My Sister's Baby - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2017
  • Status: Færdig
Året er 2017. Lynn Hills, på 20 år, har taget en stor beslutning, og har valgt at hjælpe sin søster, Tanya, som ikke er i stand til at blive gravid. Dog er Lynn ikke forberedt på den opmærksomhed der vil komme til at ligge på hende, da Tanyas forlovede ikke er hvem som helst. Tanya har æren af at være forlovet Harry Styles, som i flere år har været en magnet for paparazzier og diverse andre journalister. Kan Lynn virkelig klare det pres der bliver lagt på hende? Kan hun give sin søster det, som hun ikke selv er i stand til at få? Og kan hun komme igennem 9 måneder, uden at lave rod i alting?

212Likes
258Kommentarer
50355Visninger
AA

9. Great News

Jeg blev mere og mere bekymret for Tanya. Jeg så hende næsten ikke mere og hver gang vi snakkede sammen, fortalte hun bare at hun havde afsindigt mange mødet på arbejdet for tiden. Jeg vidste godt at jeg bare burde tro hende, men det kunne jeg ikke. Hun havde aldrig haft så travlt før?

Derfor tilbragte vi næsten ingen tid sammen. Og når hun endelig var der, så var det alene. Hende og Harry kunne aldrig få det til at passe sammen. Det betød derfor at jeg så dem hver for sig, hvilket egentlig også var fint nok. Det ville nok bare være bedre for dem at være sammen, tænkte jeg.

Men det måtte de vel selv om.

I hvert fald, så så jeg faktisk Harry mere, end jeg så Tanya. Ikke at jeg havde noget i mod det, for det var faktisk ret hyggeligt. Vi havde dog holdt os i mit hus, eftersom jeg ikke gad papsene. Det gjorde mig virkelig træt bare at bevæge mig ud med Tanya på café - så forestil jer, hvis jeg blev set med Harry.

Jeg ville nok ikke slippe levende fra det - okay, måske overdrivelse, men stadigvæk. Jeg var ikke vant til den opmærksomhed og blev det nok aldrig. Forhåbentligt ville den nok daffe helt af, om 5 måneder.

Indtil da måtte jeg leve med det.

 ”Lynn? Er du der?” jeg blev revet ud af mine tanker, da Feys stemme brød igennem til mine trommehinder.

”Huh?” jeg så op på hende, med et lettere forvirret udtryk. Hun sukkede og rystede smilene på hovedet. Det var ikke første gang jeg var faldet ind i min egen verden i dag. Heldigvis var det heller ikke noget nyt fra min side, så Fey var vant til det.

”Du dagdrømmer, søde. Igen.” påpegede hun og tog et slurk af sin kaffe.

”Undskyld, jeg har bare ret meget i hovedet.” fortalte jeg og sendte hende et undskyldende blik. Men fordi hun var Fey, smilede hun bare og lagde en hånd på min arm, der hvilede på bordet.

”Jeg ved det godt, og jeg forstår dig,” sagde hun. Jeg smilede taknemmeligt til min veninde og spiste det sidste af min kage.

Vi var på café og jeg var allerede i gang med mit andet stykke kage, mens Fey dårligt var færdig med sit første. Men jeg havde en undskyldning - og så spiste Fey også helt vildt langsomt.

”Du spiser nu ret meget.” tilføjede hun, men fik kun et kærligt, men ondskabsfuldt blik. Hun vidste hvor meget det irriterede mig når hun kommenterede på mine madvaner. Jeg havde for gudsskyld en undskyldning!

”Og du snakker ret meget.” mumlede jeg med munden fuld af kage. Okay, jeg var sulten - ret meget sulten. Pointen er bare, at jeg var sulten hele tiden og jeg kunne ikke gøre en skid ved det, sådan var livet bare.

 Fey svarede ikke, men hendes blik låste sig i stedet på noget bagved mig. Hun stirrede nærmest, og havde for længst krydset stirre-grænsen, og var nærmest direkte uhøflig nu. Hvad lavede hun dog?

”Fey, hvad sker der?” spurgte jeg og sparkede blidt til hendes ben under bordet. Hun ømmede sig lidt, men så så endelig hen på mig.

