My Sister's Baby - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2017
  • Status: Færdig
Året er 2017. Lynn Hills, på 20 år, har taget en stor beslutning, og har valgt at hjælpe sin søster, Tanya, som ikke er i stand til at blive gravid. Dog er Lynn ikke forberedt på den opmærksomhed der vil komme til at ligge på hende, da Tanyas forlovede ikke er hvem som helst. Tanya har æren af at være forlovet Harry Styles, som i flere år har været en magnet for paparazzier og diverse andre journalister. Kan Lynn virkelig klare det pres der bliver lagt på hende? Kan hun give sin søster det, som hun ikke selv er i stand til at få? Og kan hun komme igennem 9 måneder, uden at lave rod i alting?

212Likes
258Kommentarer
50356Visninger
AA

22. Trend

Selvom min husholdning ikke var mine favoritter lige for tiden, blev jeg alligevel boende. Det var trodsalt stadig mit hjem og jeg havde ligeså meget ret til at være der, som dem. Dog brugte jeg det meste af min tid på mit værelse eller sammen med Lulu.

Jeg havde snakket med Harry omkring det hele og han havde også sagt at jeg bare kunne komme over til ham, hvis jeg havde lyst. Og selvom jeg allerhelst ville være sammen med ham, gad jeg heller ikke trænge mig på.

 Harry havde inviteret mig på frokost på en lille restaurant lige i nærheden. Det var første gang vi viste os sådan rigtig offentligt som et par, uden at skjul os for papsene. Men det var også på tide at hemmeligheden slap ud - det var efterhånden også lang tid siden at Harry og Tanya var gået fra hinanden, og Tanya havde tit været i bladene sammen med Mike.

Tanya var heldigvis holdt op med at genere mig, hvilket jeg satte pris på. Det var nok fordi vores mor havde snakket med hende, men grunden var jeg ligeglad med - så længe hun bare lod mig være, var jeg tilfreds.

 ”Lynn, Harry er her!” råbte Lulu.

Jeg sukkede og satte den sidste hårnål i mit hår, for at holde mit lange pandehår væk fra ansigtet. Det var efterhånden næsten ligeså langt som det andet, og kom hele tiden i vejen. Provokerende? Much.

Jeg forlod mit værelse og kom - mindre - elegant ned af trappen og hen til hoveddøren hvor Harry stod og ventede. Han hilste mig med et blidt kys og jeg smilede mod hans læber. Den eneste kontakt vi havde haft i løbet af de seneste par dage, var over mobilen.

Han havde haft travlt med drengene, lige siden vi kom hjem fra Cheshire. Men det gjorde mig ikke noget, han skulle også have lov til at leve sit liv.

”Jeg har savnet dig,” mumlede jeg og lagde mine arme om hans hals.

”Og jeg har savnet dig,” hviskede han og kærtegnede blidt min kind.

Efter et par sekunder, hvor vi bare kiggede hinanden i øjnene, trak jeg mig væk og hoppede i mine ballerinaer. Selvom det var november måned, var det de eneste sko jeg kunne gå i uden at de skulle bindes eller snøres på nogen måde.

”Kan du godt holde varmen i de der?” Harry så skeptisk på mig og hentydede helt sikkert til mine sko.

Jeg sukkede let. ”Ja, medmindre du gerne vil give mig converse på og binde dem for mig.” svarede jeg og tog min jakke på. Han rystede med det samme på hovedet og jeg grinede af ham.

Det tænkte jeg nok.

 Det tog ikke mange minutter at køre hen til det sted hvor Harry havde bestemt vi skulle spise. Det lå midt i det hele og så vældigt hyggeligt ud. Da vi steg ud af bilen tog han min hånd og flettede vores fingre sammen, da vi gik indenfor.

”Jeg håber de har noget godt mad her,” mumlede jeg, egentlig mest til mig selv, men Harry hørte det tydeligvis og smågrinede af mig. ”Bare rolig skat, det har de.” forsikrede han mig om og kyssede mig i håret.

