We are who we are | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2014
  • Status: Igang
Scarlett er en pige der fylder 18 år som lever i skyggen af hendes stedsøster Rosalie. Hendes mor døde da hun var 5 og hendes far giftede sig igen med Shirley. Shirley er Rosalies mor og djævlen selv. Scarletts far døde for to år siden og Shirley tog Scarlett til sig. Nu er Shirley blevet gift igen med David. David er instruktør og skal være det på One Directions nye musikvideo. Rosalie gør alt for at være med og møde drengene fra One Direction og det lykkedes for hende. Scarlett er lidt fan og vil rigtig gerne møde dem, men må ikke for stedmoren. Kommer hun til at møde One Direction? Og hvis hun gør får hun så følelser for en af dem, som også får følelser for hende?

12Likes
3Kommentarer
906Visninger
AA

3. 2. Something great

Jeg vågnede af et skrig. Oh God, hvad er der nu sket? Jeg orkede ikke at rejse mig, så jeg tog bare min dyne og trak den over hovedet. "Scar!" lød det nede fra. Bare ignorerer det Scarlett.
"Scarlett!" Jeg kunne genkende stemmen nu. "Jeg kommer," råbte jeg og rejste mig op. Jeg kiggede ud af vinduet. Det vil være fantastisk bare at hoppe ud og løbe langt væk, langt langt væk og aldrig vende tilbage, til det her liv. Lorte liv. 
Jeg gik nedenunder og kiggede rundt. Der var helt tomt. "Halo?" Det var da mærkeligt, var det en drøm? "Her oppe!" lød en skinger stemme. Jeg vendte om og løb op af trapperne. Det kom fra Rosalises værelse. Jeg åbnede døren langsomt og så en skikkelse. "Må jeg komme ind?" spurgte jeg. "Jaja," sagde hun frustrerende. Jeg åbnede døren helt og gik ind. "Hvad er der?" sagde jeg og lukkede døren. "Jeg... ved ikke hvilken kjole jeg skal tage på!" Jesus Christ, var det det? Så du vækkede mig fra min fantastiske søvn, bare på grund af en kjole? Jeg havde lyst til at tage kjolerne og tæske hende med dem. Det ville være sjovt. Men jeg skulle opføre mig pænt. "Den pinke eller den lyserøde? Jeg skal jo med David ud og møde... You know, og så vil jeg gerne se lækz ud!" Jeg kunne nu godt forstå hende, men det var fuldstændig ligemeget hvilken en hun tog på. De var jo næsten helt ens. "Tag den lyserøde," sagde jeg, bare for at kunne komme ind og sove videre. "Er du sikker?" Ja, for fanden ellers ville jeg nok ikke sige det. "Ja."
"Okay... så tager jeg den pinke. Tak!" sagde hun med et falskt smil. Hader når hun gør det, bare fordi hun ikke kan fordrage min stil. "Det var da så lidt." Jeg sendte et falsk smil tilbage og gik.
Jeg gad godt med. Men det er en drøm der aldrig går i opfyldelse. Jeg har skam spurgt, men som altid fik jeg et, "NEJ". 

Jeg fik hevet et par sorte gamacher frem og en lang sweather. Rigtig slap-af tøj. Håret lod jeg være, det var pænt som det var. Jeg gik nedenunder og var på vej ud i køkkenet. Jeg fik øje på en skikkelse inde i stuen. David. Jeg gik hen mod ham. "Hej," fik jeg ud af min mund. "Hey," sagde han. "Er Shirley her?" spurgte jeg. "Nope!" Han tror vidst han er teenager. "Okay," sagde jeg og gik igen. Jeg kunne jo spørge ham om jeg måtte komme med. Det var jo altid kun Shirley der svarede for dem begge. 
Jeg vendte om og gik hen mod ham, igen. "David, jeg må egentlig ikke komme med senere vel?" Hvor var det en dum måde jeg spurgte på. Flot Scarlett. "Øhhm... Hvad har Shirley sagt?" "Hun sagde nej, ved ikke hvorfor," sagde jeg og kiggede ned i gulvet. "Så... Nej, Dsv. Scar, men jeg kan ikke give dig lov, hvis hun allerede har sagt nej." Han læste videre i sin klamme avis. Helt ærligt, man dig dog op. Skal du ikke bestemme lidt i huset, nej? Jeg sukkede og gik ud i køkkenet. Hvorfor oplever Rosalie alle mulige ting som jeg ikke gør? Lorte liv. 
Jeg begyndte at lave mad. Bacon, æg, pandekager... Sådan var det altid om lørdagen. 


***


Jeg lå i min seng og skypede med min bedste- ven og veninde. Angelina og Jake. De forstod mig, altid. God, jeg elsker dem. Jeg fortalte dem om One Direction musikvideoen. Jeg hørte nogle stemmer diskutere nedenunder. "Sorry Guys, men er ret nysgerrig. Ses, møs," sagde jeg og loggede af. Jeg sneg mig ud på trappen og lyttede. Det var David og Shirley. Jeg gik ned. Find på en undskyldning til at afbryde dem. Hmm, frokost! "Hvad med frokost? Skal jeg lave noget?" Jeg lyder som en butler, sådan en gammel en man ser i film. Ja velkommen til mit liv. "Hvad med Scar?" sagde David og kiggede på Shirley. Wtf? Skal jeg nu blandes ind i noget. Oh God, hvorfor skulle jeg også afbryde. Dumme nysgerrighed. "Ikke tale om," svarede hun og kiggede ud af vinduet. "Hvad vil du ellers have jeg skal gøre? Vi kan umuligt finde nogen på så kort tid, i hvert fald ikke nogen prof." Teenageren David. "Scarlett er jo ret god," sagde han og kiggede på mig. "Fint," sagde Shirley og gik hen mod mig. "Så har du bare også at opføre dig ordentligt," sagde hun og løftede pegefingeren. Hun gik ovenpå med tunge skridt. Okaay, jeg er lidt forvirret nu?? "Hvad?" sagde jeg og kiggede undrende på David. "Vores tjenere har aflyst til musikvideoen, så vi manglede nogen. Så nu bliver det dig og en anden. Rigtigt skulle de have været fire men ja... det kan I godt klare," sagde han og klappede mig på skulderen. What? Så jeg skal med alligevel. Oh God. Havde lyst til at skrige men sagde i stedet. "Okay." Prøvede at lyde uinteresseret. Vent... Tjener? Skal jeg arbejde? No way, og så på min fridag. Nå men det er nok den eneste måde at komme med på, så det må jeg hellere gøre.

 

_________________________________________

Ja, det var så andet kapitel! Skriv endelig hvad i synes i kommentaren.

Knus Nadi <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...