My Sister's Baby - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2017
  • Status: Færdig
Året er 2017. Lynn Hills, på 20 år, har taget en stor beslutning, og har valgt at hjælpe sin søster, Tanya, som ikke er i stand til at blive gravid. Dog er Lynn ikke forberedt på den opmærksomhed der vil komme til at ligge på hende, da Tanyas forlovede ikke er hvem som helst. Tanya har æren af at være forlovet Harry Styles, som i flere år har været en magnet for paparazzier og diverse andre journalister. Kan Lynn virkelig klare det pres der bliver lagt på hende? Kan hun give sin søster det, som hun ikke selv er i stand til at få? Og kan hun komme igennem 9 måneder, uden at lave rod i alting?

212Likes
258Kommentarer
52432Visninger
AA

8. Hangover

Selvom jeg ikke havde drukket en eneste dråbe alkohol den foregående aften, vågnede jeg alligevel op med en hovedpine, jeg helst gerne ville undvære. Det kunne sagtens være fordi klokken havde været, jeg ved ikke hvad, da jeg lagde mig til at sove.

Jeg kastede et blik på uret, der stod på mit natbord. Et suk forlod mine læber, da jeg så at klokken kun var lidt over ni. Jeg havde ikke sovet forfærdelig mange timer i nat, men alligevel var det umuligt for mig at falde i søvn igen.

Jeg besluttede mig for at tage et bad, og rejste mig derfor forsigtigt fra sengen. Jeg skulle nødigt vække Harry, eftersom han nok havde bedst af at sove så længe som muligt. Jeg tude slet ikke tænke på, hvordan han ville have det, når han vågnede.

 I mit skab fandt jeg noget passende tøj og listede derefter ud på badeværelset. Jeg lagde tøjet på hylden og kastede et hurtigt blik i spejlet. Jeg så ret smadret ud, for at sige det ligeud. Jeg trængte helt klart til et bad.

Da jeg trådte ind under bruseren, lukkede jeg øjnene og lod vandet skylle nedover min krop. Jeg var ikke typen der tog vildt lange bade, men i dag kunne jeg godt tillade mig at blive stående lidt længere tid.

Dog blev det ikke til andet end 10 minutter under vandet, før jeg ikke gad stå derinde mere. Jeg greb et af de lyserøde håndklæder og viklede det om mit dryppende hår. Derefter et af de hvide, som jeg tørrede min krop med. Mine håndklæder var i alle farver og mønstre. Jeg havde været i de fleste lande i Europa og havde altid købt souvenirs.

 Jeg var hurtigt klædt i mit tøj, som bestod af et par løse joggingbukser og en hvid top. Jeg greb min tandbørste og gik i gang med at børste mine tænder. Jeg havde dårlig smag i munden, og den ville jeg hellere end gerne have til at gå væk.

Da jeg var færdig, listede jeg tilbage på værelset, hvor Harry stadig så ud til at sove tungt. Jeg gik hen til vinduet og rullede stille gardinet op, så der kunne komme noget lys ind på værelset.

Jeg fik nærmest et chok, da en velkendt ringetone lød ovre fra mit natbord. Hvorfor havde jeg ikke sat den på lydløs? Jeg skyndte mig derover og fik taget den, før jeg risikerede at den vækkede Harry - for helt ærligt, den larmede som en sindssyg.

”Hallo?” mumlede jeg og satte mig på sengen.

”Lynn! Har du set Harry? Han er ikke derhjemme..” det var Tanya. Hun lød som en der havde løbet, eller i hvert fald, så var hun forpustet.

”Ja det har jeg - eftersom du bare skred i går, så blev jeg nødt til at holde øje med ham. Han er hjemme hos os.” fortalte jeg hende og var faktisk lidt pissed på hende, over at hun bare var skredet på den måde. Det var slet ikke fair gjort.

