They Don´t Know Me

Historien handler om Emma, der en kold dag i november. Støder ind I hendes store idol og bliver langsomt viklet ind i hans liv. Både på scenen og bag scenen. Med op og nedture og stærke følelser for hinanden. Hvad vil det ikke føre til?
Mit bud til Backstage konkurrencen...

1Likes
0Kommentarer
512Visninger
AA

4. Hjemme hos ham

Da vi kommer hjem til Zayn, sætter vi os i hans sofa og snakker. Vi snakker om alt muligt. Op og ned turer, følelser, alt. Jo, længere tid vi sidder og snakker, jo mere dejlig bliver han. Efter hånden som vi sidder og snakker, jo flere følelser bliver der indblandet.  Og til sidst ender det med at vi sidder og kysser. Ved ikke hvorfor, men vi gør det bare. Det føles helt fantastisk at kysse med Zayn. Men alle ville nok tænke det, når eller vis de får lov til at kysse deres store idol. Det føles bare helt perfekt. Jeg elsker ham og nu ser det ud til at han bliver min. Endelig min, det er som en drøm, der går i opfyldelse.

Zayn´s synsvinkel

Ved ikke hvorfor vi kyssede, det var som om det vækkede, nogle følelser inden i mig. Som jeg ikke vidst jeg havde. På en måde er det dejligt og på en måde ikke. Vi sidder lidt efter kysset og ved ikke hvad vi skal sige til hinanden.  Der er ikke nogle af os, der tør eller har løst til at sige noget. Men lidt tid efter bryder jeg tavsheden, ved at rejse mig op og går ud i køkkenet. For at sniffe lidt Coke for at jeg kan holde, hovedet højt. Emma rejser sig op og følger efter mig ud til køknet. Jeg finder tingende fra og begynder at sniffe Coke. Hvad fuck laver, spøger Emma. Ikke noget der kommer dig ved. Hvordan kan det være det ikke kommer mig ved, når vi lige har kysset.  

Emmas synsvinkel

Jeg fatter dig ikke. Hvorfor må jeg ikke vide det? Det kommer bare ikke dig ved. Når så lad værd med at fortælle mig om det. Overvejer at tage hjem. For jeg gider ikke være sammen med en, der ikke kan fortælle mig sandheden. Fint så gå din vej. Fint så går jeg. Jeg gik ind i stuen og tog min ting. Lidt efter gik jeg ud af døren eller jeg kom vidst til at smække med døren. På vej væk fra hans hus, begynder jeg at græde. Jeg må ikke græde, ikke over sådan en idiot som ham.  Jeg bør vist finde mig et nyt idol. Jeg kan bare ikke holde tårende væk. Jo mere jeg prøver, jo mere begynder jeg at græde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...