My Sister's Baby - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2017
  • Status: Færdig
Året er 2017. Lynn Hills, på 20 år, har taget en stor beslutning, og har valgt at hjælpe sin søster, Tanya, som ikke er i stand til at blive gravid. Dog er Lynn ikke forberedt på den opmærksomhed der vil komme til at ligge på hende, da Tanyas forlovede ikke er hvem som helst. Tanya har æren af at være forlovet Harry Styles, som i flere år har været en magnet for paparazzier og diverse andre journalister. Kan Lynn virkelig klare det pres der bliver lagt på hende? Kan hun give sin søster det, som hun ikke selv er i stand til at få? Og kan hun komme igennem 9 måneder, uden at lave rod i alting?

212Likes
258Kommentarer
52067Visninger
AA

28. Surprise

Lynn’s synsvinkel

“Tanya, jeg mener det, det er ikke nogen god idé,” sukkede jeg, da min søster blev ved med at insistere på at blive. Vores forhold var virkelig on-off hele tiden og det var ikke specielt sundt for min hjerne. Det stressede mig ekstremt.

“Lynn, hvad kan der ske?” hun hævede spørgende et øjenbryn og lagde sine arme over kors. 

“Jeg synes bare du skal vente. Det er ikke planlagt at du skal være her, og jeg er ked af det, men du er ikke ligefrem deres yndling lige for tiden,” sukkede jeg og kørte en hånd gennem mit hår. 

“Men,”

“Tanya, gør nu bare som Lynn siger,” brød Harry ind og kom ind i stuen ude fra køkkenet. Jeg så kort op på min kæreste, der sendte min søster et relativt irriteret blik, samtidig med han fik et koldt blik lige tilbage i ansigtet fra hende. 

De havde virkelig prøvet at få det til at fungere og det havde også virket nogenlunde, lige indtil den dag Tanya trak grænsen for langt og troede hun kunne slæbe Mike med. Siden da kunne de ikke være i hinandens selskab uden at bryde ud i diskussion.

Det var næsten umuligt at tro på at de rent faktisk havde været forlovede for mindre end et år siden. 

“Harry, bland dig udenom, fo-“

“Nej, gu vil jeg ej! Det er min lejlighed, og jeg har personligt heller ikke lyst til at have dig her, når min familie kommer om lidt,” afbrød han hende og fik hende til at udstøde en fornærmet lyd. 

Måske var han lidt streng, men lige nu opførte hun sig ikke særlig modent af en 23-årig kvinde at være. 

“Det er ligeså meget mit barn som det er dit, Harry, det håber jeg du er klar over!” hvæsede hun og rejste sig i en hurtig bevægelse fra sofaen. 

“Tro mig, det gør jeg,” svarede han og slog ud med armene. “Men det har intet som helst at gøre med at min familie kommer for at besøge mig. Jeg gider ikke have min eks rendende, okay?” han trådte et skridt tættere på hende, så de stod med mindre end en halv meter i mellem sig. 

“Du er så forbandet barnlig, Harry,”

“Lige over, Tanya,”

“Okay stop så!” sukkede jeg irriteret og fik besværet rejst mig fra sofaen, med en hånd på min ryg. “Jeg er så træt af de der diskussioner, okay? Det er ikke en speciel god ting at det her barns forældre står og skændes to meter væk! Hvis det ikke har strejfet jer, så kan han eller hun rent faktisk høre jer,” sagde jeg og lod min ene hånd ligge sig på den nederste del af min mave. 

“Tanya, vær nu sød at gå, jeg har ikke overskud til at I skal stå her og skændes over det her,” jeg sendte hende et seriøst blik og håbede inderligt at hun gad og tage mig seriøst nu. 

“Fint!” hun tog sin taske fra gulvet og skubbede sig fornærmet forbi Harry, ud af stuen. Få sekunder efter smækkede hoveddøren og indikerede at hun var skredet uden et enkelt lille ‘farvel’.

Nu var hun sikkert pissefornærmet igen, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Hun burde slet ikke opføre sig sådan, når hun vidste hvor irriteret jeg blev over det. 

“Jeg håber virkelig det der bliver bedre med årene, for jeg har godt nok ondt af det barn, hvis I skal bruge al tiden på at skændes,” jeg lagde mine arme over kors og sendte Harry et blik, men han virkede til at ignorere det. 

Han kom hen og lagde sine arme om mig og kyssede mig i håret. “Bare rolig, der sker ikke noget.” mumlede han og fik mig til at slappe af. 

“Det håber jeg ikke. Det ville ikke være fair,” sukkede jeg og lænede mig ind mod ham, for at ligge mit hoved ved hans skulder. 

“Det bliver bedre, det er jeg sikker på. Din søster skal bare tilpasse sig til det faktum at hun ikke er centrum i alting længere,” sagde han og trak sig lidt væk, så han kunne se mig i øjnene. 

“Men lad os nu få gjort det her sted lidt præsentabelt så min mor ikke tror jeg er helt ude og skide,” jeg grinede lidt og gjorde mig enig. Selvom jeg ikke kunne lave så meget, så prøvede jeg at sortere nogle blade og ville flytte dem over i skabet, hvilket jeg ikke kom så langt med.

