My Sister's Baby - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2017
  • Status: Færdig
Året er 2017. Lynn Hills, på 20 år, har taget en stor beslutning, og har valgt at hjælpe sin søster, Tanya, som ikke er i stand til at blive gravid. Dog er Lynn ikke forberedt på den opmærksomhed der vil komme til at ligge på hende, da Tanyas forlovede ikke er hvem som helst. Tanya har æren af at være forlovet Harry Styles, som i flere år har været en magnet for paparazzier og diverse andre journalister. Kan Lynn virkelig klare det pres der bliver lagt på hende? Kan hun give sin søster det, som hun ikke selv er i stand til at få? Og kan hun komme igennem 9 måneder, uden at lave rod i alting?

212Likes
258Kommentarer
49850Visninger
AA

7. Wedding

Jeg havde fundet den helt perfekte kjole til Zayn og Perries bryllup, hvilket jeg egentlig ville have troet var ret umuligt. Men her stod jeg; på mit værelse, i ført den flotteste kjole jeg som gravid kvinde kunne bære.

Yes, baby!

Eftersom jeg ikke orkede at køre med Tanya og Harry derhen, havde jeg valgt selv at køre derhen. Det var ikke just langt væk, og eftersom jeg ikke måtte drikke alkohol alligevel, kunne jeg jo sagtens køre hjem igen.

Min mor havde hjulpet mig med at sætte mit hår, og få kjolen til at sidde nogenlunde i hvert fald. Heldigvis havde vi ikke stress på, så jeg kørte hjemmefra på det perfekte tidspunkt, efter min far adskillige gange havde tilbudt at køre mig.

Derfor sad jeg nu i bilen, på vej til bryllup. Jeg glædede mig faktisk, især til at se Perrie i hvis kjole, fordi hun sikkert ville ligne en gudinde, og give mig dårlig selvtillid. Men hvis man så bort fra det, så ville hun jo være smuk, hvilket var alt jeg ønskede for hende.

Der var ikke just langt hen til kirken, derfor landede jeg hurtigt på parkeringspladsen, der allerede var godt fyldt med mennesker. Der var også dukket paps op, hvilket efter min mening, var rigtig grænseoverskridende. Hvorfor kunne de dog ikke bare lade de stakkels mennesker være bare en dag?

Flere af dem fik hurtigt øje på mig, og jeg begyndte langsomt at gå i panik. Hvad skulle jeg gøre Hvad hvis de overfaldt mig? Eller værre.. okay, jeg ved ikke lige hvad der er værre end det.

Heldigvis fik jeg hurtigt øje på Tanya og Harry, som ikke stod særlig langt væk. Jeg vinkede overdrevet til dem, kun for at få dem til at få øje på mig. Jeg fik allerede smidt flere spørgsmål i hovedet af det der åndsvage mænd med kameraer.

Er du Tanyas søster?

Er dit navn Lynn Hills?

Hvordan er det at være gravid med din søsters barn?

Hvis ikke det var fordi det ville skabe vildt dårligt image for mig, havde jeg slået dem alle sammen ned. Eller, i hvert fald sparket dem med mine stilethæle, fordi jeg altså er sygt god til sådan noget.

Mængden af paps blev større, og jeg begyndte at på endnu mere panik på. Heldigvis kom Harry mig til undsætning, og fik mig hjulpet ud af de mage irriterende mennesker. Det var svært nok i forvejen, med den mave jeg gik rundt med.

”Tak,” pustede jeg, og sendte ham et taknemmeligt smil.

”Intet problem, jeg vidste nok at de ville være sådan mod dig. Det er jeg ked af.” jeg rystede bare på hovedet. Det var ikke hans skyld. Det var Tanyas skyld. Okay, måske kun delvist, men hun kunne godt have ventet med at fortælle det til alle, ved at tweete om det.

”Hey sis!” Tanya slog armene om mig, så snart vi nåede derhen. Det var en af de sædvanlige tætte omfavnelser, hvor hun næsten pressede alt luften ud af mig. Hun måtte virkelig snart stoppe, hvis den baby skulle overleve.

”Åh Tanya, jeg kan ikke få luft..” forklarede jeg og viftede med armene bagved hendes ryg. Hun grinede bare og trak sig ud af omfavnelsen. Jeg betragtede min søster lidt. Hendes hår var sat op i en blød frisure, og ellers var hun klædt i en mørklilla kjole.