”Oh,” hun sagde ikke mere end det, nok fordi hun ikke vidste hvad hun skulle sige. ”Men så ses vi vel.” så lagde hun på. Jeg tog mobilen væk fra øret og stirrede chokeret på den. Hvad var det for en opførsel? Jeg rystede på hovedet og lagde den tilbage på bordet. Det måtte hun selv om. Selvom hendes underlige opførsel snart var ved at gå mig på nerverne.

”Oh god,” jeg vendte mig, lettere forskrækket, mod Harry. Han havde sat sig halvt op og glippede forvirret med øjnene. Han kunne sikkert ikke huske noget som helst, hvilket ikke undrede mig.

Han kørte en hånd gennem sit hår og så rundt i værelset, før hans øjne landede på mig. ”Lynn?” spurgte han forvirret. Hans øjne strålede heller ikke andet end forvirring. ”Hvad laver jeg her?” spurgte han.

Jeg rystede bare smilene på hovedet. ”Harry, det er en længere historie. Men hvis du gerne vil vide det, så blev du virkelig fuld i går, og så kunne jeg ikke huske vejen hen til jeres lejlighed og endte med at tage dig med hjem i stedet for.” fortalte jeg, for ligesom at korte historien ned.

Han nikkede, men så stadig forvirret ud. ”Men.. hvad laver jeg så på dit værelse?” jeg grinede let af ham. Han kunne virkelig ingenting huske - ingenting, overhovedet.

”Det må du hellere spørge dig selv om, det var dig der gik herind til at starte med.” fortalte jeg, velvidende at det sikkert ville gøre ham flov.

Ganske rigtigt, der skød en rød farve op i hans kinder. Jeg vidste slet ikke at han kunne rødme. ”Hør, hvis jeg gjorde noget underligt; så undskyld. Jeg er ikke helt mig selv, når jeg er beruset.” fortalte han og kløede sig akavet i nakken.

”Du klarede det helt fint,” forsikrede jeg ham og rejste mig endnu engang fra sengen. Jeg gik over til mit skab og fandt et par sokker frem, eftersom gulvet var ret koldt og jeg ikke havde den mindste lyst til at være syg.

”Urgh, jeg drikker aldrig igen.” klagede Harry, og jeg kunne næsten regne ud at han havde hovedpine. Jeg så over på ham. Han sad med hovedet i sine hænder og lignede en der kunne gå til hvert øjeblik.

”Hovedpine?” spurgte jeg og satte mig på kanten af sengen, i den side han sad i. Han så op og nikkede. Jeg tænkte det nok, den slår aldrig fejl. ”Jeg henter en pille til dig.” sagde jeg, forlod værelset, og skyndte mig nedenunder.

”Godmorgen min pige,” var det første min mor sagde, da jeg trådte ind i køkkenet. Hende og min far sad ved bordet med deres kaffekopper og hele morgenbordet foran dem. Jeg havde ikke engang lyst til at spise noget, nej nej, bare tanken.

”Morgen,” mumlede jeg og gik på jagt efter de rigtige piller i skabet. Hvorfor havde vi også så mange forskellige? Mine forældre kunne da umuligt bruge det hele.

”Var det en god fest?” spurgte hun. Jeg nikkede bare og nåede endelig frem til det rigtige glas. Jeg hældte en ud og fyldte derefter et glas med vand. ”Har du hovedpine, minskat?” min mor var nu oppe fra sin stol og så bekymret på mig.

”Nej, de er til Harry,” forklarede jeg og så på hende. Hun lignede et stort spørgsmålstegn. Måske var det egentlig ret forståeligt. ”Tanya skred bare fra brylluppet i går og jeg ville derfor køre Harry hjem, fordi han blev ret så beruset. Men jeg kunne ikke huske hvor deres lejlighed ligger, så jeg besluttede at han ligeså godt kunne sove her.” uddybede jeg, og fik hende forhåbentlig til at forstå.

”Det var sødt af dig, Lynn. Men har du snakket med Tanya? Ved hun godt at han er her o-”

”Ja mor, jeg har snakket med hende.” afbrød jeg hende og smilede over hendes uendelige strøm af spørgsmål. Hun nikkede og klappede mig blidt på kinden, inden hun gik tilbage til sin plads.

