Fuck you, im Batman Vol 8: Back to skool

For nye læsere er det her Vol 8, det betyder der ligger 7 bøger bag denne, og jeg vil råde jer til at læse dem først, for ellers kommer i ikke til at fatte en skid af hvad der kommer til at forgå i den her.
-----
For gamle læsere, jeg regner med den her vil langt længere end 30 sider. Men vi må jo vente at se, jeg vil ikke sige at "det og det sker" for jeg ved det ikke, så det er her mit "oplæg" inden i går i gang med at læse.

10Likes
4Kommentarer
2137Visninger
AA

10. 3 år

Morgen efter vågnede jeg lidt ør fra aftenens små kampe. Jeg besluttede mig for at tage et hurtigt bad, tage morgen mad og læse nogle lektier. Klokken var kun lige blevet ni da jeg satte mig foran min op startede computer, for at skrive nogle notater til min læsning om forskellige modeller inden for forretning. Jeg satte noget musik på, bare random fra mit Spotify bibliotek, og så sad jeg ellers der og skrev notater til lektierne.

 

Efter en time og to kopper kaffe, var spille listen ved at nå sit sidste nummer. Jeg kunne også høre hvordan det buldrede inde ved siden af og Kristoffer så småt var ved at vågne. Jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg har tænkt over det der blev sagt i går og skønt jeg var påvirket af alkohol – ikke så meget som jeg plejer til fester – mener jeg hvert et ord. Det som om at folk har været yderst interesseret i mit privatliv er på det sidste, og går og fortæller om det som var det en åbne bog. Måske sagde jeg noget i går, der kunne være undgået, ikke mange ved om min far, de ved jeg ikke har en, men de ved ikke hvorfor jeg ikke har en, altså hvorfor han gik bort. Det bliver altid stille akavede når man taler om sådan noget og inderst inde kan jeg ikke lide at snakke om det, fordi det stadig væk er ret hårdt for mig, men vi taler ikke særlig meget om far derhjemme heller, når vi alle er sammen som en familie, og hvis vi gør bliver det hurtigt vendt til de sjove minder ved nåede at have med ham.

 

En sidste kop kaffe røg ned inden termokanden var tom, mine notater var skrevet ned og læsningen var overstået, det tog ikke særlig lang tid, klokken var omkring elleve og dagen var knapt nok startet nu.

”Ann!” blev der kaldt efter mig ude fra køkkenet, jeg rejste mig og tog min termokande med derud, en meget dunkel Kristoffer kom mig i møde, han hang ind over køkkenbordet og så ret så sløj ud, efter den tur i byen i går.

”Ann, det i går… inden jeg tog i byen med de andre” startede han ud, jeg rystede bare på hovedet og gik hen for at sætte termokanden fra mig.

”Det lige meget” svarede jeg ham.

”Det virker sgu ikke som noget der er lige meget, jeg har virkelig dårlig samvittighed over jeg bare har sagt sådan noget om dig, det tager tydeligvist hårdt på dig” sagde han ”Og… og jeg talte med Freja i går, da vi gik ned mod byen” fortalte han videre, jeg så om på ham ”Jeg skulle sige undskyld fra hende, men hun står ved det hun sagde” afsluttede han med et suk.

Jeg smilte stille og gik så mod mit værelse, men vendte mig og gik ud til døren af køkkenet igen.

”Din veninde er en fucking snop!” sagde jeg og fik tilbage på mit værelse med en smækkede dør bag mig, hamrende så hårdt i at mit spejl bølgede.

 

Mig og Kristoffer talte ikke rigtig sammen resten af den lørdag, for det meste holdte jeg mig bare inde på mit værelse eller krydsede til toilettet. Dog bestilte jeg en pizza om aftenen, fordi at Kristoffer sagde han bestilte en, det var den eneste gang vi havde talt i cirka 5 – 6 timer. Men da mørket faldt på kom Kristoffer alligevel ind på mit værelse endnu engang, jeg gik væk fra den side jeg var inde på og drejede om på min stol for at se på ham.

”Vi skal lige tale” sagde han og stod med nogle papirer i hånden ”Det her er regninger, da min gamle sambo boede her, havde han et arbejde som tjente godt, han arbejde deltid som lager mand i weekenden. Og jeg havde også et arbejde men et virkelig lavlønnet et, så det var ham der tog det meste og det var han ligeglad med. Men nu” sagde han og så ud som om det hele var uoverskueligt ”Nu hvor jeg er blevet ansat i Bilka, er det kun mig der har et arbejde, lejligheden er dyr nok til at vi begge behøves et arbejde, så du skal ud og søge ellers kan du desværre ikke bo her, så må jeg finde en anden med et job”

”Så du smider mig ud hvis jeg ikke har et arbejde?!” spurgte jeg panisk, han trak på skulderne.

