Who Cried - Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2013
  • Opdateret: 24 okt. 2013
  • Status: Igang
Had, trusler og stødende kommentarer er, hvad Sophia Smith bliver udsat for. Hun er i tvivl. Hun ønsker virkelig det bedste for Liam, hun elsker ham, men 'det bedste for Liam' er ikke helt sådan, hans fans beskriver hende. Liam behøver måske hjælp til at trække Sophia op, men alting er næppe så ligetil, som de lyder. Management vil ikke lytte. Hans fans vil ikke lytte. Hun vil ikke lytte. Modbydelige og beskidte kommentarer i massevis har fået hende til at vende op og ned på godt og ondt. Hvem er det i sidste ende, der sidder med tårer rendende ned af kinderne?

26Likes
18Kommentarer
1127Visninger
AA

2. "You're alright?"


Det eneste, jeg hørte, da vi forlod scenen, var en masse pigeskrig, der fyldte mine ører. Jeg smilte stort til drengene, som stod og tjattede til hinanden. Den daglige adrenalinrus, vi havde fået efter at have været på scenen, skulle lige have lov at dampe af, før noget kunne tages seriøst, så det lod jeg den gøre. Jeg selv nød at høre hvordan skrigene blev lavere i takt med, min puls faldt. Snart, vidste jeg, ville salen være tom, og vi kunne sætte os ned og for alvor slappe af, gøre, hvad vi ville.

Jeg kunne mærke en hånd lægge sig om min skulder, da jeg satte imod omklædningsrummet og så, det var Harry, da jeg drejede hovedet. Han smilede stort til mig og sagde: ”Det klarede du sgu godt i dag. Du må altså synge sådan noget oftere, og de var alle ellevilde med,” grinede han og prøvede at efterline min optræden fra showet. Jeg grinte højt og nikkede, da hans præsentation af at synge som mig mislykkedes, og det endte op med, han selv istemte mit grin.

Vi trådte ind ad døren til omklædningsrummet, og Harry havde allerede sin T-shirt halvt over hovedet. Jeg selv begyndte at knappe mine bukser op. I en hastig fart røg alt tøjet, og jeg trådte ind i bruseren. Selve bruseren var måske ikke den mest luksuriøse af slagsen, men det var ikke det store problem. Efter et hurtigt skyl kunne jeg tydeligt høre nogle utålmodige bank fra den anden side af døren, hvor det højt kunne høres, at Zayn brokkede sig til Niall og Louis. Jeg gik ud fra at Harry var smuttet ud i bussen, da hans stemme ikke var til at høre blandt de andres. Jeg låste døren op og smuttede ud, hvor Zayn sukkede lettet op. Jeg gav ham bare et smil, og begyndt at trække i joggingtøjet, da jeg kun havde et håndklæde om mig.

Jeg tøffede udmattet ud til bussen, og i samme øjeblik, den lune aftenluft omgav mig, kom skrigene mig i møde som en kraftig bølge, dog med knap så høj volumen som tidligere. Jeg smilede og vinkede til dem og følte den samme glæde stige op i mig, som hver gang nogle råbte en kærlighedserklæring til mig, eller når de smilte og skreg blot ved synet af mig. Det var en vidunderlig følelse.

Da jeg trådte ind i tourbussen, hørte jeg straks Poul sidde og snakke med Harry. Jeg mumlede et hurtigt hej, inden jeg smuttede ind i min køjeseng bag mit forhæng. Jeg puttede mit hoved ned i den dejlig bløde, dunede pude og trak dynen godt rundt om mig. Med et smil på læben lagde jeg mig til rette og lukkede øjnene i. Ligesom jeg var ved at falde i søvn, indikerede min ringetone, at jeg havde fået en besked fra Sophia, min smukke kæreste. Jeg fik stadig kriller i maven, når jeg tænkte over ordet. Kæreste. Hun var min og kun min. Det var betryggende at vide, at det kun var mig, som måtte lade mine læber møde hendes.

”Godnat, putte, jeg smutter i seng nu. Jeg ved ikke om koncerten er slut, men ville lige skrive alligevel. Håber det gik godt, elsker dig. x”

Jeg smilte stort og skyndte mig at svare hende tilbage.

