My Sister's Baby - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2017
  • Status: Færdig
Året er 2017. Lynn Hills, på 20 år, har taget en stor beslutning, og har valgt at hjælpe sin søster, Tanya, som ikke er i stand til at blive gravid. Dog er Lynn ikke forberedt på den opmærksomhed der vil komme til at ligge på hende, da Tanyas forlovede ikke er hvem som helst. Tanya har æren af at være forlovet Harry Styles, som i flere år har været en magnet for paparazzier og diverse andre journalister. Kan Lynn virkelig klare det pres der bliver lagt på hende? Kan hun give sin søster det, som hun ikke selv er i stand til at få? Og kan hun komme igennem 9 måneder, uden at lave rod i alting?

212Likes
258Kommentarer
49850Visninger
AA

17. The news - Part 1

Jeg havde ikke sagt et eneste ord til Tanya, siden den aften hun havde Mike med hjemme. Jeg var stadig sur og indebrændt på hende, som aldrig før. Jeg troede at hun som min søster, aldrig ville kunne finde på at gå så langt til at date min ekskæreste, som knuste både mit hjerte og selvtillid.

Ikke fordi jeg var jaloux, for det var jeg langt fra. Jeg hadede Mike mere end nogen anden, for det han gjorde. Da jeg først fandt ud af hvorfor han overhovedet var sammen med mig fra begyndelsen, begyndte jeg blot at hade ham endnu mere.

 For at slippe for de lamme aftener med familien og Mike, var jeg taget over til Fey. Eller, det var hvad jeg sagde til mine forældre, for Fey var ikke engang hjemme for tiden. Hun besøgte sin familie i denne weekend, men det vidste mine forældre jo intet om.

Hvis ikke det er for oplagt allerede, så sad jeg altså i Harrys lejlighed, med Fey som dække. Vi havde snart set hinanden i et godt stykke tid og jeg havde virkelig på fornemmelsen at det ikke bare for en tilfældig forelskelse jeg her havde rodet mig ud i.

Derfor burde vi snart komme ud med det, også selvom jeg stadig ikke havde nogen idé om, hvordan det hele skulle gøres. Tanya ville få et flip, min far ville få et flip, min mor- nej vent, min mor havde jeg ingen ide om. Hun havde virket meget i mod at Tanya var gået fra Harry, hvorimod min far havde støttet hende.

Kunne det virkelig være rigtigt at hun var skuffet over sin perfekte datter?

 ”Hvad tænker du på?”

Jeg glippede med øjnene og vendte opmærksomheden mod Harry, der så spørgende på mig. Det var sjovt nok også ham der havde stillet spørgsmålet.

”Os,” mumlede jeg og sukkede let.

”Hvad med os?” spurgte han og rykkede sig tættere på mig. Han lagde sine arme om mig og jeg hvilede hovedet ved hans skulder.

Skal vi.. du ved,” startede jeg ud og lukkede øjnene. ”Fortælle det til nogen snart. Jeg mener, det har snart stået på i et stykke tid nu.” fortalte jeg og pillede ved mine negle.

Han svarede ikke lige med det samme, hvilket nok var fordi han tænkte på det jeg lige havde sagt.

”Du har nok ret - men hvordan skal vi fortælle dine forældre det? De hader mig jo sikkert like hell.” mumlede han og strøg mig over håret. Det var noget som han havde fået for vane over det sidste stykke tid.

”Min far gør helt sikkert, det er jeg ked af at indrømme. Men min mor kan altså rigtig godt lide dig, Harry,” sagde jeg og rettede mig op, så jeg bedre kunne se på ham. Et lille smil fandt plads på hans læber, da jeg fortalte om min mors holdning.

”Og på den anden side, så betyder deres mening ingenting. Tanya har altid været miss perfect, så jeg er vant til aldrig at kunne gøre det godt nok. Jeg har aldrig haft den samme succes som hende og har været vant til at leve uden deres accept.” fortalte jeg og sukkede trist ved det. Det var egentlig ret deprimerende at tænke på.

