My Sister's Baby - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2017
  • Status: Færdig
Året er 2017. Lynn Hills, på 20 år, har taget en stor beslutning, og har valgt at hjælpe sin søster, Tanya, som ikke er i stand til at blive gravid. Dog er Lynn ikke forberedt på den opmærksomhed der vil komme til at ligge på hende, da Tanyas forlovede ikke er hvem som helst. Tanya har æren af at være forlovet Harry Styles, som i flere år har været en magnet for paparazzier og diverse andre journalister. Kan Lynn virkelig klare det pres der bliver lagt på hende? Kan hun give sin søster det, som hun ikke selv er i stand til at få? Og kan hun komme igennem 9 måneder, uden at lave rod i alting?

212Likes
258Kommentarer
51758Visninger
AA

15. Worst day ever

Vi snakkede ikke videre om det der var foregået i køkkenet - mest fordi der nok ikke rigtig var noget at snakke om. Vi havde i stedet stået i lidt stilhed og set på hinanden, inden jeg havde fået Harry overtalt til at rydde de smadrede tallerkener op.

Mens Harry var i gang med at feje de store dele op, fik jeg snakket kort med Louis. Eller, ikke snakket som sådan - bare at jeg ’havde styr’ på Harry og at han ikke behøvede at blive hængene, eftersom han havde opholdt sig der i ret lang tid i forvejen.

 Nu sad vi i stuen, mens tv’et kørte lavmælt i baggrunden. Som om det var helt naturligt, lå Harrys arme om mig og jeg sad med hovedet hvilende mod hans skulder. Ind i mellem kunne jeg mærke at han strøg mig over ryggen, eller kyssede mig blidt i panden. Det fik et lille smil frem på mine læber hver gang. Jeg havde følelsen af at vi havde været sammen i længere tid, fordi det hele virkede så naturligt. Det var ikke mere end en time siden at han havde kysset mig i køkkenet.

Jeg prøvede at fokusere på tv’et, men det kunne jeg ikke rigtig. Mit hoved var fyldt med spørgsmål, som jeg endnu ikke havde fået svar på. Harry var slet ikke til at regne ud - jeg havde da slet ikke set den komme, at han ville kysse mig. Selvom jeg var mere end lykkelig over det, lå tanken om, at han kun gjorde det for at komme sig over Tanya, i baghovedet.

”Harry,” mumlede jeg og fik forsigtigt gjort mig fri af hans arme. ”Gør du det her for at komme dig over Tanya?” spurgte jeg lavt, men jeg vidste at han hørte det. Jeg havde dog ikke indtrykket af at Harry var typen der ville gøre sådan noget. Men jeg var forelsket i ham og jeg ville ikke være lykkelig på en løgn.

Hans ansigtsudtryk ændrede sig drastisk og han greb med det samme ud efter min ene hånd, som han tog mellem begge sine. ”Lynn, det kunne jeg aldrig finde på,” sagde han, mens han så mig i øjnene.

”Mens jeg var sammen med Tanya, fik jeg den her underlige følelse hver gang jeg var i nærheden af dig. Jeg fandt hurtigt ud af hvad det var, og tænkte at det nok ville gå væk med tiden - for jeg kunne ikke forlade Tanya, nu hvor vi skal have et barn sammen. Men før jeg vidste af det, sad jeg i min lejlighed, med en kæreste der var mig utro og blandede følelser..” det var tydeligvis svært for ham at følge med selv, og var næsten helt forpustet da han stoppede.

”Men.. det var først der det gik op for mig at jeg ikke bare havde små-følelser for dig, Lynn. Jeg er forelsket i dig. Kun dig. Tanya har længe været ude af mine tanker, bare uden jeg lagde mærke til det.”

Jeg kunne ikke andet, end at tro på det han sagde. For hvorfor skulle han lyve omkring det? Hvis han virkelig kun var sammen med mig nu, for at glemme Tanya, ville han ikke have en forklaring lignende denne.