”Du ser godt ud.” komplimenterede hun og lod sit blik scanne min sorte kjole. Jeg bed mig i læben og så ned i jorden. Jeg rødmede, det var derfor. Jeg rødmede altid ved komplimenter, og havde altid gjort det.

”Jeg kan kun sige i lige måde.” sagde jeg og så ærligt på hende. Hun så godt ud, alt for godt ud faktisk. Det var ikke svært for hende, at få min selvtillid til at ryge i bund, hver gang jeg stod ved siden af hende. Og hun var også slank og helt perfekt figur, mens jeg hang på babyen. Ja, jeg var ikke vild med mit udseende, som gravid. Jeg følte mig alt for doven og tyk.

 Vi nåede ikke at fortsætte samtalen, eftersom alle allerede var begyndt at gå ind i kirken. Tanya greb fat i min hånd, hvilket jeg priste mig lykkelign for. Jeg havde ingen anelse om hvor fanden vi befandt os, eller hvor vi skulle sidde henne under vielsen.

”Du skal sidde med mig,” fortalte min søster mig, på vej ind, som havde hun læst mine tanker. Jeg nikkede forstående og fulgte bare med hende og Harry. Der var mange mennesker, og jeg kendte ikke engang en tredjedel af dem.

Nå, men jeg endte med at sidde på anden række, i højre side af kirken, sammen med Tanya, Harry, Louis, Eleanor, Liam og hans nye kæreste, som jeg ikke fik navnet på. Eftersom Zayn havde valgt Niall til sin forlover, skulle han sjovt nok ikke sidde nede på bænkene.

På den forreste række, sad Zayns familie. På den anden side, var det Perries familie, der sad på forreste række og resten af Little Mix pigerne sad på anden række, samt nogle af Perries andre veninder.

Resten af mængden var helt ukendt for mig, og jeg gad faktisk heller ikke vide hvem resten var. Der var alligevel nok kun få af dem, der ville snakke med mig til festen anyway, så hvorfor spilde tid på dem nu.

 Af en eller anden grund, endte jeg med at sidde mellem Tanya og Harry. Jeg havde måske forstillet mig, at de ville sidde ved siden af hinanden og så jeg skulle sidde ved siden af Tanya. Men nej nej, min kære søster mente at jeg absolut skulle sidde i midten.

Jaja, jeg var ligeglad anyway.

Bortset fra en ting. Næsten hver gang jeg så på Harry, dukkede min yderst bizarre drøm op i mit hoved. Aller helst ville jeg bare glemme alt om den, men det kunne jeg bare ikke. Hvorfor havde jeg i det hele taget drømt om ham? Det var så forkert, som det kunne blive.

 

*

 

Vielsen forløb som den skulle. Enkelte gange måtte en enkelt tåre eller to undslippe. Det var simpelthen for sødt, og fordi Zayn og Perrie bare var som skabt for hinanden. Så mange ting de havde til fælles, så mange forskelligheder havde de også.

Ja, jeg havde lyttet på alt hvad Tanya havde fortalt mig omkring dem begge. Og så ud fra de gange jeg havde snakket med dem, kunne jeg sagtens bedømme det.

 Vi rejste os alle fra vores pladser og gik ud på kirkegulvet. Der blev taget mange, mange billeder og jeg prøvede så hurtigt som muligt at komme udenfor. Jeg kunne godt få klaustrofobi, når der var alt for mange mennesker omkring mig.

Heldigvis stod jeg ikke ude foran og ventede i lang tid, før næsten alle fulgte med. Jeg var allerede begyndt at gå ned mod parkringspladsen, da jeg kunne regne ud at jeg lige så godt kunne vente med at ønske dem tillykke, til festen.

Men Tanya greb min hånd. ”Kom Lynn, du skal da være med.” fastslog hun og førte mig tilbage mod kirken. ”Med til hvad?” spurgte jeg og så spørgende på hende. Hvad skulle jeg være med til?

”Perrie kaster sin buket, fjolle.” grinede hun.

Vi endte mellem en masse andre kvinder og piger, som var vildt opsatte på at gribe buketten. Jeg havde aldrig været den type, der tror på det. Altså, det er da noget underligt noget, er det ikke?

