My life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2013
  • Status: Igang
Udefra, har April et godt liv. Massere af venner, dejlige familie, slank, god i skolen og altid glad og smilende. Men inden bag det glade smil er det helt anderledes. Da hun mister sin far, og to onkler ændrer alting sig. Hun begynder at tænke mere over tingene, og det får hun det ikke bedre af. Følg med i hendes liv her.

2Likes
4Kommentarer
333Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Kære kære dagbog. 17/09-2012

Hej. Jeg er virkelig ked af det her for tiden, på grund af en masse ting.

Nogle af mine såkaldte ’veninder’ behandler mig ikke ordenligt

Min mor forstår mig ikke

Jeg hader mig selv

En masse andre ting.

Mine veninder forstår ikke, at ord som ’grim’ ’dum’ tyk’ osv. Faktisk sårer mig.. Bare fordi de er tynde, betyder det ikke at jeg er tyk. Men måske er det lidt min egen skyld, da jeg altid griner med, men hvis de er ægte veninder, burde de da kunne se tårerne bag det falske smil. I dag blev jeg rigtig såret, og jeg holdt tårerne inde i mig selv helt ind til jeg kom hjem. Det var svært, men jeg gjorde det og da jeg kom hjem, røg tårerne bare ud. Jeg græd og græd, og lyttede til sørgelig musik, alt røg bare ud.  Nu kommer så det med min mor. I cirka seks timer har jeg ligget og hørt musik og grædt, og hun har ikke lagt mærke til noget.. Men det plejer også at irriterer mig, når hun kommer ind.. Men kender i ikke det? Mødre (forældre, bare i det hele taget) Kommer, når man ikke har brug for det, og ikke når man virkelig har brug for det? Det er måske bare mig. Så jeg glippede træning i dag, da jeg bare ikke magtede det. Det blev min mor selvfølgelig sur over, da jeg heller ikke kom til sidste træning, så hun tror jeg pjækker. Men det er også min egen skyld, da jeg sidste år hele tiden fandt på dårlige undskyldninger, for ikke at komme til træning. Nu hvor jeg sidder lige nu, har jeg det også selv dårligt over at jeg ikke tog til træning. Jeg er bange for at folk bliver sure på mig. Det er bare en af de ting jeg hader ved mig. Det er heller ikke acceptabelt, at jeg ikke kommer til træning, da der er jo er folk der regner med at jeg kommer, men alligevel tror jeg, at hvis andre havde det på samme måde som mig, var de heller ikke taget afsted. Tak fordi du lyttede, kys.

 

Min mobil bippede. ’Heeej, kan desværre ikke være sammen på fredag, da jeg skal til fødselsdag’ stod der i beskeden fra Alberte. ’Når øv’ svarede jeg. Indeni tænkte jeg Yes! Men det kan jeg jo ikke tillade mig at skrive. Nogle vil nok tænke at det er lidt falsk, og det kan jeg tildeles, give dem ret i. Men alligevel tror jeg, at alle har prøvet det med, ikke at have lyst til at være sammen med nogle. Jeg slukkede min telefon, og gik over til mit skab. Jeg fandt min hvide, fine natkjole, og tog den på. Efter det tog slukkede jeg lyset, og lagde mig til at sove.

 

Hej alle, ved godt det blev et meeeget kort første afsnit, kapitel eller hvad man nu kalder det, og jeg regner da også med at de næste bliver lidt længere, men man skal jo starte et sted! (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...