 Ingen af os sagde noget, men jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. Forsigtigt lagde jeg min hånd på hans kind og trak hans ansigt tættere på mit. Før jeg vidste af det, havde jeg presset mine læber mod hans og bevæget min hånd om til hans nakke i stedet for.

Hans arme sneg sig rundt om mit liv og han pressede mig blidt ind mod ham. Vores kys blev afbrudt af mine mobil, der vibrerede i min lomme. Med et suk trak jeg mig væk fra ham og fiskede mobilen op af lommen.

”Hallo?” mumlede jeg i røret, da jeg havde glemt at tjekke hvem det var.

”Lynn? Hvor er du? Mor og far er ved at blive sindssyge!” det var Lulu i den anden ende af røret. Hun virkede til at være helt oppe og køre. Hvorfor mon? Jeg var trods alt 20, og kunne gå som det passede mig.

”Tag det roligt, Lulz,” sukkede jeg og havde mest af alt lyst til at lægge på. Det var jo egentlig ikke noget der kom nogen af dem derhjemme ved, hvor jeg opholdt mig. ”Bare fortæl dem at de ikke skal bekymre sig. Jeg har det helt fint.” uden at sige mere, eller lade hende få et ord indført, lagde jeg på. Jeg lagde min mobil tilbage i lommen og så derefter på Harry, der så spørgende på mig.

”Jeg fortalte ikke mine forældre at jeg tog herhen.” forklarede jeg hurtigt, da han sikkert undrede sig over samtalen. Han nikkede forstående og rykkede sig igen tættere på mig. ”Tror du så at de har noget i mod, hvis du bliver her i nat?” hviskede han og kyssede mig blidt på kinden.

Jeg bed mig lidt i læben og smilede. ”Det har de sikkert,” mumlede jeg og fangede hans øjne. ”Men det har de ikke nogen indflydelse på.”

 

*

 

Jeg vågnede ved lyden af regnen der trommede mod ruden. Jeg glippede lidt med øjnene og fik langsomt åbnet øjnene, selvom jeg allerhelst bare ville sove videre. Det var halvmørkt på værelset og gardinerne var trukket for, så vi slap for at se på det kedelige vejr udenfor.

Harrys arme lå løst omkring mit liv, så det var ikke noget problem for mig at komme fri. Forsigtigt, for ikke at vække ham, fjernede jeg hans arm, så jeg kunne vende mig om. Hele natten havde vi ligget i ske.

Han så helt fredelig ud når han sov. Hans hår så godt nok ikke for godt ud, men det gjorde mig ikke noget. Mit hår var sikkert ikke bedre. Jeg kunne ikke lade være med at ligge en hånd mod hans kind. Jeg misundte ham forfærdeligt, eftersom han var helt varm og jeg nærmest frøs.

”Lynn,” mumlede han pludselig ud af det blå, og gav mig et stort chok. Sov han ikke? Jeg begyndte at trække min hånd til mig, men han greb blidt om mit håndled og holdt min hånd mod hans kind.

”Jeg troede du sov,” forklarede jeg, en anelse forlegen.

Han åbnede endelig øjnene og et smil bredte sig på hans læber. ”Jeg er god til at lade som om,” fortalte han og støttede sig på sine albuer, så vi kom i nogenlunde øjenhøjde. Mine kinder var helt sikkert røde og jeg prøvede at se væk.

”Hvad er klokken egentlig?” spurgte jeg, for at få drejet samtalen over på noget andet. Harry rakte ud efter sin mobil der lå på natbordet. ”Den er ikke engang syv endnu,” sukkede han og faldt tilbage på puden, med lukkede øjne.

Han så alt for attraktiv ud sådan.

Jeg blev ved med at se på, indtil han åbnede øjnene igen. ”Kom her,” opfordrede han og bredte sine arme ud. Jeg smilede og lagde mig ind til ham. Han lukkede sine arme om mig og holdt mig tæt ind til sig.