”Er det ikke din søsters kæreste?” hun nikkede diskret i retningen af et bord der var placeret bagved mig. Okay, så hun havde nedstirret Harry? Oh god, hvad nu hvis han havde set hende?

Sukkende vendte jeg mig om. Og rigtig nok. Harry sad nede i den anden ende af caféen, sammen med Niall og Louis. De så heldigvis ikke ud til at have opdaget os, hvilket så nok betød at de ikke havde opdaget Fey, der stirrede på dem.

”Jo?” svarede jeg ligegyldigt, fordi jeg ikke havde lyst til at snakke om Harry. Jeg havde ikke lyst til at sidde og lyve overfor hende nu. Jeg kunne jo ikke fortælle hende hvordan jeg havde det med ham - for ikke at tale om mine sære drømme. De blev jo ved..

”Har du virkelig aldrig været oppe og køre over det, sådan for real?” hun så spørgende på mig. Say what? Over Harry?

”A hva’ siger du?”

”Jeg mener, at din søster er forlovet med Harry Styles fra One Direction?” uddybede hun. Jeg trak bare på skuldrene. Jeg havde jo aldrig set det som noget specielt, i den tid jeg havde tilbragt med ham. Han var bare.. Harry.

”Det er anderledes når man først kender ha, Fey. Så er han bare et normalt menneske.” fortalte jeg og løftede min kop for at tage en slurk af teen. Fey ville sikkert ikke forstå det, nok fordi hun altid havde crushet på alle mandlige sangere eller skuespillere.

”Siger du..” mumlede hun bare og stak til sin kage. ”Men har du aldrig sådan for real crushet på Harry? Jeg mener, de fleste piger har altid et crush på mindst en af deres søsters kærester.”

Jeg sank en klump. Jeg skulle lyve for hende, for at komme udenom det her, og jeg hadede at lyve for Fey. Vi var bedsteveninder og havde været det altid. Og alle de gange jeg havde prøvet at skjule noget for hende ved at lyve, havde hun bustet mig - rettere sagt; jeg kunne ikke lyve overfor hende.

”Altså..” begyndte jeg, men fik ikke lov at sige mere, før hun brød ind.

”Jeg vidste det!” jublede hun, så jeg blev nødt til at tysse på hende. Jeg havde ikke lyst til at fortælle hele caféen om det her. Det ville alt for hurtigt ende i medierne, hvis det på nogen måde kom ud. Og så ville Tanya sikkert hade mig.

”Vil du godt dæmpe dig, det er altså ikke noget specielt,” fastslog jeg og lænede mig tilbage i stolen. Men som sædvanligt, troede hun ikke på mig. Hun ville have detaljer og blah blah blah. Det var altid det samme. Hun var måske lidt af en gossiper, eller noget.

”Jo det er, for du crusher på Harry!” hviskede hun - heldigvis - og lavede det ivrige ansigtsudtryk. Jeg sukkede bare opgivende og så væk. Jeg havde ikke lyst til at snakke om det - det var nok i sig selv at hun bare vidste det.

”Stop nu, der ligger ikke noget i det!” prøvede jeg, men det var nyttesløst. Hun gav aldrig op, og det så det heller ikke ud til at hun gjorde i dag.

”Hvordan startede det?” forlangte hun at vide, som om hun slet ikke havde hørt hvad jeg lige havde sagt. Nogen gange kunne jeg virkelig dræbe hende, for at være sådan. Det var godt hun var min bedsteveninde, ellers havde hun for længst overtrådt min personlige grænse.

Jeg tøvede og bed mig i læben. Hvad skulle jeg dog sige? Der var en forklaring på det hele, eller næsten, men den var så lang og den havde jeg ikke lyst til at fortælle hende. Det ville tage hele dagen, for mine forklaringer sucks og trækker altid ud.

”Jo altså..” jeg strøg noget hår om bag øret. ”Jeg drømte ligesom om ham, og-”

”-Ohhh..” afbrød hun mig og smilede over hele ansigtet. Jeg kunne stadig ikke se det fede i det her. Jeg ville jo helst gerne slippe for at crushe på Harry, selvfølgelig. Det var min søsters kæreste, og efter mine beregninger ville der nok heller ikke gå super langtid, før de også blev gift.

