My Sister's Baby - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2017
  • Status: Færdig
Året er 2017. Lynn Hills, på 20 år, har taget en stor beslutning, og har valgt at hjælpe sin søster, Tanya, som ikke er i stand til at blive gravid. Dog er Lynn ikke forberedt på den opmærksomhed der vil komme til at ligge på hende, da Tanyas forlovede ikke er hvem som helst. Tanya har æren af at være forlovet Harry Styles, som i flere år har været en magnet for paparazzier og diverse andre journalister. Kan Lynn virkelig klare det pres der bliver lagt på hende? Kan hun give sin søster det, som hun ikke selv er i stand til at få? Og kan hun komme igennem 9 måneder, uden at lave rod i alting?

212Likes
258Kommentarer
49863Visninger
AA

16. Past

Jeg havde det som om jeg skulle kaste op. Bare synet af ham, fik alle de gamle minder frem i min hukommelse - de ting jeg havde brugt 3 år på at glemme. De ting jeg troede jeg næsten var færdige med.

”Lynn, er du okay?” Lulu lagde en hånd på min skulder og så bekymret på mig. Men jeg havde ikke overskud til at svare på hendes spørgsmål. Hvad lavede Mike her? Og hvorfor var Tanya sammen med ham? Hun vidste godt at han var min eks, og at han i sin tid havde knust mit hjerter.

”Jeg bliver nødt til at gå,” fik jeg sagt og rejste mig fra stolen. Jeg kantede mig forbi mine forældre, til trods for deres kald efter mig. Jeg kunne ikke holde en hel aften i hans selskab ud og slet ikke nu hvor han var Tanyas kæreste.

Mine fødder ledte mig op ad trapperne og ind på mit værelse, hvor jeg lukkede døren forsigtigt efter mig. Jeg prøvede at holde min vejrtrækning i ro, selvom mit hjerte bankede derud af. Hvorfor skulle han også lige være her?

Jeg faldt sammen på min seng og begravede ansigtet i puden. Alt hvad han havde gjort, kom tilbage. Jeg følte mig dum og naiv. Hvordan havde jeg nogensinde kunne tro på ham? Godt nok var jeg ung, men alligevel. Hvad kunne man ellers forvente af en 17-årig?

”Lynn?”

”Nej, gå Lulu. Jeg vil ikke snakke om det her.” sagde jeg med grådet stemme, uden at se op fra hovedpuden. Hun kendte til det hele, og det gjorde bare at jeg ikke ville snakke om det. Hun mente at det var bedst hvis man snakkede om problemerne - og det havde jeg gjort, for 3 år siden.

”Lynn lad nu være. Det hjælper ikke noget at gemme sig.” hun satte sig på kanten af min seng og strøg mig over håret. Jeg vidste hun havde ret, men hvad skulle jeg dog ellers gøre? Jeg kunne ikke gå andre steder hen end køkkenet og jeg ville ikke være i samme rum som Mike.

”Jeg vil ikke, Lulz.” græd jeg, selvom jeg gerne ville have hendes hjælp.

”Så ringer jeg efter Harry.” hendes svar kom bag på mig. Det kunne hun da ikke finde på? Og så da slet ikke når både vores forældre og Tanya var her.

”Så gør du det!” mumlede jeg, stadig uden at se op. Hun kunne ikke finde på at ringe efter ham, det var bare en afpresning for at få mig til at snakke med hende. Så godt kendte jeg hende efterhånden.

 

Lulu’s synsvinkel

”Så gør det!” kom det stædigt fra hende. Hun troede tydeligvis ikke på at jeg ville gøre det - men så godt kendte hun mig åbenbart ikke. Jeg snuppede hendes mobil fra skrivebordet og forlod hendes værelse.

Jeg vidste at det var et dårligt tidspunkt at skulle ringe til Harry på, især fordi både vores forældre og Tanya kunne opdage det. Det var risikabelt, men på den anden side, så ville Lynn helt sikkert snakke med ham.

Jeg fortsatte ind på mit eget værelse og gav mig til at tænke en plan igennem. Hvordan fik jeg Harry ind, uden at nogen opdagede det? Jeg vandrede frem og tilbage foran min seng, indtil en underlig, men holdbar idé dukkede op i mit hoved.

Jeg fandt Harrys nummer i Lynns mobil og ringede op til ham. Jeg bed mig lidt i læben og bad til at han ville tage den.

