What about me(1D)

Cece har det af lort til på hende gamle skole, hun har "kun" 2 venner som ikke er fake, håber hun. men livet er ikke let når man gerne bare vil væk fra det hele fordi man bliver mobbet, og man går rund med selvmords tanker, men vil man dø og hvor nemt er det at sige det til ens venner, og bliver det letter når ens far for nyt job i en lille by i Irland, lige som skole året starter.

13Likes
20Kommentarer
1432Visninger
AA

8. She is Alive

Niall's synsvinkel:

Jeg sad inde på hospitalet, Celine havde ligget der i lidt over en uge, jeg ved ikke hvorfor jeg blev ved med at læse hendes dagbog, er en dagbog ikke en privat ting? eller er det bare mig? nå men jeg var noget cirka til hendes 14 års fødselsdag, jeg skulle lige til at læse da Celine begynde at sige noget, jeg hørte ikke rigtig hvad det var men jeg rejste mig og stoppede dagbogen i min taske. "Celine hvad er der? hvad sagde du?" jeg tror ikke rigtig hun hørte mig, men hun sagde igen noget utydelig, jeg skyndte mig ud på gangen for at finde en sygeplejeske "er du Celines sygeplejeske?" hun nikke "ja hvad er der da?" "hun begynde at sige nogle utydelig ting, men hun havde lukket øjne" "jeg kommer med det samme" "tak" jeg gik med hende sygeplejersken ind til Celine "jeg bliver lige nød til at kalde på en læge, bliv her" jeg nikkede bare og stillede mig ved siden af sengen og tog hendes hånd. lægen kom ind og så på hende, jeg blev bedt om at gå ud på gangen ind til de var færdige, jeg sad bare med min telefon og tjekkede twitter, jeg vidste ikke rigtig hvad jeg ellers skulle lave mens jeg ventede. efter 20 minutter kom lægen ud, "er hun okay?" "hun har det fint, faktisk har hun det bedre end fint, men vil du ikke nok lade hende ligge, hun har brug for ro, okay?" "okay hr. det er dig der ved bedst, et sidste spørgsmål, vågner hun snart?" han så på mig med et smil "ja det gør hun, om det bliver i dag eller i morgen, kan jeg ikke sige" jeg smilede og nikkede, jeg gik ind til hende og tog min taske, jeg ville tage hjem og så komme igen om et par timer, da jeg pludselig hørte en stemme "Ni....all e..er det dig?" jeg så over på hende hun havde hendes øjne halvt åbne, "j..a..nej det er simon, men søde jeg bliver nød til at gå nu" jeg tænkte ikke længer over det, men jeg havde løjet overfor hende hvilket jeg aldrig nogensinde kunne finde på at gøre, "Niall du kan ikke få mig til at tro du er en anden, din stemmeer utrolig nem at kende" øv også "øv altså troede lige jeg kunne slippe væk" "hvorfor kan du ikke lide mig?" "jo søde, men jeg skal noget, så jeg troede lige jeg kunne nå der hen inden du vågnede" "nårrh" jeg gik hen til hende og kysse hendes pande "jeg kommer om nogle timer igen" hun nikkede bare. da jeg kom ud til min bil satte jeg mig bare ind og blev siddende nogen minutter og startede den, jeg kørte hjem, men jeg gik ikke ind jeg blev bare siddende i min bil, jeg tog dagbogen frem og læste et kapitel mere...

kære dagbog

jeg sidder nu på mit værelse, i dag startede der en ny pige i vores klasse, hun hedder Emma, hun er sød nok, men hun går heletiden sammen med Hannah, jeg ved godt Ann også er der men, hun startede med at spøger hvad vi hed og da hun hørte mit navn spurgte hun bare om hun måtte kalde mig Cece jeg er lige glad så jeg sagde bare ja. Jeg ved jeg ikke kommer til at syndes godt om hende, men jeg må leve med det lidt endnu, eller lang tid endnu. Men ja jeg var sammen med Ann det meste af eftermiddagen, vi sad bare og snakkede og alt mellem himmel og jord, da jeg lige pludselig nævnte at jeg ikke så godt kunne lide Emma, jeg sagde jeg syndes hun var en lille smule irreterne. Ann så bare på mig og sagde, ej virkelig kan du ikke lide hende, hun er jo vildt sød. og så snakkede vi ikke mere om det. jeg tror ikke rigtig Ann kunne følge mig, men det havde jeg også selv lidt svært ved men jeg gjorde det. 

