godt at handlingen var lidt sløv, men det nok blive bedre næste gang ;) tak til alle jer som gider at læse med <33

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...