We are who we are | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2014
  • Status: Igang
Scarlett er en pige der fylder 18 år som lever i skyggen af hendes stedsøster Rosalie. Hendes mor døde da hun var 5 og hendes far giftede sig igen med Shirley. Shirley er Rosalies mor og djævlen selv. Scarletts far døde for to år siden og Shirley tog Scarlett til sig. Nu er Shirley blevet gift igen med David. David er instruktør og skal være det på One Directions nye musikvideo. Rosalie gør alt for at være med og møde drengene fra One Direction og det lykkedes for hende. Scarlett er lidt fan og vil rigtig gerne møde dem, men må ikke for stedmoren. Kommer hun til at møde One Direction? Og hvis hun gør får hun så følelser for en af dem, som også får følelser for hende?

12Likes
3Kommentarer
848Visninger
AA

4. 3. Here we go

Jeg havde redt mit hår igennem 100 gange, men det ville stadig ikke sidde pænt. Så jeg besluttede mig for at sætte det op i en messy bun. Perfekt! Jeg tog en tilfældig men flot T-shirt på og et par shorts. Det var jo sommer, men alligevel lidt køligt. Jeg tog derfor også en stiktrøje på og pyntede med smykker (Link). Min yndlingshalskæde. Det var min yndlings fordi der var to billeder i, et af min far og et af min mor. Og fordi jeg elskede dem, så elskede jeg også denne halskæde. Prøvede at få et lidt "Normalt" outfit på.
Det var jo i dag... i dag alle drømme gik i opfyldelse, i dag verden kom til at leve i fred, i dag...
Ok, jeg skal nok stoppe. Det var i dag, vi skulle møde One Direction. Jeg glædede mig, men ikke sådan overdrevet. Ligesom Rosalie. Hun har ikke snakket om andet, siden hun fik det at vide. 

Jeg vågnede fra mine tanker og rejste mig op. For jeg var på en underlig måde landet på gulvet. Jeg gik nedenunder, hvor alle stod og ventede.... Eller alle undtagen Rosalie. Så nu skal vi vente på hende som sædvanlig. Shirley kiggede på mig i øjenkrogen, og jeg kunne mærke at hun ikke ville have mig med. Selvfølgelig ville hun ikke det, hun er jo djævlen selv. Men det skulle ikke hidse mig op nu. 
Vi havde nok ventet en halv time nu. Ej, overdriver nok lidt, men det føltes sådan. Rosalie kom ud og stod ved gelænderet og poserede. Woaw, hvor var hun smuk... Baaah! Der var jeg nu kønnere, tror jeg. Hun havde den pinke kjole på og et par stiletter osv...(Link) Jeg fik nok lidt dårligt selvværd, men jeg prøvede bare at sige til mig selv at jeg var smukkere, men jeg tror godt vi alle sammen ved at det var jeg jo ikke. Tænk jeg ikke engang er ærlig overfor mig selv. Suk. 
"Smukke skat," sagde shirley og smilte kærligt, mens hun klappede i hænderne. David deltog og smilte også. Øhhm... HALLO? Hvad med mig? Ja, sådan var det jo altid. Dobbelt suk. Rosalie smilte stort og gik ned ad trappen, langsomt. Pga. hendes høje sko. De var nu pæne, men hun gik som en dansende hest. Hah, det så sjovt ud. Jeg kiggede ned ad mig selv. Og mit blik endte på de slidte vans. Tag dig sammen Scarlett, du er smuk... På en eller anden måde. 
 

Vi satte os ud i bilen. De "voksne" foran, og "børnene" bagved.  Rosalie hvinede af glæde. "Et skridt nærmere!" hun kiggede ud af vinduet og ventede på at bilen startede. David tændte bilen og begyndte at køre ud af den lange indkørsel.
Fik jeg sagt at vi bor i et stort hus? Sådan stort villa-hus? Ja? Nej? Nå whatever, men det gjorde vi, med pool og det hele du. 
Jeg lænede albuen op af armlænet, lagde mit hoved i min hånd og kiggede ud af vinduet. Jeg så biler og biler og træer... og flere biler. Rosalie sad nærmest og rystede af nervøsitet. "Er der langt?" spurgte hun og kiggede ud af forruden. "Nej ti minutter til et kvarter endnu," svarede David og drejede til højre. Nej... Venstre. Hvis bare jeg kunne kende forskel, eller det kan jeg jo godt, har bare lidt svært ved det. Ja, ved det lyder dumt at man bliver 18 om få dage og stadig har svært ved højre og venstre. Men sådan er jeg. Young. Scarlett Young. 

