Roar {1D}

Andie får en billet til Teen Choice Awards af sin bedste ven, Asthon. Tilfældigvis falder hun over Niall på et toilet, de bliver hurtigt gode venner, men hvad sker der når hendes lille søster finder ud af hun kender drengene? Andie finder ud af hendes bedste og eneste ven har et crush på hende, men hun føler mere for Niall? Kærlighed, venskab og familie kan hurtigt ændre sig til drama og bliver det nogle sinde godt igen? Eller bliver det bare værre?

19Likes
13Kommentarer
890Visninger
AA

11. 10.

"Andie på 17 år er efterlyst over hele LA, hvis i ser hende bedes i kontakte politiet og holde hende tilbage til politiet ankommer"

Jeps i hørte rigtigt! 
Savnet. Bitch please mine forældre har efterlyst mig og fået mig med i tv.

Fameeee.

De havde en da sat et billed ind af mig, beskrevet min højde og det hele, så alle kunne genkende mig.

Men what the hell. Jeg havde været væk i 2 dage? Så bekymrede kunne man da heller ikke lige blive? Og de vidste da godt jeg var taget her over?

Jeg kiggede lidt mistænksomt først på Niall og så på Louis, der sad på hver sin side af mig. Var der noget de ikke havde fortalt mig?

Jeg tror de havde opdaget at jeg kiggede mistænksomt på dem, for Louis kunne næsten ikke holde masken, i mens Harry sad med hovedet rettet mig fjernsynet, men øjnene rettet mod mig.

"Drenge...hvad har i sagt til min mor?" Spurgte jeg dem. Harry's øjne blev rettet mod Louis og Louis pillede lidt i ærmet, på hans denim farvede jakke.

"Hvad mener du?" Sagde Louis, men sad stadig og kiggede ned, og så ikke særlig overrasket ud.

"Louis, bare lad vær med at lade som igen ting! Jeg ved godt hun har været her."

Han vente nu hovedet mod mig og åbnede så munden for at sige noget, men gik lidt i stå. Jeg sukkede og kiggede så på Harry, når nu jeg ikke kunne få noget svar fra Louis.

Harry skar tænder og hans smil trak lidt ned i den ene mundvig.

"Ehm. Ja altså, hun kom forbi og så sagde vi måske at vi ikke vidste hvor du var og vi ikke kunne huske dig."

Sådan kunne man da også gøre det! Jeg havde ikke noget i mod, at de havde gjort det, men på den anden side, kunne jeg ikke være bekendt at gøre sådan noget over for min familie. Jeg havde altid dårlig samvittighed over alting.

Et smil satte sig alligevel på mine læber, som fik Louis til at fnise, nok ved tanken om hvad de havde gjort.

En besked poppede op på skærmen af min telefon. Det var fra Ashton. Han havde hverken skrevet eller ringet i lang tid, så på en måde var jeg lettet over at han skrev. Det eneste jeg var nervøs for, var hvad han havde skrevet.

*Hey And! Hvor bliver du af? Din familie leder efter dig! Jeg savner dig altså også? Skriv lige...*

Ved Gud havde jeg da fundet ud af at de ledte efter mig! Men de kunne rende mig. Men det kunne Ashton altså ikke. Jeg kunne ikke være bekendt at ignorere ham bare fordi, jeg var blevet sur på min familie og ikke gad hjem.

Jeg valgte alligevel at vente lidt med at svare. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til ham. "Jeg gider ikke bo hjemme mere så er lige flyttet over til 1D. Ses!"

Jeg kunne lige forestille mig hans reaktion. Men det ville bare være underligt at skrive det. Jeg besluttede mig til sidst for at ringe til ham i aften. Så kunne jeg forklare ham alt ordenligt.

Det varme vand silede ned af min ryg og min nakke, da jeg stod og nød et brusebad efter at mig og drengene havde været en tur i poolen.

Mig og drengene. Som faktisk hedder Drengene og jeg, men shh det siger vi ikke til nogen. Det lyder bare irriterende. Vi må hedde noget til sammen. Hvad kan vi hedde?

Mig & Drengene. M&D.

MC D. OMFG yes.

MC D havde lige været en tur i poolen. Forestil dig en pool fyldt med MC D. Lækkert.

Jeg ved godt at MC D er klamt men altså indrøm det, det smager vildt godt.

 

Jeg trådte ud af badet, slukkede for vandet og viklede et håndklæde rundt om mig, som jeg havde fundet i et skab inde på Harry's værelse. Forhåbentlig ikke brugt, det ville bare være forkert. ehm. Men fuck det, det så i hvert fald ikke ud til at det var blevet brugt før.  

Drengene var gået lige inden, jeg var gået i bad. De skulle til endnu et award show, så jeg var helt alene hjemme. De havde bare efterladt mig, i det her hus jeg knap nok kunne finde rundt i. Fedt. Alene hjemme. Det minder mig om den der film. Det er faktisk min yndlings jule film. Han er vildt genial ham der drengen. 

