Skrifterne er tilbage (HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2013
  • Opdateret: 18 sep. 2013
  • Status: Igang
Matilda skal på sit fjedrer år, hvor kærligheden blomster. Det bliver en af de mystiske år i hele hendes liv da de fire grunlægger af Hogwarts vender tilbage i et år. Godric Gryffindor, Salzar Slytherin, Rowena Ravenclaw og Helga Hufflepuff.
Der bliver holdt tvekamp tuneringen på Hogwarts dette år.

7Likes
3Kommentarer
712Visninger
AA

2. overraskelsen.

Den næste dag kom pludselig. Matilda havde aldrig troet, at dagen ville gå så hurtigt i forhold for den gang hun var hjemme. Hjemme følte det som en evighed for vær dag der gik, men når hun var i Vinkelhuset fløj tiden bare af sted. Fred og George havde brugt hele dagen på at drille hende, altså for sjov selvfølgelig. Om aften havde de gjort det Matilda ikke kunne tåle, nemlig at blive kilden, vær gang nogen bare var tæt, på at kilde hende, skrig hun af grin.

Matilda vågnede træt op denne morgen. Der var fuldkommen stille, kun lyden af Fred og Georges rolige åndedragt. Vinden var stille, mens den blæste i de forskellige buske og træer. Matilda satte sig træt op, og strakte sig før hun stod op. Hun fandt en sweater og nogle blå cowboybukser inden hun trådte ned i det stille køkken. Lyden af snorken nåede Matildas øre, da hun åbnede bagdøren til haven, som var pragt fuld. Matilda var vist ikke den eneste der var stået tideligt op, nisserne gik trætte rundt bag buske og planter.

Matilda kiggede sig over skulderen før hun tranformerede sig til et dådyr, som havde en fin størrelse ører, men den havde ingen gravirer, da det var en pige. Det brune og hvide mønstre på hendes ryg skinnede svagt i solens solopgang bag alle markerne. Det var flot, at se på. Dådyret gik let på tå ud i haven, og satte sin fine lille mule ned i det våde græs. Matildas dådyr øre lyttede opmærksomt efter lyde inde for vinkelhuset. Lyden af fodtrin fik Matildas dådyr skikkelse til at løfte det flotte hoved, mens hun spejdede ind i køkkenet, hvor Ginny stod, og betagede hende med store øjne. Matilda vidste, at hun kunne genkende dådyret, men hun vidste ikke, at det var hende. Ginny roede efter nogen guleroder, da skikkelserne af Fred og George kom ned til hende.

,,Har du set Matilda,” lød Freds stemme træt inde for køkkenet, og Matilda lod som om hun stivnede, da Fred åbnede døren til haven. I et kort øjeblik betagede Fred Matildas fine skikkelse, som stod stivnet til jorden.

Matilda havde ikke løst til at stikke af, da hun var bange for, at hun ikke kunne finde hjem igen. Ginny fik sig klemt forbi Fred, som stod lige i døren. Der landede en gulerod lidt væk for Matilda. Matilda løftede forsigtigt den ene klov, men Ginny, Fred og George stod og betagede hende, men hun gik forsigtigt hen og tog guleroden fra jorden. Den næste Ginny kastede lande ikke ret langt væk for Ginny selv. Matilda vidste godt, hvad hun prøvede på, at opnå med hende. Matilda gik endnu forsigtigere hen mod guleroden, som lå lige foran Ginnys højre fod. Matildas dådyr tænder knasede den saftige gulerod, inden hun løftede det flotte dådyr hoved, og begyndte for sjov at skubbe til Ginny med mulen, før hun rente om bag huset. Hun lagde sig ned, efter at have set om der var andre dyr rundt omkring sig. Efter få minutter lød der stemmer inde for køkkenet. Matilda grab chancen, og forvandlede sig tilbage til hendes menneske skikkelse med det lange lyse hår, som stod godt til hendes silkeblå øjne. Hun rejste sig op fra jorden, mens hun børstede jordet af hendes bukser. Hun gik forsigtigt ind ad døren, så de andre ikke så hende liste op på Fred og Georges værelse igen.

Hun redte sit lange uglede hår ud med hendes kam, mens hun nynnede en dejlig melodi, melodien var glad. En flok bekymret snakken nødede Matildas ører.

,,… hvor kan hun være, det ligner hende ikke, at gå uden, at sige det først,” lød George urolige stemme. Et lille smil bredte sig på Matildas læber, da hun hørte George stemme sige det. Inderst inde blev hun rørt på sådan en underlig møde. Matilda åbnede døren og gik ned til de andre, som sad, og snakkede, vider hvor hun kunne være. Alle kiggede op, da de så Matilda træde ind i det pragt fulde køkken, hvor de sad.

,,Det må du aldrig gøre igen, Stump,” sagde George og omfavnede Matilda til, hun ikke havde mere luft tilbage. Han trak hende ned i en stol ved siden af ham selv. Matilda kunne ikke holde sit smil tilbage, da George havde givet hende et knus. Det havde han næsten aldrig gjort, jo, men ikke på denne her møde. Matilda spiste ikke ret meget, da hun allerede havde fået en masse guleroder, og græs ude for plænen.