Jeg blev vækket fra mine James Bond tanker, ved at radioen blev tændt. Det var åbenbart en sang Rosalie kendte ud og ind, for hun skrålede med på den. Om hun sang godt? Ja, hvis jeg skal have den fest, så skal jeg være sød. Og hvis jeg skal være sød, så vil jeg helst ikke svare på det spørgsmål. Da den sang sluttede håbede jeg på der kom en sang hun ikke kendte. Men til mit held kom der selvfølgelig en sang med One Direction. Jeg kendte godt denne sang, men det betyder ikke at jeg skråler med på den. Vel Rosa? Jeg sang bare inde i mit hoved. "... to the best song ever..." 

Den korte tur, som føltes så laang, stoppede og vi steg alle ud af bilen. Jeg trak vejret dybt, for der kom lidt sommerfugle i maven da jeg så den store bygning. Vi gik op mod hoveddørren. Vi hørte et pift og jeg vendte mig hurtigt om. Det var David, som jeg troede gik bag os. "Vi tager bagindgangen," råbte han og pegede mod højre... Øhhm. Ja højre... for ham. Vi gik efter ham hen til en dør, som lignede en... dør? "Bag ved denne dør står der fem drenge," sagde Rosalie, trak vejret dybt og udstødte et lille hvin. Jeg rullede øjne af hende og kiggede på Shirley. Hun kiggede meget ondt på mig, hun havde sikkert set da jeg rullede øjne af Rosalie. Pis. Jeg smilte falskt til hende. Hun rullede øjne af mig og kiggede på døren. Der smagte jeg vist min egen pencillin. Eller medicin? Banan? Whatever. 

David smilede til os alle og åbnede døren. Vi gik ind og kiggede rundt. Woaw, det var endnu større indeni. Der kørte kostumevogne og rekvisitvogne forbi. Der var en masse forskellige mennesker, stylister, agenter, dansere... Osv. Rosalie kiggede søgende rundt. Gad vide hvem hun søgte? I forstår ironien ikke? Det håber jeg. Men ligesom Rosalie kiggede jeg efter drengene, men med intet held. Lorte held. 

Vi fulgte efter David, ved ikke rigtigt hvorhen, men et eller andet spændende sted hen. Forhåbentlig. Han åbnede en dør til et rum. Han tændte lyset og til vores held igen, var der ingen drenge. Men en sofa, Tv og lidt forskelligt. "I kan opholde jer her lidt," sagde han og viste os et køleskab og et toilet. "Der går lige små ti minutter, før I kan møde drengene. Nu må I have mig undskyldt, men jeg skal se til tingene." Han gik ud og lukkede døren. 

"Jeg kan ikke vente længere," sagde Rosalie og var lige ved at løbe ud efter David. Men hun blev stoppet af Shirley. "Du skal ikke virke for desperat, det dur ikke," sagde Shirley og tog fat i Rosalie. "Sæt dig ned og træk vejret. Tænd for tv'et... Gør noget så du kommer på andre tanker," sagde hun og satte hende ned. Jeg kom til mig selv, da jeg opdagede at jeg stod og gloede. Der hang nogle billeder rundt omkring og jeg gik hen til det nærmeste og kiggede på det. Håber ikke de opdagede at jeg stod og gloede på dem, det var lidt pinligt. Jeg fortrød hurtigt at jeg havde valgt det billede, da det var af en nøgen dame. Jeg kiggede hurtigt væk og hen på Shirley og Rosalie. De stod og fnisede af mig. Pinligt!

Døren blev åbnet og ind kom David. "Nåh... Er I klar?" Rosalie fór op og hen til døren. "Ja," svarede hun og hoppede lidt. Vi gik alle ud af døren og fulgte igen efter David. Vi gik hen mod en kulisse eller scene eller... Whatever. Der stod fem drenge. Og ja det var dem.

_______________________________________________________________

Nå, hvad synes I så indtil videre? Skriv endelig hvad I synes!
Jeg sætter nogle link ind en gang i mellem, hvis I kan lide det!

Link Scarlett: 

http://weheartit.com/entry/34666365/search?context_type=search&context_user=RobiV94&page=4&query=barbara+palvin+bun

Link Rosalie: 
http://weheartit.com/entry/100321254/search?context_type=search&context_user=i0beyJBieb&page=3&query=pink+dress

Knus Nadi <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...