Broken Rose | Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2013
  • Opdateret: 5 sep. 2013
  • Status: Færdig
Rosalie Devon, er pigen der var dum nok til at forelske sig i en dreng, som aldrig kunne elske hende tilbage. Det hele aftalt spil fra hans side - alle de gange han fortalte hende, han elskede hende, alle de gange han fortalte hende hvor meget hun betød for ham, var alle løgne. Problemet var bare at Rosalie havde forelsket sig i den person hun troede han var - så da han forlod hende, blev hun efterladt med knust hjerte og tanken om hvor dum hun havde været.

62Likes
32Kommentarer
1741Visninger

1. One shot

"Think before you act"

 

Rosalie prøvede frustreret at rive billederne af hende og Liam over. Da det ikke ville lykkes, greb hun saksen fra bordet og gav sig til at klippe hver eneste billede i tusind stykker. Tårerne løb ukontrolleret ned af hendes kinder, mens hun destruerede hvert eneste minde om hendes livs kærlighed.

Han havde knust hendes hjerte, han havde leget med hende, han havde ladet hende tro at alt var ægte. Tankerne omkring Liam gjorde Rosalie så sur, at hun lod et smertens skrig slippe ud af hendes læber.  

Han havde ingen anelse om hvor meget han havde ødelagt. Hvor meget han havde såret hende. Hun fik lyst til at finde ham, kun for at fortælle ham hvor meget hun hadede ham, hvor meget hun havde lyst til at han bare skulle opleve det samme som hende.

”Jeg elsker dig, Liam.” hviskede hun og strøg let sine fingre over hans kind. Han smilede og kyssede hende blidt på næsetippen. ”Jeg elsker også dig, Rose.” fortalte han. Hun smilede, ved hans brug af hendes kælenavn.

Bare tanken om at Liam havde løjet for hende på den måde, fik hende til at føle sig ynkelig. Tænk at hun havde troet på ham! Hvordan kunne hun lade sig narre af ham? Hvem ville dog også elske en som hende? Hun var ikke andet end et nul, kun et nul.

 Hun rejste sig fra sengen og smed opgivende saksen fra sig. Der var alt for mange billeder, til at hun ville kunne klippe dem alle sammen i stykker. Hun styrtede ud i køkkenet, og fandt en af de ildfaste skåle og en lighter frem.

Hun gik tilbage på værelset, hvor hun brændte hvert enkelt af de resterende billeder. Hun så dem forsvinde for øjnene af sig selv, mens tårerne bare løb ned af kinderne på hende. Hun var helt ødelagt.

”Lov mig, at du ikke giver slip!” bad hun og knugede sig ind til Liam, mens de sad i et pariserhjul i et af de omrejsende tivolier, der var kommet til byen. Hun var bange for højder, og det krævede en del af Liam, for at få hende med derop.

”Det lover jeg, stol på mig.” mumlede han og kyssede hende let i håret.

Mindet om tivolituren med Liam, fik hende til at bryde hulkende sammen på sengen. Hun savnede ham og hadede ham på samme tid. Han havde knust hendes hjerte, men han var samtidig den der havde fået hende til at føle noget hun aldrig havde følt før: kærlighed.

Hun rejste sig fra sengen og slæbte sig selv ud på badeværelset. Hendes spejlbillede skræmte hende. Hendes hår var helt mat og glansløst, og hendes øjne så helt matte ud. Der var ingen glæde tilbage i dem.

Hun trak trøjen over hovedet og smed den på gulvet. Hendes krop skræmte hende om dog endnu mere. Hun lignede ikke sig selv længere, det her var ikke den Rosalie hun var engang.

Hendes ribben var tydelige, hendes arme var tynde som aldrig før og hendes ansigt var endnu mere markeret end hvad det før havde været. Hun vidste det godt; hun var undervægtig.

På indersiden af hendes håndled, havde barberbladende efterladt sig sine spor. Hele vejen op ad hendes underarm, var hendes tanker om sig selv ridset ind. Hun følte sig som alt hun havde ridset ind i hendes hud.

Dum

Naiv

Snydt

Uelsket

Grim

 Dørklokken rev hende ud af de deprimerende tanker. Hun havde ikke snakket med nogen i dagevis - hun havde slet ikke ladet nogen komme ind. Hun havde nærmest isoleret sig fra omverdenen. Hun følte sig helt til grin.

Med et suk, trak hun trøjen over hovedet og bevægede sig ud i entréen, for at åben døren ud til, for første gang i flere dage.

 

 ”Jeg er ked af det Rose, men vi kan ikke være sammen mere,” havde han sagt med kold stemme. Det chokerede udtryk på Rosalies ansigt, havde været forfærdeligt for ham at se på.