nå men godnat Celine

hvad var der ikke mere i det kapitel? ej det var fint nok men har ikke rigtig fået andet af vide end hende og Hannah været veninder siden 1 klasse og til nu hvor hende der Emma er ved at tage hende fra Celine. underligt endelig for Celine har aldrig snakket noget om hende der Emma som ond,eller om ham der Simon. jeg tog billederne op af min lomme og fandt det af hen og ham der Simon, jeg vendte det rundt der stod en tekst på, "Hej Niall, hvis du nogensinde ser det her billede kig i bunden på årstallet og læs videre..." jeg kiggede i bunden der stod 24/07-2009 "husk på det er et billede fra før jeg mødte dig og når du en gang spøger mig hvorfor jeg skrev det her så giver jeg dig forklaringen, møs C" hvad skulle det betyde jeg tog et billede mere, det var det af hende og mig jeg vendte det rundt der stod også en tekst "hej Niall din kartoffel, eller ej nu lyder jeg som den gang du var til audition, en af de bedste dage i mit liv, jeg vil bare sige jeg elsker dig  over alt på jorden og vil aldrig bytte dig ud, knus den prinsesse"  jeg bliver nød til at komme tilbage til hende, hun har brug for mig, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, for man kommer vel ikke bare ind og sige hey Celine vil du ikke lige forklare de her billeder for mig, eller hey jeg har læst din dagbog hvem er Simon og Emma, så ville hun nok kigge lidt på mig og tænke hvem fanden er du og hvad her du gjort ved min Niall, jeg har bare savnet hende så meget, men jeg kan ikke rigtig få mig selv til at køre hen til hende, jeg fandt dagbogen igen og slog op på den dag hun startede i vores klasse.

kære dagbog 

jeg er flytet til den mest kedelige by i hele verden, jeg vil bare gerne tilbage til Doncaster igen, hader dig far! mine nye klasse kammerater er søde nok, ham der vidste mig rund var virkelig sød, han hed vidst Niell, jeg tror det var det han hed, det er et smukt navn til en med smukke havblå øjne, i'm in love, ej måske. jeg fik også en ny virkelig sød veninde, hun hedder Sofia 

godnat Celine

Jeg syndes det er mega sødt, at hun ikke kan stave til mit navn, men stadigvæk hun kunne lide mig den gang. Jeg vil da også gerne indrømme jeg syndes hun så sød ud, måske var der lidt flere følser men der er mange flere i dag. Bare det med hun ligger på hospitalet nu tager en lille smule på mig, ikke hård bare lidt. Jeg startede bilen igen, og kørte mod min lejlighed. Jeg gik indenfor og satte min taske, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skulle lave, så jeg satte mig i sofaen og gik på Twitter, jeg begynde at tjekke hvad folk havde skrevet om mig eller om one direction, der var ikke rigtig andet end en masse bedskeder fra fans, og en bedsked fra Ashton Irwin(@Ashton5SOS) "hey bro, er i London i dag er du hjemme?"  jeg så på bedskeden det var 5 minutter siden han havde skrevet, "jo det kan du da godt er hjemme lige nu men skal noget om 1 time" jeg sendte den, 10 minutter sener var han her, "hey" jeg gav man et hurtig kram da det var længe sidden jeg havde set ham, "hvad laver du i London?", han havde sat sig i sofaen, jeg stod stadig op, og så på ham, han havde sin Crazy Mofo t-shirt på og et par jeans men utrolig mange huller i, "jo vi skulle jo spille koncert her i London, det skrev jeg til dig i går eller var det Harry jeg skrev det til? lige meget men det skal vi og jeg har 2 ekstra billeter så hvis du vil må du gerne komme og tage en ven med" jeg tænkte på om Celine var frisk nok til at tage med eller om hun stadig havde det for dårligt, "jeg vil gerne komme og jeg tager Celine med" han så op på mig og smilede, det søde til uhyggelige Ashton smil. Vi sad og snakkede længe, eller Ashton snakkede og jeg lyttede. jeg så op på klokken, "Ash, jeg bliver nød til at gå nu skal jeg køre dig til jeres hotel eller..." han så på mig og nikkede "du må gerne køre forbi vores hotel og sætte mig af hvis du skal den vej" "men jeg skal den vej så kan godt køre forbi jeres hotel."

