Nattergalens sang

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 sep. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2013
  • Status: Igang
Ariel, 15, og hendes familie er på flugt fra nazisterne.
De bor i kælderen, i en gammel kro ved havnen.
Ariel har haft noget kørende med Devon, 16, i et stykke tid før nazisterne begyndte at overtage byen, og Ariel vil lægge livet på spil for at kunne tilbringe sin sidste tid sammen med ham, og hvis hun går ud fra kroen, risikerer hun at afsløre familiens gemmested og at hele familien derefter bliver skudt, eller sendt på fangelejr.

0Likes
0Kommentarer
203Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg læner mig mod den kolde betonvæg i mit såkaldte ''værelse''.

Jeg hader mit liv, siden for nogle måneder siden, da vi fik at vide at nazisterne var ved at overtage vores liv. Vi måtte ikke købe fra folk som ikke var jøder, vi kunne ikke sælge til folk som ikke var jøder, folk var bange for os og jeg kunne ikke gå på gaden uden at en eller anden skulle skrige ad mig eller true med at banke mig hvis jeg ikke tog hjem i en fart, og de folk som så det, grinede bare eller gav dem der truede et klap på skulderen.

Tår løb ned ad mine kinder da jeg tænkte over mit liv. Mit liv som jøde.

Og så kom tanken om Devon igen snigende. Jeg skjulte mit andsigt i mine hænder, og lod tårene strømme. 

,,Ariel! Vi spiser'' Sagde min mor, med sin rystende stemme.

Jeg tørrede tårene væk, og rejste mig op. Tår løb stadigvæk, da jeg kom ud i ''køkkenet'' som kun var et mørkt rum med nogle slidte stole og et bord. 

De andre så at jeg græd, og iagttog mig stille. Jeg satte mig ned ved bordet. 

Der stod et fad på bordet med brød, hevet i stykker på størrelse med en mandarin, agurkeskiver og små ostebidder.

Jeg tørrede igen tårene væk under mine øjne, og så begyndte vi alle at spise uden at nogen sagde et ord.

Da alt var ædt, hostede min far opmærksomheds krævende. 

Alle kiggede på ham.

,,Som i ved, er nazisterne ved at undersøge de fleste hus i kvarteret, og vi må have en god plan, for det er meget muligt, at de kommer ind her også. Jeg har hørt Arik og Josephine blev kørt til en lejr i går aftes. Og de bor ikke langt væk... Så jeg tænkte på, at hvis vi alle sammen sover i det inderste rum i nat, altså der hvor kroejerens hund sov før, så er der mindre sandsynlighed for, at de skal finde os'' Sagde far, og rejste sig. Så gik han ud af rummet.

,,mor?'' mumlede jeg stille.

,,Ja min kære?'' Svarede min mor.

,,Hvad skal der så ske?'' hviskede jeg, og tårene begyndte at løbe igen.

,,Ske?'' Spurgte min mor stille.

,,Når de fanger os?'' Hviskede jeg med rystende stemme.

Min mor kiggede ned, rejste sig op, og gik samme vej som far.

,,Vi skal på fangelejr'' Sagde min bedstemor stille, med skælvende, hæs stemme.

Jeg begyndte at græde, så det kunne høres lidt.

Jeg skjulte igen mit andsigt med mine hænder, og kunne mærke at bedstemor aede mig på ryggen. 

,,Så så Ariel, det skal nok gå, mit barn'' Sagde hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...