My Sister's Baby - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2017
  • Status: Færdig
Året er 2017. Lynn Hills, på 20 år, har taget en stor beslutning, og har valgt at hjælpe sin søster, Tanya, som ikke er i stand til at blive gravid. Dog er Lynn ikke forberedt på den opmærksomhed der vil komme til at ligge på hende, da Tanyas forlovede ikke er hvem som helst. Tanya har æren af at være forlovet Harry Styles, som i flere år har været en magnet for paparazzier og diverse andre journalister. Kan Lynn virkelig klare det pres der bliver lagt på hende? Kan hun give sin søster det, som hun ikke selv er i stand til at få? Og kan hun komme igennem 9 måneder, uden at lave rod i alting?

212Likes
258Kommentarer
50357Visninger
AA

26. Nightmares

“Tanya, jeg beder dig, lad nu være. Du ved ikke engang om det er en dreng eller pige endnu, så drop med at satse!” sukkede jeg, da jeg stod med min søster i endnu en butik fyldt med baby-merchandise. 

Hun vendte opmærksomheden væk fra det blå sæt tøj hun var i gang med at se på, og i stedet hen på mig.

“Ja, du har nok ret. Men jeg er bare så sikker på at det er en dreng!” et stort smil bredte sig på hendes læber, og hun lagde sine hænder, forsigtigt på min mave. “Tror du ikke også det?” 

Jeg bed mig i læben.

“Egentlig ikke,” mumlede jeg og så væk. “Men det er også lige meget hvad jeg tror, lad os hellere kigge på noget som ikke er kønsopdelt.” foreslog jeg og hun nikkede enigt.

 Der var gået godt en måned siden mit og Harrys sidste besøg hos mine forældre, og jeg havde ikke haft kontakt med dem siden. Jo, jeg havde snakket i telefon med min mor et par gange, men det var også det.

Det var kun Lulu og Tanya jeg rent faktisk havde set i det sidste stykke tid, og det var da ret trist at jeg ikke engang kunne se mine forældre uden der skulle råbes eller diskuteres. Det fik mig sådan til at savne de gamle dage, før noget af alt det her skete.

Men på den anden side; hvis det her ikke var sket, havde jeg ikke haft en fantastisk kæreste nu. 

Så jeg fortrød ikke et eneste sekund noget af det jeg havde foretaget mig, når jeg havde tænkt det hele til ende. Også selvom jeg tænkte over det cirka fem gange om dagen, så fik jeg det samme resultat hver gang.

“Har I egentlig snakket om navne?” spurgte jeg efter et par minutters stilhed, hvor vi havde gået og kigget på senge. 

“Ja, og vi blev rent faktisk enige om det.” fortalte hun og smilede entusiastisk. 

Jeg nikkede. “Må jeg høre?”

“Nuh uh, det er en overraskelse.” sagde hun og jeg sukkede. Hvor var det dog typisk; typisk Tanya og typisk Harry.

 Men på trods af det, var jeg glad for at de var blevet enige om noget. De havde begge haft svært ved at føre en samtale med hinanden efter jeg begyndte at se Tanya igen. Tanya følte det generelt bare var akavet og Harry havde stadig ikke tilgivet hende for det hun gjorde, på trods af at han var kommet videre.

Jeg kunne godt følge ham; hun havde løjet ham op i ansigtet i flere måneder, beskyldt ham for at være hende utro, når hun selv var ham utro.

Men som ugerne gik, begyndte det at gå lettere og han var vist også begyndt at slappe lidt mere af omkring det. Selvfølgelig håbede jeg på at han en dag kunne tilgive hende og de kunne have et nogenlunde forhold.

Det var trods alt det bedste, når de skulle have et barn sammen.

Tanya var derfor ovre oftere og oftere og så gik det jo også af sig selv; de var tvunget til at snakke sammen på et eller andet plan, og det gik som regel lettere fordi jeg også var der. 

