My Sister's Baby - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 25 jan. 2017
  • Status: Færdig
Året er 2017. Lynn Hills, på 20 år, har taget en stor beslutning, og har valgt at hjælpe sin søster, Tanya, som ikke er i stand til at blive gravid. Dog er Lynn ikke forberedt på den opmærksomhed der vil komme til at ligge på hende, da Tanyas forlovede ikke er hvem som helst. Tanya har æren af at være forlovet Harry Styles, som i flere år har været en magnet for paparazzier og diverse andre journalister. Kan Lynn virkelig klare det pres der bliver lagt på hende? Kan hun give sin søster det, som hun ikke selv er i stand til at få? Og kan hun komme igennem 9 måneder, uden at lave rod i alting?

212Likes
258Kommentarer
52069Visninger
AA

23. Christmas preparation

Harry og jeg havde været officielle i lang tid nu og i det lange løb gik det godt. Selvfølgelig var der nogen der ikke brød sig om det, og så var der nogen der hadede mig som pesten og mente at jeg havde stjålet Harry fra Tanya, og noget i den dur.

Men alt i alt, lod jeg mig ikke røre af det. Det var hate, og ja, det kunne jeg ikke undgå, selvom det gjorde ondt noget af det. Men jeg var også 20 år gammel og havde mange erfaringer efterhånden og vidste at deres mening ikke betød det mindste for mig.

Den eneste hvis’ mening talte for mig lige for tiden, var Harry. Sukkersødt og alt det der, men let’s face it. Jeg var stadig smaskhamrende forelsket i ham, og blev forhåbentlig ved med at være det.

Jeg elskede ham jo, og han elskede mig.

 Men julen nærmede sig og vi var allerede kommet et godt stykke ind i december. Jeg blev ved med at udskyde den dag, jeg skulle fortælle mine forældre at jeg holdt jul hos Anne i Cheshire og ikke sammen med dem.

For første gang i mit liv, skulle jeg holde jul uden min familie. Det blev underlig, men jeg ville nok også komme til at nyde det i stor grad, at jeg ikke skulle glo på Tanya og Mike en hel aften, som garanteret kun ville ødelægge mit humør alligevel.

 ”Mor?” jeg brød den stilhed der lå i stuen.

Jeg var taget hjem i dag, for at fortælle mine forældre at jeg ikke skulle være her til jul, og så også for at være lidt sammen med Lulz. Men nu blev jeg nødt til at sige det, fordi Harry ville hente mig om ikke særlig lang tid, og tiden var som altid løbet fra mig og min søster.

”Ja?” sagde hun med et smil og tog en tår af sin kaffe.

Jeg rømmede mig let og lænede mig lidt frem. ”Jeg ville egentlig bare sige at.. at jeg ikke er hjemme til jul i år,” fortalte jeg med rystende stemme, og frygtede virkelig den værste reaktion. Jeg vidste jo hvor meget min mor gik op i traditionen.

”Hvor skal du da hen skat?” spurgte hun, hvilket overraskede mig. Jeg havde forventet en måske fornærmet kommentar eller at hun måske direkte havde forladt stuen. Det skete første gang Tanya ikke holdt jul hjemme.

”Harrys mor har inviteret os hjem til hende.” fortalte jeg og bed mig i læben.

Et smil bredte sig på min mors ansigt, men før hun kunne nå at sige noget, brød min far ind, på trods af at han slet ikke var en del f vores samtale.

”Du mener virkelig ikke at du hellere vil holde jul med den douchebag, end os, din egen familie?! Du har bare at blive hjemme, Lynn, ingen diskussion!” han så irriteret på mig, og jeg sank og så væk. Det var præcis det jeg havde frygtet.

Jeg ville ikke hellere holde jul med Harry og hans mor, jeg havde bare altid været hjemme og ville gerne slippe for kommentarer som denne en hel aften, og så slippe for at se min søster gennem snave min idiot til en eks.

”Det siger jeg heller ikke!” sukkede jeg og kørte en hånd gennem mit hår. ”Jeg gider bare ikke være i pissedårligt humør og være herhjemme og høre på dig og dit pis, og se Tanya være all over min klamme eks, når jeg kan være sammen med den mand jeg elsker o-”

”Elsker? Du elsker ham?” min far havde nu rejst sig og lignede nærmest en der kunne eksplodere hvert minut. Jeg var virkelig bange for ham, for at skulle være ærlig. Han skræmte mig. ved at opføre sig sådan, og tale sådan.

”Ja, jeg elsker ham!” snerrede jeg og rejste mig også, så vi stod næsten lige overfor hinanden. ”Og der er intet du kan gøre ved det. Jeg elsker ham og derfor har jeg lyst til at tilbringe min juleaften sammen med ham!” råbte jeg nærmest af ham og mærkede tårerne prikke i mine øjne. Han kunne ikke tillade sig at opføre sig sådan.

 Mor og Lulu sad i hver deres sofa og så på os med store øjne. De havde nok ikke forventet det her, og det havde jeg sådanset heller ikke. Det var overhovedet ikke sådan her jeg ville have det til at gå.

