My Sister's Baby - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2017
  • Status: Færdig
Året er 2017. Lynn Hills, på 20 år, har taget en stor beslutning, og har valgt at hjælpe sin søster, Tanya, som ikke er i stand til at blive gravid. Dog er Lynn ikke forberedt på den opmærksomhed der vil komme til at ligge på hende, da Tanyas forlovede ikke er hvem som helst. Tanya har æren af at være forlovet Harry Styles, som i flere år har været en magnet for paparazzier og diverse andre journalister. Kan Lynn virkelig klare det pres der bliver lagt på hende? Kan hun give sin søster det, som hun ikke selv er i stand til at få? Og kan hun komme igennem 9 måneder, uden at lave rod i alting?

212Likes
258Kommentarer
52062Visninger
AA

12. Close enough

Jeg følte mig faktisk lykkelig over at mine forældre og Lulu var taget på forlænget weekend på et luksushotel. De havde ellers tilbudt mig at tage med, men jeg havde pænt takket nej. Jeg havde alt for meget i hovedet for tiden, så jeg havde det fint nok med at være derhjemme alene.

Det var ikke andet end fire dage siden vi havde været til scanning og jeg havde sovet dårligt hver eneste nat. Mine tanker kredsede om Tanya og hvad fanden det var hun havde gang i. Lulu blev ved med at sige at jeg skulle fortælle det til Harry, men hvordan skulle jeg kunne det? Han ville jo ikke tro på mig.

Jeg havde dårligt snakket med hverken Tanya eller Harry siden. Jeg turde ikke lave nogle aftaler med dem, fordi jeg vidste nøjagtigt hvad der foregik. Derfor havde jeg fortalt Tanya, sidst hun ringede at jeg ikke havde det så godt. Det var bare ikke af sygdomsmæssige årsager.

 Men for at få mine tanker drejet over på noget andet, havde jeg inviteret Fey over. Hun havde foreslået at vi også kunne invitere Adam og Riley, så de kom vist også. Vi havde haft en firkløver i de mindre klasser og som vi blev ældre, sås vi ikke så tit mere alle fire. Men nu hvor muligheden var der, kunne vi ligeså godt gribe den. De havde alle lovet at tage hjem igen om aftenen, fordi jeg ikke ville kunne overskue gæster. Heldigvis forstod de min situation.

Dørklokken rev mig ud af mine tanker og jeg forlod køkkenet og åbnede hoveddøren for dem. De kom samlet, hvilket ikke kunne være mere perfekt. Fey sprang nærmest ind i mine arme og fik mig til at vakle baglæns.

”Rolig nu,” grinede jeg og fik forsigtigt trukket mig ud af krammet og gav Adam og Riley hver et kram. Samtalen var næsten allerede i gang med det samme, da vi slog os ned inde i stuen. Jeg havde flyttet stuebordet og lagt en masse tæpper og puder på gulvet, eftersom der kun var en sofa. Og når man så havde med mine venner at gøre, var en sofa aldrig nok.

 Jeg satte mig i sofaen, det samme gjorde Fey. Adam og Riley smed sig på gulvet med det samme og jeg kunne ikke andet end at ryste på hovedet af dem. De var så anderledes end mig. Hvordan vi i den tid blev venner, var stadig et mysterium.

”Finder I ikke en film ovre på hylden drenge, så laver vi popcorn.” foreslog jeg efter et par minutter. Klokken var kun lidt i syv, men vi havde alle spist aftensmad. Som regel plejede vores sjældne filmaftener at vare til midnat, så det skulle da heller ikke overraske mig, hvis den gjorde det i dag også.

Fey og jeg gik ud i køkkenet, hvor vi gik i gang med popcornene. Jeg havde købt ind til det her, fordi jeg igen vidste hvor meget drengene kunne spise. Så de fik i dag en skål hver, det måtte være nok til en filmaften - det håbede jeg da i hvert fald.

”Hvordan gik scanningen?” spurgte Fey nysgerrigt, da jeg havde puttet den første pakke ind i mikrobølgeovnen. Jeg stivnede næsten og kneb øjnene let sammen. Jeg prøvede alt for at undgå at tænke på den dag. Pis.

”Den var okay.. det hele så fint ud.” mumlede jeg afvisende og så væk.

”Hey, hvad sker der?” hun lagde en hånd på min skulder og vendte mig mod hende. Hendes bekymrede øjne mødte mine. Hun vidste da også altid, hvis der var noget der var galt.

”Det var bare en meget kompliceret dag.” sagde jeg kort og trak på skuldrene. Men jeg burde vide at Fey ikke ville lade den gå videre så let. Hun ville vide det, fordi hun vidste det gik mig på.

”Lynn,” hun så afventende på mig og jeg sukkede.

