Skrifterne er tilbage (HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2013
  • Opdateret: 18 sep. 2013
  • Status: Igang
Matilda skal på sit fjedrer år, hvor kærligheden blomster. Det bliver en af de mystiske år i hele hendes liv da de fire grunlægger af Hogwarts vender tilbage i et år. Godric Gryffindor, Salzar Slytherin, Rowena Ravenclaw og Helga Hufflepuff.
Der bliver holdt tvekamp tuneringen på Hogwarts dette år.

7Likes
3Kommentarer
664Visninger
AA

1. Vinkelhuset.

Solen skinnede dejligt varmt ind på en lille gård. Gårdens hvide vægge stod perfekt til det røde tag. Gårderens have var fint klippet, men ingen vidste, at plænen blev klippet med hjælp af magi, det vidste ejerne af gården godt, da de alle var hekse eller troldmænd. Inde på et værelse, hvor der lå en hvid og lysebrun kat i sengen. Katten lå og betagede de levende plakater af forskellige magiske dyr, som Hippogriffer, men også helt normale dyr, som et dådyr. Ved siden af katten sad en lyst håret pige med silkeblå øjne, som betagede Hippogriffen, som løftede sit stolte hoved. Hendes hjerteformet ansigt var en smule blegt, så det passede godt sammen med hendes meget, meget lyse hår hun havde. Hendes hår var langt med nogle få bølger, som ikke kunne fjernes. Matildas værelse havde skrå vægge. Hendes værelse var rimeligt stort, men nogle gange ønskede hun sig et lidt mindre værelse og hus. Under hendes seng, som var betragt med blomsterne sengebetrak, under sengen stod der en fuld pakket kuffert, som hun glædede sig til at tage i brug.

Matilda Hjort var ikke en hel normal pige, da hun var en heks, som skulle gå på Hogwarts for heksekunster og troldmandsselvskab for fjedrer gang. Skolen var stor, da det var et kæmpe stort slot, som de fleste hekse og troldmand i hele England havde gået på. Matildas mor og far havde også gået der, og nu arbejder hendes far i ministeriet, sammen med en af Matilda bedste venners far, Arthur Weasley. Arthur Weasley var far til hendes to bedste venner, Fred og George til selvfølgelig.

Matilda sad på sin seng og nussede sin kat O’mallie, som lå og spandt i hendes skød. Matilda vidste, at han nød, at blive nusset især bag øret. Matilda havde fået ham, da hun for første gang kom til Diagonal Allé. O’mallie elskede også at lege med Skævben, som var en af hendes veninders katte.

Matilda rejste sig op, mens O’mallie rejste sig irriteret op, da han hellere vil nusset af hende, han holdt med det samme fornærmet ud, han fik Matilda til, at grine af ham. Matilda åbnede trædøren, hvor O’mallie gik ud ad med højt løftede hale. Ude i gangen hang der portrætter af Matildas familie medlemmer. Ved siden af Matildas værelse hang et billede af en runkende gammel dame, som havde store udskudte øjne, som så sorgmodigt på Matilda, som placerede hendes portræt. Det var hendes højt elskede bedstemor, som døde af Du-ved-hvem. Matilda vidste ikke hvorfor Du-ved-hvem ville dræbe hende, hun var en begavet gammel heks, som altid sagde sine meninger højt, ligesom hendes far Preben.

Hun gik ned af vinkeltrappen, som førte ned i et rum, som var højt til løftet. Der var ikke så mange elektriske ting som Tv-apparater eller radioer, men alle mulige magiske ting, som et ur, som havde billede af vær familie medlem af Hjort. Det lignede det på en prik som familie Weasley havde, men her var der billeder af Matilda, hendes mor Laura, hendes kære lillebror Fillip, hendes far Preben. Hendes mor og far stod begge på arbejde, hendes mor var auraer. Der hvor Mugglerne muligvis ville have sat et fjernsyn, stod der et ildsted, hvor man kunne gå ind i. Ved siden af var et køkken, hvor en brunhåret dreng med et løve artigt ansigt, sad og spiste havregryn på denne tid af dagen. Hans store hunde øjn kiggede over på Matilda, da hun trådte ind i køkken, hvor det meste af det bestod af marmor, som moren holdt meget af. Ved en vask stod der en opvaskebørste og vaskede alt det beskidte op på helt egen hånd. Hvis nogle hel normale mennesker havde set det, ville de sikkert besvime. Matilda gik hen til køleskabet, hvor der var forskellige madvarer der inde, men ingen af dem fristede Matilda, som lukkede det igen, og satte sig ned på en stol foran Fillip.

Hun hvilede kedsomt sit hoved i sine hænder, mens hun betagede sin lillebror spise havregryn.

,,Hvad glor du på,” sagde Fillip irriteret.

,,Dig,” sagde Matilda, da en masse stemmer kunne høres for stuen. Fillip kiggede nervøs over på Matilda, som bare sad og smilte, for hun vidste godt hvem det var, nemlig hendes redningsmænd, som skulle frelse hende for kedsomheden.

To orange håret fyre, som lignede hinanden meget stod i døren, og Matilda kunne ikke lade vær, med at give dem begge to et kram.

,,Hej min ven,” hviskede George, da hun gav ham et kram. Resten af familien Weasley stod bag dem, undtagen fru Weasley og Ginny var der ikke. Det underlig ved hele familien Weasley var, at hele båndet havde orange hår, og det passede faktisk rigtig godt til dem.