Godt nok havde jeg fra start af sagt fra for at hun slæbte Mike med. Han bragte stadig dårlige minder frem; dem som jeg mest af alt havde lyst til at glemme alt om. Harry havde heldigvis ikke spurgt yderligere ind til emnet, hvilket jeg var taknemmelig for. 

Godtnok kendte han en del af historien, men jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle få mig selv til at fortælle ham hele historien. Jeg følte mig så naiv og dum når jeg tænkte på det, så det blev altid bare slået hen.

 Mens jeg gik i mine egne tanker, ringede min mobil højlydt i den ellers stille butik. 

Jeg bandede lavmælt og fik den med besvær op af min taske og fik trykket besvar.

“Ja?” sagde jeg med et suk og gik lidt væk fra Tanya som var i gang med at snakke med en af ekspedienterne.

“Er der en der lidt nede i dag?” hørte jeg Harrys stemme sige, i den anden ende. Igen sukkede jeg. Hvorfor var han altid i så strålende humør?

“Lad være, Harry, som om det ikke er nok at Tanya har fået mig med ind i den her butik. Jeg sværger vi har været herinde i mindst en time!” sagde jeg opgivende, og kastede kort et blik over skulderen for at tjekke om min søster havde hørt hvad jeg sagde.

“Aww, skat. Så kom hjem, drengene er lige smuttet og jeg har intet at tage mig til nu. Bare sig det er vigtigt eller noget.” foreslog han. 

Jeg bed mig i læben. Jeg ville jo ti gange hellere være derhjemme sammen med Harry, end her i den her røvkedelige butik med Tanya. Desuden gjorde den her mave, livet et levende helvede for mig at stå oprejst i så lang tid - også selvom jeg havde siddet på en stol det meste af tiden vi havde været herinde. 

Men shh.

“Jo, jeg skynder mig. Vi ses. Elsker dig.” mumlede jeg.

“Elsker også dig.” sagde han, inden vi lagde på, og jeg proppede mobilen tilbage i tasken.

“Tan?” jeg gik hen til hende og hun så op fra sengen, som hun havde kigget på det sidste lange stykke tid.

“Mhm?”

“Jeg har det ikke så godt, så jeg tager hjem.” sagde jeg og hun nikkede bare fraværende. 

Jeg besluttede mig for ikke at sige mere, og forlod så butikken. Det tog mig ikke lang tid at finde en taxa, og på mindre end 20 minutter kunne jeg smække hoveddøren til Harrys lejlighed efter mig.

Jeg sukkede højlydt og smed mine sko og jakke i en bunke på gulvet, inden jeg begav mig ind i stuen. 

“Der er vist en der ikke er så glad for den baby mere.” grinede Harry, da jeg dumpede ned i sofaen, ved siden af ham.

“Sådan ville du også have det, hvis du var 8 dage fra din termin.” mumlede jeg og sendte ham blik, så han hurtigt kom på andre tanker. Selvom han drillede mig med mit humør rigtig meget for tiden, så vidste jeg at han ville rende rundt som en stresset høne om ikke særlig mange dage.

Han havde endda sørget for at få afklaret de fleste aftaler med drengene, kun så han kunne blive hjemme hos mig. Jeg syntes at han overreagerede, men han ville ikke lytte. Og det blev jo så hans eget problem hvis han kedede sig mens jeg sov dagene ud og ind.

“Jeg kan slet ikke vente.” han rykkede sig tættere på mig og lagde en arm om mit liv. Jeg sukkede tilfreds og lagde mit hoved ved hans skulder.

“Heller ikke mig. Den baby har bare at elske og forgude mig, Harry.” mumlede jeg mod hans skulder og kyssede ham på halsen.

Han grinede af min kommentar og placerede et let kys på min pande. “Det lover jeg, jeg er sikker på at han- eller hun nok skal elske dig.” 

