Ordinary girl | 1D-fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2013
  • Opdateret: 18 apr. 2014
  • Status: Igang
Evelyn Jackson er 17 og er fra Dover, en lille by 100 km sydøst fra London, hvor hun arbejder på et cafeteria lige udenfor byen. En dag, hvor det er hende, som har lukkevagten, kommer der 5 sultne fyre, som ikke kan finde et sted at spise - cafeteriaets køkken er desværre lukket 5 minutter forinden, men hvad sker der, når hun så inviterer de 5 fyre, som hun mener at have set før, med hjem til hende for at få noget at spise? Jeg kan sige en ting - det ville ændre hendes liv.

27Likes
17Kommentarer
1477Visninger
AA

4. Ooops, I did it again

„It is better to be hated for what you are, than loved for what you are not.“

Jeg kiggede chokeret på Harry, som havde spurgt, hvorefter jeg sendte ham mit allerbedste 'Are you fucking kidding me'-blik, men jeg så bare ind i nogle store bedende øjne.

Jeg kiggede rundt på de andre drenge, som bare så forbløffede ud. Ha, de havde nok ikke regnet med, at Harry ville spørge.

Hvilket jeg jo heller ikke havde.

"Ehhhm", sagde jeg uden at vide, hvad jeg ville svare.

"Bare i nat, be-beee?", han blev ved.

"God damn it, du er da ulidelig, Harry", svarede jeg mut. "Men, kun på en betingelse", fortsatte jeg, men nåede ikke at gøre sætningen færdig, da Harry hoppede op fra sin plads og gav mig en knoglevrider.

"Hvad som helst, ingen hoteller ville jo ikke lukke os ind nu", svarede han med store øjne.

"Okay, 2 betingelser", ændrede jeg det til. "I skal sove inde på mit værelse - ingen spor efter jer, okay? Og det andet - I skal være ude senest klokken 4".

Drengene så skuffede ud, da jeg kom med min sidste betingelse men indvilligede derefter, måske en smule modvillige. Den første, som sagde noget, var dog Niall.

"Kan jeg låne toilettet?", spurgte han genert, og jeg nikkede og fulgte ham ud i gangen og op af trappen.

Da vi var på første etage, trak han mig til side.

"Hvad sker der, Evelyn?", spurgte han bestemt, men var der en undertone af bekymring, jeg kunne spore?

"Jeg ved ikke, hvad du snakker om", svarede jeg afbalanceret og en anelse køligt.

Han holdte mig om begge skuldre - sikkert fordi, han ville have mig til at kigge ham i øjnene.

"Hvem var det, som dig og din mor snakkede om, som i begge tydeligvis er bange for?", spurgte han, efter han havde været stille i noget tid, sikkert for at formulere sit svar.

"Jeg er ikke bange for nogen", svarede jeg, hvorefter jeg rystede mig af ham og skyndte mig ned i køkkenet til de andre drenge.

De troede noget helt andet var foregået ovenpå, kunne jeg se på deres anerkendende blikke.

Bortset fra Harry's. Jeg ved ikke - så han såret ud?

Jeg sendte dem bare hvad-tror-i-selv-blikket og bad dem følge med ovenpå.

Hun forvirrede mig - meget.

Jeg vidste, hvorfor drengene troede, at det tog så lang tid med at vise Niall badeværelset.

Måske havde de ret? Jeg troede bare, at det var ret tydeligt, at jeg havde en ting med hende.

At jeg faktisk måske kunne lide hende. Jeg vidste det ikke, som sagt var jeg forvirret.

Men det var jeg ikke, da hun kom tilbage og sendte os det, som jeg ville betegne for seriøst-drenge-blikket. 

Hun så forvirret på mig, som om jeg lavede et ansigt eller noget, men kiggede hurtigt væk igen, og bad os om at følge med.

Vi gik op af en trappe op til førstesal, hvor hun havde værelse for enden af gangen. Nemt at huske.

Værelset var stort, så jeg kunne godt forstå, hvorfor hun ville have os allesammen herinde, men på den anden side, hvad mente hun med, at vi ikke måtte efterlade nogen spor?

Jeg kiggede mig rundt, men værelset lignede ikke et typisk teenagepigeværelse.

Hun havde ingen plakater hængende - faktisk kun meget få ting, som kunne gå i stykker, og i det fjerneste hjørne stod en dobbeltseng.

"Sååeh, jeg går ud og finder 4 madrasser, I vælger selv, hvordan I vil fordele jer", sagde hun, før hun forlod rummet.

Drengene havde ikke sagt noget til mig, efter at jeg foreslog, at vi kunne sove her, men nu sendte de mig vi-skal-snakke-blikke, og jeg gik hen til dem.

"Sååeh, du kan li'-li' hende eller hvad?", spurgte Louis med et drillende udtryk i øjnene.

