One Shots

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2013
  • Opdateret: 1 sep. 2013
  • Status: Igang
Nogle one shots, som jeg bare har haft lyst til at publicere. Der vil være beskrivelse under One shottet :-)

3Likes
0Kommentarer
379Visninger
AA

1. The Saddle Club

The saddle club

 

Carole trak sin taske efter sig. Hun havde lige sagt farvel, til sin bedsteveninde Emma. Carole skulle flytte, til den anden ende af landet, og hun skulle flytte langt væk fra Emma og hendes passehest Findus. Carole trak cyklen hen af skolens grussti. Hun ville aldrig mere skulle trække sin cykel hen af stien, aldrig mere se skolen. Det var en tanke, der fik Carole til at græde. Godt nok hadede hun skolen og de mange lektier og tidlige morgner, men at hun aldrig mere skulle se den, eller sine veninder, var en forfærdelig tanke. Og hvad med hendes dejlige Findus? Han var ikke hendes egen hest, men hun elskede ham stadig højt, for hun havde passet ham i to år. Hvordan skulle hun så kunne give slip på ham?  Hun havde altid ønsket sig sin egen hest, en hest som Findus. Og nu ville hun aldrig mere se ham, eller lundegården hvor han stod.

”Du skal se, det hele løser sig”, sagde mor igen og igen. Men Carole lyttede ikke. Nej, det hele ville ikke løse sig, hun skulle sige farvel til sine veninder hun havde kendt i rigtig lang tid, og hun skulle sige farvel til Findus. Og måske, skulle hun aldrig mere se dem? ”Var det en god dag i skolen?”, sagde mor da Carole trådte ind i huset.

”Nej, det var det ikke. Det var jo min sidste dag med dem!”, Tårerne løb ned af hendes kinder.

”Jeg ved godt det ikke er så sjovt, skat. Men du får nye venner og vi kan nok også finde en ny hest du kan passe”, Mor smilede til Carole som bare sad og kiggede ned i bordet. ”Jeg vil ikke have nogen andre venner. Jeg vil ikke have en anden hest”, sagde Carole. Mor sukkede bare, og gik hen til køkkenbordet hvor hun gav sig til at riste brød. Carole gik over og smed sig i sofaen, og tændte for fjernsynet. Hun skruede så højt op hun kunne og lå bare og tænkte.

Med ét sprang hun op og skyndte sig ind på værelset. Far ville komme hjem klokken fire, hvor de skulle køre af sted. Hun kunne godt lige nå ud at sige farvel til Findus og staldkammeraterne. Hun trak ridebukserne op og tog ridehjelmen ned fra hylden. Trak gummistøvlerne op, også af sted. Hun vidste at mor ikke havde tid til at køre hende, så hun måtte bare cykle derud. Hun trak den tunge stalddør op og blev modtaget af en glad vrinsken. Findus stak hovedet ud af boksen og kiggede glad hen mod Carole. Hun lagde armene om ham og gav ham et æble.

”Jeg vil komme til at savne dig, Findus. Lad os nu tage en tur i skoven som afskeds tur ikk’?”, Carole hentede en strigle og begyndte at børste Findus. Ti minutter senere var de klar til at ride af sted. Findus havde alt sit lyserøde udstyr på, som Carole havde købt for sine sparepenge. Nu ville hun ikke engang kunne ride med det, for det var Findus’ udstyr, som ingen anden måtte have på. Carole styrede Findus i retning af skoven. De kunne godt lige nå at ride igennem skoven og galopere på marken. Det var der de have det sjovest sammen.

”Kom Findus, trav!”, Carole drev Findus frem så han satte i trav. De travede et godt stykke før Carole satte i skridt igen. Nu begyndte skoven at åbne sig, og en mark kom til syne. ”Kom så Findus, lad os galopere!”, Carole red Findus frem og så galoperede de ud over marken. Carole red tilbage mod skoven og tog en lille galop mere. Bagefter, var Findus våd af sved, men han virkede glad for at have galoperet.

”Du er så dygtig. Jeg vil komme til at savne dig”, Carole lænede sig frem og klappede Findus på halsen. Da hun var hjemme i stalden igen sadlede hun ham af, og snakkede med ham. Det ville være det sidste hun så til ham. Hun tog sin mobil frem og tog et sidste billede af hende og Findus sammen.

Pludselig lød en brummen udefra. Carole kiggede ud og der holdt hendes far og mor i deres bil med en trailer bagpå. Mor lavede et vink der betød hun skulle komme. Carole kyssede Findus farvel mens hun grædende klappede ham på halsen for sidste gang. Carole græd så meget at hun faldt i søvn.

