I Lost A Friend.

Hej. Mit navn er Petrea, men jeg bliver kaldt Peller af mine tætteste veninder, såsom Christina.
Jeg er 17 år, og går på West-London Hill - andetårselev, selvfølgelig.
Jeg bor sammen med min mor, men da hun rejser hele verdenen rundt, bor jeg alene i et stykke tid. Jeg har langt brunt hår, blålige øjne og et stort smil.
Hvad angår min bedste veninde, er vi forskellige. Hun er mere "vovet" end jeg - dog kommer hun også ud for en masse dumme ting.

Hey peps! Mit navn er Christina, men I kan kalde mig Christie!
Jeg er 17 år, og går på West-London Hill med Peller -selvfølgelig også andetårselev.
Jeg bor normalt i en campingvogn i mine forældres have, men siden Pellers mor er ud og gennemleve sin drøm, bor jeg hos hende. Jeg har meget blond hår, lyseblå øjne og store øjenbryn -det er sådan man kendkender mig.
Petrea og eg er forskellige, men det går mig ikke det store. Jeg er mere den der kaster mig ud i ting, hvor hun måske skal have et lille skub. Men hey! Modsætninger mødes!

3Likes
1Kommentarer
292Visninger
AA

1. I Lost A Friend Part 1

Kapitel 1

Petreas synsvinkel
Det var en helt almindelig mandag morgen. Mig og min bedste veninde, Christina, skulle gå sammen i skole, fordi vi havde sovet sammen hele weekenden. Da klokken var kvart over syv, skulle vi op, eller det var der min mobilalarm ringede. Jeg slukkede for den, strakte mig og kiggede på Christina. Hun lå med dynen trukket helt over hovedet. "Christie, vi skal op. Vi skal i skole," jeg ruskede i hende for at få hende op. Min stemme var hæs, og mine øjne var sammenknebne. "Peller, jeg gider ikke. Ring og sig, at jeg er syg," hun vendte sig med siden imod mig, og trak dynen højere op. "Christie, det gør jeg ikke. Du skal op, okay? Det har jo været sommerferie, så der er sikkert kommet nye drenge," jeg smilede ved tanken. Hurtigt kom hun på benene, og kiggede sig i mit store spejl. "Peller, vi skal snart af sted, ikke? Jeg har det ikke dårligt mere!" hun skyndte sig at finde noget tøj i sin taske. ”Haha hvor er du sød Christie!” jeg gik hen til mit skab og fandt et sødt sæt tøj. Jeg fandt en hvid spagettistroppet top, en sort nederdel og min yndlings cowboyvest. Jeg gik ud på badeværelset, hvor Christina også stod. Jeg lagde en let øjenmakeup og lagde en knaldrød læbestift. Jeg lavede en midterskilning i mit mørkebrune, bølgede hår, og tog min yndlings blomsterkrone - med hvide margueritter - i håret, fandt min mobil og min skoletaske. Christina var også klar. Hun havde bølget sit halvlange blonde hår. Hun havde lagt en lidt kraftig øjenmakeup, men hendes læber var flotte og enkle. Hun havde taget sine blondeshorts på, som hun havde fået af mig i fødselsdagsgave, og havde parret dem med en grålig top og en denimjakke. ”Er du klar til at køre Peller?” Christina smilede og tog sin mørkebrune taske. ”Jeps! Kan vi ikke lige kører forbi Starbucks. Jeg trænger til en cappuccino,” vi gik ned af trappen og skyndte os ned i Christinas Fiat 500. Vejret er godt, hvilket jeg synes er dejligt, for så bliver det en meget god dag. Christina fandt en parkerings plads lige udenfor Starbucks. Vi gik ind, fik bestilt og skyndte os ud igen, da vi havde fået den. ”Ahh, hvor var det dejligt! Jeg har savnet en god cappuccino!” jeg kastede mit hår over skulderen. Christina kiggede på mig, og smilede. ”Tja, det er det faktisk!” 

Endelig ankom vi til vores skole, West-London Hill. Christina parkede bilen og gik ud af den lille hvide bil. Hun åbnede bagagerummet, tog sin taske og rakte mig min. Snakkende gik vi hen til hovedindgangen, da Christina daskede til mig. ”Peller, har du set det? Der er kommet nye drenge!” hun hviskede og jeg stoppede op. ”Ej, ja! Skal vi over til dem?” jeg kiggede skeptisk på dem. Der var fem; tre brunetter, en sorthåret og en lyshåret. De fleste af dem var spækket med tatoveringer; sorte, og farvede. ”Ja kom nu! Lad vær med at være sådan!” Christina trak med hen til dem. Jeg så Amanda, skolens mest populære – som hun havde udnævnt sig selv til -, stå og klamre sig op ad den lyshårede dreng, med de mange tatoveringer. ”Hey drengene… Hov ups, jeg så dig ikke Amanda,” Christina himlede med øjnene og smilte flabet. ”Åh stop dig selv Christina!” Amanda gnubbede sig klamt af drengen og jeg rullede med øjnene. ”Amanda, kan du ikke se, han ikke kan lide det?” hun gav slip, og gik hen mod mig. ”Jeg tror ikke du skal stille dig op imod mig, Petrea,” hun kiggede ned på mig, men den eneste grund, var på grund af hendes alt for høje stilletter. ”Stop dig selv. Du ejer dem ikke,” jeg skubbede hende væk, så hun mistede balancen. Hun kom på benene igen og gik hen til drengen. ”Så det gør jeg ikke?” hun tog ham mellem hendes hænder, og kyssede ham lidenskabeligt. Med en masse besvær, fik han hende skubbet væk, og gik sin vej. ”Det var… Interessant… Jeg hedder Harry. Og I er?” han blinkede i retning mod Christina og smilede charmerende. ”Petrea. Og det er Christina. Eller, som alle kalder os; blondinen og brunetten,” jeg smilede og så på Christina. Hun kiggede på den sorthårede dreng, som kiggede ret intenst på hende. ”Og hvem var hun så?” den mørkhårede med de matte blå øjne, kiggede flabet på os. ”Amanda. Hold jer fra hende. Hun er forfærdelig!” Christina rullede øjnene, og tog den hånd, som Harry rakte ud og trak hende ind til sig. Han hviskede et eller andet til hende, men jeg kunne ikke høre det. ”Jeg holder mig væk fra hende. Hun er ikke min type,” den sorthårede, som hed Zayn, kiggede underligt på Harry og Christina. ”Første eller andet års elever?” jeg kiggede mig omkring. Jeg ville gerne vide, hvor den lyshårede var. ”Andetårs,” ham med de matte blå øjne kiggede på mig og smilede, ”hvad med jer?” han smilede. ”Andetårs. Vi skal sikkert have timer sammen,” Christina kiggede stadig på Harry.

Klokken ringede ind og vi besluttede os at følges med dem. ”Hvad med Niall?” jeg kiggede mig bekymrende omkring. Hvor var han? ”Han kommer!” sagde drengene i kor. ”Jeg skal lige på toilettet,” sagde jeg hurtigt. De trak på skuldrene og gik. Harry havde flettet sin ene hånd ind i Christinas, mens Zayns lå meget tæt på hendes røv. Jeg løb, da jeg ikke længere kunne se dem. Jeg skulle ikke på toilettet… Jeg ville finde Niall.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...