Hvorfor kunne jeg ikke bare have en familie hvor de alle var bare nogenlunde forståelige overfor mine valg?

Jeg hørte dørklokken ringe i baggrunden, men lagde ikke meget vægt i det, fordi min far begyndte igen.

”Hvorfor skal du altid være på tværs? Det er ikke sådan jeg har opdraget dig!”

”Nej det er det fandeme ikke,” jeg grinede bittert over hans kommentar. ”Du har opdraget mig som var jeg unødvendig! Jeg har altid stået i skyggen af Tanya, du har altid været på hende side, du har altid beundret hende - det var aldrig mig, altid hende. Så måske er der en grund til at jeg ikke opfører mig som det nul du prøvede at gøre mig til!” den sidste sætning græd jeg mig igennem.

Han kunne virkelig ikke være det bekendt, han gjorde mig altid til det sorte får. Hvorfor kunne han ikke bare lade mig gøre hvad jeg ville i stedet for at rakke ned på mig?

 Jeg kørte en hånd gennem mit hår og prøvede at holde min gråd under kontrol. Ingen sagde noget, før døren gik op og Lulu kom tilbage, efterfulgt af en jeg slet ikke havde lyst til skulle stå i det her rum, netop fordi min far nærede det dybeste had til ham, af en ukendt grund.

”Lynn,” han havde dårlig sagt mit navn, før han stod ved min side og havde lagt sine arme beskyttende om mig. Jeg viklede mine arme om hans liv og begravede mit hoved ved hans skulder og prøvede at slappe af. ”Shh baby.” hviskede han og strøg mig blidt over ryggen, for at få mig til at slappe af, det virkede altid.

”Hvad sagde jeg om at du ikke skulle slæbe den douchebag med hjem, så længe jeg var her?” hørte jeg pludselig min far sige. Jeg trak mig hurtigt væk fra Harry og tog hans hånd i stedet for.

”Kom vi går,” mumlede jeg og trak ham hen mod døren. ”Jeg håber I er okay med at jeg ikke kommer til jul, stadigvæk. For det gør jeg ikke, overhovedet ikke!” det var det sidste jeg sagde, før jeg trak Harry med ud af stuen og begyndte at gå mod gangen.

 Først da vi sad i bilen lod jeg min gråd få frit spil og mine tårer få frit løb. Harry lagde igen sine arme om mig og hviskede beroligende til mig, indtil jeg faldt nogenlunde til ro. Jeg ved ikke hvor mange minutter vi sad sådan, men det var rart.

”Jeg sætter ikke mine ben i det hus igen, medmindre det er højest nødvendigt.” mumlede jeg og tørrede mine tårevædede øjne. Harry kyssede mig på panden og strøg mig blidt over armen, men sagde ikke noget.

Først da vi havde siddet i en yderligere stilhed, åbnede han munden. ”Din far kan virkelig ikke lide mig, vel?” konstaterede han og så spørgende på mig.

Trist rystede jeg på hovedet. For jeg ville jo virkelig ønske at min far kunne lide Harry, men ikke alting gik som man ønskede det, og tydeligvis heller ikke det her.

”Jeg er ked af det Harry.” sukkede jeg, men han rystede bare på hovedet og kyssede mig blidt på læberne. ”Du skal ikke undskylde,” hviskede han og nussede blidt min kind. Han sendte mig et lille smil, som jeg svagt gengældte.

”Og lad os så tage hjem.” afgjorde han og startede bilen.

 

*

 

Da min kalender viste 20. december, vidste jeg at det snart var på tide at få købt de sidste julegaver. Jeg manglede stadig min gave til Tanya.

Selvom vi havde komplikationer for tiden, så var hun stadig min søster og jeg håbede at vi kunne rede trådende ud på et tidspunkt. Derfor ville jeg købe hende en gave, ligesom jeg altid havde gjort.

 Så jeg gik rundt nede i Londons gader i det dejligste julehumør, med julestemning overalt omkring mig. Med vilje var jeg taget alene af sted, fordi jeg gerne ville være lidt alene også, og så kunne jeg bedre koncentrere mig om at finde den perfekte gave.

Mens jeg gik ned af de snefyldte gader, begyndte jeg at spekulere over hvad jeg skulle købe. Jeg ville ikke købe noget der kunne virke ubetydeligt, for så kunne jeg ligeså godt lade være.

 Jeg stoppede ud for en smykkebutik og gav mig til at se på de ting, de havde stående i vinduet. Det var næsten mere end jeg kunne overskue - jeg havde aldrig været vildt meget in, når det kom til smykker.

Jeg ejede ikke særlig mange. Jeg kunne godt gå i smykker, jeg havde intet i mod dem, men jeg var ikke typen der selv gik ud og fandt det. Det havde bare aldrig interesseret mig at købe en hel samling af halskæder eller ringe.

”Lynn!”

Jeg så væk fra vinduet og i stedet længere ned af gaden, hvor Fey stod. Hun vinkede ivrigt og skyndte sig hen mod mig.