Da hun vågnede kørte de på en sti. Der stod træer i siderne, og der var mange veje ind. Efter lidt tid, drejede de ind af en sidevej, som hed ”Vimmelskaftet”. Caroles far drejede ind til et mellemstort hus med røde mursten.

”Her skal vi bo”, sagde far og begyndte at tage et kig på huset. Carole blev siddende i bilen. Hun kiggede ud på vejen, hvor et par små børn spillede boldt. De var sikkert lykkelige. En tåre trillede ned af Caroles kind. Hun tørrede den hurtigt væk med hånden og åbnede bildøren. Foran huset var der indhegnet et lille område med et lille hvidt hegn. Indeni var der græs og blomster. Uden om var der sten.

”Nu skal jeg vise dig dit værelse”, sagde far og gik ind i huset. Alle væggene var nymalede hvide.

”Her er det”. Far åbnede døren til et værelse. Det var stort og der var et vindue henne i hjørnet. Der stod allerede en seng, Caroles egen seng. Der var en reol med et par bøer, og en sækkestol i hjørnet.

 

Næste dag blev Carole vækket af mor.

”Så er det din første dag i den nye skole”, mor smilede over hele hovedet og trak dynen op og lagde den foldet. Carole tog hurtigt tøj på og spiste morgenmad.

”Du skal være hjemme til klokken tre i dag”, sagde mor.

”Far og jeg har noget vi skal vise dig”. Carole kiggede undrende på sin mor. Noget de skulle vise hende? Måske havde de arrangeret at hun kunne gå til ridning en gang om ugen. Men det ville hun ikke, for hvis hun ikke kunne ride på Findus ville hun slet ikke ride. Hun trak sine nye støvler op og gik så ud i bilen. Den nye skole lå kun få minutter væk. Den var stor og der var tre bygninger. Skolegården var stor og det så ud som om der også var en stor græsbane på den anden side af den ene bygning. Mor havde været på skolen før og gik direkte ind på kontoret hvor en lærer viste dem rundt og til sidst tog dem med op til den nye klasse. Udenfor klasse lokalet var der nogle knagerækker og de var næsten alle sammen optaget. Læreren åbnede døren ind til klassen og alle eleverne og klasselæreren kiggede på Carole. De gik forsigtigt ind, hvor klasselæren viste Carole hendes plads. Alle sad tre og tre og Carole kom til at sidde ved siden af en brunhåret pige og en lyshåret. Klasselæren klappede i hænderne og eleverne fortsatte arbejdet. ”Velkommen”, sagde klasselæren da alle eleverne var gået i gang.

”Du skal sidde ved siden af Stevie og Lisa”. De to piger kiggede surt op på Carole som forsøgte at smile. De så ikke ud til at være interesseret i andre end dem selv.

”Vi er i gang på side femogtyve i fælles bogen”, læreren gav Carole en tyk gul dansk bog.

 

I frikvarteret gik Stevie og Lisa rundt sammen. Carole vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun havde det som om hun gjorde alt forkert og at alle kiggede på hende.

”Du kan være sammen med Stevie og Lisa i dag, dem kender du vel lidt”, sagde læreren. Der lød et suk fra de to piger som tog Carole med ud i skolegården.

”Hvor kommer du fra?”, sagde Stevie og kiggede på Carole. ”Jeg kommer oprindeligt fra New York, men for snart otte år siden flyttede vi her til England”, sagde Carole stille. ”Okay, hvor har du så boet før?”.

”Jeg har boet lidt udenfor London siden. Og nu flyttede vi så hertil Manchester”, Carole begyndte at nyde deres samtale en smule. Pigerne virkede trods alt ikke helt så indelukket som der inde i klassen. Hun fik endda et halvt smil fra Stevie. Om det var sandt eller falsk betød ikke det store, det var mere dét, at hun fik et smil.

”Okay, hvad har du af hobbyer?”, Stevie begyndte også at virke interesseret.

”Jeg har haft passet en hest der hedder Findus. Men ham måtte jeg desværre ikke tage med”, Carole var spændt på at se hvad de to piger sagde til det, og hun blev glad da de begge lyste en smule op.

”Er det rigtigt? Stevie og jeg har også hver vores hest som står på Pine Hollow” Røg det ud af Lisa som gav et smil fra sig. Carole gengældte det hurtigt, måske lidt for ivrigt. Hun var bare glad for endelig i det mindste at kunne snakke med nogen, om noget der tilsynladene interesseret dem alle tre.  