“Nej Lynn, med vi, mente jeg mig, du skal ikke overanstrenge dig,” sagde Harry og tog bladende fra mig og fik mig ned og sidde igen. Jeg sukkede lidt, men lænede mig så tilbage og betragtede Harry mens han ryddede stuen. 

Han nåede lige at blive færdig med stuen, før der blev ringet på døren og han nærmest farede ud i gangen. Jeg valgte at blive siddende, hvis jeg skulle undgå endnu en lektion fra Harry om mine overanstrengelser. 

Selvfølgelig var han overdramatisk og overbeskyttende, men det var ret sødt alligevel. 

Jeg hørte stemmer ude i gangen og sad egentlig bare og ventede på at de ville komme herind, så jeg kunne hilse på dem. Jeg havde savnet Gemma ekstremt meget, på trods af vi kun havde set hinanden rigtigt, to gange. 

“Lynn!” hørte jeg Gemma sige, relativt højt, lige inden hun poppede frem i døren. Hun dumpede ned på sofaen ved siden af mig og lagde forsigtigt sine arme om mig i et kram, som jeg glædeligt gengældte. 

“Stor dag på vej, hva’?” smilede hun og jeg nikkede, mens et stort smil satte sig på mine læber. Min termin var kun en dag væk, hvilket Harrys fødselsdag også var. Jeg havde ikke fået købt en gave til ham, eftersom jeg ikke havde haft meget tid udenfor lejligheden i det sidste stykke tid. 

Og det sidste der lå i mine tanker var at gå ned i byen og shoppe. 

“Snart forhåbentlig,” sukkede jeg, i det Anne og Harry gjorde os selskab i stuen. 

“Lynn, skat,” Anne var hurtigt henne ved mig og fik også givet mig et lille kram, efterfulgt af et kys på panden. 

“Hej Anne,” hilste jeg og rødmede let. 

“Det er dejligt at se dig igen,” fortalte hun og satte sig ved siden af Harry i den anden sofa. “I lige måde,” fik jeg ud og rettede mig op, så jeg ikke så alt for henslængt ud. 

“Nå, er der sket noget nyt vi skal vide noget om?” spurgte Gemma og trak sine fødder op i sofaen og satte sig i skrædderstilling. 

“Ikke lige umiddelbart,” mumlede jeg og trak let på skuldrene. 

“Og du har også de næste mange dage til at udspørge dem, Gems,” kom det fra Anne, som Gemma bare så ud til at ignorere. 

“Hold nu op mor, fem dage er alt for lidt tid,” sukkede hun og vendte sin opmærksomhed mod Harry. “Kommer far egentlig?” spurgte hun ham med hævede øjenbryn. 

“Uh, han bor jo sådan set lig i nærheden, så jeg så det ikke helt nødvendigt at jeg skal have huset alt for meget fyldt med mennesker i dag, men jeg regner da med han kommer forbi i morgen. Jeg har i hvert fald inviteret ham,” svarede han og lænede sig tilbage. 

“Selvfølgelig gør han det, skat,” forsikrede Anne ham om og kyssede ham på kinden.

“Jaja, hvis vi når så langt og I ikke allerede er på hospitalet  før i morgen eftermiddag,” kommenterede Gemma og fik Harry til at se irriteret på hende. 

“Gem, det er ikke sikkert det bliver i morgen jo,” sukkede jeg og rystede let på hovedet. 

“Nej, og du behøver ikke bringe det på bane hele tiden. Det er stressende, just so you know,” pointerede Harry og lagde armene over kors. Han havde ret, jeg havde bare ikke lyst til at fortælle det til Gemma. 

“Okay, sorry, jeg skal nok lade det ligge,” lovede hun og tog armene op foran sig. Jeg gav hende et taknemmeligt smil og tog min tekop fra bordet foran os. Jeg havde lavet te da Tanya var herovre, og jeg havde stadig lidt tilbage. 

“Nå, men I kan jo tage jeres tasker med in på gæsteværelset. Kommer Robin senere?” spurgte Harry, og Anne nikkede.

“Ja, han skulle gerne komme om et par timer, han var ikke færdig med arbejdet da vi tog af sted,” fortalte hun og rejste sig fra sofaen. “Kom Gems, lad os få vores ting ind fra gangen,” Gemma rejste sig med et lille suk og fulgte efter sin mor ud af stuen. 

“I ved hvor værelset er!” kaldte Harry efter dem, og rejste sig for at sætte sig ved siden af mig i stedet for. 

Jeg hvilede træt mit hoved ved hans bryst og sukkede tilfredst. Forsigtigt viklede han sine arme om mig og flettede sine fingre sammen med mine. 

“Uh, jeg er træt,” mumlede jeg og lukkede øjnene. 

“Tag dig en lur, ellers ender du med at sove ved bordet i aften. Og jeg tror ikke Perrie vil være særlig tilfreds med det,” sagde Harry og fik mig til at spærre øjnene op og trække mig ud af hans arme. 