Jeg føntørrede mit hår, så det blev stort og pjusket og satte det op i en høj hestehale. Når nu jeg skulle være alene hjemme, måtte jeg jo finde et eller andet at drive tiden med, så jeg havde inviteret Ashton over, så jeg kunne forklare ham alt. Jeg havde enlig forklaret ham det meste, men jeg savnede også lidt at være sammen med ham. Men det ville så sige at jeg ikke var alene mere. Altså når han kom.

Han ville komme klokken 18, hvilket var om 10 minutter. Jeg skyndte mig at lægge en naturlig make-up, selvom jeg ikke skulle ud, men jeg kunne ikke lide når folk så mig uden. Det føltes bare forkert. Bagefter små løb jeg ud i køkkenet, for at åbne køleskabet, hvor jeg fandt nogle stykker pizza, fra dagen før, som jeg tog med ind i stuen, hvor jeg satte mig i den grå hjørne sofa og tænde for fjernsynet. 

Der jeg havde fundet kanalen, MTV, hvor drengene ville være på, til deres optræden med Best Song Ever om lidt, ringede det på døren og jeg spurtede ud i gangen og åbnede døren. 

"Andie!" Jeg blev omfavnet af Ashton som stod ude foran døren. "Ash!" Jeg lagde mine arme omkring ham og indåndede den velkendte duft af ham. Den duft der altid gjorde mig tryg. 

"Jeg har savnet dig." Han slap sit greb om mig og jeg trådte til siden så han kunne komme ind. 

"One Direction with their brand new single, Best Song Ever!" Kunne jeg høre inde fra stuen af. Drengene ville være på nu. Jeg viste Ashton ind i stuen og vi satte os i sofaen og så drengenes optræden i mens vi spiste den kolde pizza. 

Ashton havde slet ikke spurgt ind til hvad der var sket, min familie, eller drengene, hvilket var helt ok. I stedet havde han foreslået at vi skulle se film, så vi sad lige nu og diskuterede om vi skulle se titanic, som jeg havde set 1 million gange, eller the note book som jeg havde set 2 millioner gange. Meget stort dilemma. Men jeg kunne altså ikke bestemme mig, eller "vi" kunne ikke. 

Men det endte altså med at vi så the note book, for 2.000.001 gang. Man kunne bare ikke blive træt af den film. Det var vidst også Harry's yndlings film? Det tror jeg min søster havde snakket om en gang, da vi så den sammen. Minder. Punktum.

"Ashhhhh." Jeg lå med hovedet på Ashton's skulder og stirrede op på ham, helt uskyldigt. 

"Andieeee." Svarede han mig, men kiggede stadig koncentreret på tv'et. 

"Jeg er suuuuulten." Jeg var altid sulten. Lige meget hvor meget jeg havde spist, kunne jeg stadig godt lige klemme lidt extra ned i mavsen. 

"Det  var da ærgeligt." Pis. Den var ikke god nok den attitude. 

"Meeen, er du ikke sulten?" Han sukkede og rettede sig lidt op. 

"Andie stop med at være doven." Trods hans ord, rejste han sig op så jeg var lige ved at falde med hoved ned i sofaen, men fuck det, han hentede mad til mig. Alt for mad, uden selv at hente det. 

Ashton's synsvinkel.

Jeg vidste lige hvad jeg skulle lave til hende. Mad og mad, kunne man knap kalde det, men det var noget man skulle tygge og sluge, så mad måtte det være på en eller anden måde. 

Jeg åbnede køleskabet og fandt en pakke jordbær frem. Jordbær dyppet i smeltet chokolade. 

Jordbær + chokolade + pige = Horny. 

hæhæ. sleskt. 

Eller det var i hvert fald, hvad jeg havde fået at vide, så det måtte af prøves. Ikke fordi at, men altså you know what i mean. 

Jeg smeltede noget chokolade i en skål over at vandbad og stillede det ved siden af jordbærene, på det lille sølvfad jeg havde fundet og bar det med ind i stuen. Andie løftede hovedet lidt, for at kunne se hvad jeg havde lavet. 

"Prøver du på at gøre mig horny eller hvad?" 

Ups. Nej nej. Slet ikke. Altså jeg mener faktisk nej, men jo alligevel, men nej, jo ,nej, jo ,nej.

"Nej." Svarede jeg til sidst. Andie løftede øjenbrynene lidt. 

"Jo du gør." Jeg stillede fadet på det lille kaffe bord, der stod foran sofaen, da jeg var blevet træt i armene af at holde det. 

"Nej jeg gør ej."

"Jo"

"Nej"

"Jo bare indrøm det."

"Nej"

"Jo"

"Nej"

"Jo" 

"NEJ"

"JO" 

"OKAY FINT NOK!" Råbte jeg af hende. Ikke fordi jeg var sur, men vi endte altid med at råbe af hinanden. 

"Tak, jeg har ikke noget problem med det, jeg ville bare lige have dig til at indrømme det." 

Har du ikke noget problem med det? What the hell girl. Nå, jamen fint med mig så. Jeg havde sat mig i sofaen og Andie havde allerede taget et jordbær og dyppet det i chokoladen.