”Det ser sådan ud, du skal ud og søge og gerne have et snart, for vi kan ikke bo her som det ser ud nu”

”Fint” mumlede jeg og drejede om til min computer igen, ret muggen.

”Jeg mener det fadnme Ann” sagde han stift ”Jeg hader at være hård, men hvis du ikke har et arbejde i enden af denne måned, så ryger du ud” sagde han.

”Fint, sagde jeg jo” mumlede jeg, han gik ud igen. Igen greb jeg en pude og svingede den halvt igennem rummet, den ramte mit spejl og fik det til at bølge igen.

 

Så alt i alt var den en ret lorte lørdag, faktisk var fredag og lørdag nogle lorte dage. Jeg havde ikke hørt fra Tina siden fredag aften og jeg havde faktisk ikke hørt fra nogle, hverken Mia eller Jeppe. Det slog mig – ret hårdt – at i dag er det søndag og det vil sige at i næste weekend smutter Anja, hun smutter helt væk. Vi har ikke talt siden sidste weekend, jeg burde ringe og spørge, nej! Forlange at vi skal være sammen en sidste gang inden hun smutter. Tænk at hun rejser, for helvede jeg føler mig mere og mere alene i den her by. Nok bor min søster og min bror her, men min bedste kammerat bor i Århus og Anja flytter til et andet land for at studere, hvem ved hvornår jeg ser hende igen, hvis jeg overhovedet gør, det kan være vi glider fra hinanden og den eneste måde jeg kommer til at huske hende igen på, er når hun opdatere hendes status til at hun kommer hjem efter endelig at have studeret færdig, eller bliver der over, hvem ved med hende.  

>> Jeg høre du har brug for arbejde?<< Var der pludselig ud af ingenting en besked der lød over facebook, jeg så på afsenderen med det samme.

Johanne.

>> Rygter spredes godt nok hurtigt i denne del af byen << Svarede jeg hende, jeg kan fornemme hvordan hun bare sidder og smiler i den anden ende af beskeden.

>> Velkommen til Esbjerg. Anyway, min bror arbejder i en tattoo salon, men han kender ham der ejer en af klubberne nede i byen, jeg kan spørge om han vil høre, om de mangler nogle? <<

>> Det lyder faktisk ret cool, det må du gerne. Er ligeglad hvor det er, om det i garderoben eller ved indgangen, whatever! :D << Svarede jeg hende kort inden hun loggede af.

Det så langt jeg kommer med det i dag.

 

Mandag i skolen gik og tog tirsdag med sig, det var kedeligt, så kedeligt jeg faktisk ikke rigtig kan huske hvad det skete. De grupper jeg plejer at være i bestående af Mia og Jeppe, de grupper fandtes ikke mere, så jeg måtte enten finde mig til rette alene eller sammen med andre. Det ikke så meget det at Mia ikke gider at tale med mig, hun vil gerne snakke, det mere at hver gang hun nærmer mig, er Jeppe på kanten til at eksplodere 5 sekunder væk.

 

Der sad jeg så torsdag middag med min frokost i kantinen helt alene, indtil Johanne kom hen og gjorde mig selvskab.

”Hej Ann” sagde hun med et smil, lige nu ville jeg egentligt heller gå på HH end på HG.

Jeg har prøvet at være alene før, de dage hvor Mark var syg i folkeskolen, der var det som at være alene i skolen. Johanne så sig omkring, sikkert for at få øje på Jeppe, men han var ikke i syne, han er stadig sur på mig, fordi jeg kyssede hans ikke pige. Dumme, dumme dreng.

”Hvorfor kommer du ikke med hen til os?” spurgte hun stadig med et smil hængende, jeg skulede hen til det høje bord de altid sidder ved, Freja og Kasper sad der, mig og Kristoffer var nogenlunde blevet venner igen.

Men har ikke talt om regninger eller job siden lørdag.

”Ellers tak Johanne” svarede jeg hende ærligt, hun nikkede bare.

”Okay, men!” startede hun ud ”Du ved Freja er min bedste veninde, hun kan være lidt stiv i betrækket og hård. Men hun er som en lille killing”

”Snare en trehovedet løve” snærrede jeg. Johanne smilte men rystede på hovedet.