Niall var stadig ikke tilbage fra toilettet.

"Jeg ved det ikke, der er vel bare noget over hende, ikke", svarede jeg med et skuldertræk.

"Men jeg tror, at det er ret tydeligt, hvordan vi fordeler os", svarede Zayn. "Men please Hazza, ingen nøgensovning, når du skal sove i samme seng som hende, vel?", bad han med et løftet øjenbryn, som fik mig til at grine lidt.

"Deal", svarede jeg med et smil, hvorefter Niall kom ind, og vi indvigede ham i sovepladserne.

Vi aftalte at gå tidligt i seng, da Evelyn gerne ville have os væk inden 4, hvilket jeg ikke forstod et pap af, men whatever. 

Vi tog allesammen tøjet af, indtil vi kun var iførte t-shirts og lagde os under dynerne, hvorefter vi alle faldt i søvn. 

 

Jeg ventede indtil, at jeg var sikker på, at de sov. 

Jeg kunne i hvert fald høre en voldsom snorken, hvilket kom fra Zayn.

Det eneste, som jeg havde på, var en oversize-trøje, hvilket var en af grundende til, at jeg ventede til, de sov. De skulle ikke se mine mærker.

Jeg listede mig ind på værelset og satte mig på sengen, men uheldigvis kom der en knirken, hvilket udløste et støn fra Harry, som så meget søvndrukken ud, men alligevel en smule vågen.

Jeg lagde mig under dynen.

"Heey", hviskede han så lavt, at kun jeg kunne høre det, og jeg gengældte med et lille smil.

Jeg fandt min mobil frem og satte vækkeuret til 03:30, lagde den fra mig og hviskede godnat til Harry.

"Godnat smukke", svarede han stille, før han faldt i søvn igen.

Wow, han kaldte mig smukke. Ingen havde kaldt mig smukke, siden min far døde for 9 år siden.

Det gjorde ondt at tænke på det.

Jeg faldt i en drømmeløs søvn.

En søvn uden drømme - det var en evighed siden, jeg havde haft sådan en sidst.

***

Jeg vågnede 5 minutter før vækkeuret ringede og besluttede mig for at slå det fra.

Mit hoved lå på Harry's bryst - spørg mig ikke hvordan, for jeg vidste det ikke, og jeg snoede mig forsigtigt ud af den omfavnelse, han gav mig.

Han gryntede, før han vågnede og begyndte at smile.

"Godmorgen babe", sagde han med en ret sexet, hæs morgenstemme, hvilket fik mig til at smile ned i hans bryst - nej, I har ret, jeg nåede kun at få viklet hans arm fra mig.

Jeg løftede hovedet og så ham i øjnene. "Godmorgen", svarede jeg og rejste mig op. Uvidende om alle mine mærker. Harry så forskrækket på min krop, men sagde ikke noget.

Jeg skyndte mig ind i et andet rum for at skifte, og da jeg vendte tilbage var alle vågne og i tøjet, bortset fra Zayn, som knap nok var vågnet, men kom hurtigt ud af fjerene, da han så, at jeg var vendt tilbage. Ingen blufærdighed havde han åbenbart. 

Han kom i tøjet og hurtigt var klokken 5 minutter i fire. 

Alle drengene stod nede i entréen, klar til det endelige farvel, og jeg stod der bare. Akavet.

Louis trak mig ind i et kram som den første. "Pas godt på dig selv, tiger", hviskede han i øret på mig, og de andre kom hen til mig efter tur og til sidst var det kun Harry tilbage.

"Kan jeg få lov til at være alene", hviskede han til de andre, som gav mig et sidste blik og var ude af døren.

Han kiggede bedende op på mig.

"Evelyn, jeg..", begyndte han, men han vidste tydeligvis ikke, hvad han skulle sige, så han stoppede op. 

"Tag med os", hviskede han, og det eneste jeg kunne være var tabt. Fortabt, tabt bag en ladeport. Vælg selv.

"Jeg kan ikke", hviskede jeg tilbage, men i det øjeblik, var det det eneste, som jeg ønskede mig. Forlade alt det her og tage med drengene.

Jeg kiggede op på ham med tårer i øjnene, hvor de kom fra, vidste jeg ikke, men jeg vidste det her var den endelige afsked.

Hans øjne var også fyldte med tårer, men hvorfor vidste jeg ikke, og før jeg vidste af det mødte hans læber mine i et hedt kys.

Jeg kom med et hulk. "Farvel Harry", hviskede jeg mod hans mund, inden jeg vendte mig om og gik.

 

Sååå, bam, der kom det. Endnu en kærlighedshistorie, men er det nu også det?

Hvem ved, hvad der gemmer sig bag facaden?

Hvordan fik Harry brudt Evelyn's facade på under 24 timer?

**Halvt om halvt urettet**

Hvad synes I? Kom med konstruktiv kritik <3

xx M

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...