 

Harry’s synsvinkel

Jeg sukkede endnu engang over de irriterende paps, der stadig holdt til ude foran min lejlighed. Mest af alt havde jeg lyst til at råbe til dem, at de kunne skride af helvedes til. Hvorfor var de her overhovedet? De havde vel forfanden fattet at vi ikke var sammen mere, så hvorfor ville de absolut have en kommentar fra mig?

Igen trak jeg gardinerne for og begyndte i stedet at spise af en frysepizza jeg havde taget op. De var ikke mine yndlings, men jeg orkede ikke at ringe efter pizza, når der stod alle de mennesker ude foran. Det ville være et problem, så snart pizzabuddet dukkede op.

 Jeg havde dårligt fået taget den første bid, før min mobil ringede. Lynns navn dukkede op på displayet og jeg kunne lade være med at blive en smule glad.

”Hey Lynn,” mumlede jeg og prøvede at få tygget min pizza færdig.

”Harry, hør, du bliver nødt til at komme over. Og nej, det er ikke Lynn, det er Lulu.” Jeg hostede lidt, ved lyden af Lulus bedende stemme. Komme over? Hvad var der nu gået galt?

”Lulu, hvad sker der?” spurgte jeg bekymret, da jeg næsten kunne gætte mig til at det havde noget med Lynn at gøre.

”Det er indviklet, men du er nødt til at komme herover. Men sørg for at parkere din bil et andet sted og prøv så at komme uset om i vores baghave, okay?” hendes instrukser forvirrede mig, men jeg gik med på den. Det lød til at være en hastesag, så uden at vide hvad det hele drejede sig om, skyndte jeg mig ud i entréen og fik sko og jakke på.

Udover det tog jeg min beanie og et par solbriller på, hvis det nu gik helt vildt for sig dernede. Bare de dog ville skride, når jeg skulle forbi.

 Jeg låste mig ud af lejligheden og skyndte mig ned af trapperne og ud på gaden. Det første der mødte mig, var en masse blitz fra kameraerne, efterfulgt at journalisternes uendelige spørgsmål.

Er det sandt at du ikke længere er sammen med Tanya Hills?

Hvordan er det at I skal have et barn sammen, nu hvor I ikke længere er sammen?

Hvordan vil du håndtere det hele?

Jeg svarede ikke på et eneste af spørgsmålene, men skyndte mig bare hen til min bil og kørte af sted, så hurtigt det var tilladt. Så snart jeg drejede ud af parkeringspladsen, drejede mine tanker sig igen om Lynn.

Hvad kunne der være sket, siden Lulu ringede? Og hvorfor skulle jeg komme om i deres baghave - det hele virkede vildt bizart. Men nu måtte jeg bare gøre som Lulu sagde, og håbe på at jeg snart fandt ud af hvad der skete.

 Som jeg havde fået besked på, parkerede jeg nogle huse væk fra deres og sneg mig om i baghaven, uden at blive set. Heldigvis vendte vinduerne i køkkenet til den anden side af huset, så det var ikke muligt at se mig, når jeg kom den her vej.

Det var helt mørkt og derfor svært at se noget. Men heldigvis blev jeg lettet, da jeg fik øje på Lulu. Hun stod ved noget der lignede en bagdør, og ventede tydeligvis på mig. Da hun fik øje på mig, vinkede hun mig over og jeg satte tempoet op.

”Hvor var det godt du kunne komme.” hviskede hun, da vi var kommet indenfor. Vi befandt os i noget der lignede en bryggers. Der stod i hvert fald en vaskemaskine og der var en del tørrestativer.

”Kom med.” hun ledte mig hen til en dør. Da hun åbnede den, kom en trappe til syne. Jeg nåede ikke at undre mig, før hun havde fået mig med op på trappen og lukket døren efter os igen.

For enden af trappen var der en dør, som hun åbnede så snart vi nåede derop. Så snart den var åbnet, kunne jeg straks kende stedet. Vi var på gangen, på deres overetage. Der kunne høres stemmer nede fra køkkenet.

”Lulu, hvad er det jeg skal?” spurgte jeg hende, så snart hun havde lukket døren efter os. Hun nikkede i retningen af Lynns værelse. ”Gå ind til hende - hun vil ikke snakke med mig, sandsynligvis fordi hendes eks sidder nede i køkkenet med vores forældre.” det tog mig et par sekunder at lægge det hele sammen.

Tanyas kæreste, var Lynns ekskæreste?