Tiden gik med at sidde og snakke med Ginny, eller med tvillingerne, som til sidst skulle med for at hente Harry Potter. Matilda kendte godt Harry Potter, da det var ham, som næsten slog Du-ved-hvem ihjel. Men han var også en god ven, som tog hende med sig, hvis hun ikke havde nogen, at være sammen med. Matilda havde kendt ham lige siden de startede på Hogwarts, de var begge kommet på Gryffindor, selvom fordelingshatten havde tænkt på Hufflepuff, men efter få sekunder havde den valgt Gryffindor, da dens synes hun havde et løvehjerte.

,,Jeg var så tæt på, at få klappet det dådyr, som meget sjældent kommer,” sagde Ginny og kiggede håbefuldt ud i haven, hvor dådyret havde stået, og ædt de guleroder, som hun havde givet dem. ,,Den elsker vidst guleroder.” Matilda nikkede fraværende, da hun sad i hendes helt egen tanker, som hvirvlede rundt i hovedet på hende, mens O’mallie lade sig i hendes skød.

Pejsen varmede godt ved Matildas side, mens Hermione satte sig roligt ned ved Ginnys og Matildas side.

Der var næsten ingen i huset, da fru Weasley arbejdede i haven, mens alle drengene hentede Harry i Ligustervænget.

Matildas tanker var nu udholdelige at have inde i hovedet. Hvem var de ekstra billetter til, og hvornår kom de? Det kunne jo være nogen for deres familie, som skulle med, men de ville ikke sige det, så det skulle være en overraskelse?

Klokken blev mange, og pigerne sad stadig foran pejsen, og snakken.

,,Hvem tror I skal undervise i forsvar mod mørkets kræfter,” spurgte Hermione, som sad og nussede sin egen kat.

,,Gad det var en der har prøvet lidt af vær,” sagde Matilda, som sad og kiggede ind i pejsens livlige flammer, der blev grønne, og en stor smilene Fred trådte ud. Matilda og de andre flyttede sig hurtigt inden den anden tvilling kom ud ved siden af Fred. De så meget glade ud med deres ondskabsfulde gavtyvesmil, som Matilda ikke havde set før.

,,Bare han tager den,” sagde George, mens han slæbte Harrys skolekuffert med sig hen til Matilda. Hurtigt efter kom Ron ud af pejsen.

,,Hvad er det i håber på,” spurgte Matilda nysgerrigt. George kiggede ned på hende, med sit smil, som forvandlede sig til et dejligt mildt et.

,,Ik’ noget særligt,” sagde George og Matilda skubbede til ham, for at han skulle sige mere, men det endte med, at han fik hende ned at ligge, han holdt hende fast men Fred kilede hende i siden. Matilda kæmpede hårdt for, at slippe fri for dem, men George var meget stærkere end hende, så hun kunne lige så godt give op.

Harry kom ud af pejsen, og Fred stoppede brat op med, at kilde Matilda, og George rejste sig op, efter at have holdt Matilda til jorden. Matilda lå stadig ned, og gispede efter vejret, mens Fred spurgte:

,,Åd han den.” Matilda fik rejst sig op, men måtte stødte sig til George, som rakte en hjælpende hånd i mod hende.

,,Det kan du tro,” sagde Harry og kiggede over mod Matilda, som stod, uden hun selv vidste det, med Georges arm rundt om ryggen.

,,Hvad var det,” spurgte Matilda selvom hun ikke havde været der, men hun var nysgerrig alligevel.

,,Tungeslaskerkarameller,” sagde Fred stolt, mens Matilda ikke fattede en pind, hvad der var sket hjemme hos Harry. ,,George og jeg har selv lavet dem, og vi ledte efter en forsøgskanin hele sommeren …”

Matilda smilede, og fulgte med George hen til en stol foran Bill og Charlie, mens latteren rungede i det lille køkken.

,,Hvordan går det Harry,” spurgte Charlie, som sad nærmest. Han rakte smilende den ene hånd ud. Matilda kastede et blik ud i den tomme luft hvor hun kunne se små prikker nærme sig, men et højt knald fik hende til at se den anden vej. Hr. Weasley dukkede op ud af den lå luft – lige ved siden af George. Han var næsten ilde rød i ansigtet af vrede. Matilda havde aldrig, aldrig set ham sådan før.

,,Det var Aldeles ikke morsomt, Fred!” råbte han, og Matilda skyndte sig ud af køkken, og ud i haven, hvor hun var fuldkommen alene, men hun kunne stadig høre ham råbe: ,,Hvad i alverden gav du den Mugglerdreng?”

Matilda lod sig forvandle til det smukke dådyr, som gik ud mod en kornmark, hvor hun kunne skjule lidt af sig.

,,Du tabte den med vilje!” brølede hr. Weasleys stemme inde for køkkenet, det gav et spjæt i dådyret, som snart løb videre inde i kornmarken, til sidst kunne hun slet ikke høre hvad der skete i vinkelhuset, men andre folks snakken.