”Hvor har jeg savnet dig på det sidste!” var det første hun sagde, inden hun trak mig ind til et stort kram. Jeg fik mumlet et i lige måde mod hendes skulder og kunne mærke hvor meget jeg egentlig også havde savnet hende.

”Hvordan går det?” spurgte hun og jeg sukkede let. Hvordan gik det? Der skete så meget for tiden, at det næsten ikke var til at holde styr på, i hvert fald når man så det fra min side af.

”Tjoo, sådan nogenlunde, kan man da sige,” fortalte jeg. ”Hvad med dig?” spurgte jeg hende. Hun trak bare på skuldrene.

”Der sker ikke så meget for tiden, egentlig venter jeg lige nu på at Adam bliver færdig inde i..” hun gik i stå og så sig lidt rundt. ”En eller anden butik, så jeg må hellere smutte igen, så han ikke bliver væk fra mig.” sagde hun og begyndte at bakke ned af gaden.

”Vi ses!” sagde jeg og vinkede til hende.

”Vi ses.” hun gengældte mit vink og vendte sig så om og gik med hastige skridt ned hvor hun kom fra.

Jeg blev stående lidt, inden jeg blev enig med mig selv om at gå ind i butikken jeg stod udenfor. Jeg havde fået en idé til hvad jeg kunne give Tanya, og måske endda komme på talefod med hende igen, på et senere tidspunkt.

 

*

 

Harry var ikke hjemme, så jeg havde besluttet mig for at pakke hans gave ind, da jeg sikkert ikke ville få muligheden for det, lige foreløbig. Han var næsten altid hjemme lige for tiden, og han kunne ikke lade mig ude af synet i mere end 2 minutter.

Hvis jeg var på toilettet i mere end 5 minutter kunne han finde på at stå ude foran og banke på. ”Lynn, er du okay?” ville han spørge om, og jeg ville bare grine af hvor sød han var og forsikre ham om at jeg havde det helt fint.

Selvom det var irriterende nogle gange, så vidste jeg godt at det var fordi han holdt af mig. Og det syntes jeg var sødt, så det var ikke helt så irriterende, når jeg tænkte det igennem en ekstra gang.

 Jeg sad inde i stuen og havde fundet alt det jeg skulle bruge frem til at pakke ind med. Jeg fandt Harrys gave frem fra min indkøbspose og lagde den på bordet. Jeg havde købt et armbåndsur, der ikke havde været helt billigt, men who cares, jeg blev jo nødt til at give ham et eller andet betydningsfuldt. Derudover havde jeg fået indgraveret sætningen forever på siden af det.

Jeg var ret tilfreds med det, eftersom jeg aldrig havde været den bedste til at købe gaver. Sørgeligt, i know.

Heldigvis var uret pakket ind i en firkantet box, så det var nemt for mig at pakke det ind, og det tog mig ikke mange minutter. Derfor tog jeg mig også tid til at pakke de resterende gaver jeg have købt, ind og lagde den alle tilbage i posen, men både modtager og giver på, så jeg kunne finde rundt i dem.

”Så er jeg hjemme!” hørte jeg Harry kalde ude fra gangen og jeg skyndte mig ind i soveværelset med posen med gaver. Han behøvede ikke vide at jeg lige havde pakket gaver ind, så blev han bare nysgerrig.

Jeg nåede tilbage til stuen og fik sat mig tilrette i sofaen, lige som han dukkede op i døren med et halvtræt ansigtsudtryk.

Aw, lille Harry var træt.

”Du ligner en smadrer flue,” konstaterede jeg og gjorde tegn til at han skulle sætte sig ved siden af mig. Han fandt vej hen til sofaen og satte sig ved siden af mig og hvilede sit hoved mod min skulder.

”Jeg er så træt, Lynn.” gabte han og jeg smilede over ham. Jeg lagde mine arme om ham og han puttede sig ind til mig. Sådan som jeg altid plejede at putte mig ind til ham.

Han begyndte hurtigt at slappe af og lagde en hånd på min mave, som han nussede blidt. Jeg sukkede tilfreds og kunne mærke at jeg nok var mindst ligeså træt som ham og begyndte også langsomt at slappe mere af, ved hans rolige berøring.

”Jeg elsker dig.” fortalte han mig og kyssede mig på halsen. Et stort smil bredte sig på mine læber. ”Jeg elsker også dig, Harry.” mumlede jeg og kyssede ham i håret. Han grinede let over min gestus og puttede sig igen ind til mig.

 

***

Okay, det var lidt et kedeligt kapitel, srry

Men guess what? Næste gang er det jul, yay! Ved godt det er lidt nedtur at der er jul med, når vi befinder os midt i aprilmåned, men det er meget vigtigt for historien, så jeg håber i bærer over med mig x

Hvad tror i at Lynn har købt til Tanya? Og tror I at hun får noget igen?

Næste kapitel bliver en del længere - regner jeg med - fordi der er en ny synsvinkel med - gisp - og der kommer til at ske en del.

Tak fordi i læser med - i må meget gerne like x

- R

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...