“Mere end dig, er jeg sikker på.” grinede jeg, men Harry fandt det tydeligvis ikke sjovt. 

“Tsk.”

“Aw, Haz.” jeg kyssede hans sad-face. Han kiggede kort på mig og rystede så på hovedet. 

“Jeg kan slet ikke vente.” mumlede han og lagde sit hoved ved min skulder. Jeg lod mine fingre glide gennem hans krøller, som efterhånden var blevet ret lange, for at sige det mildt. 

“Heller ikke mig,” hviskede jeg og pressede kort mine læber mod hans pande. “Men du burde virkelig få klippet det hår der,” sagde jeg så. “Bare en lidt.”

Jeg kunne høre at han grinede lidt af min kommentar. “Jeg ved du elsker det.” sagde han og trak sig væk fra mig, kun for at ryste på hovedet, så hans hår så endnu vildere ud. 

“Selvfølgelig,” mumlede jeg, kun med en smule sarkasme i stemmen. Selvfølgelig elskede jeg hans hår, ingen tvivl om det, men det var måske bare en lille smule for langt for tiden. Jeg vidste godt at hans hoved var fyldt med alt andet end lige at få klippet hans hår.

Den stakkels dreng var stresset. Men altså på den anden side, så var det jo heller ikke hver dag man skulle have et barn vel?

“Nok om mit hår,” han satte sig på hug foran mig. “Nu skal du slappe af inden baby for alvor begynder at tage livet af dig.” sagde han og løftede op i min trøje, så min flotte - overhovedet ikke, tsk - mave kom til syne. 

Han lænede sig ned og placerede adskillige kys henover min mave. Til sidst kunne jeg ikke holde op med at grine, fordi det kildede. 

“Haz, stop, det kilder!” fnes jeg og lagde hovedet tilbage mod bagsiden af sofaen. 

Han grinede lidt af mig, men trak derefter ned i min trøje igen. Han rettede sig lidt op, kun for at læne sig frem og kysse mig blidt på læberne. Mine arme fandt rundt om hans hals og trak ham tættere på. 

“Du burde sove.” mumlede han mod mine læber.

“Mhm,” var mit fraværende svar, mens jeg begravede mine hænder i hans hår. “Fem minutter.” bad jeg, hvilket han kun grinede af.

“Okay, så fem minutter. Men så skal jeg også sørge for at du sover de næste to timer.” fastslog han og pressede igen sine læber mod mine. 

 

*

 

“Hey, jamen er det ikke Lynn Hills?” jeg stivnede ved lyden af den velkendte stemme, men fortsatte bare ligeud og lod som om jeg ikke havde hørt den. 

Selvom jeg hadede ham, pressede tårerne sig alligevel på. Hvorfor skulle han snakke til mig, efter det han havde gjort mod mig?

“Så det er din berømte pige!” lød en stemme jeg ikke kendte. 

Jeg havde bare lyst til at lukke stemmerne ude og forsvinde ud af den blå luft. Jeg hadede det, for at sige det mildt. Det var ydmygende nok, at alle efterhånden vidste at Mike havde droppet mig, og alle vidste også præcis at han bare havde været kærester med mig for sjovs skyld.

 Fingre lagde sig om mit håndled og tvang mig til at dreje rundt. Jeg blev mødt af Mikes hånlige smil og kolde stikkende øjne. 

“Vi er ikke sammen mere,” sagde han henvendt til sin ven, der ikke stod andet end en meter væk. “Vel Lynn?” han lagde igen sine øjne på mig, og jeg rystede bare på hovedet og prøvede at undgå øjenkontakt. 

Der ville ikke gå mange sekunder før tårerne ville strømme ned af mine kinder. Mine øjne var allerede begyndt at blive blanke.

“Se, Daniel, hun græder,” Mike gav slip på min hånd og så hånligt på mig. “Du burde ikke have været så naiv, lille Hills. Så ville du nok ikke være så til grin,” blev han ved, mens jeg droppede at holde tårerne tilbage og lod dem flyde over.

