My Sister's Baby - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2017
  • Status: Færdig
Året er 2017. Lynn Hills, på 20 år, har taget en stor beslutning, og har valgt at hjælpe sin søster, Tanya, som ikke er i stand til at blive gravid. Dog er Lynn ikke forberedt på den opmærksomhed der vil komme til at ligge på hende, da Tanyas forlovede ikke er hvem som helst. Tanya har æren af at være forlovet Harry Styles, som i flere år har været en magnet for paparazzier og diverse andre journalister. Kan Lynn virkelig klare det pres der bliver lagt på hende? Kan hun give sin søster det, som hun ikke selv er i stand til at få? Og kan hun komme igennem 9 måneder, uden at lave rod i alting?

212Likes
258Kommentarer
49858Visninger
AA

24. Christmas

”Hvor er du nuttet!” fnes jeg og blev ved med at betragte Harry, som jeg netop havde givet en nissehue på. Og gud, hvor så han kær ud.

Et smil bredte sig på hans læber og blottede dermed hans smilehuller. Det fik ham kun til at se om end endnu mere nuttet ud end før og jeg grinede let igen.

”Mind mig lige om, hvorfor jeg skulle have den her på?” spurgte han, og så på mig med hævet øjenbryn, da vi stoppede ved et lyskryds. Jeg bed mig i læben og trak let på skuldrene.

”Jeg er vel i julestemning?” fnes jeg igen og lænede mig tilbage i sædet.

Harry sukkede opgivende af mig, men smilede stadig. Jeg kunne se på ham hele turen, hvis han beholdt huen og smilet på. Min helt egen nuttede nisse.

 Det var endelig blevet 24. december og vi var på vej til Cheshire. Fordi det tog et par timer at komme dertil, var vi taget forholdsvis tideligt afsted, for ikke at komme alt for sent. Vi skulle trods alt komme noget før middagen blev serveret.

”Haz, husk at vi skal stoppe ved mit hus.” huskede jeg ham på, da vi nærmede os vejen jeg boede på. Harry nikkede og ikke mange sekunder drejede vi ned af min vej og holdt ind til siden.

Posen med julegaver til min familie havde jeg stående på gulvet foran mig. Det var den eneste grund til at vi stoppede her - jeg skulle aflevere mine gaver, og så skulle vi ellers køre igen.

 Da vi stod foran døren og jeg havde ringet på, tog Harry sin nissehue af. ”Jeg synes altså at den klæder dig bedre.” fastslog han og gav mig den på i stedet for, og kyssede min kind. Jeg grinede og rystede på hovedet af ham, i det døren blev åbnet.

På den anden side af dørtæskelen stod min mor med sit sædvanlige juleforklæde og håret sat i en stram knold. Det slog aldrig fejl, sådan var det hver eneste jul.

”Jamen, sikkert en overraskelse.” sagde hun, og et lille smil formede sig på hendes ansigt.

”Ja altså,” startede jeg ud og flyttede vægten over på det andet ben. ”Jeg kom egentlig bare for at give jer jeres gaver.” fortalte jeg og rakte posen frem mod hende. Hun nikkede forstående og tog i mod den.

”Det var sødt af dig, Lynn. Og I har ikke lyst til at komme ind lidt?” tilbød hun.

Men jeg måtte ryste på hovedet også selvom jeg gerne ville snakke med min mor en sidste gang inden jeg for første gang tog ud for at holde jul et andet sted. ”Vi ville gerne, men vi skal til Cheshire og vil gerne komme frem i ordentlig tid.” fortalte jeg.

”Og før juletrafikken bliver for kaotisk.” indskød Harry og sendte min mor et smil.

”Nå ja, det er også rigtigt,” hun rystede på hovedet af sig selv. ”Men kan I nu have en god jul, og hils Anne fra mig.” sagde hun og gav mig et hurtigt kram.

”Det skal vi nok.” lovede jeg og tog Harrys hånd.

 Hun lukkede døren og vi satte os ind i bilen igen. Harry fik hurtigt startet den og snart var vi ude på hovedvejen igen. ”Lad os så komme til Cheshire.” mumlede han og tog min hånd i sin. Jeg smilede til ham og satte mig godt til rette - det havde jeg virkelig brug for, for at kunne sidde her i de næste par timer.

”Og lad os så holde jul.” sagde jeg træt og gabte let.

Udenfor begyndte det at sne, for første gang i år. Jeg smilede ved synet af sneen der blev liggende på jorden, i stedet for at smelte nærmest før det nåede at ramme jordoverfladen.

”Med rigtig sne.” tilføjede Harry og jeg nikkede enigt.

”Med rigtig sne.”

