My Sister's Baby - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2017
  • Status: Færdig
Året er 2017. Lynn Hills, på 20 år, har taget en stor beslutning, og har valgt at hjælpe sin søster, Tanya, som ikke er i stand til at blive gravid. Dog er Lynn ikke forberedt på den opmærksomhed der vil komme til at ligge på hende, da Tanyas forlovede ikke er hvem som helst. Tanya har æren af at være forlovet Harry Styles, som i flere år har været en magnet for paparazzier og diverse andre journalister. Kan Lynn virkelig klare det pres der bliver lagt på hende? Kan hun give sin søster det, som hun ikke selv er i stand til at få? Og kan hun komme igennem 9 måneder, uden at lave rod i alting?

212Likes
258Kommentarer
52083Visninger
AA

21. Home sweet home.. or not

Okay attention, people!

Jeg har set at flere af jer har spurgt mht. Lynn der er gravid og om det er hendes barn osv. 

Men nej, barnet er 100 procent Harry og Tanyas, fordi det er en kunstig befrugtning og Lynn slet ikke har lagt noget til. Det kan googles, just so you know x

_________________________________________________________________________

 

Da vi forlod Cheshire havde jeg et stort smil klistret på mine læber, fordi den weekend var gået så langt over mine forventninger. Anne havde taget meget bedre i mod mig, som Harrys kæreste, end hvad jeg havde forventet. Men nu kunne jeg selvfølgelig også se hvor latterlig jeg havde været, da jeg troede hun ville hade mig.

Gemma og jeg havde klikket fra start og det var som at få en ny veninde. Jeg havde tilbragt afsindig meget tid med hende i løbet af de 3 dage vi var der. Næsten så meget at Harry så ud til at være jaloux til sidst, og måtte nøjes med sin mor.

”Det er overhovedet ikke fair at du stjæler min kæreste Gem. Hun er min kæreste, ikke din!” havde han sagt og lagt armene over kors, som var han fem år.

Gemma havde rakt tunge ad ham og lænket vores arme sammen, mens jeg bare grinede af dem. Det var noget der kunne få mit humør i top, at se de to lave sjov med hinanden. Også selvom det fik det til at gøre lidt ondt i betragtningen af at Tanya og jeg havde haft sådan et tæt forhold førhen. Nu var det kun med Lulu jeg kunne grine og fjolle med.

 Harry skulle være sammen med drengene og havde derfor lovet at køre mig hjem, efter vi havde hentet de ting jeg havde liggende hos ham. Jeg trængte til at komme hjem, det kunne jeg mærke. Og jeg kunne også mærke på Harry, hvor meget han savnede drengene. Han havde ikke været sammen med dem alle sammen i en længere periode snart.

”Er du sikker på jeg ikke skal hjæ-”

”Harry, jeg klarer den,” forsikrede jeg ham og lænede mig frem for at kysse ham. Han lagde en hånd på min kind og trak mit ansigt tættere på hans. ”Vi ses.” mumlede jeg mod hans læber, lige inden jeg trak mig tilbage og åbnede døren.

”Vi ses, Lynn. Jeg ringer i morgen.” lovede han og vinkede til mig, da jeg var steget ud af bilen. Jeg smækkede døren og vinkede tilbage, mens han kørte ned af vejen, for til sidst at forsvinde ud af min synsvinkel.

Jeg sukkede let og tog en dyb indånding, før jeg vendte mig mod mit hus. Jeg havde ikke været der i en uge og havde derfor ikke snakket med min far eller storesøster i den tid. Kun min mor og Lulu havde jeg haft kontakt med et par gange.

 I stedte for at tænke mere over det, hankede jeg op i min tasker og gik op til huset. Jeg låste hoveddøren op og futtede ind i gangen. Dårligt havde jeg smækket døren efter mig, før jeg blev omfavnet.

”Lynnie!” hvinede Lulu nærmest og afslørede derfor at det var hende. Jeg gengældte glad hendes omfavnelse og begravede mit ansigt ved hendes skulder. Jeg havde savnet hende umådeligt meget - mere end jeg havde troet jeg ville.