”Okay.. det er bare,” og lod frustreret min hånd løbe gennem mit hår. ”Jeg så Tanya kysse en anden og nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.” så snart min sætning var afsluttet, lød der et bip fra mikro’en og jeg skyndte mig at få posen med popcorn ud.

”Nej vel?” jeg kunne næsten se hvordan Fey stirrede chokeret på mig, mens jeg hældte dem op i den første skål.

”Jo vel,” mumlede jeg, velvidende at min sætning ikke gav mening. Jeg puttede den næste pose ind i mikro’en og trykkede på knappen. ”Lulu siger at jeg skal sige det til Harry, men jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det.  Jeg vil allerhelst have at Tanya fortæller ham det selv, men sådan ser det ikke ud. Hendes underlige opførsel over det sidste lange stykke tid giver pludselig mening. Men det virker ikke til at Harry har nogen som helst ide om hvad der foregår.” jeg lagde en hånd for panden og prøvede at komme ned igen. Varmen steg i mit hoved og jeg følte mig virkelig ikke godt tilpas.

”Rolig, mus.” Fey skyndte sig at give mig et glas vand, som jeg hurtigt fik drukket. Det hjalp heldigvis lidt og jeg smilede taknemmeligt til hende. Hun var bare den bedste.

”Lulu har ret, du må sige det til Harry. Han fortjener ikke at blive holdt for nar - og det kan ødelægge vildt meget, hvis han senere finder ud af at du har vidst det hele vejen igennem.” fortalte hun og strøg mig blidt over skulderen.

Jeg nikkede. Hun havde ret, Lulu havde ret. Jeg vidste det jo godt, men det var bare så svært, især fordi jeg skulle hænge min søster ud. Hun var min søster og jeg elskede hende. Hun ville sikkert hade mig for at afsløre hendes hemmelighed, men det var trods alt bedre end at Harry skulle holdes for nar i længere tid.

 

*

 

Drengene havde valgt at vi skulle se The Woman in Black. Og jeg fattede egentlig ikke hvorfor vi havde den film stående. Det var sikkert Lulu, hun elskede de film. Men tøset som jeg er, sad jeg og gemte mig bag en pude det meste af tiden. Den var altså sygt skræmmende, den film.

Fey var ikke meget bedre end mig. Vi sad med armene om hinanden og var tit ofre for drengenes åndsvage grin, fordi de slet ikke var påvirket af filmen. Jeg havde bare lyst til at slå dem eller noget i den stil.

 Først da den sluttede kunne jeg ånde lettet op. Slutningen var nogenlunde lykkelig, eller noget i den stil. Jeg smed puden efter Adam som sad tættest på mig. Han rystede bare på hovedet og gav sig til at spise sine popcorn igen.

Jeg greb fjernbetjeningen og skiftede over til en kanal, hvor de viste Sex and the City. Fey og jeg jublede i kor og drengene stønnede opgivende, fordi de absolut hadede den serie. Men nu havde de valgt den klamme gyserfilm, så måtte vi også se noget pigerelateret nu.

”Alt andet end det!” udbrød Riley og faldt på knæ foran Fey som bare smed sin pude i hovedet på ham. Dog nåede jeg at se det kærlige smil hun sendte ham inden hun så mod tv’et igen. Hvis jeg ikke vidste bedre, skulle jeg tro at der var noget i mellem dem.

”Kom nu,” prøvede Adam og så frem og tilbage mellem os.

Jeg overvejede det lidt, inden jeg fik en god ide. ”Okay I må vælge, hvis,” begyndte jeg og så over på Fey. Jeg gav hende ’det-er-nu’-blikket. Det var den plan vi havde haft i flere år og hun forstod den med det samme. Et stort - ondt - smil formede sig på hendes læber.

”Vi må sætte hår på jer.” sagde jeg og fik chokerede udtryk frem på begge drenges ansigter. De så kort på hinanden, men så tilbage på mig igen. ”Deal.”

Fey sprang nærmest op fra sofaen og løb ud af stuen. Jeg vidste godt hvad hun skulle. Hun hentede al mine hårprodukter og kamme og hårbørster. Drengene kom til at se alt for lækre ud.

”I ved ikke hvad I har sagt ja til.” grinede jeg og lænede mig tilbage i sofaen. Adam nakkede fjernbetjeningen og begyndte at zappe. Da han endelig stoppede, var det på en kanal hvor de viste Cars. I ved, den der animerede film med biler.

”Uh!” udbrød de i kor og viste kun hvor barnlige de var.

 Fey kom tilbage med alle mine ting i favnen ”Er I klar drenge?” spurgte hun og smed det hele på gulvet foran dem. De skulede begge til de mange hårprodukter som lå foran dem, men nikkede så.

Oh god.