 

*

 

”Jeg ligner jo en flodhest!” sukkede jeg opgivende og satte mig tungt på Gemmas seng med ansigtet begravet i mine hænder. Jeg havde lyst til at gemme mig væk i en af Harrys t-shirts og et par joggingbukser, i stedet for at klæde mig fint på.

Gemma kom hen og satte sig ved siden af mig. ”Nej du gør ej!” forsikrede hun og hev mig med op og stå igen. Hun trak mig hen til spejlet der hang på hendes væg. ”Du ser helt perfekt ud - du er gravid Lynn, selvfølgelig er du ikke lige så slank som du plejer at være.” fortalte hun mig og klappede mig på skulderen.

 Jeg betragtede mit spejlbillede, som var klædt i det samme som mig. Sorte nylonstrømper, en enkel mørkeblå kjole der nåede mig til lige under knæene. Fordi kjolen var med korte ærmer havde jeg en lang sort cardigan på, som var dejlig blød.

”Men Ge-”

”Nej, du er smuk, jeg vil ikke høre det!” afbrød hun mig og kom hen til mig med sin mascara i hænderne. ”Og nu giver jeg dig mascara på, så stå helt stille og ti stille.” kommanderede hun og åbnede den sorte bøtte.

Jeg sukkede, men lod hende give mig det på uden brok. Da hun var færdig, lod jeg hende også sætte mit hår i en løs fletning, der gik hele vejen nedover min skulder, fordi mit hår bare voksede vildt stærkt for tiden.

Alle de løse totter satte hun i bløde krøller, og da hun til sidst, endelig, var færdig, så hun på mig med et stort smil. ”Nu kan Harry helt sikkert ikke holde sig fra dig.” jublede hun nærmest og klappede hænderne sammen.

Jeg sukkede og rystede på hovedet af hende, inden jeg rejste mig for at se mig selv i spejlet igen. Jeg må indrømme at jeg godt kunne lide mig hår, og det passede godt til tøjet, selvom jeg lignede en flodhest i mig selv, med den mave. Men det var jo en anden snak.

 ”Nu kan vi godt gå nedenunder,” sagde hun og kastede et blik på sit armbåndsur. ”Oh shit, vi skulle have siddet nede i spisestuen for 8 minutter siden, kom så Lynn!” hun tog min hånd og trak mig med hen mod døren.

Det var typisk Gemma. Nu sad de andre sikkert dernede og ventede, kun på os. ”Helt ærligt Gem, du må lære at holde øje med tiden.” mumlede jeg, men hun puffede bare blidt til mig.

 Vi kom nedenunder hvor vi rigtig nok var de sidste der dukkede op. De tre andre sad allerede ved bordet og så alle i vores retning da vi kom ind. ”Hvorfor er du altid sen på den, Gems?” spurgte Harry drillende, men fik bare dræberblikket af sin ældre søster.

”Det var Lynn der ikke var tilfreds.” hun pegede på mig og jeg rystede bare på hovedet. ”Det var Gemma der var hundrede år om at sætte mit hår.” gav jeg igen og satte mig ved siden af Harry, som kyssede mig på kinden.

”Du ser helt fantastisk ud.” hviskede han i mit øre og jeg smilede genert, mens en rødmen sandsynligvis bredte sig i mine kinder.

 ”Nå, lad os nu spise, hvor de unge damer er dukket op.” foreslog Anne, som kort havde været i køkkenet, og satte nu en skål med kartofler på bordet. Harry og jeg rettede vores opmærksomhed mod hans mor i stedet for at sidde i vores egen lille verden, selvom jeg sagtens kunne leve med det, i lang tid.

Uden at skulle bekymre sig om omverdenen.

Det lød jo næsten helt magisk.

 Snakken bredte sig hurtigt mellem os, og jeg følte mig for engangsskyld rigtig tilpas og kunne slappe mere af. Jeg havde frygtet for at jeg skulle sidde i trykket stemning hjemme hos mine forældre, og dermed ødelægge julestemningen fuldstændigt.

Men heldigvis kunne jeg godt lide Harrys familie, og de virkede til også at kunne lide mig. Det gav de i hvert fald udtryk for, så jeg håbede jo at det passede.

”Hvordan har dine forældre det, Lynn? Det er alt for lang tid siden jeg sidst snakkede med din mor,” sagde Anne henvendt til mig.

”De har det fint,” svarede jeg, måske lidt hurtigt. Men jeg havde ikke lyst til at komme ind på mine forældre som samtaleemne. Jeg kunne jo ikke forklare mig ud af mine problemer med min far og jeg havde da slet ikke lyst til at tage fat på dem.

”Jeg skulle for resten hilse fra min mor.” tilføjede jeg hurtigt efter, inden Anne nåede at svare.

”Jamen tak, du må da hilse hende igen,” smilede hun og tog en tår af sin vin. ”Men vi ses jo nok snart igen.” sagde hun lidt efter, mens hendes øjne kort flakkede ned til min mave. Automatisk smilede jeg lidt og nikkede.