Med lyden af regnen i baggrunden, kunne jeg mærke at søvnen var ved at snige sig ind på mig igen. Også selvom jeg havde været lysvågen for mindre end 2 minutter siden. ”Sov godt,” hørte jeg Harry hviske. Han kyssede mig i håret og der gik ikke mange sekunder, før jeg var helt væk igen.

 

*

 

”Jeg ringer senere,” lovede jeg og pressede blidt mine læber mod Harrys, mens vi stod i entréen til hans lejlighed. Det var på tide at jeg kom hjem igen også selvom mine forældre sikkert ville flippe skråt på mig.

”Jeg ser frem til det,” mumlede han og fik et smil frem på mine læber.

Jeg trak hætten over mit hoved og forlod hans lejlighed. Mit største ønske lige nu var, ikke at blive set af mulige paparazzier. Hvis der først begyndte at komme rygter, før noget var offentliggjort, ville det jo først gå galt.

Godt nok var Harry og Tanyas break-up allerede overalt på nettet, fordi Tanya var en flittig bruger at Twitter og mente selvfølgelig at hele verden skulle vide at hun havde dumpet Harry Styles. Efter min mening var det ikke særlig smart at fremstille det på den måde, men det måtte hun jo selv om.

Harry havde endnu ikke kommenteret på det, selvom fansene havde været desperate for viden hele morgenen. Derfor var paparazzierne sikkert også vilde efter informationer - og derfor var jeg bange for at forlade Harrys lejlighed. Der var jo helt sikkert nogen her, et eller andet sted.

 Men heldigvis kom jeg sikkert og uset ned til min bil - håbede jeg da - og skyndte mig at køre hjemad. Hvis jeg var heldig, var mine forældre taget på arbejde, så jeg havde måske tid til at udtænke en plan.

Trafikken var ikke slem, så jeg var forholdsvis hurtigt hjemme og kunne parkere bilen i garagen. Der var altid kun plads til en af bilerne i garagen og det var altid den af os der kom først, der fik garagen - i dette tilfælde, mig.

Da jeg smækkede hoveddøren efter mig, var det første jeg hørte, lyden af trapper der blev taget i løb. Kun få sekunder efter stod min lillesøster foran mig, med det mest forvirrede udtryk jeg længe havde set.

”Hvor var du?” spurgte hun og lagde med det samme armene om mig. Hun knugede mig ind til sig og jeg troede efter lidt, at hun slet ikke ville give slip på mig igen. Havde hun virkelig været så bekymret? Jeg sagde jo, at jeg havde det godt.

”Hos Harry,” mumlede jeg, da jeg ligeså godt kunne fortælle hende sandheden. Jeg fortalte Lulu alt, og hun var den eneste udover Fey jeg kunne snakke om det her med. Han trak sig fra mig og så på mig et par sekunder.

Jeg kunne ikke holde et smil tilbage og vendte mig om for at tage min jakke af. Ihærdigt prøvede jeg at få mit smil til gå væk, fordi jeg vidste at Lulu ville kunne regne alt ud, ud fra mit smil.

”Oh my god, han kyssede dig!” hvinede hun nærmest og klappede hænderne sammen. Jeg rystede bare på hovedet over hendes lille flip og fik med besvær mine sko af.

”Hvorfor fortalte du mig ikke bare hvor du var?” spurgte hun og lød næsten lidt skuffet. Jeg sukkede let og trak på skuldrene. ”Jeg ville ikke tage nogen chance, Lulz. Hvis mor og far tilfældigvis hørte det, ville det jo ende galt. Jeg vil ikke have de skal finde ud af det sådan en måde.” forklarede jeg og begav mig vej ind i stuen, hvor jeg slog mig ned i sofaen og lagde en tæppe over mig.

”Ja okay, det kan jeg godt se. Men hvad har du tænkte dig at sige til dem?”

