My Sister's Baby - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2017
  • Status: Færdig
Året er 2017. Lynn Hills, på 20 år, har taget en stor beslutning, og har valgt at hjælpe sin søster, Tanya, som ikke er i stand til at blive gravid. Dog er Lynn ikke forberedt på den opmærksomhed der vil komme til at ligge på hende, da Tanyas forlovede ikke er hvem som helst. Tanya har æren af at være forlovet Harry Styles, som i flere år har været en magnet for paparazzier og diverse andre journalister. Kan Lynn virkelig klare det pres der bliver lagt på hende? Kan hun give sin søster det, som hun ikke selv er i stand til at få? Og kan hun komme igennem 9 måneder, uden at lave rod i alting?

212Likes
258Kommentarer
49850Visninger
AA

27. Sweet love

Harry’s synsvinkel

Vi var nået til det punkt, hvor der kun var to dage til min fødselsdag. To dage til at jeg fyldte 24 og to dage til Lynns termin. Jeg havde altid troet at jeg ville være typen der skulle tage min kærestes graviditet med ro hele vejen igennem.

Min forudsigelse var halvt sand.

I starten var det hele blevet taget med ro og havde egentlig været sikker på at jeg nok skulle klare det uden stress og nerver. Men sådan skulle det jo selvfølgelig ikke gå. Siger jeg efter at have oplevet det på egen krop.

Det var ikke med vilje, men jeg var ikke meget for at lade hende uden for min synsvinkel, især ikke i løbet af den sidste uge. Jeg lod hende dårligt foretage sig noget selv - jeg vidste godt at hun fandt det ekstremt irriterende på nogle punkter, men hun vidste også godt hvorfor.

Jeg var en pylret kæreste, for at sige det ligeud. 

Heldigvis tog Lynn det meget pænt og grinede hver gang det hele blev lidt for overdrevet. Men så kom vi alligevel gennem dagene, hvor jeg som regel fik det på min måde - altså, at hun ikke lavede noget der krævede nogen form for anstrengelse.

 På nuværende tidspunkt havde hun heller ikke selv lyst til at lave noget. Forståeligt, for hun havde svært  ved bare at komme rundt i huset. Hun var ikke særlig høj og hendes spinkle krop, gjorde det ikke meget nemmere for hende at være gravid. 

 “Hvad tid har du inviteret Tanya og Lulu til?” spurgte jeg min kæreste, der prøvede at finde en behagelig stilling at ligge i, på sofaen. 

“De kommer om et kvarters tid, skulle jeg mene.” fortalte hun med et træt smil, inden hun igen koncentrerede sig om at få vendt sig rundt. 

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over hvor sjov hun så ud, og satte mig hen ved siden af hende. 

“Kom her,” mumlede jeg og løftede hende op på mit skød. 

Hun svingede en arm om min hals og lod sin anden hånd hvile mod mit bryst. Derefter lagde hun sit hoved tilrette ved min skulder og udstødte en tilfreds lyd. “Lige hvad jeg manglede.” sukkede hun og lukkede øjnene.

Jeg smilede og kyssede hende på panden. Tit tænkte jeg på hvordan jeg havde været så heldig at ende op med hende. For et år siden havde jeg aldrig troet at jeg ville ende ud i at være kærester med Tanyas søster.

Men jeg er glad for at det udviklede jeg sådan. Jeg overvejede tit hvor lang tid Tanya ville have kørt linen ud, hvis det ikke havde været for Lynn? Ville hun være fortsat i længere tid?  Ville hun rent faktisk fortsætte vores forhold og være sammen med en anden bag min ryg, indtil det kom frem af sig selv?

Selvfølgelig gjorde det ondt at tænke på alt det, og jeg vidste at jeg ikke burde tænke på det, når jeg var kommet videre. Og selvom jeg var på talefod med Tanya igen, havde jeg stadig ikke tilgivet hende endnu. 

Om jeg nogensinde kom til det, vidste jeg ikke. Efter den måde hun havde behandlet Lynn på efterfølgende gjorde det endnu sværere for mig at tilgive hende. Men måske ville det komme med tiden - vi skulle trods alt have et barn sammen. 

 Lynn rykkede lidt på sig, men tog så min frie hånd og lagde den mod hendes mave. Hun åbnede ikke øjnene, men smilede lidt inden hun lagde sig tilbage mod min skulder igen. 

Jeg nussede hende blidt og smilede, da episoden på hospitalet for to dage siden pludselig spillede sig i mit hoved.

 

“Hvad hvis der er noget galt?” Lynn så på mig med store øjne, mens hun sad tilbagelænet i en af de forfærdelige plastikstole på gangen. 

Jeg gik hen og satte mig på hug foran hende. “Der er ikke noget galt. Det lover jeg.” fortalte jeg og tog hendes hænder. Hun sukkede blidt og lænede sig frem, indtil hendes pande rørte min. 