,,… det bliver da spændene,” lød en mild stemme, og Matilda blev endnu en gang nysgerrig. Hun gik forsigtigt hen mod en samlet flok af fire personer. En meget lysthåret dame, med klare blå øjne vendte hovedet mod det lille dådyr, som stod og betagede dem. Hendes hår var flot med dem mange krøller som bølgede flot efter hende da hun gik. Hun lagde sit perfekte hoved lidt på skrå, mens de andre stoppede op, for at se, hvad hun så på.

Matilda vågede sig mod med forsigtige skridt, mens hun stak sit hoved frem mod hende. Men en lang rødhåret mand blev straks mere spændene, da i hans ene muskelløse hånd havde han en saftig gulerod, han havde ikke spist af den, men han ville. Uheldigvis havde han den i Matildas dådyrs højde, så hun kunne sagtens få fat i den.

,,Hey, det er min gulerod,” sagde han, da hun snuppede guleroden ud af hånden på ham. De andre grinede af ham, mens han jagtede Matilda rundt i korne. Matilda synes også det var rimelig sjovt, indtil hun spiste hans gulerod. Matilda løb hele vejen hjem, og da kornmarken ikke holdt længere forvandlede hun sig tilbage til hendes normale skikkelse. Da Matilda kom ind i køkkenet hvor Fred og George stod og gav alle mulige ting til fru Weasley.

,,Har du vidst noget om det her?” spurgte fru Weasley skrapt, mens hun holdt alle tingende som de gav. Matilda rystede på hovedet mens hun gik op mod værelserne. Hun kiggede ud over mange ting, som var smukt, men hun kunne se de fires skikkelser. Hun havde ikke fået set de andre to, da det morede hende, at tage mandens gulerod. Matilda vidste ikke hvad hun skulle lave, så hun sluttede sig til de andre inde på Rons værelse.

,,… Klap dog i Grisling. Sidt dig ned Matilda,” tilføjede han, da han så, at Matilda var på vej ind i hans hyggelige værelse, hvor der hang Quidditch over det hele, med hans yndlings hold. ,,Matilda, Fred og George skal sove sammen med os, fordi Bill og Charlie låner deres værelse nu.”   

,,Hvorfor kalder du ham endelig Grisling?” spurgte Matilda, mens hun kiggede på Grisling’ lille næb, der pippede larmende.

,,Fordi han er så dum,” sagde Ginny.

,,Matilda,” sagde Ron, og Matilda fjernede opmærksomhede og retten den mod ham. ,,Hvad ved du endelig alle de ting Fred og George laver.”

,,Ingen ting,” sagde Matilda og klappede i hænderne, som om hun var åndsvag. ,,Jeg ved absolut ingen ting.”

,,Du ved meget. Du er deres bedste pige ven så du brude vide noget,” sagde Ron og kiggede hende dybt ind i øjne. Det var irriterende.

,,Okay jeg ved det meste, men jeg siger det ikke,” sagde Matilda bestemt, da hun havde ingen erindringer om at fortælle dem hvad de har gang i.

,,Kom nu …” Rons stemme blev afbrudt af fru Weasley, som kaldte dem alle sammen til samling.

En dreng med hornbriller , gik lige forbi Matilda, som var på vej ned til Fred og George, som stod henne ved pejsen, og betagede en flok mennesker, som bestod af fire; to mænd og to damer. To af dem havde Matilda allerede mødt, ham som hun havde snuppet guleroden fra, og den venlige lyshårede dame. Ved siden af manden, stod en sort håret mand, som havde sit hår bagud, det var meget sort, men når solen skinnede på den kunne man se, at der var en smule brunt i. Han havde et slange formet ansigt, mens hans grå øjne kiggede godt på flokken af børn, som stod samlet.

Ved siden af ham stod en meget brunhåret dame som havde brede hofter, og fint glat hår, som lå smukt ned af hendes ryg. Hendes grønne øjne virkede rolige, men intelligente. Hun smilte roligt mod Matilda, som betagede mest den lysthårede dame.

,,Hvem er de,” spurgte Matilda, og rettede sig mod hr. Weasley, som smilte hjerteligt som altid.

,,Det er Hogwarts grundlægger,” sagde han.

,,Undskyld mig, jeg tror jeg hørte forkert. Sagde du lige Hogwarts grundlægger. De er jo døde,” sagde Matilda en smule fornærmet.

,,Du hørte rigtigt,” sagde hr. Weasley. ,,Her er Godric Gryffindor.” Han pegede på den orange håret mand, som løftede hånden. ,,Helga Hufflepuff.” Den lyst håret smilede varmt ud til dem. ,,Salazar Slytherin.” Den sort håret mand, som gjorde et lille nik. ,,Og til sidst Rowena Ravenclaw.” Den brunhårede dame nikkede lige som Salazar Slytherin.

Matilda løftede uroligt sit ene øjenbryn, mens hr. Weasleys ord fløj ind i de andres øre. Så de fire billetter var til dem.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...