 Heldigvis havde hverken Adam eller Riley helt kort hår, så det var nemmere for os at satte det. Fey og jeg satte os tilbage i sofaen, mens de satte sig foran os og koncentrerede sig igen om filmen på tv’et.

Adam havde sat sit hår med voks, så det tog mig lidt tid at få redt det ud. Hans hår var gyldent og jeg havde bemærket dengang i skolen at flere piger havde snakket i hjørnerne om Adam og hans hår.

Mens aftenen skred fremad, glemte jeg alt om Tanya, hvilket også havde været meningen. Ja, lige indtil hoveddøren smækkede og vi alle fik et chok. Det kunne umuligt være mine forældre og Lulu - så der var kun én mulighed tilbage.

Tanya.  

Vi fortsatte vores leg, eller hvad man skal kalde det, lige indtil døren gik op. Jeg så en anelse irriteret derhen og fik øje på ingen ringere end Tanya, min elskede søster. Ved siden af hende stod Harry, men jeg prøvede så godt som muligt at undgå øjenkontakt.

”Hvad sker der her? Og hvor er mor og far?” spurgte Tanya og lagde armene over kors. Jeg kunne ikkelade være med at fnise over den måde hun så på drengene på. Fey kunne heller ikke, så vi måtte anstrenge os for ikke at bryde ud i grin.

”Fey og jeg sætter hår på Adam og Riley. Vi ser også Cars,” jeg nikkede hen mod tv’et. ”Og Mor og far er taget på et eller andet luksushotel med Lulu.” forklare jeg og fortsatte med at lade kammen glide gennem Adams hår.

”Lynn, du er tyve år og du opfører dig som en på femten!” jeg blev overrasket over hendes skarpe tone og stoppede med at gøre hvad jeg gjorde. Jeg så op på min søster der virkelig så pissed ud. Hvad bildte hun sig ind? Hun boede her ikke engang.

”Hvad fuck rager det dig!? Jeg er tyve, ja, men jeg er fucking allerede gravid fordi du ikke kan blive det. Jeg gør det her for dig. Jeg kan ikke gå til fester, jeg kan ikke drikke alkohol, jeg kan ingenting, fordi jeg gør det her for dig. Så lad mig dog for gudsskyld gøre hvad jeg har lyst til nu!” råbte jeg, selvom det ikke var meningen.

Stemningen i lokalet var trykket nu og det var alt jeg ikke behøvede. Jeg havde mine vener på besøg og så skulle hun komme og være den største idiot overfor mig, uden jeg havde gjort hende noget.

”Lynn, hvad jeg siger er-” startede hun hårdt ud. Men det overraskede mig, da Harry brød ind. ”-”Kom Tan,” sagde han bestemt og lagde en arm om hende. Han prøvede at få hende med ud af stuen, men hun bevægede sig ikke ud af stedet.

”Harry, hun skal ikke-”

”Tanya, kom så!” afbrød han hende igen og lød faktisk en del irriteret. Denne gang lykkedes det ham dog at få hende med ud af stuen. Døren lukkede efter dem og tilbage sad jeg og stirrede uforstående ud i luften. Hvad skete der lige der?

”Wow, hvis Harry ikke havde været der, havde det udviklet sig til den største bitchfight.” konkluderede Fey, mens drengene ikke sagde noget. Jeg sagde heller ikke noget. Jeg havde mest af alt bare lyst til at forsvinde væk og være for mig selv.

Jeg sendte Fey et blik, som hun hurtigt forstod. Hun rejste sig fra sofaen og så sigende på drengene. ”Skulle vi ikke til at smutte hjemad,” jeg vidste at hun gav dem det blik, som jeg havde bedt hende om, via øjenkontakten. Det bruge vi tit til at kommunikere - øjenkontakt. Ret smart til tider.

”Jo, vi ses Lynn,” Adam gav mig et hurtigt kram, efterfulgt af Riley. ”Tak for i aften, det var hyggeligt.” fortalte jeg og krammede også Fey. Drengene forlod stuen og fik formegentlig ud i gangen, for at tage deres overtøj og sko på.

”Skriv hvis der er noget, okay?” Fey strøg mig blidt over kinden inden hun også forlod stuen. Hvad skulle jeg gøre uden hende. Hun var den bedste veninde man kunne ønske sig, der fandtes virkelig ingen bedre end hende.

Jeg dumpede ned i sofaen og hørte hoveddøren smække. Men jeg sad bare stille og stirrede ud i luften. Hvad skulle jeg gøre? Jeg havde den største trang til at gå ind og råbe af Tanya, men på den anden side, kunne det godt vente til i morgen. Og hvad lavede de i det hele taget her? De havde deres egen lejlighed, som var mindst halvt så stort som vores hus, alligevel.