Jeg sukkede. Hvad skulle jeg sige? Egentlig behøvede jeg ikke at sige noget, fordi det ikke kom dem ved, men alligevel kunne jeg ikke få mig selv til ikke at fortælle dem noget som helst. Så ville de tro at der var noget galt. Men så kunne jeg jo altid også bare sige at jeg var hos Fey.

”Jeg mener, de fandt ret hurtigt ud af at du snakkede med Louis, eftersom du sagde hans navn,” Fuck, de havde hørt det. Hvad gjorde jeg nu?

”Fuck,” mumlede jeg opgivende og lænede mig tilbage i sofaen. ”Hvad gør jeg, hvad gør jeg?” jeg kørte en hånd gennem mit hår, mens jeg begyndte at scanne mit hoved for idéer. Lige nu var jeg på bar bund.

”Måske har de glemt det - jeg går efter Fey-undskyldningen, anyway.” endte jeg med at sige og sukkede. Det her kunne nemt på galt, men jeg måtte bare prøve. Ellers måtte jeg jo bare vente med at fortælle dem sandheden, til jeg havde snakket det her igennem med Harry også.

”Det har de sikkert, men jeg er ikke sikker på at Tanya har.”

”Jamen Tanya behøver heller ikke at vide noget.” skyndte jeg mig at sige. Bare at snakke om hende gjort mig irriteret. Jeg var stadig vildt sur på hende - hun havde ikke den mindste dårlige samvittighed over at have været Harry utro. Det var det der gjorde mig mest sur.

”Forresten,” begyndte Lulu i et toneleje der næppe kunne indeholde en god nyhed. ”Så flytter Tanya hjem igen. Hun sagde i går, at hun ville hente sine ting i eftermiddag, når hun fik fri fra arbejde. Så vi kommer til at være en familie der bor sammen igen!” sagde hun med begejstring, der tydeligvis var sarkastisk.

Jeg havde godt set den komme, selvom jeg ikke orkede at bo sammen med Tanya igen. ”Og så slæber hun sin nye kæreste med hjem også.” tilføjede hun med et suk.

Kunne den her dag blive meget værre?

 

*

 

Tanya havde åbenbart inviteret hendes nye kæreste over til middag i aften, hvilket jeg helst bare ville slippe for.  Men fordi mine forældre ikke havde spurgt ind til hvor jeg befandt mig i går aftes og resten af natten, besluttede jeg mig for at blive, for ikke at skabe flere problemer.

Derfor sad jeg nu og krøllede mit hår i spidserne, fordi det så alt for slidt og tjavset ud. Egentlig skulle jeg snart til frisøren, men jeg havde ikke haft tid til det, og fik det nok heller ikke foreløbig, med alt der foregik lige nu.

Min mobil ringede jeg og skyndte mig hurtigt at tage den, eftersom Harrys navn stod på displayet. Jeg havde egentlig lovet ham at jeg ville ringe, men jeg havde glemt alt om det, da jeg kom hjem.

”Hej Harry,” hilste jeg og lagde krøllejernet fra mig.

”Hey, hvordan går det?” spurgte han nysgerrigt. Det var tydeligt at høre, at han kedede sig. Han burde være sammen med sine venner i stedet for at vente på at jeg ringede til ham.

”Fint nok, mine forældre har heldigvis ikke spurgt ind til noget endnu,” svarede jeg og satte mig over i min vindueskarm. ”Hvad med dig?”

”Øh, lidt kaotisk. Der er paps ude foran komplekset og der har været det de sidste timer. Gid de dog ville lade mig være.” sukkede han. Jeg fik dårlig samvittighed, fordi det var Tanyas skyld. Hun burde som en voksen, have snakket med Harry om, hvornår deres break-up skulle ud.

”Det er jeg ked af at høre,” mumlede jeg og pillede ved gardinet. ”Har du så ellers ingen planer?” spurgte jeg, for at komme væk fra emnet.