“Jeg håber du har ret.” mumlede hun og kyssede blidt mine læber. 

“Jeg ved jeg har ret,” forsikrede jeg hende om og flyttede mine hænder til hendes mave. Hun lagde sine hænder oven på mine, inden hun så på mig igen.

“Jeg elsker dig.” sagde hun, så lavt at der ikke var andre på gangen der kunne høre det. Kun mig. 

“Jeg elsker dig mere.” fortalte jeg og pressede blidt mine læber mod hendes igen. 

Pludselig kunne en masse dæmpede skrig høres, og jeg trak mig hurtigt væk fra Lynn og så mig til højre. På den anden side af vinduet - der forresten fyldte næsten hele væggen - stod en masse piger med deres mobiler fremme, mens de så afventende på os. 

“Wow, dine fans er virkelig dedikerede!” grinede Lynn og vinkede til pigerne ude foran, der kun gav sig til at skrige endnu mere ved Lynns gestus.

For at følge min kæreste, løftede jeg også min hånd og gav pigerne et smil. Det var utroligt hvordan de blev til så mange på så kort tid. Nogle fans satsede alt på at få et glimt af os, og det var vildt at vi stadig havde så mange fans.

“Ja, de er fantastiske. Især når de ligger billeder af os to op på twitter lige om lidt.” sagde jeg og fik hende til at grine igen.

“Vi ser jo også utroligt godt ud i de her outfits.” mumlede hun, og hentydede til vores lousy påklædning. Egentlig var der jo ingen grund til at klæde sig fint på, når det eneste vi skulle, var et smut til tjek her på hospitalet. 

Joggingbukser, t-shirt og converse. Og selvfølgelig havde jeg ikke taget en bandana på, fordi jeg egenlig ikke regnede med at støde på fans.

Lynn lignede bare sig selv. Hun kunne sjovt nok ikke passe halvdelen af sit tøj, så det var noget af det samme hun gik i hele tiden. 

“Mhm, jeg er sikker på de har lagt mærke til at vi har klædt os fint på, kun til ære for dem.” grinede jeg og kyssede hende igen. Gennem ruden kunne jeg godt ane blitzene fra pigernes mobiler, men jeg tog mig ikke rigtig af det. 

Om der endte billeder på twitter gjorde mig ikke så meget mere. Og da slet ikke når det var sammen med Lynn. Så kunne de ligge 100 op for min skyld.  

 

 Lynn var faldet i søvn i mit skød, så da det ringede på døren, måtte jeg skubbe blidt til hende, så jeg kunne komme ud og åbne. 

“Bare 5 minutter mere!” klagede hun, og jeg måtte derfor løfte hende ned på sofaen. 

“Vær lige vågen når de kommer, ikke?” hun nikkede bare til min efterspørgsel og fik med lidt besvær sat sig op og kørte en hånd gennem sit hår.

Jeg gik ud i entréen og åbnede døren. Man kan godt sige at min kæbe faldt til jorden - det var i hvert fald noget i den retning. 

Foran mig stod Tanya og Mike. Ikke Tanya og Lulu

Hvad fanden bestilte han her?”

“Hej, jeg håber det er ok, jeg tog Mike med? Lulu kan ikke komme og bad mig sige det til jer.” fortalte Tanya, mens hun så på mig med det største smil. 

Vidste hun ikke hvor meget Lynn hadede ham? Måske var hun ligeglad, men jeg vidste at det ikke var en særlig god idé at lukke Mike ind i vores hjem. Jeg vidste hvordan Lynn havde det med ham, og jeg vidste også at Tanya vidste det.

Vi stod i lidt stilhed, inden jeg tog mig sammen til at svare.

“Uh, jeg ved faktisk ikke om det er en særlig god id-“

“Haz, hvor lang tid kan det tage?” råbte Lynn, og kun få sekunder efter kunne jeg høre hendes skridt komme nærmere.

Perfekt.

Hun stoppede bag ved mig og så henover min skulder. “Hey Tan, hvor er…” hun stoppede sig selv, og jeg kunne mærke at hele hendes krop spændtes. Hvor var det her en dum situation.

“Hvad laver han her?” spurgte hun, og så direkte på sin søster.

“Lynn, kom nu, det er lang tid siden efterhånden! Du bliver i det mindste nødt til at prøve at komme videre!” insisterede Tanya, men det virkede kun til at prælle af på pigen der stod bagved mig.

“Jeg er kommet videre, men det betyder ikke at du kan tage den idiot med ind i mit hjem, uden jeg har fået noget som helst at vide om det! Hvis det er sådan det skal være, så er aftalen aflyst, og så kan I begge gå.”