 For at undgå flere spørgsmål, forlod jeg køkkenet og gik op på mit værelse igen. Harry havde lagt sig ned igen og lå med puden over hovedet. Okay, han havde det forfærdeligt.

”Harry,” prøvede jeg og satte mig igen på kanten af sengen. Han fjernede puden og så op på mig. Da han havde sat sig op, rakte jeg ham glasset og pillen. ”Tak,” mumlede han og smilede taknemmeligt til mig.

”No problem.”

 

*

 

Jeg troede faktisk at Tanya ville dukke op, inden for den første time, efter hun ringede. Men det skete ikke. Hun dukkede ikke op, hvilket undrede mig en hel del. Jeg ville personligt tage hen til min kæreste, hvis han havde tømmermænd.

Men på den anden side, så var Harry ikke specielt meget værd. Faktisk var han faldet i søvn igen, og havde sovet den sidste halve time. Men jeg bebrejdede ham ikke, for ud fra hans opførsel, så havde han det vildt dårligt.

 Efter flere minutters fundering, besluttede jeg mig for at gå på twitter, velvidende at der var alt for meget omtale om mig. Jeg havde i den seneste tid holdt mig på afstand fra twitter og så godt som muligt prøvet at ignorere opmærksomheden.

Jeg havde en del flere followers, og en helt masse mennesker havde tweetet mig. Det var næsten helt uvirkeligt. Jeg var bare Tanyas søster, intet andet end det. Derfor vidste jeg også, at hun var kilden til opmærksomhede. Eller.. Harry var.

Jeg undlod at svare på tweets og lukkede app’en ned igen.

Mit blik vandrede rundt i værelset, indtil det landede på Harry. Hans hår var virkelig messy og han havde sikkert ikke selv opdaget det. Faktisk havde han slet ikke forladt sengen en eneste gang, så ja, han havde ikke fået chancen for at se sig selv i spejlet.

 Jeg tog mig selv i at stirre på ham og på hurtigt væk. Hvad var der galt med mig? Det var virkelig dumt og jeg burde slet ikke tænke sådan, eller se på ham, som jeg gjorde. Det var slemt nok at han var begyndt at optræde i mine drømme.

Jeg lagde mine hænder på min mave og kom i tanke om ultralydsscanningen, som der ikke var særlig længe til. Mon Tanya havde lagt det på en dag, hvor hun ikke pludselig skulle til møde, eller gå midt i det hele?

Hendes underlige opførsel forvirrede mig en helt del.

Jeg rystede tanken om Tanya af mig og sukkede dybt. Jeg var faktisk begyndt at kede mig, og anede ikke rigtig hvad jeg skulle tage mig til. Mine forældre var taget ud og spise frokost i byen, men jeg havde ikke haft lydt til at tage med. Det ville være alt for uhøfligt at jeg bare efterlod Harry i mit hus, når jeg nu selv havde slæbt ham med hjem.

Til sidst blev jeg enig med mig selv om at jeg hellere måtte lave noget frokost. Så det gjorde jeg. Jeg gik ned i køkkenet og smurte mig et toastbrød med Nutella. Mine spisevaner var blevet en del anderledes end før og jeg var sulten næsten hele tiden.

Derefter gik jeg ind i stuen hvor jeg satte mig til at se fjernsyn. Så risikerede jeg heller ikke at vække Harry, nu hvor han alligevel sov. Måske kunne han sove de fleste af sine tømmermænd væk?

Jeg zappede lidt mellem kanalerne, indtil jeg fandt Pretty Little Liars, som var en af mine yndlingsserier. Jeg lænede mig godt tilbage i sofaen og prøvede at fokusere på skærmen.

 Jo længere tid der gik, jo trættere blev jeg. Jeg kunne godt mærke at jeg ikke havde sovet nok i nat. Derfor gik der heller ikke særlig lang tid, før mine øjenlåg begyndte at blive tungere og tungere, for til sidst at glide i.

