A stranger owns his heart. (Larry Stylinson)

Hvordan kan noget så almindeligt som kærlighed være forbudt? Noget alle prøver noget alle fortjener! Hvordan kan det så være at bare fordi man er anderledes er det forkert?
Harry er lige fyldt atten og flyttet til Doncaster. Han er en rigtig blomster dreng, han føler sig ikke helt velkommen nogen steder, det er bare som om han er forkert?
Louis er lidt af en enspænder fyldt med tattooveringer, han har ingen venner da alle er bange for ham, hans familie er alt han har, men det er bare et spørgsmål om tid før han fortæller dem 'det' og så ved han ikke hvor mange af dem der er tilbage.
De to modsætninger mødes snart og og bliver bedste venner, men forbliver de venner?

13Likes
25Kommentarer
1163Visninger
AA

5. Hvem er han?

TUSIND tak til alle jer der læser! (Forstår ærlig talt ikke hvorfor i gider?) Men jeg er virkelig taknemmelig! I love you guys! <3

 

Liam opdagede vist at jeg stod og stirrede. ”Harry?.. Harry hvad stirre du på?” Fuck, han må ikke hvide det var en dreng jeg stirrede på! Hvordan ville det ikke lige lyde? ’Harry Styles, den nye elev er bøsse!’ det må ikke ske! ”Jeg.. Øhm.. Nogle gange stirre jeg bare ud i luften såå..” Godt reddet.. Fladpande! ”Nåår, skal vi gå til time?” Jeg koncentrere mig egentlig ikke om hvad Liam siger, jeg kigger på drengen. Han er så smuk. Han ligner en fortabt engel. Harry han er en dreng styr dig.. Men han ser så... fortabt ud.. Jeg vil redde ham! Nej! Hold dig fra ham! Han ryger og han er en punker, du kommer bare til skade. Og? Jeg er ligeglad. Liam stoppede min diskussion med mig selv, han begyndte at knipse foran mit ansigt. ”Ja undskyld.. Vi skal nok gå til time..” Liam følger mig hen til mit klasseværelse, vi har ikke samme timer nu så.. Igen sidder jeg foran en flok piger, og igen hvisker de om mig. Og igen de samme spørgsmål, og de får da også de samme svar da timen er slut. Jeg vender mig om, kigger hver og en i øjnene og siger ”Heej piger! Jeg hedder Harry, Harry Styles, ja jeg er single, jeg har en blomsterkrone på fordi jeg elsker blomster, nej jeg er ikke bøsse. Og det sidste er for personligt..” Den her gang blinkede jeg til pigerne inden jeg gik ud. Det føltes godt at de kan lide mig! Igen kan jeg høre dem hvine, de kan lide mig! Et kæmpe smil breder sig på mine læber. Men jeg kan ikke lade vær med at tænke på... Ham... Hvem er han? Hvorfor er jeg så.. Tryllebundet af ham? Han er en dreng, jeg er ikke til drenge. Jeg føler bare jeg skal beskytte ham, redde ham, han ser fortabt ud, jeg er ikke forelsket i ham, det er mere end følelse af at jeg skal passe på ham, han mangler en. Han mangler.. Mig.. Deet er bestemt at det var Doncaster jeg skulle til, jeg skal passe på ham, min fortabte engel. Men.. Jeg kender ikke engang hans navn?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...