”Jeg har savnet dig utrolig meget,” mumlede jeg og knugede hende endnu hårdere ind til mig, hvilket egentlig ikke var så hårdt, fordi min mave kom i vejen.

”Ditto,” grinede hun, da vi trak os fra hinanden. ”Jeg tager dine tasker med ovenpå, mor og far er i stuen.” fortalte hun og var allerede på vej op ad trappen. Jeg rystede bare på hovedet af hende og gik mod stuen.

Et øjeblik stod jeg og kiggede på den hvide dør, inden jeg tog mig sammen til at åbne den. Det første mine øjne faldt på, var min mor, som ved lyden af døren der åbnede, vendte sig i min retning.

Et stort smil bredte sig på hendes læber.

”Lynn skat!” hun skyndte at rejse sig og omfavnede mig også i et stort kram. Smilende, lagde jeg også mine arme om hende og nød den tryghed hun gav mig. Der var altid en tryghed ved min mor, som jeg aldrig havde haft ved min far.

Men ikke engang min mors kunne måle sig med den tryghed Harry gav mig. Det var næsten magisk.

Ej okay.

Ikke magisk, men det var noget helt specielt i hvert fald.

”Havde du en god weekend i Cheshire?” spurgte hun nysgerrigt og jeg nikkede ivrigt. Jeg havde i tankerne at fortælle hende om tiden med Anne og Gemma senere, når vi var alene. Hun kendte jo godt Anne, eftersom vores familier havde været linket til hinanden de sidste par år.

 ”Jeg går ud fra at du så ikke er kommet på bedre tanker endnu?” lød min fars stemme pludselig. Jeg skulede over til hans lænestol, hvor han netop havde vendt sit blik mod mig. Mit humør sank straks ved hans ord. Vidste han ikke at det gjorde ondt?

”Og jeg går ud fra at du stadig er dobbeltmoralsk, så?” svarede jeg flabet og lagde armene over kors.

Ud fra hans ansigtsudtryk at dømme, virkede det til at mit comeback kom bag på ham. Min mor så frem og tilbage mellem os med et bekymret blik. Jeg vidste at hun hadede når vi skændtes, især fordi det altid havde været min far og jeg der havde haft skænderierne i den her familie.

”Er I ikke søde at gemme det der væk? Jeg har virkelig ikke overskud til at høre på det.” bad mor og så først bedende på far, for derefter at vende sig mod mig. Jeg nikkede stille. Men jeg behøvede jo ikke at diskutere med ham, hvis bare havde holdt sin mund til at starte med.

”Den dag hun skiller sig af med sin popstar-player af en kæreste, skal du nok blive fri for det, skat,” sagde far og trak på skuldrene.

Det stak virkelig i hjertet at han snakkede om Harry på den måde. Han forstod virkelig ingenting? Han kunne virkelig ikke tåle at se, at Tanya rent faktisk var den eneste der var trådt ved siden af?

”Jeg brød mig aldrig om ham, alligevel. Han var alt-”

”Så er det nok!” afbrød mor ham, da hun så mit forpinte ansigtsudtryk. Jeg gjorde alt for at holde tårerne inde. Jeg skulle ikke knække sammen hver eneste gang han sagde noget, også selvom han var min far.

Mor lagde en arm om livet på mig og ledte mig ud af stuen.

”Hør det er jeg ked af skat, jeg ved ikke hvad der sker med ham.” undskyldte hun og nussede mig på armen. Jeg rystede bare på hovedet og tørrede mine øjne for de få tårer der var nået at undslippe.

”Det gør ikke noget. Jeg gætter bare på at jeg ligger forhadt i den her familie nu.” sukkede jeg og prøvede ihærdigt på ikke at bryde hulkende sammen. Jeg må indrømme at det ikke ligefrem var lutter lagkage at være gravid og føle sig udstødt i sit eget hjem.

”Hvad snakker du om?” hun lagde igen sin arm om mig. ”Vi hader dig ikke Lynn. Ikke en af os - din far og søster skal nok bare vænne sig til det hele - jeg ved godt at det lyder underligt, men stol på mig, det skal nok blive bedre.” fortalte hun og kyssede mig på panden.

Jeg smilede let og troede rent faktisk på det hun sagde. Eller.. håbede i hvert fald på at det ville blive realitet på et tidspunkt.