”Jeg sørger for at der ikke bliver forstyrrelser, bare gå ind til hende. Hun gik fuldstændig i stå, da hun så ham i dag. Så please, få hende til at snakke til dig.” sagde hun med bedende stemme og så på mig med de samme bedende øjne. Der var helt klart noget galt her.

 

Lynn’s synsvinkel

Jeg kunne ikke lade være med at græde. Jeg blev bare ved og ved. Jeg følte mig så dum, selvom det der var sket, var så lang tid siden. Men at jeg nu var tvunget til at se på ham der knuste mit hjerte, gjorde mig så dårligt tilpas.

Jeg hørte min dør åbne igen, men det var sikkert bare Lulu igen. Jeg troede virkelig at hun havde forstået, at jeg ikke ville snakke med hende. De sidste minutter havde jeg ligget på siden og stirret ud på udsigten over London, som jeg havde fra vinduet. Mine hænder havde jeg liggende på min mave, mens jeg lod mine fingre tegne cirkler. Alt det her drama og mine syge humørsvingninger var slet ikke godt for barnet.

Bag mig, gav sengen efter, og lige som jeg skulle til at snerre, blev mit hår strøget væk fra min venstre skulder og jeg fik et kys på halsen. Der var kun én person, hvis’ krøller kunne kilde mig, på den måde, når han kyssede mig, så jeg vidste præcis hvem det var.

”Harry, hvad laver du her?” spurgte jeg forvirret og vendte mig mod ham. Han var stadig helt tæt på, efter at have kysset mig.

”Lulu ringede,” forklarede han og tog min hånd i sin. ”Hun sagde at Tanyas kæreste.. er.. din eks?” han lød usikker og hans blik flakkede lidt.

”Det er han også,” sukkede jeg og lukkede øjnene. Hvorfor sad jeg sagde det her til Harry? Jeg ville ikke snakke med Lulu om det, men jeg kunne godt sidde og give ud af mine erindringer til endnu en person?

”Jeg ved godt at det måske ikke kommer mig ved, men,” startede han ud og nussede blidt min håndryg. ”Vil du ikke godt fortælle mig, hvis der er noget i vejen? Lulu sagde du gik helt i baglås, da du så ham.” mumlede han og så bedende på mig.

Jeg trak vejret dybt et par gange og så endelig Harry i øjnene igen. ”Han knuste mit hjerte Harry. Jeg har ikke haft en kæreste siden ham,” hviskede jeg og lukkede øjnene igen. Det gjorde så ondt at snakke om.

”Han slog op med mig, præcis den samme dag, som Tanya besluttede sig at invitere dig over første gang.” hvorfor jeg kunne huske det, var jeg ikke sikker på. Måske var det fordi min søster havde fået en kæreste, lige som min knuste mit hjerte.

”Lynn, det jeg kom for at sige var, at det er slut.” hans ord gav genlyd i mit hoved. Mit smil falmede og min hånd slap dens greb om dørhåndtaget. Hvad?

”S-slut? J-jamen-”

”Du er ikke noget for mig, Lynn. Du er ikke noget for nogen.” og med de ord vendte han om på hælen og forlod mit hus. Tårerne steg op i mine øjne og jeg smækkede hårdt hoveddøren i.

Jeg vaklede et par skridt tilbage og tørrede mine øjne med mine ærmer. Hans ord sad i fast i mit hoved. Var jeg virkelig ikke noget for nogen? Var jeg virkelig så forfærdelig?

”Lynn, kommer du?” kaldte min mor ude fra køkkenet. Langsomt gik jeg ud mod køkkenet, hvor jeg kunne høre flere stemmer. Tanya og hendes kæreste var sikkert kommet.

Jeg åbnede forsigtigt døren til køkkenet og lukkede den stille efter mig igen. Alle sad allerede ved bordet, hvilket selvfølgelig gjorde at alles øjne lå på mig. Jeg prøvede bare at ryste det af mig og fik hen for at tage mig et glas vand.

”Skat, kommer Mike ikke?” spurgte min mor. Bare hans navn fik det til at gøre ondt og næsten tårerne til at stige op igen, men jeg gjorde alt for at holde dem inde. Jeg kunne ikke stå her og græde.

”Nej.” svarede jeg ligeud og tog en slurk af mit vand.

”Kan jeg spørge hvorfor?” jeg vendte mig mod hende og lagde mærke til at alles øjne faktisk lå på mig. Mit blik flakkede kort til Tanyas kæreste, som jeg pludselig genkendte alt for godt. Harry Styles. Men det overraskede mig ikke - Tanya kunne komme hjem med hvem som helst, hvis det skulle være.