”Hvad skal du så nu, hvis du ikke har din hest med?”, Lisa kiggede på Carole, som trak på skuldrene;

”Jeg ved det ikke rigtig. Jeg ved ikke om jeg har lyst til at fortsætte med ridning”, Carole fik e klump i halsen ved tanken om Findus, og kom ved et uheld til at tænke på ham. Hun havde lovet sig selv at stoppe med at tænke på ham, og komme videre i stedet.

”Jeg syntes, du skal starte på Pine Hollow”, sagde Stevie. ”Så kan vi ride sammen. Der har vi alle vores egen hest”.

Carole lyste først en smule mere op, men fik det straks rimelig dårligt igen;

”Jeg ved ikke rigtig, jeg må ikke få min egen”, Carole var sikker på at de nu ville hade hende igen.

”Ærgerligt. Men du må komme med en dag”, Sagde Lisa. Dagen gik hurtigere end forventet. Carole, Stevie og Lisa var sammen hele dagen og snakkede om heste og om hvor fedt det kunne blive hvis Carole også fik sin egen.

Da mor hentede hende var Carole glad. Hun fortalte det hele om Stevie og Lisa og om Pine Hollow.

”Det lyder dejligt min skat, tror du, du vil starte på den rideskole?”, Sagde mor.

”Det kan jeg ikke, det er vist mest for dem der har egen”, sagde Carole og kiggede ned på sine mudrede støvler.

”Det var nok ærgerligt. Men vi finder nok en anden rideskole til dig”, sagde mor. Carole ville virkelig ønske hun måtte få sin egen hest og starte på Pine Hollow sammen med Stevie og Lisa.

Mor kørte en anden vej end dagen før.

”Skal vi ikke hjem?”, spurgte Carole.

”Jo, men vi skal lige et sted hen først”, sagde mor hemmeligheds fuldt. Mor kørte hen ad en grusvej også ind på en stor gårdsplads. ’Pine Hollow’ stod der med store tykke bogstaver på et stort skilt der hang over stalden. Carole forstod ikke noget, hvad skulle de her? Og der stod Stevie med en brun hest og Lisa med en brun og hvid. De vinkede forvirret. Mor tog Carole med ind i stalden og Stevie og Lisa fulgte efter. Inde i stalden var der pænt og rydeligt, men stadig kunne man se at der var heste. En ældre dame stod længere inde i stalden med et papir i hånden.

”Hej, og velkommen, mit navn er Susan Regned, men kald mig bare mrs. Reg. Hesten står herhenne”, sagde hun.

”Hvilken hest?”, hviskede Carole til mor. Først kiggede mor bare sjovt hen på Carole, og tjattede til hende. Carole forstod ikke sin mors opførsel, før de var et godt stykke nede af staldgangen, og mor hviskede; ”Din hest”

”Her er han så. Han er lidt sur for tiden fordi der ikke kommer nogen og hygger om ham, men han er sød når man lærer ham at kende”, sagde mrs. Reg og stoppede ved en boks med en gul brun hest indeni. Den var gul over kroppen med brun man og hale og brun på benene. Den havde også en hvid streg blis. Uden på boksen hang et skilt hvor der stod ’Starlight’.

”Ham skal du nok blive glad for”, sagde mrs. Reg og gik over til kontoret. ”Hvad mener du med ’min’?”, Carole forstod ikke noget. Stevie og Lisa stod bagved og grinede.

”Han er din hest, Carole. Din egen. Din far og jeg besluttede os for, at købe en hest til dig, for at du måske ville blive glad igen. Vi fandt så ud af det her sted var tættest på og de havde tilfældigvis en passende hest til salg”, Mor smilede.

”Tusind, tusind tak!”, næsten råbte Carole. Hun havde aldrig troet hun ville få sin egen hest. Hendes glæde kunne hun ikke beskrive med ord, og hun var lykkelig for, hvad hendes forældre havde gjort for hende.

 

___________________________________________________

Halløj alle!

Det her er det første One Shot ;-)

Det er noget, jeg skrev ned for hvad... LANG tid siden! Meget lang tid siden, men syntes det var lidt sødt alligevel :)

Hvis Nogle kender serien med samme navn, så er den inspireret af det :-)

Det hele er skrevet for lang tid siden, men jeg fandt det på min computer, rettede igennem, tilføjede et par ord og besluttede mig så for det her :D

Husk at kigge "resumeet"  Hvor du kan få et One Shot med det du gerne vil have :P

- Mulleh -

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...