Celines synsvinkel:

jeg lå i en hvid hospital seng, jeg kedet mig helt vildt. Hvor var Niall når man havde mest brug for ham, jeg savner ham helt vild. Jeg lå med min mobil og var på Twitter, jeg så jeg havde fået en helt del nye følger men ikke rigtig nogen jeg kendte, jeg rullede bare ned mellem alle navnene. Jeg stoppede "WHAT!" jeg kiggede hurtigt rund for at se om der var nogen der hørte mig, for jeg kom til at sige det lidt for højt, Ashton følger mig, hvordan fandt han mig? jeg havde været sammen med ham nogle dage da jeg var i Sydney for et par år siden, det var i 2010, jeg var det sammen med min familie, jeg havde mødt ham på stranden, hvor lille klodsede mig forsøgt at surfe og han kom for at hjælpe mig og de efter følgene dage irriterede min lillebror mig med jeg havde fået en kæreste, fordi jeg var sammen med ham hver dag nede på stranden hvor han lærte mig at surfe. jeg gik ind på hans profil og så han snakkede meget med Niall, hvor kendte de hinanden fra og hvem er 5 second of summer? jeg er forvirret hvor længe har jeg været væk? jeg blev vækket fra mine tanker da der kom en ind af døren, "Hej Celine, hvordan har du det?" jeg så op det var Niall, min Niall, Niall Horan, jeg så op på ham og smilede "jeg har det fint, men har haft det bedre" han grinede kort "det var godt at høre, er du så frisk at du vil tage med mig til koncert i aften?" jeg så på ham, lige ind i de smukke blå øjne, "det kommer an på hvad lægen siger han sagde han ville komme her om 5 minutter" han satte sig ved siden af mig "så må vi jo håbe han siger god for det" jeg smilede "hvis han siger god for det, hvad skal vi så høre?" han så på mig og smilede, jeg lage mærke til hans bøjle, han var så sød med den bøjle, "vi skal høre 5SOS" jeg så på ham med mit 'jeg ved ikke hvad du snakker om' blik "5 Seconds of summer" "okay..." jeg når ikke at sige mere inden en af lægerne kommer ind, "Hej Celine, jeg vil lige stille dig nogle spørgsmål og du svare bare, okay?" jeg nikkede, jeg forstod ham ikke helt men ja, det er jo ham der er lægen

"hvad er dit fuldenavn?"

"det er Celine Monika Williams"

"fødselsdato?" 

"23 maj 1994 jeg er 19 år"

"hvad hedder dine forældre?"

"min mor hedder Ingrid og min far hedder David"

"hvor bor de?" 

"de bo i Mulligar i Irland"

"okay kan du huske hvad der  skete for du faldt om?"

"ja det kan jeg godt, jeg var på vej hjem fra arbejde"

Okay ved ikke rigtig hvad kan skal bruge alle de ting til men jeg svarede på dem. "du har det fint" "så jeg må godt tage hjem i dag ?" han nikkede stille "men du skal tage det med ro og huske at drikke nok, okay?" jeg nikkede, det var første gang i 2 år jeg var faldet om. Niall sad ved siden af mig og havde sin hånd i min hånd, han smilede til mig og jeg smilede tilbage mens jeg så ind i de smukkeste blå øjne. "lad os få pakket dine ting så du kan komme hjem" Niall smilede, jeg kunne se i hans øjne han havde savnet mig, men jeg kunne også se på ham han var lidt nervøs.

 

Forfatter halløj^^

heii^^ 

det må i undskylde men jeg har haft utrolig mange ting at lave de sidste par uger og jeg ville have haft dette kapitel ude noget før men det havde jeg ikke lige tid til, men det er ude nu og jeg håber i kan lide det.

//mulle-mus

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...