”Han slog op.. Er du tilfreds nu?” jeg pillede ved mine negle uden at se på nogen af dem. Jeg kunne godt mærke at der ikke ville gå lang tid før tårerne ville trille ned af kinderne på mig.

”Men skat, I var jo næsten lige-”

”Ja, men nu er vi ikke mere. Tydeligvis.” afbrød jeg hende. Vi var nærmest først lige blevet kærester. Det havde ikke varet andet end en uge og nu var det slut.

”Men-”

”Jeg har ikke lyst til at snakke om det, okay!” den første tårer flød allerede over mine øjenlåg, efterfulgt af flere. Irriteret tørrede jeg dem væk med mit ærme igen. Det var vildt pinligt for mig at stå her og græde foran mine forældre, min søster og hendes kæreste. Jeg følte mig ynkelig på alle måde.

Da hele historien havde forladt min mund, sad jeg med hovedet hvilende mod Harrys bryst, mens hans arme lå beskyttende om mig. Tårerne løb ned af mine kinder, mens Harry blidt vuggede mig frem og tilbage og hviskede beroligende til mig.

”Jeg har aldrig nogensinde følt mig så dum og naiv før,” græd jeg, uden overhovedet at gøre et forsøg på at tørre mine tårer væk. Jeg vidste jo godt at det ikke nyttede noget alligevel, så hvad skulle det gøre godt for?

”Han gør sikkert det her med vilje. Blikket i hans øjne, nede i køkkenet, sagde bare alt.” hviskede jeg og lukkede øjnene i et forsøg på at forhindre tårerne i at blive ved med at løbe ned af mine kinder.

”Shh Lynn, du skal ikke tænke mere på ham. Jeg er her, det lover jeg. Også selvom dine forældre kommer til at hade mig, for at gå fra den ene søster til den anden.” lovede han, og kyssede mig i panden.

Hans ord gjorde mig forholdsvis rolig, og jeg valgte bare at droppe at svare ham igen. Det ville ikke nytte noget at sætte flere teorier omkring Mike op lige nu. Det ville også tvinge mig til at udgive flere informationer om vores fortid sammen.

 

*

 

Lulu havde lovet at hun ville sørge for at alt gik som det skulle. Det betød at hun sikkert havde opfundet en løgn om at jeg havde fået det dårligt og så havde bedt dem om at holde sig væk fra mit værelse.

Det undrede mig stadig hvordan Lulu havde fået Harry ind i huset, uden at nogen havde opdaget ham, men jeg valgte at lade det ligge. Det var sådan set ikke vigtigt og jeg havde ikke lyst til at bryde stilheden vi havde liggende over os, mens en tilfældig film kørte i fjernsynet.

Mine øjenlåg var allerede begyndt at blive tunge og jeg kunne nemt mærke hvordan mine mange tårer og gråd havde taget alt energien fra mig. Jeg var helt færdig.

”Er du træt?” hørte jeg Harry hviske i mit øre, hvilket holdt mig fra at glide endnu længere væk. Jeg nikkede svagt og lagde mig bedre tilpas på hans trænede bryst. Han bevægede sig lidt, men før jeg nåede at undre mig over, hvorfor, kunne jeg mærke at min dyne blive lagt over mig.

Men den perfekte stilhed blev afbrudt af et hårdt bank på min dør, efterfulgt af Tanyas stemme. ”Lynn, er du okay? Hvorfor gik du bare fra middagen?” hendes stemme indeholdt bekymring, ja, men irritationen over min manglende tilstedeværelse ved middagsbordet, overskyggede den.

Jeg valgte at ignorere hende og putte mig længere ind til Harry, som heller ikke var helt upåvirket af situationen. Jeg lagde en hånd på hans arm og kunne mærke at alle hans muskler var spændte.

”Tag det roligt.” hviskede jeg, næsten lydløst og fortsatte med at nusse ham på armen. Heldigvis begyndte han også at falde til ro, og før jeg vidste af det, var Tanya også holdt op med at banke på.

 Da hun var væk, kunne jeg koncentrere mig om at falde i søvn igen. Der gik vist heller ikke andet end at par minutter og så var jeg allerede helt færdig igen. Mine øjenlåg blev tungere og tungere, for hvert minut.

 

***

Hej venner, hvad synes i så?

Jeg kan love jer, efter det her kapitel, kommer der langsomt mere spænding i det x

- R

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...