Harry valgte et bord tæt på vinduet og trak stolen ud for mig. Det første jeg gjorde da jeg havde sat mig ned, var at tage fat i menukortet. Jeg var ikke bare sulten, jeg var vildt sulten. I starten havde jeg selv været overrasket over hvor tit jeg var sulten - men selvfølgelig, så havde jeg også mere end én mund at mætte.

 Da jeg havde bestemt mig, lagde jeg kortet på bordet og så ud på gaden, hvor der var pænt mange mennesker. Jeg fik øje på en gruppe unge piger, der så med store øjne i vores retning. Jeg smilede og sparkede let til Harrys ben under bordet.

Han så underligt på mig og jeg nikkede i retningen af pigerne, der stod på den anden side af vejen. Hans reaktion var magen til min og et smil formede sig på hans læber. Han vinkede kort til dem og bare det var nok til at de begyndte at hoppe og grine.

”Dine fans elsker dig virkelig,” bemærkede jeg og sendte ham et smil.

”De er de bedste,” sukkede han og tog min hånd der lå på bordet. ”Næst efter dig,” og med de ord lænede han sig indover bordet og placerede et kys på mine læber. Jeg grinede over hans søde ord og rystede let på hovedet.

Pigerne udenfor så ud at have set hele scenariet, for de stirrede på os med om end endnu større øjne end før.

”Se, nu har du skræmt dine fans.” sagde jeg dømmende og han så over på pigerne. Han grinede bare og rystede på hovedet. ”De har set det der var værre - hvis man har set Zayn og Perrie, så var det der ingenting,” forsikrede han mig om og folede sit menukort sammen. ”Har du fundet ud af hvad du skal have?” spurgte han.

Jeg nikkede og han kaldte på en tjener. Vi bestilte vores mad og da hun var gået igen, så Harry overrasket på mig. ”Du må virkelig være sulten.” konstaterede han og jeg grinede bare.

”Sulten er ikke ordet,” sagde jeg og lagde en hånd på min mave. ”Men den her æder mig op indefra.” forklarede jeg og nussede blidt min mave. Siden Harry og Tanya ikke snakkede sammen, havde vi ikke været til kønsscanning. Og eftersom jeg synes at de begge skulle være med, havde jeg ikke taget initiativ til noget.

Derfor kunne vi blive ved med at gætte på om det var en dreng eller en pige. Det var heller ikke lang tid siden at babyen var begyndt at sparke. Det havde været underligt i starten, men jeg havde lært at vænne mig til det.

Harry havde ikke været til stede nogle af gangene, hvilket nok irriterende ham lidt. Jeg havde fortalt ham det over telefonen og han havde ærgret sig over at han ikke var der. Men jeg var nu sikker på at han nok skulle komme til at opleve det.

”Aha, så min baby er ond ved dig? det kan jeg ikke tro..” grinede han og tog igen mind hånd i sin.

”Jeg tror ikke at din baby kan lide sin tante, for at være helt ærlig.” sagde jeg og rystede på hovedet. Selvfølgelig vidste jeg godt, at det var sådan babyer var. Jeg havde trodsalt oplevet min ors graviditet med Lulu og hun havde haft præcis de samme problemer som jeg.

 Mens vi ventede på vores mad begyndte Harry at snakke om babynavne, mens jeg bare lyttede efter. Det var så langt fra min beslutning, fordi han skulle blive enig med Tanya omkring det, hvilket jeg glædede mig til at se, hvordan udviklede sig.

Sidst de to havde snakket sammen, var det gået helt galt og Harry havde forladt vores hus helt knust. Og jeg tvivlede på at det ville blive nemt for dem at blive enige om et navn.

Endelig kom vores mad og jeg lignede nok en sulten løve da jeg gik i gang med at spise. Det kunne jeg sådan lidt regne ud, fordi Harry han grinede lidt da jeg tog min første mundfuld. Men jeg ignorerede ham bare og nød i stedet for min mad.