’Hende der griber buketten, er hende der bliver gift næste gang’ eller hvordan det nu er. Ud af alle de bryllupper vi havde været til, havde Tanya altid håbet på at kunne gribe buketten. Jeg derimod, havde aldrig været med til det, fordi jeg syntes det var en sær ting.

Men en gang kunne vel ikke skade.

”Er I klar?” alle gjorde sig enige og Perrie stillede sig med ryggen til. ”1..2..3!” hun kastede buketten og alle omkring mig, prøvede forgæves at få fat på den. Jeg håbede på en måde lidt at Tanya fik den, så hun kunne få fred i sjælen. Hun troede jo fuldt og fast på den her tradition.

Overrasket blev jeg dog, da buketten landede i min favn, og alle omkring mig gav sig til at sukke i ærgrelse. All pigerne, selvfølgelig. Dog begyndte alle omkring os, dog at klappe, selvom jeg ikke så meningen i det. Det var jo bare en buket, som jeg havde grebet.

Åh gud, jeg havde grebet buketten.

”Okaaay,” sagde jeg og skyndte mig hen til Tanya, der havde forladt gruppen af piger, og nu i stedet stod ved siden af Harry.

”Du skal være hurtig for at overhale de to,” fortalte Louis mig og nikkede i retningen af Tanya og Harry.

”Jeg skal ikke giftes i den nærmeste fremtid, okay?” slog jeg fast og lagde armene over kors, selvom det var ret svært med en buket i hånden. Pokkers til blomster altså.

”Så siger vi det.” han gav bare ikke op. Jeg opgav at diskutere med Louis og vendte mig mod Tanya, der var travlt optaget af sin mobil. Hvordan kunne hun egentlig være det, når vi befandt os ved Perrie og Zayns bryllup?

”Tan,” rømmede jeg mig. Hun så op fra sin mobil. ”Undskyld, hvad?” spurgte hun og jeg sukkede. ”Er din mobil spændende?” sagde jeg sarkastisk og hun grinede nervøst, men lagde mobilen tilbage i sin pung.

Hvad var der dog med hende?

 

*

 

Selve festen blev holdt i udkanten af London, på en restaurant, hvor de havde lejet en enormt lokale, der samtidig var rigtig hyggeligt. Faktisk var der ikke så mange mennesker igen, som jeg egentlig havde troet. Men ja, det er mig vi snakker om.

Jeg havde stadig ikke fået snakket med Perrie og Zayn, og jeg gik derfor og ledte efter dem. Heldigvis fik jeg hurtigt spottet dem og denne gang var de ikke omringet af en masse mennesker.

Jeg skyndte mig derhen og da Perrie fik øje på mig smilede hun stort. Hun trak mig ind til et stort kram, og jeg kunne nærmest mærke hendes lykke bare ved krammet. Hun var sindssygt lykkelig og jeg forstod hende da.

”Tillykke!” meddelte jeg, da vi trak os fra hinanden igen, henvendt til dem begge to. Jeg vendte mig mod Zayn som også fik et kram. ”Tusind tak, vi er så glade for du gad komme.” betroede Perrie mig og aede mig på skulderen.

”Jeg er bare glad for I gad have mig med.” smilede jeg og sendte dem et taknemmelig smil. Jeg var virkelig glad for at være med, det betød meget. Det betød noget at de gad have mig med, og ikke kun fordi jeg var Tanyas søster og havde hendes barn.

”Altid, Lynn, du er den del af vores familie nu.” fortalte Zayn og lagde en arm om skuldrene på mig. ’Familie’ var hvad de kaldte deres gruppe af tætte venner og kærester. Det var egentlig ret sødt.

”Nå, men smut du hen og find din plads, vi skal snart spise.” sagde Perrie og nikkede i retningen af bordene. Jeg nikkede og begav mig hen mod dem. Jeg havde ingen anelse om hvor jeg kom til at sidde henne.

Jeg lignede nok en forvirret idiot, som jeg gik rundt og ledte efter min plads, men jeg kunne simpelthen ikke finde mit navn nogen steder. Og tro mig, det irriterede også mig grænseløst. Virkelig meget.