 

*

 

Jeg glippede let med øjnene.

Var jeg faldet i søvn?

Jeg satte mig helt op i sofaen og så på uret at jeg havde sovet i lidt over en time. Wow, jeg måtte virkelig være træt, siden jeg kunne sove så længe foran et kørende fjernsyn.

Jeg slukkede tv’et, rejste mig og gik mod køkkenet. Jeg fik nærmest et chok, eftersom jeg ikke havde forventet at se Harry stå ved vasken. Jeg udstødte en forskrækket lyd, som jeg ikke helt kan definere.

Harry vendte sig mod mig og smilede svagt, da han så mig.

”Har du det bedre?” spurgte jeg og gik hen ved siden af ham. Han stod med et glas i hånden, så enten havde han taget en pille mere eller også havde han bare taget sig noget at drikke. Don’t know.

”Altså.. det går bedre end til morgen..” fortalte han og satte glasset fra sig. Jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt. Han havde det ikke en skid bedre, det kunne jeg tydeligt høre på ham.

”Har du så taget en pille mere?”

”Ja.. jeg håber det er okay..” mumlede han og så pludselig nervøst på mig. Hvad var der med ham? Selvfølgelig måtte han det! Troede han at han skulle gå rundt og have det dårligt?

”Selvfølgelig Harry, det skal du ikke tænke på.” forsikrede jeg og gik hen til køleskabet. Jeg var virkelig tørstig. Og ikke bare normalt tørstig. Jeg hev appelsinjuicen ud og hældte noget op i et glas.

Ja, jeg drak og spiste ret meget.

Jeg drak hele glasset og satte der derefter fra mig på bordet. Harry så noget forfærdet på mig, før han talte. ”Der er vist en der er tørstig, hva’?”

Jeg trak bare på skuldrene og hoppede op på køkkenbordet, fordi jeg fik alt for ondt i ryggen af at stå op. ”Det hører ligesom bare med til det her.” konkluderede jeg og hentydede til graviditeten.

 Han nikkede forstående. Og hvis jeg ikke tog ret meget fejl, flakkede hans blik kort ned til min mave. Men jeg bebrejdede ham ikke - han ønskede sikkert at det var Tanya der var gravid og ikke mig.

De ville ikke kunne gå igennem de samme ting som et par, når det ikke var hende der var gravid. Det tænkte jeg tit over. Og tanken var nærmest helt trist, det måtte da være underligt for dem, på en måde.

Jeg tøvede et par sekunder, inden jeg tog Harrys hånd. Han så forvirret på mig, men jeg ignorerede hans blik, flettede vores fingre sammen og lagde forsigtigt vores sammenflettede hænder mod min mave. Jeg vidste, at han ville have gjort det selv, hvis det var Tanya der sad her og ikke mig.

”Lynn je-”

”Shh!” afbrød jeg ham og lagde min frie hånd over hans mund. Hvis han begyndte at snakke, ville det her blive virkelig akavet, det kunne jeg bare mærke.

Langsomt fjernede jeg min hånd fra hans mund igen, men han sagde ingenting. Hans øjne låste sig fast med mine og jeg gjorde mit absolut bedste for ikke at forsvinde i den grønne farve.

Han smilede. Jeg kunne se glæden der nåede hans øjne. Det smittede, og det endte med at vi begge smilede, men ingen af os sagde noget. Det eneste der kunne høres, var det gamle ur på væggens, tikken.

 

***

Okay, det her kapitel er lidt kortere end de andre, men jeg har været  syg(igen) siden mandag, og jeg er rigtig irriteret over det. Men ja, her er så endnu et kapitel. Hvad synes I? Hvad tror I der sker? Jeg vil meget gerne høre jeres meninger!

Det nye kapitel ved jeg ikke hvornår kommer endnu. Jeg har travlt med skolen for tiden, men jeg håber at jeg snart kan få tid til at skrive igen!  x

- R

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...