”Ja, men lad os håbe det ikke bliver på Harrys fødselsdag,” grinede Gemma. ”Vi kan jo ikke have at en baby stjæler alt opmærksomheden, vel Hazza?” sagde hun, henvendt til sin bror, som bare sendte hende et ondt blik.

”Det er jo bare en dato, sandsynligheden for at det bliver den dag, er meget li-”

”Meget stor, Lynn. Det er derfor den er sat.” afbrød Gemma mig, ’bedrevidende’ og jeg rystede på hovedet af hende.

”Bare rolig, der er ingen der stjæler opmærksomheden fra dig,” hviskede jeg til Harry, uden Gemma hørte det. Han smilede og kyssede mig på kinden, hvilket fik Gemma til at sukke.

”Kan I ikke gemme det til senere? Harry du kan ikke gå to minutter uden at røre ved- eller kysse hende.” påpegede hun og puffede til ham.

”Bland dig dog udenom.” foreslog han, og som for at understrege sin pointe, fik jeg et rigtigt kys.

 

*

 

Da vi senere på aftenen sad inde i stuen og så jule-tv, var jeg godt mæt og virkelig træt. Jeg lå halvt op af Harry i den ene sofa, mens Gemma sad i lænestolen og Anne og Robin sad i den anden sofa.

Jeg havde i perioder svært ved at holde mine øjne åbne, det var især når vi ikke snakkede sammen nogen af os. Derfor var der ikke noget til at holde min nysgerrighed oppe, hvilket gjorde at jeg blev mere træt.

Harrys hænder lå på min mave og hans fingre tegnede små cirkler, som virkede afsindigt beroligende. Babyen sparkede nu og da, og hver eneste gang ville jeg se Harrys reaktion. Han lignede en stor smiley hver eneste gang han mærkede livet i min mave.

Det fik en varm følelse til at brede sig indeni.

”Du bliver den bedste far nogensinde.” hviskede jeg og kyssede ham på kæben. Jeg mente hvert eneste ord. Jeg var helt overbevist, ud fra hans opførsel.

Han smilede, og viste hans smilehuller, inden han hviskede i mit øre, så lavt at jeg kun hørte det, ”Og du bliver den bedste tante.” derefter kyssede han mig på kinden, og fik mig til at smile mindst ligeså meget som ham.

 Resten af aftenen forløb stille og roligt. Da Anne og Robin sagde godnat og havde forladt stuen, gik Gemma ud for at lave te til os alle tre, siden ingen af os alligevel havde tænkt os at gå i seng foreløbig.

Harry havde planer om en make-out session, men det blev der ikke så meget af, fordi Gemma hurtigt kom tilbage igen, og så var det afbrudt. Jeg slog det lidt hen, men Harry virkede til at være oprigtig irriteret på sin søster.

Eller også var det en facade, for at få hende til at få dårlig samvittighed.

”Haz, vi har resten af livet til det der, drik nu din te og lad være med at se så mut ud.” sagde jeg og kyssede ham på kinden, for at muntre ham op. Han så ud til at ligge sin ’skuffelse’ på hylden og var så god som ny, igen.

 Senere kunne vi gå i seng, alt i alt ovenpå en positiv dag, som forhåbentlig kun ville fortsætte til i morgen. Jeg glædede mig stadig til at give Harry hans gave, og var da også en lille smule spændt på hvad han havde fundet på at købe til mig. Men jeg forventede ikke noget. Et kys ville egentlig være nok for mig, hvis det kom til det.

 

*

 

Tanya’s synsvikel

Julemorgen sad vi alle inde i stuen og skulle åbne gaver. Selvom jeg havde haft op og nedture med Lynn i det seneste lange stykke tid, kunne jeg godt mærke at hun manglede. Hendes store personlighed og sprudlende humør manglede virkelig, og gjorde julen i år helt anderledes end den plejede.

 Mine øjne landede på Lulu der var i gang med at pakke sin gave fra Lynn op. Det var tydeligt at mærke på min yngste søster også, at den mellemste af os manglede. Også selvom jeg ikke havde det bedste forhold til Lulu, efter vores forbindelse knækkede engang da vi var mindre, kunne jeg godt mærke på hende at hun manglede Lynn, ligeså meget som os andre.

”Hun er den bedste!” hørte jeg Lulu sige og rev mig fri af mine tanker.

Hun sad md en top fra H&M i hænderne, samt et par øreringe med små diamanter i. Lynn havde altid været gavmild og var det tydeligvis også stadigvæk. Ingenting holdt hende fra at forkæle vores yngste søster.