”Ikke rigtig. Jeg orker ikke at gå nogen steder, når de er udenfor. Jeg tror bare jeg slapper af resten af aftenen.” fortalte han og jeg blev helt misundelig. Jeg ville virkelig ønske jeg kunne gøre det samme.

”Gid det var mig.” sukkede jeg.

”Hvad skal det betyde?”

”Det skal betyde at min søster slæber sin nye kæreste med hjem til middag i dag.” der blev stille i den anden ende og jeg bed mig i læben. Havde det været en dum idé at nævne det?

”Nåh ja, hun var her for resten og hente alle sine ting tidligere - før alle papsene dukkede op.” fortalte han stille. Jeg kunne næsten mærke hvor trist han var blevet.

”Undskyld, jeg skulle ikke have bragt det på bane, jeg ved godt hvor svæ-”

”Nej det er okay, Lynn. Det er ikke hende der er problemet - det er bare den fact at jeg var så dum at lade mig narre. Du skal ikke tænke på det.” afbrød han mig. Det gav mig et stik af deja-vu.

Jeg var så dum at lade mig narre.

Jeg huskede tydeligt at jeg engang havde siddet med selv samme tanke, uden at vide hvad jeg skulle op med mig selv. Også selvom det var flere år siden, sad det stadig som en kniv i hjertet. Det fo-.

”Lynn, er du der?” Harrys stemme brød ind i mine tanker og tvang min opmærksomhed tilbage på vores samtale.

”Øh ja - men jeg bliver nødt til at smutte nu, vi ses snart.” sagde jeg.

”Okay, vi ses.” hørte jeg ham sige, inden jeg lagde røret på. Jeg prøvede for alt i verden at dreje opmærksomheden fra hvad Harry lige havde sagt, væk, og over på noget andet. Heldigvis kaldte min mor på mig og jeg skyndte mig nedenunder.

Jeg slog mig ned ved bordet, ved siden af Lulu, i det jeg hørte hoveddøren smække. Great, de var her allerede. Lulu sad med et katalog fra H&M som jeg besluttede mig for at kigge med i. Der var ikke lang tid til jul og jeg kunne godt bruge noget nyt tøj, til efter graviditeten.

I baggrunden hørte jeg mine forældre hilse på Tanya og hendes kæreste. Min mor var ikke så begejstret, kunne jeg høre. Hun havde været glad for Harry og havde været det lige fra starten, det var jo tydeligt.

”Ej den der er fed!” fortalte jeg Lulu og pegede på en grå sweater, som jeg godt havde set før og faktisk havde lyst til at købe, men bare ikke havde råd. ”Ja, eller den der.” Lulu pegede på en limegrøn, langærmet t-shirt, med v-hals. Den var faktisk ret fed.

”Piger,” rømmede min mor sig. Modvilligt løsrev jeg mig fra bladet og så op. Tanya stod smilene med armene om en fyr. Mit blik vandrede fra min søster til hendes kæreste og mit hjerte sprang næsten et slag over.

De brune øjne borede sig ind i mine, mens et smil spillede op på hans læber. ”Hils på min kæreste, Mike.” Tanya smilede over hele ansigtet mens hun præsenterede sin kæreste - min ekskæreste.

Jeg havde lyst til at løbe grædende ud af lokalet, fordi det var ham der havde kostet mig så meget smerte, for blot få år siden. Det var ham der var skyld i at jeg aldrig havde fået en kæreste igen, efter ham.

 Afgjort, denne her dag kunne nu officielt ikke blive værre.

 

***

Hvad siger I så? Hvordan har det mon været med Tanyas nye kæreste og Lynn i fortiden? Fortæller Lynn sandheden om hende og Harry? Eller skal det holdes hemmeligt lidt endnu?

Skriv en kommentar med din mening, det er så dejligt at læse jeres meninger!

Og så husk at like, så bliver jeg glad x

- R

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...