"Men bare lige så du ved det, virker det altså kun når pigen har sin mens." Sagde hun med munden fyldt af jordbær. 

Jamen tak for info. og tak til den person der ikke lige havde sagt det til mig. Tak til alle i hele verdenen. Tak til dig for at overhoved at...ehm, for at.., for at overhoved klare dig med at høre på den her meget mærkelige samtale, jeg håber du lære noget af den. 

Andie grinte lidt af mig og lagde så sit hoved på min skulder igen. Jeg lagde en arm rundt om hende og tog fat i et tæppe med den anden hånd, som jeg lagde over hos. 

Jeg kunne stort set alle replikkerne i den her film.  Filmen var nået til en af mine yndlings scener. 

“So it's not gonna be easy. It's going to be really hard; we're gonna have to work at this everyday, but I want to do that because I want you. I want all of you, forever, everyday. You and me... everyday.” 

Sagde vi i kor. Jeg kiggede Andie dybt i øjnene. Hendes smukke blå øjne, der lyste alle de mørke sider op. Som skabt for min verden. Hun var som skabt for mig. Hun vidste det bare ikke. Måske gjorde hun? Måske ikke? Den sætning jeg lige havde sagt, havde jeg faktisk ment inderst inde. Men hvordan kunne jeg fortælle hende det? Det var ikke noget man bare lige kunne sige. Mere noget man skulle gøre. Ord var ikke nok for det. Men passede det ind i det her øjeblik? Det vidste jeg ikke. Jeg vidste kun at hun var min verden og jeg blev nød til at vise det, til hende. 

Niall's synsvinkel:

Drengene og jeg var helt oppe at køre. Award showet var gået vildt godt, og vi havde vundet 3 awards!!!!

Overvej lige hvis man blandede dansk og engelsk...

...og vi havde vundet 3 awarder!!!!

Okay nej det lød... Mærkligt.

Men jeg var sulten, hvilket jeg altid var, men den fact ignorere vi lige.

Mad var Gud, Gud var mad.

Gud=mad

Mad=Gud

Er vi enige?

Godt.

Da vi kørte forbi Mc Donalds kunne jeg ikke styre mig mere. "JEG ER FUCKING SULTEN, KAN VI IKKE LIGE STOPPE? JEG DØR HVIS JEG IKKE FÅR NOGET AT SPISE!!" Råbte jeg og bilen blev helt stille og alle gloede på mig. "Niall for fanden" lød det fra Louis. "Hvad?" Spurgte jeg irriteret.

Hvad var det lige der overrasket dem?

Jeg var altid sulten, og det vidste alle.

Du ved

mad=gud

"Niall vi er hjemme om 2 minutter" sukkede Harry og satte sig tilbage i sædet. "Og?" Hørte jeg mig selv spørger. "Du er simpelthen, den fedeste person på jorden" lød det fra Zayn og gav sig til at grine, hvilket efterhånden smittet af på os alle. "Jaja, men så skal i også lave mad tilmig når vi kommer hjem" konstaterede jeg. Det var ikke engang et spørgsmål.

Håhåhåhåhå

Lær deeeeeet

Mad til mig, ikke jer

Kun mig

Maaaaaad<3333333333

Okay, GAAAAAAAAY

Btw, gay is okay, because god 8 a sandwich.

Der lød et suk fra dem alle sammen og et tilfredst smil bredte sig på mine læber.

Da vi endelig kom frem, var jeg fucking sulten. 2 minutter mig lang op i røven og til venstre.

Nej nu bliver det sgu for frækt.

Men jeg måtte sige jeg var den største humørbombe på det tidspunkt. Jeg var vildt glad og sulten og af en eller anden grund, gjorde det mig hyper.

Hypeeeeeeeeer

Jeg nærmest løb hen til døren, men stoppede så op.

Jeg ville forskrække Andie, det er simpelthen så sjovt at forskrække folk.

Du er helt "bøøøøøh" og de bliver helt "aaaaaargh" også bliver du "HAHAHAHAHAHAHAHAHHAHAHAHAHA" også er de "omg din store idiot du kunne havde dræbt mig også er du helt "HAHAHAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHHAHAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHHA

HAHA

HA

ha"

Ja okay du ved hvordan det fungere.

Drengene var langt bag mig, så jeg åbnede stille døren, og satte kursen mod stuen. Hun sad sikkert og så film som den dovne røv hun nu er.

En dejlig doven røv.

I er øjeblik forestillede jeg mig hendes blå øjne for mig. Jeg elskede de øjne.

Jeg ville stille snige mig ind i stuen, men det syn der mødte mig da jeg nærmede mig stuen fik mig til at stanse.

Hvem fuck var det og hvorfor fuck kyssede han hende?

Jeg vendte mig om med det samme og gik mod mit værelse.

Vreden boblede ind i mig.

Hvorfor? Jeg vidste godt hun ikke var min, men det gjorde så fucking ondt at se.

"Hvad..." Noget jeg lige høre Andie sige, inden jeg smækkede døren til mit værelse.

Fucking modent, i know.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...