Sad Beautiful Tragic

Nicole lever et helt almindeligt liv i en lille provins by ude midt ude i ingenting. Men en dag flytter en mystisk dreng til byen, som hun bliver gode venner, eller måske lidt mere, med. Men den første skoledag får hun en dårlig fornemmelse om ham, men prøver og ignorere den. Men får hun ret med at der er noget forkert ved ham den nye? Og hvad er han enlig for en?

6Likes
11Kommentarer
344Visninger
AA

8. 6. Kapitel *Sidste*

Jeg skreg halvt hulkende, halvt skrigende: "Nejjjj!!. Jessica lå helt stille og forblødte. Jeg græd så meget, at jeg næsten ikke kunne se noget. Jeg var stoppet med, at kæmpe imod de to kappeklædte, jeg var helt i chok, hvordan kunne alt dette sket? Det her var jo ikke muligt! Var dette bare en drøm? Nej, hvis det her var en drøm, ville jeg ikke ha' kunnet føle smerten og sorgen så kraftig. Jeg så hen mod Alex som bare stod og smilede med blodet, fra Jessica, dryppende fra sine hænder. De to kappeklædte var holdt op med at holde mig stramt, så jeg løs rev mig og løb hen mod Alex og gav den største lussing jeg nogensinde har kunnet præstere. "Hvorfor?!", spurgte jeg ham med tårer i øjnene. Alex vendte sit ansigt imod mig og sagde: Fordi jeg ikke er et tåbeligt menneske som dig! Tænk at du var så godtroende at du ikke kunne se hvordan jeg i virkeligheden var! I menneske er så naive og dumme!"

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg vendte mig bare om og stormede hjem. Da jeg var nået helt hjem, løb jeg op på mit værelse og satte mig på min seng og stirrede blankt ud i rummet. Jeg var alene hjemme, så der var ikke nogle der ville forstyrre mig foreløbig.

Nå, så er vi tilbage igen til hvor jeg sidder på min seng grædende og lammet af chok. Ja, nu har I fået hele historien bag hvorfor jeg sad der. Men nu hvor jeg har kigget tilbage på det, har jeg dog lært noget siden sidst.... 1: Jeg skal altid tage mine fornemmelser mere alvorligt og 2: Hvis det gode og onde spiller skak, hvem vinder så?

 

 

_________________________________

Gud, så er jeg endelig også færdig med denne historie!

Nøj, hvor har det taget lang tid!

Jeg undskylder for den lange ventetid med det sidste kapitel! Kunne ikke finde de irriterende papirer hos min mor!

Håber I kan lide afslutningen af historien og hele historien selvfølgelig!

Men ellers tak til dig der læser dette! Ja, dig! Dig der bag skærmen!

For du har (sikkert læst) alle kapitlerne og det er jeg dybt taknemmelig for, der er nogle der har haft lyst og kræfter til!

Mere har jeg ikke at sige end TAK! og ville I være søde at 'like' min historie, husk den bider ikke ;)

Og måske tage et kig på mine andre historier?

Endnu en gang TAK!

-Sas <3 xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...