”Jeg forstår ikke hvordan de har kunnet ligge alt deres opmærksomhed på hende, over dig,” undrede han sig og lagde en hånd på min kind. ”Og jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke stødte ind i dig, i stedet for hende.” så snart ordene havde forladt hans mund, pressede han blidt sine læber mod mine, og fik det til at boble indeni mig.

”Så ville jeg ikke sidde med den her mave lige nu,” grinede jeg, da vi trak os fra hinanden. ”Og jeg ville ikke få en niece hvis’ far er min kæreste.” sukkede jeg og kunne ikke lade være med at ærgre mig.

Var det overhovedet fair? At skulle byde et barn det? Det ville jo være forvirrende as fuck - undskyld mit sprog.

”Lynn, lad være med at tænke sådan. Du skal ikke tænke sådan på det.” skyndte Harry sig at sige og tog mit ansigt i sine hænder. Han så mig dybt i øjnene. ”Du må ikke give dig selv skylden for noget - det hele skal nok komme til at gå fint, det lover jeg.” jeg nikkede og lukkede kort øjnene, inden jeg igen pressede mine læber mod hans.

*

Jeg var taget hjem, for ikke at skulle være alt for længe væk fra familien. Jeg havde ikke lyst, men følte at jeg blev nødt til det. Og så ville jeg heller ikke lade Lulu være alene md vores forældre og søster, som hun stadig hadede.

Harry og jeg var ikke nået længere i tankerne omkring at offentliggøre vores forhold, mest fordi det var så kompliceret. Der ville ikke kun komme positive reaktioner, det vidste jeg jo godt, men det hele havde nok set lysere ud, hvis Tanya ikke havde været min søster og jeg ikke bar på hende og Harrys barn.

 Aftenen var forløbet stille og roligt. Tanya var gået i seng lige efter aftensmaden, Lulu skulle i byen med nogle venner og far skulle på aftenvagt. Derfor endte det med at være mig og mor der sad tilbage i vores stue.

Jeg havde sådan en stor lyst til at fortælle hende alt der var sket i den seneste tid, men stadig usikker på hvordan hun ville reagere. Det var ingen hemmelighed at jeg inderst inde altid havde følt mig tilsidesat på grund af Tanya.

”Hvordan går det for tiden, Lynn?” spurgte hun pludselig og fik mig til at se undrende på hende. Det lignede ikke hende at spørge ind til mig.

”Øh, fint,” mumlede jeg til svar og undgik hendes blik.

”Jeg ved godt at du ikke er vild med at Tanya dater Mike, og jeg forstår dig godt.” sagde hun og lagde en hånd på min skulder. Jeg så overrasket på hende. Hvorfor var hun pludselig sådan her?

”Hør, skat,” hun rykkede sig tættere på mig og tog min hånd. ”Jeg ved godt at du måske altid har følt dig lidt tilsidesat.. og det er jeg ked af. Det er jeg virkelig.” hendes ord, gjorde mig virkelig rørt mest fordi jeg aldrig havde regnet med en undskyldning fra nogle af mine forældre. Jeg troede jo ikke at de kunne se det selv.

”Tak mor.” jeg lagde armene om hende og trak hende ind til et stort kram. Da hendes arme sluttede sig om mit liv og hun kyssede mig i håret følte jeg en glæde jeg ikke havde haft i lang tid. Hun sagde rent faktisk undskyld og det betød mere for mig, end hvad jeg egentlig havde regnet med.

 

**

Der er gået sindssygt lang tid siden jeg sidst opdaterede og undskyld! Men jeg har virkelig haft skriveblokade, hvilket også er derfor jeg deler kapitlet op - for at i ikke skal vente endnu længere. Jeg håber at anden del kan komme op forholdsvis hurtigt og det bliver omtrent ligeså langt som første del her.

Igen, undskyld x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...