 ”Min mor har inviteret mig til Cheshire til jul,” fortalte Harry, da vi havde siddet lidt i stilhed. Sidste år havde han holdt jul hos os, og efter hvad jeg havde kunne forstå på Tanya havde han været sammen med drengene året før det.

”Det lyder da dejligt.” smilede jeg og tog en tår af min cola. Han smilede og nikkede, men virkede til at have noget mere på hjerte.

”Hun har også inviteret dig.” tilføjede han, og jeg havde nær tabt min gaffel. Havde Anne invitere mig? Som i mig?

Jeg så chokeret på Harry et par sekunder, før det ligesom gik helt op for mig. En glæde spredte sig i min krop, det betød jo at Anne virkelig godt kunne lide mig.

”Du behøver ik-”

”Harry det jeg vil rigtig gerne!” afbrød jeg ham og nåede lige at se hans grimasse vende sig til et smil.

”Virkelig?” jeg nikkede til hans spørgsmål og nåede ikke rigtig at opfatte hvad der skete før han igen havde lænet sig indover bordet og presset sine læber mod mine. Jeg var lidt overrasket over at han blev glad. Havde han regnet med at jeg ville sige nej?

 

*

 

Efter vi havde spist gik vi ned af gaden, hånd i hånd og gloede på vinduer. Der var egentlig ikke rigtig noget spændende, men det var meget hyggeligt bare at gå sammen med Harry, uden at bekymre sig om, om nogen skulle få øje på os.

 Da vi havde været nede for enden af gaden vendte vi om og gik tilbage mod Harrys bil. På vejen fik jeg øje på de selv samme piger som jeg havde set tidligere på dagen. De stod ved et tøjstativ og så i vores retning.

Det virkede som om de ikke rigtig vidste hvad de skulle gøre. Var de mon generte?

Harry stoppede foran et vindue og begyndte at kigge på de ure der stod udstillet derinde. Jeg sukkede og rystede på hovedet af ham. Så mens han stod der, fandt mit blik de 3 piger igen.

Det lykkedes mig at få øjenkontakt med en af dem. Jeg smilede til dem og gjorde tegn til at de bare kunne komme over. De så forvirret på hinanden, men tog så nogle tøvende skridt hen i mod os, indtil de ikke stod særlig langt væk.

Jeg puffede til Harry. ”Jeg tror der er nogle der gerne vil hilse på dig.” fortalte jeg ham sagte. Hans blik vendte sig fra urene til de 3 piger. Et stort smil krydsede hans læber og han gik hen til dem.

”Må vi godt få et billede?” spurgte en af dem og bed sig i læben.

”Selvfølgelig!” sagde han og så hen på mig. ”Vil du tage billedet, Lynnie?” Jeg sukkede over hans valg af navn, men nikkede selvfølgelig smilene og tog i mod en iPhone. Harry stillede sig i mellem pigerne, mens de alle smilede og jeg tog et billede.

Jeg afleverede mobilen tilbage til pigerne, som alle så ud som om de lige var kommet i himmelen. Harry vendte tilbage til sit vindue med ure og jeg skulle til at følge efter ham, da en af pigerne snakkede til mig.

”Er du Lynn Hills?” spurgte hun og jeg nikkede. Jeg vidste faktisk ikke at hans fans havde nogen idé om hvem jeg var. ”Jeg er stor fan.” fortalte hun mig og et overrasket smil kom frem på mine læber. Fan? Af mig?

”Jamen det er jeg da glad for at høre.”

”I er så søde sammen,” hun nikkede i retningen af Harry. Før jeg kunne nå at svare, var hun og de andre piger allerede forsvundet. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere, udover at være glad. Så var det i det mindste ikke alle der kom til at hade mig.

Jeg rystede let på hovedet og gik i stedet over til Harry, for at få ham med videre. ”Haz, kom nu!” jeg slog ham blidt på skulderen og fik ham til at se væk fra vinduet og i stedet på mig.

