Trolden på eventyr

Denne historie handler om en lille trold, som er ude på eventyr. Den kan rigtig godt lide at lave sjov med børnene på skolen, der ligger lige om hjørnet...

3Likes
1Kommentarer
350Visninger

1. Skolebussen

Jeg vågnede op, trak de røde gardiner fra, og kiggede ud af det runde vindue. Det var tågede og dryppede lidt, og det havde allerede gjort mig lidt gnaven. Mit krøllede hår bliver nemlig meget stort, hvis det blev vådt, og det hadede jeg. Mit smil vendte allerede nedad. Jeg skiftede mit slidte sovetøj om til min nye kjole. Jeg satte nogle røde anemoner fast i mit krøllede hår, smilede kort til spejlet inden jeg gik ud af den brede hoveddør. 
Jeg stod under stråtaget, og tog mig sammen til at gå ud i den kolde regn. Kiggede op af det høje bjerg, hvor de fleste af mine venner boede. Jeg boede for foden af Strøbjerg, da min famile ikke havde råd til at bo i en hule med udsigt. Det var nok også en af grundene til at jeg ikke var særlig populær i skolen, dog var jeg alligvel altid glad og smilende, bortset fra når det regnede. 
Jeg kiggede ud over de gule marker, de grønne træer og den smukke blå himmel. Regnen var nu stoppet, og jeg sad i skolebussen vej til skole. Dog ikke min egen skole, men menneskenes skole. Jeg ville lave sjov med dem.
Vi stoppede ved et af de første stoppesteder, og en lille pige med langt brunt hår, og lyserød nederdel satte sig ved siden af mig. Hun kunne selvfølgelig ikke se mig, da vi trolde kun blive usynlig når vi vil. Jeg tog en lille tot af hendes hår og løftede den op i luften. Hun kiggede sig forvirret rundt, og skiftede hurtig plads. 
Ikke lang tid efter satte der sig en ældre, og bredere elev sig ved siden af mig, og tog sine øretelefoner på. Jeg tog straks fat i den og hev en af dem ud. Han lod sig ikke mærke af noget og tog den i igen. Jeg hev den alligevel ud igen. Denne gang kiggede han irriteret på den, men tog den bare i igen. Jeg hev den ud en tredje gang, og hoppede op på hans skulder. Denne gang kiggede han sig vredt omkring, og valgte at han ikke gad at høre musik længere. Jeg grinede for mig selv. 
Jeg stod på hans skulder, og tænkte over hvad jeg ville gøre nu. En tanke strejfede mig, og jeg pustede ham i øret. Han flyttede sig øjeblikkeligt, og kiggede noget så forvirret rundt. Jeg var ved at bryde ud i latter. Stadig med et forvirret udtryk i ansigtet, skiftede han plads. 
Jeg pilede op til chaufføreren sæde, og kiggede spændt på alle de farvede knapper. Jeg trykkede hurtigt på en grøn knap, som havde seks kanter. Straks hørte jeg mange af børnene brokke sig og råbe højlydt. Jeg havde åbenbart åbnet bussens bagdør, og der kom regn og kold luft ind.
Jeg løb igennem bussen, mens jeg hev samtlige taske ned på gulvet. Hoppede hurtigt ud af døren, inden chaufføren lukkede den. Gjorde mig synlig igen, og stod og vinkede arvel til bussen med et smørret smil på læben. Det havde været en succesrig dag, med store grin. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...