Tanya stirrede lamslået på sin søster, og jeg må indrømme at jeg også var lidt overrasket. Men på en god måde dog. 

“Undskyld mig?”

“Jeg er ked af det, men sådan er det. Du ved hvordan jeg har det med Mike, og det burde du virkelig lære at acceptere, eftersom du udmærket godt ved hvad der skete!” 

“Lynn, din søster har ret, du skulle virkelig komme videre,” brød Mike ind og sendte Lynn et overlegent smil. 

“Jeg synes bare du skal skride af helvedes til! Du har ingen ret til at komme her og fortælle mig hvad jeg skal gøre, efter det du gjorde!” hvæsede Lynn af ham, og inden jeg nåede at registrere det, havde hun smækket døren i. 

Lettere overrasket vendte jeg mig mod hende og åbnede munden for at sige noget. Men jeg nåede ikke engang at få et ord over mine læber før hun slog armene om mig og begravede sit ansigt ved min hals, og små snøft kunne høres. 

“Hvorfor?” snøftede hun blidt og knugede sig ind til mig. “Hvorfor skal det altid gå galt for mig?”

“Shh, kom, du skal ikke tænke på det,” fortalte jeg og strøg hende blidt over håret. Jeg tog hendes hånd og førte hende med tilbage til stuen hvor hun med et suk satte sig tungt i sofaen. 

“Jeg kan slet ikke klare at være i nærheden af Tanya når hun er sammen med ham. Det er som om den gamle attitude er tilbage.” mumlede hun og lænede sig tilbage mod de bløde sofapuder. 

Jeg kunne godt se hvad hun mente, og hun havde hundrede procent ret. Tanya var blevet mere åben over for os igen, men så snart Mike var der, var det som om den side af hende forsvandt lidt. 

“Hør,” jeg satte mig på hug foran hende og tog hendes hænder. “Du skal ikke tænke på det, okay? Fokuser på noget positivt i stedet for at tænke på dem.” sagde jeg og så undersøgende på hende. 

Hun nikkede og lænede sig frem så vores ansigter kun var få centimeter fra hinanden. “Jeg ved slet ikke hvordan du kan holde mig ud,” mumlede hun og pressede blidt sine læber mod mine.

Jeg lagde en hånd mod hendes kind og udviklede kysset. “Jeg kan altid holde dig ud.”mumlede jeg og kunne mærke at et smil formede sig på hendes ansigt, på trods af at hendes læber var optaget af noget andet. 

“Du er den bedste,” sagde hun og tog blidt fat i mine krøller, som hun lod sine fingre lege lidt med. “Og jeg har skiftet mening,” hun trak sig forsigtigt ud af kysset og så mig alvorligt i øjnene. 

“Med hensyn til hvad?” spurgte jeg og strøg hende blidt over kinden. 

Hun smilede og lænede sin pande mod min. “Dit hår. Du behøver ikke at klippe det alligevel. Faktisk..” hun gik lidt i stå og kørte sine fingre igennem mit hår, hele vejen ned til mine skuldre. “Så skal du ikke klippe det, jeg elsker at det er så langt.” fortalte hun og kyssede mig igen.

Jeg kunne ikke lade være med at grine af hendes kommentar. Det var ikke særlig lang tid siden hun havde bedt mig klippe det, fordi hun syntes det var for langt.

“Som frøkenen ønsker,” grinede jeg og trak mig væk, kyssede hende på næsen og lagde i stedet mine hænder på hendes mave. “Og hvordan har baby det så?” spurgte jeg med baby-stemme, som fik Lynn til at fnise lidt.

Jeg trak forsigtigt op i hendes trøje og lod mine fingre kærtegne hendes bare hud. “Jeg tror  baby er helt tilfreds når man tænker på alt det mad du fodrer os med.” påpegede Lynn  og lagde sine hænder over mine. 

“Kun det bedste er god nok til min baby,” sagde jeg og kyssede hendes mave inden jeg så op på hende. “Jeg elsker dig,” røg det ud af mig, inden jeg fik tænkt det igennem. Det passede ikke ind i sammenhængen her. 

Jeg kunne mærke at en rød farve blussede op i mine kinder og Lynn grinede blidt af mig.

“Aww, Haz, jeg elsker også dig.” fortalte hun og nussede min kind. 

Kunne jeg ønske mig en bedre kæreste?

 

*

Oh my god, i'm sooooo sorry!

jeg ved slet ikke hvor lang tid der er gået! det er det sygeste af det hele; men jeg ved at det er alt for lang tid siden... men altså, min sommer har bare været så stressende og det har det seneste stykke tid også, urg

men altså, der er ikke så langt igen, og i kan ho gætte jer til hvad der sættes i gang i næste kapiteeeeeel, hæhæ x

igen, mange gange undskylddddd xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...