 Jeg rejste mig fra sofaen og bar skålene der heldigvis var tømt, ud i køkkenet. Mine børster og mange hårprodukter, lagde jeg i en bunke ved siden af sofaen og slukkede derefter tv’et og forlod stuen.

Mine fødder ledte mig ovenpå og jeg prøvede at nå så lydløst som muligt ind på mit værelse. Heldigvis lykkedes det. Jeg fik skiftet til noget mere behageligt og lagde mig så til at sove. Jeg orkede ikke mere i dag. Og med tankerne om hvad fanden Tanya havde gang i, faldt jeg i søvn.

 

*

 

Jeg slog øjnene op og det gik hurtigt op for mig at der var helt mørkt på mit værelse. Jeg svedte, men samtidig rystede jeg, som havde jeg rullet mig i sneen. Jeg satte mig op og slog armene om mig selv. Jeg havde det på ingen måde godt.

Prøvende svingede jeg benene udover kanten af sengen og rejste mig op. Det hele snurrede rundt, så jeg måtte holde godt fast i sengegærdet for ikke at vælte. Langsomt begav jeg mig hen mod døren - jeg måtte have noget at drikke.

Da jeg nåede ud på gangen og skulle til at vende mig mod trappen, fik jeg en underlig fornemmelse i maven. Det tog mig ikke lang tid at regne ud hvad der var galt og jeg satte i stedet kursen mod toilettet, hvor jeg nærmest væltede ind ad døren, fordi jeg ikke kunne holde balancen. Døren smækkede op i væggen og gav et ordentligt brag fra sig. Jeg håbede ikke det vækkede de andre, de behøvede under ingen omstændigheder at se mig sådan her.

Jeg kravlede hen til toilettet, fordi jeg ikke havde mulighed for at rejse mig op, uden at vælte. Som jeg lænede mig henover toilettet kom det hele op. Jeg hadede det her, selvom det ellers typisk var morgenkvalme jeg havde. Men det her havde ingenting med graviditeten at gøre - jeg var syg.

 Lyset på badeværelset blev tændt, og en velkendt stemme løs i mine ører. ”Lynn, hvad sker der?” det var Harry. Selvfølgelig var det Harry, for Tanya var sikkert komplet ligeglad, eller også sov hun bare.

Jeg svarede ham ikke. Jeg turde ikke engang se op, for jeg var ikke sikker på om jeg skulle kaste op igen. Han lagde en hånd på min ryg og det sendte kuldegysninger rundt i hele min krop. Hvorfor havde han den effekt på mig?

 Da jeg endelig mente at jeg var færdig, rakte jeg ud for at trække ud i toilettet og rettede mig ordentligt op. Mine øjne mødte Harrys bekymrede grønne, som jeg, hvis jeg ikke tog mig gevaldigt sammen, kunne forsvinde ind i til hver en tid.

Jeg prøvede forgæves at holde balancen og før jeg vidste af det, faldt jeg forover og lige ind i Harrys favn. Det havde aldrig været meningen det her. Hvorfor skulle han lige være der, når jeg havde det dårligt?

”Lynn, kom.” han rejste sig op, stadig med armene om mig. Jeg følte mig helt drænet for energi og havde det som om jeg kunne besvime hvert øjeblik. Derfor klyngede jeg mig nærmest fast til Harry, for ikke at falde.

Indvendigt tiggede og bad jeg til at Tanya ikke lige pludselig vågnede og kom ud. Hun ville flippe skråt over det her, selvom hun ikke havde noget som helst at blive sur over. Det var kun hende der begik fejl her.

 Da vi nåede ind på mit værelse, hjalp Harry mig forsigtigt ned på sengen. Jeg kunne pludselig mærke kulden snige sig ind på mig igen og jeg lagde instinktivt armene om mig selv. Mine øjenlåg var allerede begyndt at blive tunge og jeg lod mig selv falde tilbage i sengen. Al energi havde ligesom forladt min krop og følelsen var forfærdelig.

Hvorfor skulle jeg blive syg nu?

”Lynn er du okay?” jeg prøvede at holde øjnene åbne og finde Harry i mørket. Jeg formåede at få nikket, selvom jeg langtfra havde det godt.  

Han satte sig på gulvet ved siden af sengen og tog min hånd. Sikkert for at få min opmærksomhed, fordi mine øjne langsomt var ved at glide i. ”Vil du have noget, inden jeg går?” spurgte han og prøvede at fange mine øjne.

Jeg rystede let på hovedet.

”Du kan bare komme, hvis der er noget.” fortalte han og strøg en tot vildfaren hår om bag mit øre. Jeg nikkede og lod mine øjne glide i, inden Harry nåede at sige mere. Og kun hurtigere, begyndte alting at forsvinde og jeg gled ind i søvnens verden.

 

*

Hvad siger I så?

Like den hvis du synes den er god, det vil betyde så meget :)

-R

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...