”Hvad har du tænkt dig at gøre?” spurgte hun, efter noget stilhed. Jeg sukkede endnu engang og rystede på hovedet.

”Jeg ved det virkelig ikke. Håbe på det går over, men det er måske lidt svært når jeg går rundt med deres baby 24/7 og skal det, i de næste 5 måneder.” svarede jeg og drak så det sidste af min te. Fey nikkede forstående.

”Nå, men jeg må også til og hjemad - min mor ville have mig hjemme inden klokken tre, der var noget vi skulle snakke om vist,” forklarede jeg og rejste mig mindre elegant fra stolen. Min elegance forsvandt for flere måneder siden - nu håbede jeg bare at den op igen.

”Så smutter jeg også hjemad.” enig gjorde hun sig og skubbede også sin stol ind. Eftersom vi havde betalt, gik vi bare hen mod udgangen. Jeg kastede et enkelt blik i retningen af Harry, Louis og Niall. Det så slet ikke ud som om Louis og Niall havde set mig, men derimod fik jeg øjenkontakt med Harry og smilede svagt, inden jeg igen vendte opmærksomheden mod Fey der var i gang med at forklare mig et eller andet.

 

*

 

”Er det dig, minskat?” hørte jeg min mor råbe fra køkkenet, da jeg smækkede hoveddøren efter mig. Jeg gik i gang med at tage min jakke og sko af, da jeg svarede hende.

”Nej, det er tandfeen - selvfølgelig er det mig mor!” råbte jeg tilbage og begav mig ud i køkkenet, hvor jeg fandt hende ved spisebordet. Hun smilede stort til mig, da jeg kom ind og gestikulerede til at jeg skulle sætte mig ved bordet.

”Sæt dig, jeg har gode nyheder.” forklarede hun, i det jeg dumpede ned på stolen. Jeg så spørgende på hende. Det var ikke så tit at hun var i så godt humør over en simpel nyhed.

”Lulu kommer hjem om to dage!” udbrød hun nærmest.

”Kommer Lulu hjem?!” spurgte jeg overrasket, som havde jeg hørt forkert. Lulu er min yngste søster, som havde været frivillig i Afrika henover det sidste halve år. Vi havde ikke haft nogen kontakt med hende overhovedet, fordi hun helst ville koncentrere sig om sit arbejde dernede.

Derfor vidste hun heller ikke noget om at jeg var gravid. Problemet med det hele, det var bare at Lulu oh Tanya ikke kunne udstå hinanden. De havde altid haft en indre had til hinanden og jeg har så altid været hende det blev stuck i mellem dem.

”Ja hun gør, og hun glæder sig sådan til at se os alle sammen igen. Jeg snakkede med hende her til morgen, men jeg ville gerne vente med at fortælle sig det, til du havde været ude med Fey, så du ikke skulle tænke over det.” forklarede hun og jeg nikkede forstående.

Tænk at Lulu endelig kom hjem igen!

”Ved Tanya det?” spurgte jeg nervøst og pillede ved dugen der lå på bordet. Mor sukkede og rystede på hovedet. ”Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal fortælle hende det. Hun vil sikkert være ligeglad.. du ved jo at deres forhold ikke er så godt.” fortalte hun.

Oh ja, jeg kendte alt for godt til deres forhold.

 

*

 

Jeg sad på mit værelse og spiste æg med bacon. Jeg kunne ikke lade være, også selvom det normalt var noget vi spiste til morgenmad, så havde jeg bare så forfærdelig lyst til det. For helt seriøst, det er æg med bacon!

Og så var jeg jo bar sulten hele tiden, så det hjalp nok også lidt på sulten.

Jeg stenede Freinds, eftersom der ikke var andet interessant i tv’et. Tanya havde jeg ikke hørt noget fra og det undrede mig hvordan hun kunne have så travlt. Hun plejede altid at ringe en gang om dagen og hvis hun ikke gjorde det, så gjorde Harry.

Lige som tanken passerede mit hoved, ringede min mobil ved siden af mig. Jeg satte tallerkenen fra mig og tog i stedet mobilen. ”Hey Tan,” mumlede jeg med munden fuld af bacon. Jeg havde det med måske at spise lidt for meget ad gangen.