Det var noget der altid havde irriteret mig. Hun havde altid haft et godt forhold til Lulu, og havde ikke de samme holdninger til hende som jeg havde. Men på den anden side, havde Lulu det sikkert på samme måde, for jeg vidste at hun ikke kunne udstå mig.

 ”Tanya, der er også en til dig.” mor tog en sidste pakke op af posen fra Lynn og rakte den til mig. Et øjeblik så jeg overrasket på den, før jeg gav slip på Mikes hånd og begyndte at pakke den op.

De andre var sikkert lige så overraskede over det som jeg var. Jeg havde bestemt ikke regnet med at hun ville købe en gave til mig. Selvfølgelig havde jeg en gave til hende, men jeg troede virkelig jeg havde fucket det hele så meget op at hun ikke havde gidet købe noget til mig.

Da papiret var af, kom en mellemstor, sort æske til syne indenunder. Jeg åbnede den og holdt et gisp tilbage, da jeg så sølvmedaljonen indeni. Forsigtigt tog jeg den op og åbnede den. Jeg forventede bare en tom medaljon selvfølgelig, men jeg blev overrasket.

Indeni sad et billede af Lynn og jeg, som var omtrent et halvt år gammelt. Det var taget til hendes 20-års fødselsdag. Jeg huskede den dag tydeligt; vi havde lejet et stort lokale og havde holdt en stor fest.

I den modsatte side af medaljonen var der indgraveret en sætning der fiuk tårerne frem i øjnene på mig, på trods af alle de problemer vi havde haft i de løbende måneder. På trods af hvor meget vi havde sendt hinanden dræbefulde blikke og på trods af hvor meget jeg misundt hende for at være sammen med Harry, på trods af at jeg ikke havde følelser for ham mere.

You and Me Forever

L+T

Der var virkelig noget jeg skulle have ordnet og rodet ud i. Og det kunne da kun gå for langsomt, hvis jeg skulle nå at redde noget nu.

 

*

 

Lynn’s synsvinkel

”Du ved godt at Harry aldrig går med ur ikke?” fortalte Gemma mig, men Harry skubbede hende bare væk og lagde en arm om livet på mig.

”Du skal ikke lytte til hende, jeg elsker det.” lovede han mig og gav mig et kys, som jeg med glæde gengældte. Dog blev det ikke til det helt store, fordi vi ikke var alene.

 Vi sad alle 5 i stuen og pakkede de få gaver op der var. Men det var hyggeligt, mest fordi vi bare snakkede og havde det godt sammen.

Jeg havde fået givet Harry hans ur, og på trods af Gemmas kommentar om Harry der ikke gik md ur, så troede jeg alligevel på min kæreste, når han sagde at han godt kunne lide det. Om han elskede det, var jeg ikke helt sikker på.

Det kunne jo være at han bae fedtede lidt.

 ”Vi mangler kun en gave,” konstaterede Anne og tog den sidste pakkede fra gulvet. Hun så kort på den, inden hendes blik landede på mig. ”Den er til dig, minpige.” sagde hun og rakte den til mig.

Smilende tog jeg i mod gaven og læste kort udenpå, hvem den var fra.

From: Harry.

To: Lynn <3

Jeg smilede da jeg læste hjertet bagved mit navn, og så kort op på Harry, der bare betragtede mig med et spændt ansigtsudtryk. Jeg kunne regne ud at han var lidt nervøs, for han bed sig i læben og kunne ikke holde sine hænder i ro.

Derfor gik jeg i gang med at pakke gaven fra min kæreste op. Den var ikke vitterligt stor, så jeg vidste i kke rigtig hvad det kunne være.

 Da jeg til sidst fik åbnet den lille æske, bredte sig et stort smil på mine læber. I æsken lå en sølvhalskæde med et lille snefnug som vedhæng. Det var afsindig smukt og sødt. Og der var ingen tvivl om at jeg elskede det.

 Jeg satte æsken fra mig og faldt nærmest Harry om halsen. Hans arme lagde sig om mit liv og trak mig tættere ind på ham.

 ”Tusind tak.” hviskede jeg, da vi trak os væk og i stedet så hinanden i øjnene.

”Alt for dig.” sagde han, kyssede min kind og tog æsken med halskæden. Han tog kæden op fra æsken og lagde den forsigtigt om min hals. Kæden var virkelig kold, men hans varme fingre gjorde kulden mindre ubehagelig.

”Glædedig jul, minskat.” hviskede han lavt, så kun jeg hørte det og kyssede mig forsigtigt på halsen.

 Det var afgjort min bedste jul, nogensinde.

 

***

Knap 3000 ord, wow..

hvad siger i så? så fik i også lige fra Tanyas synsvinkel; havde i regnet med det? 

Hvad tror I Tanya gør nu, efter Lynn har givet hende medaljonen med billedet af dem? 

Skriv en kommantar! (Husk at like, så bliver jeg glaaaad :D)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...