“Perrie? Hvorfor har du ikke fortalt mig at Perrie kommer?!” jeg stirrede på ham med store øjne. 

“Rolig, det skulle jo være en overraskelse. Hun ville så godt se dig igen, så hende og Zayn kommer over senere og spiser med,” forklarede han. 

“Så bliver jeg nødt til at sove nu jo,” afgjorde jeg og lagde mig tilbage i men forhenværende stilling. “Du har bare at blive siddende,” forlangte jeg og snoede mine arme om hans liv, hvilket bare fik ham til at grine af mig.

“Selvfølgelig. Få dig nu bare lidt søvn,” lovede han og kyssede mig i håret. 

Jeg lukkede øjnene, sukkede tilfredst, hvorefter jeg gjorde alt vad jeg kunne for at falde i søvn og få et par timer på øjet. 

 

*

 

Det var helt klar hyggeligt at få snakket med Perrie igen, for det var efterhånden lang tid siden vi sidst havde set hinanden. Hun var helt oppe og køre og det fik automatisk mit humør til at stige et par grader, så snart hun trådte ind i lejligheden. 

Vi havde snakket om alt mellem himmel og jord og jeg glemte næsten helt virkeligheden når vi var midt i en samtale. Kun når vi blev revet tilbage til virkeligheden af de andre, kom jeg i tanke om at det ikke kun var Perrie og mig. 

“I to burde virkelig ses noget oftere,” meddelte Zayn og rullede øjne af os, da vi krammede farvel sent den aften. 

“Det får vi massere tid til snart,” konstaterede Perrie og kyssede mig på kinden. “Ikke også, Lynn?” spurgte hun med hævede øjenbryn. Jeg nikkede bare smilende og gav slip på hende, så hun kunne komme af sted.

“Det var hyggeligt, I gad komme,” sagde Harry og gav Perrie et kram, inden hun gik over til Zayn og tog hans hånd.

“Det var dejligt vi måtte komme - isæt fordi Perrie har snakket om Lynn nonstop det sidste stykke tid,” grinede Zayn og åbnede døren. “Vi ses forhåbentlig snart,” jeg vinkede, da vi hånd i hånd forlod lejligheden. 

Harry lagde en arm om livet på mig og kyssede mig på kinden. “Måske skulle vi også se og komme i seng, så vi ikke sover dagen væk i morgen,” foreslog han og jeg nikkede enigt. 

 Klokken nærmede sig midnat og Anne og Gemma var for længst gået i seng. De sidste timer havde vi bare siddet med Perrie og Zayn i stuen og snakket tiden væk. Dt var længe siden jeg havde slappet så meget af i mine gæsters selskab - og det var virkelig rart. 

“Jeg kommer ikke ud af sengen i morgen,” sukkede jeg og åbnede skabet for at finde noget behageligt tøj at sove i. Harry grinede bare og fandt en t-shirt som han kastede hen til mig. 

“Her, jeg ved du aldrig finder noget ved at stå der og kigge,” jeg smilede taknemmelig til ham og begyndte - med lettere besvær - at at klæde om. Harry forsvandt ud på badeværelset og værelset blev lagt hen i stilhed. 

Efter jeg havde fået Harrys t-shirt over hovedet, fandt jeg et par løse joggingbukser og nogle uldne sokker. Jeg frøs ekstremt meget om natten, hvilket var underligt eftersom Harry havde varme på i næsten hvert eneste rum i lejligheden. 

Harry kom ud fra badeværelset og lod mig komme derud. Mens jeg stod og børstede mine tænder hørte jeg at regn begyndte at tromme mod ruden. Jeg sukkede indvendigt. Kunne det ikke være stille nat bare engang i mellem?

Da jeg var færdig satte jeg mit hår i en knold og gik tilbage på værelset, hvor Harry lå på sengen med sin mobil. 

“Er du klar til at sove?” han lagde hurtigt sin mobil tilbage på natbordet og sendte mig et smil. 

“Helt klar - jeg tror jeg er mere smadret end du er,” udbrød han og lukkede øjnene i et par sekunder. Jeg grinede bare af ham og gik over på min egen side af sengen. 

Jeg redte dynen til side, i samme øjeblik som et stort brag lød, efterfulgt af et glimt der lyste hele værelset op. At sige at jeg fik et mindre chok, ville være en underdrivelse. Jeg hoppede nærmest en meter tilbage og lod et lille skrig forlade min mund. 

Min hjerterytme øgedes og jeg lagde forskrækket en hånd for hjertet - det plejede altid at virke beroligende. 

Jeg skulle til at dumpe ned ved siden af Harry i sengen, da jeg pludselig fik en underlig fornemmelse, efterfulgt af en forfærdelig smerte. “Shit,” bandede jeg og støttede mig forgæves til væggen.

“Hvad sker der?” spurgte Harry bekymret og stod på få sekunder ved siden af mig og hold mig stående. 

Jeg så op på ham med store øjne.

“Mit vand er gået.”

 

***

Hallo, hvad siger I sååå?

Så nærmer vi os slutningen venner :'( I'm sooo sad..

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...