//All i need is freedom

En hest som er blevet fanget som ung vildhest, prøver at genopfinde sin drøm om at komme tilbage til de store åbne marker og mærke vinden i sin man igen.
Men da hesten er blevet fanget, mishandlet og næsten aldrig kommer på fold, kan det blive svært at nå det ønske.

4Likes
5Kommentarer
506Visninger
AA

3. Som føl igen

Jeg ville prøve at rejse mig op, men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke støtte på mine ben. Jeg var ikke sikker, men jeg tror at det var min hov.

Når at jeg prøvede at bevæge mig gjorde det ondt. Hun kom til det sted hvor at man kunne se ud ad. Hun kiggede på mig, og hendes mund blev en tynd streg, hun så på mig og sagde;" Din dumme hest! Kan du ikke engang klare sølle 45 min. træning? Er du klar over at jeg faldt af? Og nu er mine kvalitets ridebukser beskidte, og det er din skyld!" Så fik jeg et rap i hovedet igen. Jeg vendte det hvide ud af mine øjne, det var frygt.

Jeg ville prøve at rejse mig op, men det skulle jeg ikke have gjort, for jeg faldt igen. Denne gang faldt jeg ned ad boksdøren, og fik en flænge langs flanken.

Jeg ved ikke hvor lang tid jeg havde siddet og kigget ud i luften og drømmet mig ud i engen igen, men nu drømmer jeg ikke mere.

Og det er gået op for mig at jeg nok ikke kommer ud på engen igen. Aldrig mere. Gad vide hvordan min mor og min familie har det? Jeg håber at de har det godt, uanset hvor at de nu er. Eller var de måske også blevet fanget? Den tanke havde ikke strejfet mig før. Var min mor i samme stald som mig? Det håbede jeg ikke hun var, for her var ikke særlig rart. Var der mon andre heste end mig der havde det ligsom mig? Jeg kan ikke huske så meget af, da jeg blev hentet, jeg kan ikke huske om der var flere heste fra min flok der blev taget, eller om det kun var mig... Fugle! Jeg kan høre fugle. Det er jeg glad for. De holder mig oppe. Jeg savner alt, alt min gode barndom. 

En gang, var mig og min flok nemlig ved et vandløb, og der sad en fugl oppe i et træ tæt på vandløbet og sang hver morgen og aften. Det havde min mor vist mig.

Der gik lidt tid med at tænke, og jeg havde fået det bedre, så jeg ville prøve at rejse mig op igen, da det ikke var rart at ligge ned mere. Det lykkedes! Jeg stod op for første gang i flere timer, og jeg tørstig og sulten. Jeg skulle lige vænne mig til det, så jeg stod og svajede lidt. Jeg kunne se en anden hest, på den anden side af tremmerne! det her virkede faktisk som et fængsel..

Jeg vrinskede så højt jeg kunne, for at få dens opmærksomhed, men det eneste den gjorde var at vende et øre. øv! Hvorfor reagerede den ikke? Havde den ikke set hvordan hun havde behandlet mig? Gjorde hun det med den også? stilhed. Jeg vrinskede igen endnu højere og sparkede til væggen. Den vendte sig om og så på mig med et blik fuld af sorg. Det var min mor!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...