”Men Liam-”

”Nej, det hele var et set-up, Rosalie! Jeg har aldrig elsket dig, jeg gjorde kun det her for pressens skyld.” afbrød han hende hårdt, og så hvordan hele hendes ansigt ændrede sig til et følelsesladet vrag.

”Men.. men du sagde.. du sagde du elskede mig! Jeg troede på dig Liam, jeg fortalte dig alt.. Det hele var bare.. en løgn..” hun troede næsten ikke sine egne ord, men det var rigtig nok. Liam var kun sammen med hende, fordi management havde fortalt ham, at han skulle.

”Jeg stolede på dig Liam.. Jeg troede på dig, jeg troede du elskede mig..” græd hun, men tørrede med det samme sine øjne igen. ”Hvor er jeg dog dum.” konkluderede hun, ude af stand til at stoppe tårerne i at løbe ned af hendes kinder.

Liam betragtede pigen han havde tilbragt det sidste halve år med, forlade hans lejlighed, hulkende og ulykkelig. Men hun ville komme sig over det, det var han helt sikker på.

Bare tanken om den dag, gjorde Liam trist til mode og gav ham dårlig samvittighed. Det var ikke andet end en måned siden, men han kunne ikke glemme den. Det var som om det havde sat sig fast i hans hoved.

Det var den dårlige samvittighed over at have løjet overfor Rosalie, det vidste han. Men der var ikke noget at gøre; sket var sket, og pigen var sikkert kommet videre for længst. Hvor slemt kunne det være?

”Babe?” det var Sophias stemme der rev ham ud af hans tanker. Han så op på sin kæreste som stod med telefonen i hånden. ”Der er en Jessica, der gerne vil snakke med dig.” fortalte hun ham, og rakte ham telefonen.

Jessica? Den eneste Jessica han nogensinde havde mødt, var Rosalies bedste veninde, men det var ikke andet end et par gange.

”Hallo?” mumlede han og lænede sig tilbage i sofaen.

”Er du klar over hvad du har gjort?!” udbrød Rosalies veninde, uden at hilse på ham, eller så meget som at præsentere sig selv.

”Undskyld hvad?” Liam var forvirret.

”Hvis du tror at du bare kan lege med en piges følelser, så skulle du måske tage et smut forbi Rosalie, og se hvordan det ender!” skældte Jessica og smed derefter røret på.

Liam var chokeret. Hvad mente hun med det? Selvom han ikke var sikker, valgte han alligevel at gøre som Jessica bad ham om.

Han tog hen til Rosalie.

 

Rosalie åbnede døren og slog med det samme sine hænder for munden, i det hun så hvem der stod på den anden side af dørtærskelen. Hvad lavede han her?

Liam spærrede chokeret øjnene op, da han fik øje på Rosalie. Det var ikke den pige han havde tilbragt et halvt år med. Det her var en helt anden pige, han kunne slet ikke kende hende længere.

”Hvad laver du her? Er du kommet for at ødelægge alt igen? Er du klar over hvor meget du knuser mig, ved at dukke op nu?!” hvæsede hun og kunne mærke en tåre glide ned af hendes kind.

”Rose jeg.. jeg vidste slet ikke..” han var nærmest mundlam. Hvad skulle han sige? Han havde ikke forventet at hun ville se sådan ud. Han havde forventet at hun ville være kommet videre, og havde glemt ham. ”Jeg troede du var kommet videre..” endte han med at sige.

Et fnys undslap Rosalies læber. ”Tsk.. Videre? Aha, så du tror at du kan komme og knuse mit hjerte, ved at lyve om praktisk talt alt, og så tro at jeg er kommet videre nu?!” hun slog ud med armene, for at understrege hvor dumt han egentlig havde tænkt.

”Altså-”

”Nej spar mig Liam! Hvis du tror du bare kan lege med folks følelser for den måde, så tager du fejl! Hvis du bare havde holdt dig langt fra mig til at starte med, så ville jeg ikke se sådan her ud nu.. jeg ville vågne op og tage på arbejde, drikke kaffe med mine venner, nyde livet! Jeg ville ikke have dem her!” hun hev op i sit ærme og blottede sårene for Liam, der gispede ved synet.

”Så tusind tak fordi du kiggede forbi; du har lige gjort det hele værre! Hvis du er heldig, går jeg ikke ind og slår mig selv ihjel!” fortalte hun og smækkede døren lige i hovedet på ham.

Alt der lige var sket, kom bag på Liam. Han havde ikke forventet at se Rosalie sådan. Han havde slet ikke troet at han havde forvoldt så meget skade på hende.

Først nu gik det virkelig op for ham, hvad han havde gjort.

Han havde knust sin Rose.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...