Sad Beautiful Tragic

Nicole lever et helt almindeligt liv i en lille provins by ude midt ude i ingenting. Men en dag flytter en mystisk dreng til byen, som hun bliver gode venner, eller måske lidt mere, med. Men den første skoledag får hun en dårlig fornemmelse om ham, men prøver og ignorere den. Men får hun ret med at der er noget forkert ved ham den nye? Og hvad er han enlig for en?

6Likes
11Kommentarer
348Visninger
AA

5. 4. Kapitel

 

Jeg var på vej hjem fra skole efter en meget kedelig torsdag. Jeg plejede altid at følges med Alex hjem, men af en eller anden grund kunne han ikke følges den dag. Han skulle et eller andet som jeg tydeligvis ikke måtte få at vide hvad var. Han havde været underlig de seneste par dage, han havde været hemmelighedsfuld, gnaven, tilbageholdt og ja… bare underlig. Tidligere i dag havde jeg fået den samme fornemmelse som den første skoledag, hvor jeg havde mødt Alex. Den der fornemmelse, som der var noget der ikke passede, noget der var forkert. Jeg gik en længere omvej, så jeg havde længere hjem, lige nu havde jeg brug for tænke. Jeg stoppede op da jeg var nået til kirkegården. Selv om det var midt på dagen, så kirkegården ret uhyggelig ud. Det var begyndt at små regne, jeg vendte mig om og gik tilbage ad vejen, da jeg hørte et langt skingert skrig. Skriget var så højt, at det gik igennem marv og ben. Jeg prøvede og høre hvor skriget kom fra. Men der kom endnu et skrig. Det kom fra kirkegården.  Øv, der sker aldrig noget godt på en kirkegård, når det regner og der er overskyet. Jeg gik ind af ad lågen til kirkegården, lågen knirkede så højt at det sikkert kunne høres nogle gader væk. Jeg håber inderligt at dem inde på kirkegården ikke lange mærke til den knirkende lyd. Da jeg var kommet et stykke ind på kirkegården, hørte jeg nogle stemmer. Jeg listede lydløst hen mod stemmerne. Da jeg kom tættere på kunne jeg genkende en af stemmerne. Jeg listede om bag en busk, så jeg kunne se menneskerne foran mig, man alligevel var godt gemt. ”Fem minutter til Herre så er forhekselsen fuldbragt” Det var Alex, eller det lignede Alex, men det lød ikke som ham. Hans stemme var mørk og dyster. Man kunne tydeligt hører ondskaben i hans stemme. Jeg havde været så optaget af Alex, at jeg ikke havde opdaget manden som Alex havde talt til. ”Skynd dig! Hvis det her fejler bliver det værst for dig”, svarede manden irriteret. Jeg kunne ikke se mandens ansigt, men efter dømme hans stemme, var han ikke en rar mand, ondskaben i hans stemme, var så meget at det fik Alex til at lyde som en engel.

 

                                        ______________________________________

Hiiii!

Så er 4. Kapitel oppe!

Nå, har ikke så meget at sige..... 

Men god weekend alle sammen!

 

-Sas :) :) xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...