”Lynn!” jeg vendte mig i retningen af hvor lyden af mit navn kom fra. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var min søster der kaldte på mig. Hun vinkede og jeg skyndte mig, så elegant jeg nu kunne, hen til hende.

”Du skal sidde der, sis.” hun pegede på pladsen ved siden af den, overfor hende. Og om på den anden side af bordet kom jeg. Bordene var rektangulære og der var dækket op til 10 ved de fleste af dem.

 Da alle ved bordet var dukket op, fandt jeg hurtig ud af at de fleste ved bordet, havde en kæreste. De sad overfor hinanden. Men heldigvis for mig, var Niall stadig single, og jeg var derfor ikke en eneste enspænder ved bordet. Han var også den der sad overfor mig.

Faktisk sad alle drengene udover Zayn ved det her bord, sammen med deres kærester. Niall måtte da også snart føle sig lidt ensom, over at være den eneste uden en kæreste. Nå, det kunne også være lige meget. Han så ud til at være meget glad i dag i hvert fald.

Jeg sad mellem Harry og Louis, der igennem hele middagen konstant skulle lave sjov med hinanden, hvilket så foregik indover mig. Eller også skulle Louis lige være sjov og snuppe mit partyhat hele tiden.

Alle havde fået udleveret de her sjove hatte, som var rigtig festlige. De ville sikkert blive brugt hen på aftenen, når det her udviklede sig til en rigtig fest.

”Drenge!” udbrød jeg til sidst, og så frem og tilbage mellem de to mennesker der begge var ældre end mig, men opførte sig som små teenage drenge.

”Hvad?” spurgte Louis og satte sit bedste uskyldige face på.

”Tag jer sammen, og spis jeres mad - i stedet for at.. gøre det der I nu laver..” forklarede jeg, mens jeg så på Harry. Ud af øjenkrogen, så jeg at Louis rakte ud efter min hat. ”Og du kan godt droppe det Louis, det er min hat!” sagde jeg, så han nærmest fik en chok.

”Er det graviditetens skyld, eller er hun altid sådan?” spurgte Louis Tanya om og fik mig til at ryste på hovedet. Han var umulig, og så var han endda 26 - den ældste ved bordet, faktisk.

”Lou, lad hende nu være,” Eleanor lagde en hånd på hans skulder og så seriøst på ham. Han havde tydeligvis respekt for Eleanor, for han holdt med det samme op med at grine og så ned på sin mad.

Jeg kunne ikke holde et grin inde og det kunne Eleanor heller ikke. Louis skulede bare frem og tilbage mellem os, men sagde ingenting. Eleanor måtte have det skønt, med en kæreste, der har respekt for en, må det være fedt.

*

Mens aftenen skred frem, blev der indtaget mere og mere alkohol af de fleste gæster. Jeg gik bare rundt som den der eneste person der ikke kunne indtage alkohol. Ikke at jeg havde noget i mod det, for jeg var aldrig den type der drak meget alligevel.

Jeg havde ikke set Tanya i et stykke tid, og undrede mig over hvor hun var, for Harry så jeg hele tiden. Men jeg lod bare være med at bekymre mig om hende, da hun var gammel nok til at tage vare på sig selv.

Egentlig var jeg på vej ud for at få noget luft, da jeg stødte på Perrie. ”Hey Lynn!” sagde hun glad, som om vi ikke havde set hinanden i evigheder. Men jeg vidste jo godt, hvorfor hun var så glad. Det var der ingen tvivl om.

”Perrrrie,” jeg trak for sjov hendes navn ud ved at rulle på r’et.

”Jeg har jo slet ikke fået spurgt dig, søde; Hvordan går det?” spurgte hun og hentydede til min mave, der efterhånden var ret stor.

”Uhm ja, det går fint nok,” svarede jeg og lagde min ene hånd på maven. ”Vi skal snart til ultralydsscanning.” Fortalte jeg og kunne ikke holde mit smil tilbage. Selvfølgelig glædede jeg mig til det.

”Ej hvor godt! Hvad tror du det der?” hun hentydede helt klart til kønnet.

”Personligt tror og håber jeg, at det er en pige,” betroede jeg hende. Jeg var faktisk begyndt sådan rigtig a tro på det, efter jeg bare for sjov havde sagt det til Tanya. ”Men Tanya er helt sikker på, at det er en dreng.”

