Valget

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 sep. 2013
  • Opdateret: 3 sep. 2013
  • Status: Igang
Det er bare en lille kort novelle, som jeg har skrevet som stil i skolen. Den er skrevet ud fra et billede der hedder Foxy Girl, men det skal lige siges, at den er skrevet ud fra billedet og ikke navnet. Håber at I lige gider tage et kig på den :) (forsiden er tegnet af Daniel Fuglsang)

10Likes
8Kommentarer
589Visninger

2. Valget

"Mig eller det?" 

Ordene rungede i mit hovede. Så simpelt lød spørgsmålet. Og svaret kunne også have været simpelt. 

Simpelt. Det var, hvad det havde været for to sekunder siden. To timer siden. To dage. Svaret ville ganske enkelt have været Det. Det var der, hvor jeg kunne få magt. Det var der, hvor jeg kunne bestemme. Bestemme om et andet menneske skulle leve eller dø. Bestemme om mennesket skulle lide sultedøden eller leve som en konge.

Det var hvad jeg altid havde villet opnå. At have styringen. Ikke at nogen andre skulle bestemme over mig. At have magt. 

Og mit ønske var blevet opfyldt. Jeg var den de alle frygtede nu og ikke omvendt. Jeg var den de tryglede om nåde. Den de viste en respekt af ren og skær frygt. Den der kunne dræbe uden at føle den mindste smule fortrydelse. Den jeg altid havde drømt om at være, det jeg altid havde stræbt efter. Jeg havde sågar ofret min sjæl. Og det var lykkedes. Nu var jeg et samvittighedsløst monster, der tog hvad det ville have og ikke tænkte på andre. Det var sådan jeg ville have det skulle være. 

Indtil for to sekunder siden. De tre ord havde sået et lille frø af tvivl i mit sind. Jeg ville kunne stille mig selv det spørgsmål i al evighed og aldrig finde et svar. Men jeg havde ikke al evighed. Dette svar kunne have konsekvenser for resten af mit liv. Jeg vidste jeg altid ville spørge mig selv om jeg nu også havde været det rigtige valg. 

Jeg havde jo altid gerne villet være sådan. Et nådeløst monster. Men var det virkelig sådan jeg ville være resten af mit liv? Tage andre menneskers liv? Deres valg? For to sekunder siden ville svaret have været et stort rungende ja. Jeg ville ikke have tøvet så meget som ét millisekund. 

Men pigen foran mig havde sået en tvivl i mit hjerte. Ville jeg virkelig have de valg? Det valg. Om jeg virkelig ville udslette det eneste faste holdepunkt jeg havde i verden? For det var nemlig lige præcis hvad hun var. Det var hende der havde holdt mig nede på jorden når jeg fik et raserianfald. Hende der afholdt mig fra at gøre skade på mig selv. Den eneste der virkelig elskede mig. 

Men nu havde hun givet mig et valg, sort på hvidt. Et valg som skulle vise sig at være det sværeste jeg nogensinde skulle tage. Valget mellem om jeg vill slå den aller sidste del af min menneskelighed ihjel eller ej.

"Dræb hende".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...