My Sister's Baby - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2017
  • Status: Færdig
Året er 2017. Lynn Hills, på 20 år, har taget en stor beslutning, og har valgt at hjælpe sin søster, Tanya, som ikke er i stand til at blive gravid. Dog er Lynn ikke forberedt på den opmærksomhed der vil komme til at ligge på hende, da Tanyas forlovede ikke er hvem som helst. Tanya har æren af at være forlovet Harry Styles, som i flere år har været en magnet for paparazzier og diverse andre journalister. Kan Lynn virkelig klare det pres der bliver lagt på hende? Kan hun give sin søster det, som hun ikke selv er i stand til at få? Og kan hun komme igennem 9 måneder, uden at lave rod i alting?

213Likes
258Kommentarer
53135Visninger
AA

18. The news - Part 2

Jeg havde overvejet hele natten om hvad der skulle ske og hvordan vi skulle gøre det hele. Jeg ville gerne fortælle mine forældre at jeg var sammen med Harry. De var trods alt mine forældre og jeg havde endda på fornemmelsen at min mor ikke ville blive sur eller skuffet over det.

Derimod frygtede jeg mere min fars reaktion. Det gav mig næsten hurtig hjertebanken bare af at tænke på at skulle fortælle ham at min nye kæreste ikke bare var Tanyas ekskæreste, men også far til hendes barn.

Det var så forvirrende det hele. Hvorfor skulle de overhovedet have det barn, når hun alligevel havde i tankerne at forlade ham? Det var så langt fra fair.

 Jeg havde snakket med Harry omkring det hele og vi havde aftalt at han kom over senere. Dog havde jeg stærkt overvejet at fortælle min mor det, nu hvor vi var alene stadigvæk. Hvis jeg fortalte hende det under 4 øjne, kunne jeg måske bedre få forklaret hende det hele.

Uden at snakke med Harry om det, besluttede jeg mig at fortælle min mor det. Det blev jeg nødt til, og jeg var sikker på at Harry heller ikke ville have noget i mod det. Han vidste i forvejen hvor svært det var for mig.

 Jeg rejste mig derfor fra sofaen og gik med langsomme, rolige skridt ud i køkkenet. Min mor sad med en kop kaffe i hænderne mens hun bladrede igennem et møbel-katalog. Om lidt ville den rolige stemning sikkert være helt anderledes end den var nu.

”Mor?” sagde jeg forsigtigt og satte mig i stolen overfor hende.

Hun så op fra kataloget med et smil. ”Ja?” hun stillede koppen på bordet og rettede sin opmærksomhed mod mig.

”Der er noget jeg skal fortælle dig,” fortalte jeg og tog en dyb indånding. ”Men du må love ikke at flippe ud, før jeg har forklaret mig, please?” hun nikkede forstående og rykkede på sig i stolen.

Jeg tog endnu en dyb indånding inden jeg spang ud i det. ”J-jeg er sammen med Harry..” sagde jeg og kunne allerede der mærke at den første sten faldt fra hjertet. ”O-og jeg ved godt at det måske ikke falder i jeres smag, m-men..” jeg stoppede midt i sætningen og kørte en hånd gennem mit hår, mens en tåre allerede trillede ned af min kind.

”Lynn dog,” min mor rejste sig fra sin stol og stod med det samme med en arm om mig, mens jeg faldt sammen henover mine arme på bordet. ”Men jeg kan ikke gøre f-for det.. det v-var slet ikke meningen m-men..-”

”Ssh,” afbrød hun og nussede mig på ryggen. ”Du skal ikke være ked af det, skat, det skal nok gå.” forsikrede hun mig om.

 Stilheden lagde sig over os, hvor det eneste vi kunne høre var min næsten lydløse gråd. Men den kunne høres.

Jeg ved ikke hvor mange minutter vi forholdt os i sådan stilhed, før det ringede på døren. Hun klappede mig en enkelt gang på ryggen inden hun gik ud for at lukke døren op. Gad vide hvem det egentlig var?

Uden at skænke det flere tanker, rejste jeg mig fra min stol og gik hen til vasken for at tage noget vand.

Jeg hørte at døren ud til køkkenet gik op igen, men det var sikkert bare min mor, så jeg gad ikke vende mig om. Jeg stirrede bare ud i vores have, mens jeg langsomt drak mit vand.

”Lynn..” det var helt klart ikke min mors stemme jeg hørte.

Overrasket vendte jeg mig rundt og fik øje på Harry. Uden at tænke over at min mor også var der, styrtede jeg hen i hans arme og knugede mig ind til ham. Tårerne fra før sneg sig ud igen, uden jeg rigtig vidste hvorfor.

”Shh, rolig nu skat.” mumlede han og kyssede mig i håret.

Hvor den pludselig panik i mig kom fra, vidste jeg virkelig ikke. Om det var frygten for min søster og fars reaktioner på det hele, vidste jeg ikke. Men det kunne meget vel være.

 

*

 

Måske var det lidt mine kraftige humørsvingninger der fik mig til at reagere så voldsomt da jeg havde fortalt det til min mor. Det var i hvert fald den bedste løsning jeg kunne finde. Det var nok bare blevet for meget for mig, at vi skulle gå rundt og holde det hemmeligt.

 Selvom Harry havde været her den sidste time, havde vi stadig ikke fundet ud af hvad vi gjorde ud af det hele. For når alt kom til alt, var jeg pisse bange for min fars reaktion, for ikke at snakke om Tanyas.

Vi sad i stuen og så tv, og ingen af os havde ikke rigtig sagt noget i det sidste stykke tid. Min mor var blevet i køkkenet og havde egentlig nok bare ladet os være alene.

”Hvad gør vi?” sukkede jeg og så opgivende på Harry, som fjernede sit blik fra tv’et, for i stedet at se på mig.