”Hun fortalte hvad der var sket og Kristoffer fortalte os hvordan du havde det da vi gik mod byen, efter skole festen” det var dog alligevel utroligt ”Inden du bliver sur, fortalt han kun noget om at du var ked af den behandling som Freja havde givet dig og jeg ved ikke hvad Kris har sagt til dig dagen efter, men lyt til en pige i stedet for, for vi forstår det sgu bedre” sagde hun med et let smil

”Freja siger undskyld, man høre jo rygter”

”Det okay” svarede jeg, et sted så er det egentligt okay.

Jeg er stadig ret sur, vred og irriteret. Men det okay, der kommer et punkt i livet hvor man ser på en fangst og tænker; Det bare ikke det værd.

”Ok” sagde Johanne og nikkede, hun rejste sig og var lige ved at gå, men kom så styrtende tilbage med et smil ”Forresten, you got it” sagde hun med et smil.

”Got hvad?” spurgte jeg hende.

”Jobbet, tøm heller postkassen når du kommer hjem, der ligger nok et brev deri” smilte hun og blinkede, inden hun atter drog hen til sine HH venner.

Så håber jeg at Anja kan finde sig i at vores frokost planer bliver ændret lidt.

 

De nyheder med jobbet løftede mit humør resten af dagen, men da Anja stod og ventede ude foran skolen, der blev mit humør bragt helt op til skyerne. Vinden blæste lidt og legede med hendes lange hår, hun havde en blå nederdel på og nogle sorte leggins, samt en lang blå strik trøje. Hun smilte det hun så jeg kom gående hen af de gamle brusten, jeg vinkede og hun vinkede igen, ikke noget overvældende noget bare et stille men sødt vink. Vi aftale at se hinanden inden hun rejste og siden hun kun havde tid denne langsom indbydende efterårs torsdag, måtte det blive det.

”Kom lad os smutte hjem til mig” sagde jeg til hende med et smil da jeg passerede hende, vi tog en lille genvej gennem stien som mig og Kristoffer altid går.

Det en lille cykelsti midt i byen, men stadig skåret væk fra alt larmen og osen.

”Hvorfor var det planerne blev ændret?” spurgte Anja da vi gik inde under de grønne kroner.

”Min veninde har fundet et job til mig, hun sagde i dag at jeg skulle se om der var kommet brev i posten”

”Spændende Ann, hvor er det?”

”Et sted nede i byen” svarede jeg Anja, vi har været gennem meget hende og jeg, men på en eller anden måde, skal der få mennesker til at få mig til at smile nu om dage, og hun er heldig at være en af dem.

”En butik?” spurgte hun, jeg rystede på hovedet ”En restaurant? Et lager? Er det biblioteket?” spurgte hun undrende, jeg rystede på hovedet af hende.

Hun prøvede at gætte det hele vejen hjem, til vi stod foran postkassen, jeg glemte at tage alle reklamerne og bød bare min dejlige gæst op til lejligheden. Da jeg havde smidt mig i sofaen og Anja derefter satte sig ned ved siden af mig, åbnede jeg endelig brevet hvor der stod jeg var ansat og jeg skulle møde på min første vagt allerede i morgen aften, dog først klokken 23.00.

 

”En bar?” sagde Anja da hun havde læst brevet igennem ”Skald du være bartender”

”Nemlig” sagde jeg med et stor smil og lå rigtig behageligt og flød i sofaen.

Hun lagde brevet fra sig på stuebordet og nikkede mistænksomt.

”Du drikker mere end du sælger” sagde hun rapkæftet med et smil på læberne.

”Du kan få fri drinks, det på min regning” blinkede jeg til hende og smilte, hun nikkede bare.

”Tror du også du arbejder der om 3 år, når jeg kommer hjem igen. Har du glemt at jeg tager af sted på lørdag?”

”Nej” sagde jeg og det glade smil dampede af på mine ellers så smilende læber.

Anja lagde sin hånd på mit ben og aede det stille. Jeg lagde mit hoved tilbage på arm lænet af den lækre bløde sofa.

”Kan du huske lige da jeg flyttede ind her og jeg fulgte dig op til bussen. Du faldt i søvn på min skulder”

”Ja”

”Du virkede overrasket da du vågnede, hvorfor det egentligt?”

”Jeg havde ikke regnet med jeg faldt i søvn” svarede hun, helt sikkert.

Jeg satte mig op ved siden af hende dog stadig med mine ben på sofaen, tættere rykkede jeg ind på hende til min knæ holdte fast om hende.