“Men jeg på indrømme,” han gik helt tæt på mig. “Af en der aldrig har haft sex før, så var du overraskende god. Jeg fortyder skam ikke at jeg var sammen med dig, det må du ikke tro,” sagde han og tog et skridt tilbage igen.

“Det er bare ærgerligt at jeg blev nødt til at knuse dit lille hjerte, når jeg aldrig så dig som mere end et godt knald.” et grin placerede sig på hans ansigt, inden han vendte sig om og forlod mig, sammen med sin ven, som klappede ham på ryggen. 

 Der stod jeg så, midt på det tomme fortov, knust og alene. Han havde taget alle de tråde som jeg havde været ved at sætte sammen igen, og fuldstændig revet dem op. 

 Ikke nok med at Mike bare havde brugt mig, fordi jeg var naiv og godtroende. Han havde ikke på noget tidspunkt haft de følelser for mig, som jeg havde haft for ham. Han så mig ikke som andet end et stykke legetøj, og udnyttede det faktum at jeg var uskyldig og uerfaren. 

Jeg fattede ikke at jeg havde ladet ham være min første. Bare tanken fik tårerne frem i mine øjne igen. 

Jeg tørrede irriteret tårerne væk og begyndte at gå i retningen af mit hus, som jeg havde været på vej til, inden Mike stoppede mig. Men selvom jeg havde tørret tårerne væk med mit jakkeærme, blev de ved med at trille nedover mine kinder. 

 Jeg satte mig op med et sæt, med tårer der slørrede mit syn. Et hulk slap over mine læber, da den samme drøm jeg havde haft for få år siden, nu var tilbage i min underbevidsthed igen. 

Jeg kørte en hånd gennem mit hår, som klistrede sig til min let svedige pande. Desperat prøvede jeg at blinke tårerne væk, men de løb bare ned over mit ansigt, og så ikke ud til at ville stoppe. 

Da endnu et hulk undslap, kunne jeg mærke at sengen bevægede sig ved siden af mig. 

“Lynn?” Harrys trætte, men bekymrede stemme, lød tæt ved mit øre. Han lagde en arm om mig, og med det samme begravede jeg mit ansigt ved hans bryst, kun for at lade endnu flere hulk slippe ud. 

“Hvad sker der?” spurgte han bekymret og strammede let sit greb om mig. 

“M-mareridt.” fik jeg fremstammet, da jeg ikke gad bekymre Harry med flere ting fra min fortid. I hvert fald ikke lige nu - det var et rigtigt dårligt tidspunkt, når vi havde alverdens tid, efter alt det her. 

Der skulle bare ikke læsses flere ting på hans skuldre nu, for det kunne han ikke klare, når han havde så meget at tænke over i forvejen. 

“Shh, jeg er her nu, ikke? Der sker ikke noget.” hviskede han og kyssede mig i håret. Han vuggede mig blidt frem og tilbage i hans arme, for at få mig til at slappe af, hvilket delvist virkede. 

 Jeg ved ikke hvor lang tid vi sad sådan, men i sidste ende, endte min gråd ud, og mine øjenlåg blev tunge. Jeg nåede at placere et svagt kys på Harrys brystkasse, inden mine øjne faldt helt i, og jeg faldt i en drømmeløs søvn.

 

***

Heyoo, was up?

Okay, så nærmer vi os en slutning.. øv alligevel. 

Men havd siger I? Lynn er et par dage fra hendes termin, hun er begyndt at få sine år gamle mareridt om hendes ekskæreste tilbage, og hun er begyndt at komme på talefod med sin søster igen.... hvad siger i til det hele?

Jeg har ikke hørt så mange meninger på det seneste, det vil jeg virkelig elskeeeeee, så pleaseeee xxx

- R

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...