”Jeg ved det ikke,” mumlede han og lagde en hånd på min kind. ”Men vi finder ud af det, det lover jeg.” sagde han så og kyssede mig blidt.

 

Lulu’s synsvinkel

Jeg havde været ude og spise frokost med min far, fordi han syntes at vi trængte til at catche lidt op. Jeg havde selvfølgelig sagt ja, fordi jeg havde været væk det sidste år og havde savnet både ham og min mor utrolig meget.

Vi havde siddet i flere timer nede i byen og bare snakket om alt der var sket. For der var hverken min mor eller min stressende, dramaqueen af en storesøster - Tanya - til at afbryde.

 Men vi var endelig på vej hjem.. eller, vi holdt faktisk allerede i indkørslen. Så ja, vi var kommet hjem og jeg fulgte efter min far op til døren.

”Halløj i stuen,” sagde jeg glad da jeg trådte ind i køkkenet hvor mor sad og drak kaffe, mens hun bladrede i et blad.

”Jamen hej, solstråle,” smilede hun og så op. ”Var det hyggeligt, I to?” spurgte hun.

Vi nikkede begge to, og jeg slog mig ned ved bordet, mens far skænkede noget kaffe op til sig selv.

Hvor var Lynn? Hun plejede altid at være i køkkenet på denne tid af dagen. Hun var sulten konstant, så hvorfor var hun ikke i dag?

”Jeg tror jeg sætter mig ind i stuen,” proklamerede far og forlod uden svar køkkenet. Mor så igen op fra sit blad og skyndte sig at rejse sig fra stolen.

”Andrew, jeg tror ikke det er en god idé!” råbte hun efter ham og skyndte sig at følge efter. Jeg undrede mig. Hvorfor måtte han ikke gå i stuen? Hvad kunne der nu være galt.

Åh gud, bare hun ikke malede eller noget i den stil, igen. Det ville jeg simpelthen ikke kunne holde ud.

Jeg blev revet ud af mine tanke, ved lyden af min fars stemme, der lød højt inde fra stuen. ”Hvad fanden?!”

 

Lynn’s synsvinkel

Vores kys nåede dårligt nok at udvikle sig, før døren til stuen gik op og en alt for velkendt stemme fik mig til at stivne. En stemme jeg helst ikke ville høre og da slet ikke i denne situation.

”Hvad fanden?!”

Jeg trak mig hurtigt væk fra Harry og så lettere panisk over på min far. Han havde tabt sin kop, som var smadret på gulvet, hvilket så også betød at der flød med kaffe over det hele dernede.

”Far, vil du ikke godt tage det roli-”

”Roligt? Du vil have mig til at tage det roligt, når du er sammen med din søsters eks, Lynn? Har du slet ikke tænkt på, hvor meget det vil komme til at påvirke hende, at du gør sådan? Og hvor mange problemer der vil komme til at opstå?!” han lød virkelig vred og et sted var jeg også bange for ham.

Men fordi han var så dobbeltmoralsk, kunne jeg ikke lade være med at svare igen. Det var slut med at skulle finde sig i at blive behandlet som det sorte får hver eneste gang - jeg gad det ikke mere.

”Og alligevel kan du ikke se at Tanya gør præcis det samme! Du er så dobbeltmoralsk at det er til at brække sig over.. Hvordan tror du at jeg har det, når hun slæber Mike med hjem? Tror du jeg hopper og danser over at hun synes hun skal rende rundt med min eks?!” sagde jeg surt og rejste mig fra sofaen.

Han kunne virkelig gøre mig så sur.

”Sådan vil jeg ikke have at du snakker til mig unge dame!” han så strengt på mig og hans tone var iskold. Det fik tårerne frem i mine øjne - jeg hadede at skændes med andre mennesker og når min far så snakkede sådan til mig, kunne det hele bare blive for meget.

”Du bestemmer ikke over mig, din lede..” gråden der havde sat sig fast i halsen på mig, gjorde at jeg ikke kunne afslutte min sætning.

Mit hjerte bankede hurtigt, min vejrtrækning var uregelmæssig og jeg var på kanten til at begynde og hulke som en hysterisk. Tårerne strømmede en efter en ned af mine kinder, men der gik ikke mange sekunder før jeg kunne mærke en ligge armene om mig.

En jeg hurtig kunne gætte mig til, var Harry.

”Shh baby, rolig nu.” hviskede han så lavt at det kun var mig der hørte det.

Ud af øjenkrogen kunne jeg se at min far var på nippet til at sige noget igen, men heldigvis brød min mor ind. ”Jeg tror vi går ud i køkkenet nu, skat.” sagde hun og førte ham forsigtigt ud af stuen.

Lulu dukkede op og begyndte at rydde min fars rod op, men sagde ikke noget. Harry blev ved med at hviske beroligende til mig, og som alle andre gange, virkede det, og fik mig til at falde til ro.

Og selvom jeg blev roligere, havde jeg det stadig dårligt over hvad der lige var sket. Hvorfor skulle det være så kompliceret? Hvorfor skulle Tanya og Harry overhovedet have det barn i første omgang, når Tanya alligevel havde andre planer?

Der var så mange spørgsmål som jeg nok ikke ville få svar på foreløbig.

 

***

Okaaay, jeg ved det godt

der er gået ekstremt lang tid siden jeg sidst opdaterede, hvilket jeg er sindssygt ked af. jeg håber stadig i læser med derude, men jeg var bare lige igennem en stresset periode og et kritisk sted i historien. jeg vil så godt som muligt få opdateret regelmæssigt fra nu af - promiiiise x

håber virkelig i vil følge med stadigvæk - og smid da gerne lige en kommentar.. hvad synes ii?

- R

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...