”Ingen anden grund?” spurgte jeg drilsk, hun rystede på hovedet.

”Jeg har sagt hvad der er at sige, og du skylder mig forresten en frokost” svarede hun mig og fik møvert sig ud af sit fangeskab – mellem mine ben – og gik ud i køkkenet ”Hvad siger du til vi bestiller noget kina mad?” spurgte hun højlydt ude fra køkkenet.

”Okay okay, jeg skal bare have en sur sød ris med mange mange forårs ruller” råbte jeg tilbage, hun kom tilbage til mig med sin telefon mod øret og bestilte.

 

Mindre end en time efter sad vi i sofaen, gardinerne var rullet for på denne dejlige efterårs dag vi sad pakkede under et tæppe med hver vores kina boks og så Remember me på faldskærmen. Det var hyggeligt, jeg havde lige startet den, Anja havde aldrig set den men det en af mine ynglings film, hun så helt ked ud af det da moren til den lille pige blev skudt i starten.

”Oh det ham fra Twilight” var det første hun sagde da man så ham sidde på brandtrappen, jeg smilte dog kun med læberne og spiste mit ris færdig inden jeg satte den fra mig og puttede mig længere under tæppet.

Anja satte også sin fra sig efter noget tid og puttede sig ned til mig. Hun lagde sit hoved på min skulder. Det var dejligt. Det varede bare ikke længe, bare mit held kan man sige, for Anja vågnede hurtigt fra den verden af nydelse og stilhed vi begge sad i og trak sig væk fra mig, helt hen i den anden ende af sofaen uden det skal være løgn.

”Jeg kan ikke, jeg mener vi kan ikke gøre det her Ann” snublede hun rundt i sin sætning, jeg så på hende og sukkede opgivende ”Du ved det, jeg sagde sidst at jeg ikke ville rejse med følelser bag mig”

”Så lad være, med at have følelser med i det” sagde jeg til hende, hun kørte sin hånd igennem sit hår og så ud i ingenting.

”Som om…” sagde hun og så på mig igen ”Som om du selv kan sige det, du ved jeg ikke kan. Jeg kan godt lide dig, men jeg har ikke lyst til at tage det et skridt videre, jeg har ikke lyst til at føle kærlighed. Jeg rejser til England”

”Ja, det var dumt, undskyld” svarede jeg hende ”Jeg skulle aldrig have inviteret dig over, jeg ville bare gerne sige farvel inden du rejste”

”Det også forståeligt, jeg vil også gerne sige farvel til dig”

”Jamen så” sagde jeg og smed tæppet, jeg rejste mig og tog fat i hendes hånd. 

Vi gik sammen ud i gangen ”Tag dine sko på” sagde jeg til hende, hun oppe hurtigt i dem og så på mig, med de der pæne øjne og det der forvirrede ansigts udtryk.

Tænk at jeg gør det her. Jeg tog om hende og gav hende et langt knus.

”Jeg kommer til at savne dig, forfærdeligt meget”

”Jeg kommer også til at savne dig Ann, tak for i dag. Det var hyggeligt og held og lykke med jobbet”

”Held og lykke med skolen og dit liv” sagde jeg og kløede mig i nakken, hun nikkede.

Der steg en stilhed op mellem os, rummet blev også helt stille, så stille vi kunne høre overboen lave alt andet end at gå rundt.
Anja så ned i gulvet og smilte så akavede ”Din overbo er livlig”

”Vi kan da håbe han bare hopper i sengen” fniste jeg.

”Du sød Ann, lidt af en rod, men du sød” sagde hun endelig ”Og selvom vi næsten lige er begyndt at tale igen, kan vi nok ikke blive andet end venner”

”Du vil bliver overrasket over hvor mange der faktisk ikke gider det lige for tiden”

”De går glip af en virkelig god veninde så” sagde Anja med et smil og rettede på min krave ”Men jeg smutter nu, jeg vil gerne nå hjem og sige farvel til dem alle derhjemme, inden jeg rejser. Lise er allerede pissed fordi hun ikke når at sige farvel til mig”

”Jeg skal nok give et knus fra dig når jeg ser hende”

”Tak Ann” sagde Anja, gav mig et kys på kinden og forlod så min lejlighed, hold kæft jeg kommer til at savne den pige.

Men det sidste gang jeg kommer til at se hende, i 3 år. Det virker så underligt at tænke, og underligere at sige. Det lyder måske underligt, men jeg gik og sagde det lidt for mig selv, da jeg ryddede op i stuen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...