,,Nå, Matilda er du klar til Verdensmesterskaberne i Quidditch,” sagde Ron, Fred og Georges anden yngste bror. Vidste Ron ikke, at hun ikke forstod en dyt ved Quidditch. Det var bare nogle mænd, som fløj efter flere underlige bolde. Familien havde skaffet billetter til Verdensmesterskaberne. Der var en til dem alle, men det der undrede Matilda mest var, at der var fire til overs, det var det, at fru Weasley ikke ville med, hvem var de så til? ,,Du skal ikke se sådan på mig. Jeg ved godt, at du ikke forstår Quidditch. Hej Fillip,” tilføjede Ron, da han fik øje på Matildas lillebror, som stalde den dybe tallerken hen til den magiske opvaskebørste.

Fred og George havde taget alle hendes ting ned, og puttet O’mallie i hans kuffert, de stalde sig ved siden af Matilda, mens de havde hendes ting i hænderne.

,,Har jeres far afsløret hvem de andre billetter er til?” spurgte Matilda hviskende til Fred og George. De rustede begge på hovedet på samme tid.

Hr. Weasley klappede i hænderne, inden han lagde en lille brev, hvor der stod, at de havde taget Matilda med. Hendes forældre vidste godt, at de ville komme, men ikke hvor når.

,,Lad os komme af sted,” sagde hr. Weasley muntret. En efter en gik de ind i pejsen, og blev transporteret til et lille køkken, som ikke var så stor. George tog Matildas hånd, og hjalp hende op at stå. I køkkenet sad der to rødhåret fyre, som Matilda aldrig havde set før, men hun gættede på, at de var en Weasley. Det måtte være Bill og Charlie, de ældste sønner.

,,Goddag Matilda,” sagde den nærmeste, som måtte være Charlie, der arbejde med drager. Charlie havde den samme kropsbygning som tvillingerne, som stod ved siden af Matilda.  Matilda smilede genert til ham, før hun slap sin kat fri, han spandt gladligt, mens hans sno sig op ad Matildas ben. Hans gule øjne kiggede rundt over hele køkkenet, mens han sno sig op af andre folks ben. Der herskede en dejlig ro inde i køkkenet.

,,Er Harry ikke kommet,” spurgte Matilda, mens hun holdt øje med sin kat.

,,Nej, vi henter ham i morgen,” sagde hr. Weasley, som stalde en vandskål ned til O’mallie og Skævben. O’mallie var den første, som nåede først hen til vandskålen før Hermiones kat skævben. Matilda prøvede at få fat i sin elistik, som George havde taget fra hende, men han ville ikke give hende den, da han var i drille humør.

,,George, giv mig den, så er du sød,” sagde Matilda og prøvede at nå den. George var højre end hende, så hun havde ikke nogen chance for at få fat i den. Matilda gik ham til brystkassen. Hun prøvede at hoppe p efter den, men hun var alt for lille, til at få fat i den.

,,Kan du ikke nå, Stump,” sagde George drillende, mens Matilda endnu en gang prøvede, at få fat i den.

,,Du skal ikke kalde mig Stump,” sagde Matilda irriteret, men til sidst kunne hun ikke lade vær, med at grine.

Lyden af fodtrin, som var på vej ned ad trappen, fik George til at sænke hånden, så Matilda kunne få fat i den. En rødhåret pige med flotte grønne øjn trådte ned i det lille køkken. Ginny var Matildas bedstepige ven, sammen med Luna Lovegood. Pigerne omfavnede hinanden mens Fred og George himlede med øjnene, og mumlede: ,,Piger.” Til deres uheld havde Matilda hørt dem, men hun lod, som om hun ikke havde hørt en dem.

,,Hvordan går du, Mat,” spurgte Ginny, mens hun kløede O’mallie bag det ene øre. Mange kaldte hende Mat, da de ikke gad at sige hendes navn. Fred og George var de eneste som ikke brugte det, da de brugte Stump.

,,Fint, hvad med dig, Ginny,” sagde Matilda mens hun trak op i kuffertens hang. ,,Hvor skal jeg sove?”

,,Hos Fred og George,” sagde fru Weasley som kom ind af døren til vinkelhuset. Matilda trak på skulderen, mens hun fulgte med Fred og George. George tog hendes kuffert mens hun fulgte med dem ind på deres værelse. Det var ikke ret stort, men tilpas til to. Ved siden af Fred og Georges senge lå der en madras, hvor der var ret op til Matilda. Fred og George satte sig i deres senge, mens Matilda kom rimeligt langt ned, men det var bedre end ingen ting. Tvillingerne betagede Matilda mens hun lagde sig fladt ned på ryggen på hendes fine lille madras.

,,Hvad synes du,” lød der fra George efter en lang tavshed mellem dem. Han kiggede ind i Matildas silkeblå øjne, som var på størrelse med et dådyrs. Ingen vidste Matildas dybeste hemmelighed (undtagen Albus Dumbledore,) at hun var en Animagus, som et flot dådyr, det var der for hendes øjne mindede så meget om et dådyrs.

,,Et fantastisk sted,” sagde Matilda og rejste sig på, for at se ud af vinduerne. Det var en dejlig have hvor der boede nisser. Haven var ikke så særlig stor, men Matilda kunne godt lide at være i den, især som dådyr, da Ginny altid havde betaget hende. Hun havde mange gange lagt nogle guleroder ud til dådyret. Det var faktisk Dumbledores ide, men han havde aldrig fortalt hende hvorfor det var en god ide. Hun troede på, at Dumbledore havde ret.

 

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...