”Hva’?”

”Jeg vil gerne videre,” jeg lavede hundeøjne og han sukkede over mig, men tog min hånd og trak mig blidt med videre op ad gaden.

”En af pigerne sagde at vi var søde sammen.” fortalte jeg og så smilene op på ham. Han stoppede og så ned på mig. ”Det er vi også.” hviskede han og kyssede mig. Det var ikke bare et blidt kys, for han syntes lige han skulle udvikle det lidt, så vi ikke kunne undgå at få et par blikke fra folk omkring os.

”De opfører sig som om de aldrig har set nogle kysse før.” mumlede han, inden vi igen gik videre. Jeg grinede bare over hans kommentar og sagde: ”Det har de sikkert heller ikke.”

 

*

 

Jeg prøvede at følge med i den tv-serie der kørte over skærmen, da vi senere sad i Harrys lejlighed. Det var Ghost Whisperer, hvilket var en af mine yndlingsserier. Engang havde jeg brugt en hel dag bare på at sidde i min seng og se det, mens jeg spiste is.

Men Harry var ret distraherende, eftersom han hele tiden skulle kysse mig i nakken, på halsen eller kinden. Han måtte virkelig til at kede sig, siden han prøvede at fange min opmærksomhed hele tiden.

”Harry!” sukkede jeg og vendte mig mod ham. ”jeg prøver altså at se det der,” forklarede jeg og løftede mine øjenbryn. Jeg forventede en forklaring fra ham. Hvorfor kunne han ikke bare lade mig se tv for engangsskyld.

”Men det er den mest kedelige serie der findes!” sukkede han og kastede hovedet tilbage, og lukkede øjnene.

”Tjek din twitter eller noget,” sukkede jeg og vendte igen min opmærksomhed mod tv’et. Han tog åbenbart mit råd til sig, for ikke mange sekunder efter sad han med sin mobil i hænderne.

Så kunne jeg måske få fred.

 Men den fred varede ikke lang tid, for der gik ikke mange sekunder før jeg blev prikket på skulderen. Jeg sukkede og vendte mig halvirriteret mod ham. ”Hvad nu?” spurgte jeg og modstod trangen til at snerre af ham.

#HumørsvingningerIJustLoveIt

Not.

”Se lige det her.” han gav mig sin mobil og jeg tog modvilligt i mod den. Mine øjne gled henover skærmen, og forventede et eller andet åndsvagt tweet som han fandt morsomt. Men denne gang var det dog ikke det han ville vise mig. Mine øjne blev store af bare overraskelse.

#HarryAndLynnTogether

#Haynn

#StylesWithTheOtherHills

Læste jeg de 3 top-trends. Åh gud, jeg havde slet ikke tænkt på at det ville komme til at trende - det troede jeg slet ikke ville ske.

Jeg kørte længere ned på siden og så at der var flere billeder af Harry og mig, der var taget tidligere i dag. Der var et fra restauranten, et hvor vi gik hånd i hånd og selvfølgelig et hvor vi stod midt på gaden og kyssede.

”Så har vi vel ikke noget at skjule mere,” sagde jeg og rakte ham hans mobil tilbage. Han lagde den tilbage på bordet lagde sine arme om mig. ”Nej, ingenting.” mumlede han og kyssede mig på kinden.

Jeg smilede og åndede, for første gang i længere tid, lettet ud. Nu var det alligevel alle steder, og der var ikke noget at skjule mere. Nu var der kun alle reaktionerne at tænke på, men jeg havde aldrig gået meget op i hvad der blev skrevet om mig på twitter, så det gjorde ikke nogen forskel nu.

Jeg skulle ikke lade det negative komme til mig.

 

***

Hvad siger i så? 

Hvad tror i der sker nu? Er dramaet helt slut nu, hvor de er gået offentligt med deres forhold? 

Please leave a comment xx

-R

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...