”Sov godt, smukke, elsker også dig. Koncerten er slut, tak, det gik fantastisk! Glæder mig til at se dit dejlige ansigt i morgen. x”

Jeg skyndte mig at sende beskeden og lagde så mobilen fra mig. Jeg smuttede hurtigt på toilettet, børstede tænder og skyndte mig så ind i min seng igen, mens jeg råbte: ”Godnat!” til Harry, jeg stadig kunne høre småsnakke med Poul, og drengene, som var kommet tilbage igen.

Da jeg havde lagt mig ned og lukket øjnene for anden gang den aften, lullede jeg mig selv i søvn ved et billede af en smilende Sophia i baghovedet.

 

”Nu er det op, sovetryne!” sang Louis højt og rev min dyne af mig og smed den på gulvet. Jeg kom med et kort grynt og satte mig op i sengen. Søvnen dunkede stadig i mit hoved, så da Louis trak mig op, mistede jeg balancen. Louis greb mig, til mit held, før jeg ramte jorden. ”Tak du,” mumlede jeg søvnigt.

Inde i den del af bussen, vi kaldte stuen, befandt Niall, Zayn, Harry, Lou og resten af crewet. De var fordybet i en samtale, men Niall gryntede dog et godmorgen med munden fyldt med en nutellasmurt bolle. Jeg gengældte kort hans hilsen og slog mig ned ved siden af Poul. Jeg greb ud efter en af de boller, der lå i brødkurven. Den var lun. Jeg proppede hurtigt noget marmelade på og bed af den. En sød smag af abrikos bredte sig på min tunge, og jeg lukkede øjnene et kort øjeblik.

Sophia og jeg havde en aftale i dag, og jeg glædede mig som et lille barn, der ventede spændt på, at gaverne måtte åbnes julemorgen. Hun havde efterspurgt en hyggedag, til trods for at jeg havde foreslået, at vi kunne tage ud og spise, og jeg havde ladet hende få sin vilje. Jeg ønskede hende blot det bedste, og jeg kunne let konstatere, at det nok var sådan – at blive hjemme – det ønske blev opfyldt bedst. Sidste gang jeg inviterede hende ud, endte det katastrofalt, og det var højst sandsynligt dét, der afholdte hende fra at forsøge en igen.

Paul daskede mig på skulderen, og jeg kom til mig selv igen. ”Er man lidt træt?” spurgte han med et grin. Jeg nikkede til svar, og spiste så færdigt og rejste mig. Ingen kommenterede det, hvilket jeg ikke havde det store imod. Jo før, jeg kunne komme hen til Sophia, jo bedre, så hvis heldet var med mig, kunne jeg være der inden for den næste time.

 

Jeg bankede på døren til Sophias lejlighed med knyttede knoer. Det varede omkring 30 sekunder, før jeg kunne høre låsen på døren blive drejet om, og døren smækkede op. Et stort smil mødte mig, og ejeren af det smukke smil kastede sig ind i mine arme. ”Hej, smukke!” mumlede jeg smilende ind i hendes øre. ”Jeg har savnet dig sådan,” snøftede hun og knugede mig længere ind til sig. Hun trak sig væk igen og et smil pyntede hendes læber, men jeg kunne se de fugtige øjne og den røde næse, som protesterede mod den glæde, som jeg så inderligt ønskede hende.

Jeg trak hende med ind i stuen, hvor hun havde stillet frugt i tern og slik frem. Vi satte os ned i sofaen, og jeg smilede til hende. ”Er du okay?” spurgte jeg nervøst hende. Jeg kunne se noget tirrede hende, men hun rystede på sagte på hovedet. ”Jeg har det fint, jeg er bare glad for at se dig,” smilede hun oprigtigt. Hendes øjne udstrålede nervøsitet - det var dét, der afslørede hende. Jeg nikkede bare, da jeg på forhånd vidste, hun ikke ville røbe problemet.

”Lad os se film så,” sagde jeg og sendte hende et stort smil, hun hurtigt gengældte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...