”Oh, så må vi jo se.. hvem der får ret,” sagde hun og jeg trak lidt på skuldrene. ”Nå, men jeg må videre, jeg har lovet Niall at danse med ham, nu hvor han ingen date har!” fortalte hun mig og skyndte sig hen mod gulvet hvor folk allerede dansede i takt til musikken.

Hvor var det sødt at hun dansede med Niall.

Igen begav jeg mig hen mod døren ud til, men løb denne gang ind i Harry, som ikke så helt ædru ud. ”Har du set Tanya?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet til svar. Okay, Harry kunne altså heller ikke finde hende.

”Nå, nu hvor jeg ikke kan finde min kæreste, så spørger jeg dig i stedet for,” begyndte han og lænede sig op ad væggen. Han gjorde det sikkert for at holde balancen bedre, for ja, han var ikke ædru, som jeg sagde før. ”Har du lyst til at danse?” det spørgsmål frygtede jeg, for jeg har aldrig kunnet danse.

”Harry, jeg er altså helt elend-”

”Kom nu Lynn, det er jo ikke noget avanceret noget.” lovede han og rakte sin hånd frem mod mig. Jeg tøvede lidt, men gav så efter og tog hans hånd.

I de fleste situationer ville jeg altså finde det superakavet at skulle danse med Harry. Både fordi jeg var gravid og det ville komme til at se vildt dumt ud, men også fordi jeg ikke kunne få min irriterende drøm om ham ud af hovedet.

Derfor var det tøvende jeg lagde mine hænder på hans skuldre, og lod ham ligge sine hænder på mine hofter. Hans berøring brændte på min hud, gennem det tynde stof. Hvorfor skulle det her lige ske for mig?

 Ingen af os sagde noget mens vi dansede. Eller dansede og dansede, vi stod faktisk bare og vuggede i takt med musikken. Det var faktisk ret behageligt, men det kunne have været mere behageligt hvis han berøring ikke fucking brændte mig, og fik mig til at føle mig som en tomat i en ovn.

Okay jeg sværger, jeg ved ikke hvor det der kom fra.

Lyden af min sms-tone, fik os til at trække os fra hinanden. Jeg så undskyldende på Harry og trak min mobil op af den lille taske jeg havde om skulderen.

Fra: Tanya

Hey sis, kunne hverken finde dig eller Haz. Men jeg er taget hjem til Jenna, for jeg fik det ret skidt og hun tilbød at hente mig. Er du ikke en skat og fortælle det til Harry? <3

Var hun skredet?

”Hvad fanden?!” udbrød jeg, ikke så højt så nogen kunne høre det. Nok kun Harry, men det var også lidt meningen.

”Hvad er der galt?” spurgte han, mens et bekymret udtryk dukkede op i hans ansigt. Jeg sukkede let og lagde mobilen tilbage i tasken. ”Tanya er skredet, hun sover hos en veninde.” fortalte jeg og trak på skuldrene.

”Jamen…” mere sagde han ikke, det var lidt som om han gik i stå og ikke vidste hvad han skulle sige.

 

*

 

”Harry, tror du ikke det er bedst hvis jeg kører dig hjem?” spurgte jeg, og så bekymret på min søsters kæreste der så ud til at være godt beruset.

”Men..” mumlede han og så ned på sit glas. ”Okay.” sukkede han så og stillede glasset fra sig. Han tog et vaklende skridt frem og jeg måtte gribe fat om hans skulder, for han ikke skulle vælte.

Åh gud, det her ville blive svært.

I samme øjeblik, kom Zayn slentrende forbi, og så ikke ud til at være det mindste optaget. ”Zayn!” sagde jeg og fangede med det samme hans opmærksomhed.

”Heey- og hvad fuck er der sket her?” afbrød han sig selv og så på Harry, der ihærdigt prøvede at holde balancen selv. Det lykkedes bare ikke så godt.

”Kan du ikke hjælpe mig med at få ham ud i min bil?” spurgte jeg og så bedende på Zayn, der til mit held nikkede smilene. ”Selvfølgelig, vi kan ikke have at lille Hazza her kommer til skade,” fortalte han, og talte om Harry, som var han en lille dreng. Harry lavede bare et underligt udtryk over Zayns ord, men sagde ikke noget.