 

*

 

”Jeg er så træt af dem!” sukkede Lulu og begravede sit ansigt i en af mine mange puder. Jeg grinede over hendes opførsel og lænede hovedet mod ruden, mens jeg betragtede mit udsyn over London. Jeg blev aldrig træt af det.

”Hvorfor finder du sig så ikke bare en lejlighed?” spurgte jeg, stadig grinende.

Hun klagede over Tanya og Mike som åbenbart begge to boede her lige for tiden. De fyldte åbenbart for meget, hvilket jeg slet ikke undrede mig over. Tanya var vant til at få opmærksomhed og kunne slippe af sted med at gøre alt, mens Mike bare var.. tja.. pisse manipulerende og så freaking fucking klam i sit ansigt.

Puha.

Overreaktion, much.

”Det gider jeg da ikke endnu - jeg starter ikke på uddannelse før efter sommerferien, Lynn. Jeg kan ligeså godt blive boede hjemme og kigge efter det perfekte Lulu-hjem indtil da,” sukkede hun og satte sig op.

”Hvornår flytter du sammen med Harry, for at snakke om noget helt andet?” spurgte hun og kom over og satte sig ved siden af mig. Jeg trak på skuldrene. Egentlig vidste jeg jo slet ikke om vi skulle flytte sammen, også selvom jeg brugte rigtig meget tid ovre i hans lejlighed.

”Lad mig nu lige få den her baby ud først.” fastslog jeg og lagde begge mine hænder på min mave, med et lille smil.

”Tænk at jeg allerede skal være tante - også selvom Tanya sikkert ikke lader mig komme i nærheden af det barn.” mumlede hun og lagde hovedet på skrå. Jeg grinede over hendes kommentar.

”Jeg er sikker på, at hvis du besøger Harry får du lov til at tilbringe masser af tid med det barn.” forsikrede jeg hende og vi grinede sammen. Harry og Lulu virkede til at klinge ret godt sammen i betragtningen at se aldrig rigtig havde snakket sammen og først var begyndt på det nu.

”Så er det bare de vi gør. Så snart I er flyttet sammen kommer jeg og besøger jeg hver dag, vær sikker på det,” jeg grinede over at hun var så sikker på at vi flyttede sammen lige nu og her.

”Og så skal jeg bare vente på at I to så tager jer sammen til at få et barn. Og så bli-”

”Så tror jeg lige vi holder der!” stoppede jeg hende og tog hænderne op foran mig selv. Hun grinede bare af mig og lagde sig op af væggen, mens hendes blik stadig hvilede på mig.

”Jeg skal ikke have flere børn.. lige foreløbig i hvert fald.” fastslog jeg og sukkede. Jeg var allerede blevet ret træt og vi havde ikke engang spist endnu. Det var utroligt hvor hurtigt jeg blev træt.

 

*

 

Middagen var anspændt, for at sige det mildt.

Rent faktisk mistede jeg rigtig hurtigt appetitten, da vi sad ved spisebordet. Jeg fik kvalme bare af at kigge på Tanya og Mike der sad og lignede et par forelskede teenagere. Også selvom jeg var sammen med Harry nu, havde jeg stadig ikke tilgivet hende for det hun gjorde mod ham.

Det var stadig uacceptabelt, især når de både var forlovede og havde et barn på vej.

”Så, jeg hører du var i Cheshire i weekenden, Lynn. Var det hyggeligt?” spurgte Tanya mig og jeg så overrasket over på hende. Lige nu sad vi alle sammen inde i stuen, og jeg havde med vilje blandet mig udenom samtalerne der kørte.

”Ja, det var fint.” svarede jeg stift og kunne se hvordan alles blikke lå på mig nu. Det var især ubehageligt fordi jeg gerne ville have at Mike bare ville holde sig så langt væk fra mig som muligt. Lige meget hvad kunne jeg ikke løbe fra det faktum at han var min allerførste forelskelse og mit første og eneste heartbreak.

Godt nok havde jeg absolut ingen følelser for ham længere - aldrig i livet. Jeg havde stadig ikke tilgivet ham og gjorde det nok aldrig. Han havde bare brugt mig, udnyttet mig, fordi jeg var så naiv at falde for ham.

