A stranger owns his heart. (Larry Stylinson)

Hvordan kan noget så almindeligt som kærlighed være forbudt? Noget alle prøver noget alle fortjener! Hvordan kan det så være at bare fordi man er anderledes er det forkert?
Harry er lige fyldt atten og flyttet til Doncaster. Han er en rigtig blomster dreng, han føler sig ikke helt velkommen nogen steder, det er bare som om han er forkert?
Louis er lidt af en enspænder fyldt med tattooveringer, han har ingen venner da alle er bange for ham, hans familie er alt han har, men det er bare et spørgsmål om tid før han fortæller dem 'det' og så ved han ikke hvor mange af dem der er tilbage.
De to modsætninger mødes snart og og bliver bedste venner, men forbliver de venner?

13Likes
25Kommentarer
1161Visninger
AA

8. Venskab.

Det er serisøst for vildt der er så mange der læser! Undskyld jeg ikke har være aktiv, men har været igennem en svær periode.. Men nu er jeg klar igen.

Han står milimeter fra mig på hans små tåspidser. "Lou, hvad.. Hvad laver du?" Hans læber kom tættere og tættere, jeg lænede mig frem mod ham og skulle til at gøre det. Men han trak sig væk.. "Øhm.. Jeg.. Undskyld. Jeg burde nok går nu." Louis kigger bare forvirret på mig. "Hey, Hazza bliv her, jeg ville bare se din reaktion. De fleste mennesker her har en hvis frygt for mig, det var en tst, jeg ville se om du var anderledes. At du så er bøsse burde jeg jo have forudset." Han smiler et skævt smil til mig, men jeg gengælder det ikke, han holdt mig for nar. Jeg drejede rundt og skulle til at gå, men igen greb han fat i mit hånled og hev mig ind til sig. "Hazza jeg dømmer ikke, det var ikke ondt ment." Jeg kigger bare ned i jorden, jeg er jo ikke bøsse, men hvordan skal jeg fortælle ham at jeg aldrig har haft en kæreste? Endelig får jeg hvisket et svar. "Jeg er ikke bøsse.." Louis kigger forvirret på mig. "Er du ikke? Nå undskyld.. Jeg, jeg troede bare.." Han så helt underlig ud i ansigtet nu. "Det er okay." Han rynkede panden. "Men hvis du ikke er bøsse, hvorfor lænte du dig så ind for at kysse mig?" Jeg kunne mærke mine kinder blusse op. "Eller, det vil sige.. Øhm..." "Harry, du kan fortælle mig hvad som helst, jeg vil gerne være din ven! Du virker flink og loyal, og sådan en person kunne jeg godt bruge i mit liv lige nu. Så hvad er det? Er du biseksuel, eller er du bare i tvivl?" "Jeg ved det ikke, jeg har aldrig haft en kæreste, og du har bare en eller anden effekt på mig, og jeg ved ikke hvorfor eller hvordan.." Han begyndte bare at grine. "Årgh Hazza, det skal du ikke tage dig af, den effekt har jeg på alle! Jeg aner virkelig ikke hvorfor?" Jeg kigger på han uskyldige blå øjne. "Hvilken effekt?" "At ffolk bliver nervøse i mit nærvær og ikke ved hvad de skla sige eller gøre af dem selv, det er meget normalt Hazza." "Jamen det er ikke sådan." Han kiggede bare et øjeblik uden at sige noget. "Hvordan så?" Klokken ringede, vi skulle ind til time. "Det var hyggeligt at snakke med dig Lou, men jeg skal til time nu.." Han rodede lidt i sin taske og fandt endelig det han ledte efter, en toush. "Hvad skal du?" Han tog proppen af og tog fat i min arm. "Jeg vil ikke miste kontakten til dig, jeg har en fornemmelse af at vi to bliver gode venner, så ring til mig." "Det.. Øhm.. Det skal jeg nok.." Jeg skynder mig ind til timen så jeg ikke kommer for sent, da jeg kun har en T-shirt på i dag, kan alle se at der står et nummer på min arm. Pigerne ser ud til at blive lit mukne, men det betyder ikke noget, jeg fik det jeg ville have. Min chance for at snakke med ham, Louis Tomlinson. Jeg kan bare ikke komme mig over hvordan han får mig til at føle, det er helt utroligt.

Da jeg kom hjem skyndte jeg mig at kode Louis nummer ind på mit mobil inden jeg gik i bad. Da jeg var færdig svøb jeg et håndklæde rundt om mig og besluttede mig for at ringe til ham.

-Telefon samtale-

"Det er louis."

"Hej Lou, det er mig Harry."

"Hazza! Hej! Hva så mate?" 

"Jeg er lige kommet ud af badet og tænkte at jeg ville ringe.." 

"Hvorfor?" 

"Øhh.. Det øhm.. Jeg ved ikke.."

"Rolig nu, det var bare for sjov, hva har du lyst til at snakke med mig igen i morgen? Vi fik jo ikke snakket ud i dag."

"Selvfølgelig, det kan vi da godt, mødes vi så bare samme sted som sidst?"

"Ja, men vi kan følges derhen, for jeg har tjekket op, og vi har historie i de to første timer i morgen, sammen."

"Oh, jamen så ses vi jo der Lou."

"Det gør vi, ses Hazz."

"Ses."

Det føltes helt underligt, jeg har endelig fået en ven, og så en der vil kendes ved mig, eller det tror jeg da, der kommer godt nok ikke andre end ham ud til ryge spottet.. Vi må se om han vil sidde ved siden af mig i morgen, mon ikke? Det håber jeg ihvertfald. Jeg lagde mig til at sove med ham i mine tanker, jeg glæder mig sådan til at se ham igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...