 Vi fik ret let Harry med ud til min bil og Zayn hjalp ham ind på forsædet og spændte hans sikkerhedssele. Han lignede en der kunne falde i søvn når som helst og lænede sit hoved op ad bilruden, da Zayn havde lukket døren for ham. ”Tak.” mumlede jeg og gav Zayn et farvel kram, inden jeg også satte mig ind i bilen.

Jeg kom i tanke om, at jeg ikke kunne huske vejen hen til Tanya og Harrys lejlighed og besluttede derfor bare at køre hjem til mig. Mine forældre var alligevel ikke hjemme før engang i morgen formiddag, så det skete der vel ikke noget ved. Han kunne jo altid sove på Tanyas værelse.

 Jeg parkerede foran huset og vendte mig mod Harry, som overraskende nok ikke var faldet i søvn. ”Harry, er det okay hvis du sover hos mig?” spurgte jeg ham om, selvom det nok var det dummeste spørgsmål. Han kunne nok alligevel ikke svare på det.

”Mhm.” mumlede han bare og fumlede med at få sin sele op. Heldigvis lykkedes det for ham, så jeg skyndte mig om for at hjælpe ham ud af bilen.

Det tog os ikke forfærdeligt lang tid at komme ind i huset, problemer kom først da vi kom ovenpå. Harry fulgte sjovt nok efter mig, ind på mit værelse. Han havde formået selv at komme op ad trappen, kun vej hjælp ag gelænderet og væggen.

”Harry du-” jeg afbrød mig selv, da jeg fandt ud af at han allerede havde sat sig på min seng og var i gang med at få sin blazer af. Han havde sikkert ingen anelse om hvor han befandt sig.

”Lad mig hjælpe dig.” sagde jeg, eftersom han ikke kunne finde ud af at få sin blazer af, selvom det var noget af det nemmeste. Men igen, drengen var fuld.

Mens jeg fik knappet hans blazer op, kunne jeg mærke hans øjne på mig hele tiden. Jeg turde ikke lade mine øjne møde hans. Automatisk begyndte jeg også at knappe hans skjorte op, fordi han nok alligevel ikke ville kunne få den af selv, heller.

Jeg måtte gøre mit bedste for ikke at gispe, da jeg så hans overkrop. Fuck man. Jeg bed mig selv i læben og skyndte mig over til mit skab, hvor jeg fandt en af de toppe min mor havde købt til mig. Dem der var syet til gravide, de var faktisk ret praktiske.

Jeg smuttede ud på badeværelset for at skifte. Kjolen hang jeg på mit tørrestativ og gik så ellers i gang med at fjerne de få hårnåle der sad i mit hår. Mit hår faldt ned om skuldrene på mig, i de vildeste krøller.

Derefter skyndte jeg mig at børste mine tænder og fjerne min makeup, så jeg ikke ville ligne et vrag i morgen når jeg vågnede. Tilfreds med mit ansigt og smil, slukkede jeg lyset på badeværelset og gik ud på mit værelse igen.

Harry havde allerede lagt sig på sengen, så jeg orkede egentlig ikke at skulle bede ham gå ind på Tanyas værelse. Og hvad kunne der ske? Min seng var stor i forvejen, og han sov sikkert efter få minutter alligevel.

Jeg gik hen til mit andet skab og tog ekstradynen ud. Jeg havde altid en liggende, hvis jeg nu fik overnattende gæster. Jeg kravelede op i sengen og gav Harry dynen. Han stirrede et øjeblik ind i mine øjne, før han tog i mod den og faldt tilbage i sengen igen.

”Godnat Harry,” sagde jeg, og betragtede ham i et par sekunder, før jeg slukkede lyset og lagde mig under min egen dyne. Han ville sikkert vågne op med de sygeste tømmermænd i morgen, ingen tvivl om det.

 

***

Hey baaabes!

Har jeg nævnt hvor meget jeg holder af jer? Nej, så gør jeg det nu. Jeg elsker jer, for at læse den her! Det betyder så utrolig meget for mig, skal I bare vide. Jeg er på forsiden! Og det havde jeg aldrig i mit liv drømt om, altså! Tusind tak! x

Men nu, vil jeg gerne vide hvad I synes om kapitlet? Please, efterlad en kommentar og giv da også et like på vejen, hvis du synes om den x

- R

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...