”Har du hørt det? Lulu kommer hjem!” ingen hilsen, ingen glæde. Typisk Tanya, når det kom til Lulu. Jeg sukkede. Og så troede jeg hun ringede for at høre hvordan jeg havde det. Det var trodsalt mig der gjorde noget for hende i den her sag.

”Ja, og jeg gider ikke snakke med dig om det. Det kan godt være du hader hende, men det gør jeg ikke. Lulu er min lillesøster og jeg elsker hende, færdig!” sagde jeg, inden hun kunne komme for godt i gang. Der var stille lidt i den anden ende. I baggrunden kunne jeg høre en stemme jeg ikke kendte kalde på Tanya.

”Tan, hvem er det?” spurgte jeg og rynkede automatisk øjenbrynene.

”Oh, det er bare en fra arbejdet. Vores pause er slut, så jeg må tilbage til mødet, vi ses.” jeg nåede ikke engang at sige mere, før hun lagde på. Okay, der var helt klart noget galt… hvorfor ringede hun.. bare for at ligge på igen?

 I flere minutter sad jeg bare og stirrede ud i luften, uden at vide hvad jeg skulle tro. Tanya ringede til mig, for at snakke dårligt om Lulu, men det nægtede jeg. Så derfor lagde hun på - eller fordi hendes møde startede igen. Men hvorfor skulle hun ringe til mig, hvis der alligevel var så kort tid til at mødet startede igen?

Det gav virkelig ingen mening i mit hoved, også fordi hun havde mødet hele tiden. Hun havde aldrig haft så mange møder i forbindelse med sit arbejde før, og det hele var kommet så pludseligt. Var hun blevet forfremmet eller noget i den til?

Mere nåede jeg ikke at tænke over, før min mobil ringede igen. Jeg sukkede og tog den endnu engang, bare uden at se hvem der ringede.

”Det’ Lynn,” mumlede jeg lænede mig tilbage i sengen. Faktisk orkede jeg ikke at snakke med nogen, jeg var træt. Og så fyldte det med Tanya nu også en del i mit hoved.

”Hey Lynn, det er Harry,” pludselig var jeg lysvågen, og jeg ved ikke hvordan det gik til.

”Hey, hvad så?” spurgte jeg og satte mig op helt op i sengen.

”Uhm, kan du ikke hjælpe mig med noget? Jeg tør ikke spørge Tanya, hun flipper sikkert ud på mig, fordi jeg har glemt det.” han lød nervøs, hvilket undrede mig lidt.

”Jo, selvfølgelig, hvis det er noget jeg kan svare på, altså.” sagde jeg og spekulerede på hvad det var han ville spørge om, der kunne involvere både dem og mig.

”Hvornår er det ultralydsscanningen er?” jeg kunne ikke lade være med at grine over det. Selvfølgelig havde han glemt det, det havde jeg også gjort flere gange. Heldigvis fik jeg skrevet det i min kalender og kunne nu huske det.

Men jeg kunne godt se, hvorfor han ikke turde spørge Tanya. Hun glædede sig mere end nogen anden til det, og hvis Harry glemte det, ville hun jo gå i spåner. Derfor ville hun nok også flippe på ham, hvis han kom og spurgte hende hvornår det jo var.

”Det er på torsdag, Harry. Husk at skrive det ned, så.” jeg grinede stadigvæk lidt og jeg kunne næsten høre Harry sukke i den anden ende.

”Tak Lynn, men det er altså ikke sjovt.” mumlede han, hvilket kun fik mig til at grine endnu mere.

”Så lidt, skulle det være en anden gang,” fnes jeg.

”Vi ses Lynn,” sagde han og jeg kunne næsten høre smilet i hans stemme. Så var det nok alligevel lidt sjovt alligevel, Harry.

”Vi ses Harry,” og med det lagde jeg på og smed mobilen tilbage på sengen.

 

*

Tak for jeres søde kommentarer, det betyder så meget!

Og så her, hvis I vil vide hvordan Fey ser ud:

 

Derudover bliver hun også sat ind i 'Characters' kapitlet. Der vil nok også komme flere ind, løbende med historien.

Men hvad så? Troede I at der var en tredje søster? Eller var det lidt af en overraskelse?

Skriv en kommentar x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...