”Næste gang du ser dem, må du hilse Gemma fra mig.” sagde hun med sit påklistrede smil. Hvorfor gjorde hun overhovedet det her? Hvorfor skulle hun være så fake overfor mig? Vi var da vel voksne mennesker.

”Det skal jeg huske, det vil hun helt sikkert sætte pris på,” jeg bed mig selv i læben for ikke at lade et opgivende grin ud. Min tone var sarkastisk nok i forvejen. Hvis jeg hilste Gemma fra Tanya ville hun jo hundrede procent være ligeglad. Men jeg forstod hende godt - hun havde trodsalt bedraget hendes bror.

”Hvorfor skulle hun ikke gøre det? Jeg har trodsalt kendt Gemma i flere år, søde.” sagde hun bedrevidende og jeg rystede bare på hovedet af hende. Jeg havde virkelig ikke lyst til at diskutere det her med hende, især fordi jeg vidste at vores far ville blande sig, no matter what.

Men alligevel kunne jeg ikke lade hende få det sidste ord hver eneste gang.

”I betragtningen af at du var hendes bror utro, tror jeg ikke lige hun er din største fan lige for tiden,” fortalte jeg spidst og lagde hovedet på skrå. Et lille smil gled over mine læber, da jeg så hendes selvsikre smil falme.

”Piger, skal I absolut diskutere nu? Kan vi ikke bare have en hyggelig aften, som vi plejer?” bad mor og så nærmest opgivende på os.

Tanya ignorerede hende fuldstændigt og snakkede direkte til mig. ”Men så går jeg vel også ud fra at du snart tager din kæreste med hjem, eller hva’ søs?” hun skiftede emne og det irriterede mig. Jeg gad slet ikke snakke med hende - og da slet ikke om Harry.

”Lynn har ikke nogen kæreste med hjem, ikke så længe jeg er her.” brød far ind og så skarpt på mig, mens jeg bare så væk. Jeg bed tænderne sammen, for ikke at få et mindre flip på ham.

”Hvad har han nogensinde gjort dig?!” røg det alligevel ud af mig.

Lulu der sad ved siden af mig, lagde en hånd på min arm, for at berolige mig. Mit blik var rettet mod min far, som jeg forventede svar fra, hurtigst muligt.

”Hør her Lynn,” begyndte han og så væk fra tv’et igen. ”Jeg har aldrig brudt mig om ham, og da Tanya endelig efter alle disse år kom til fornuft, så troede jeg ikke at du var dum nok til at rende i armene på ham. Og det faktum at han går fra min ene datter, til den anden er jeg heller ikke vild med.” hans stemme var hård og jeg sank en klump da han var færdig.

Igen fremstillede han Tanya komplet uskyldig, selvom hun var den der havde startet hele lavinen. Intet af det her var sket hvis hun havde holdt sig til én fyr.

”Det er utroligt,” mumlede jeg og rejste mig fra sofaen. ”Tænk at du ikke ser hvad der er lige foran dig.. din ældste datter kan tydeligvis ikke lave nogen fejl, mens det er mig der begår dem alle sammen,” sagde jeg og så såret på ham. Mine øjne afslørede alle mine følelser, men jeg var ligeglad. ”Det synes jeg er utroligt!” og med det forlod jeg stuen.

Et par tårer gled ned af mine kinder, men jeg ignorerede dem og gik op på mit værelse. Jeg kunne umuligt blive boende i det her hus, hvis det skulle ende sådan hver eneste aften. Jeg kunne ikke leve op og ned af min søster hvis hun skulle stikke til mig hele tiden, og jeg kunne ikke bo sammen med min far, hvis han skulle nedgøre min kæreste for øjnene af mig.

Det kunne jeg slet ikke holde til, og slet ikke i min tilstand.

 

***

Så kom Lynn hjem igen.. hvad siger i så? Noget af en velkomst, hva'?

Hvad tror i der sker nu? Hvad håber i der sker? Og btw. så elsker jeg jeres forslag til shippernavne til Lynn og Harry, det er rigtig sødt af jer at komme med forslag - bliv endelig ved, hvis i har en idé! x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...