Distance - One Direction.

Efter forældrenes pludselige død, hænger Alecia Collins med sin arbejdsløse storebror, Jeremy, en masse regninger og et alt for stort hus. Alecia har ingen idé om, hvordan at hendes bror og hende selv skal håndtere det hele. Hun bliver nød til at tjene de penge hun kan og må arbejde hårdere end nogensinde før. Alecia får et tilbud, som hun ikke bare sådan lige kan sige nej til, da hun har brug for penge. Når man er poledanser, må man hverken røres ved eller ligges an på, så hvad sker der, når den kendte Harry Styles overskrider reglerne og ligger op til Alecia? Vil Alecia holde afstand eller vil hun lade Harry komme helt tæt på?

16Likes
4Kommentarer
652Visninger
AA

2. Kap 1: "Jeg er danser. Ikke luder."

Alecia's synsvinkel.

Jeg gabte ubetinget og tog min hånd op for munden. Jeg undgik spejlet ude på badeværelset, da jeg havde en idé om, hvor grim jeg så ud med uglet knold og søvn i øjnene. Jeg tog hårelastikken ud af mit hår og tog langsomt mit tøj af. Jeg kørte altid på 5 kilometer i timen, når jeg først lige var stået op. Jeg tændte for vandet i brusekabinen og gik lidt efter ind under strålerne. Jeg sukkede tilfreds, da stråler ramte min hud.

Det var blevet lidt af en rutine at sove om dagen og stå op igen nogle enkelte timer efter og gøre sig klar til endnu en aften. Det var begyndt at blive koldt og det var efterår, det var nok også det der medførte til at jeg havde svære ved at stå op. Jeg var ligesom et dyr som gik i vinterhi. Ej, måske ikke, men jeg var overbevist om at det godt kunne lade sig gøre.

Jeg vaskede håret og min krop med de forskellige sæber og nød duften af citrus. Jeg trådte ud af badet, da alt sæben var blevet skyllet væk, og viklede et håndklæde om min nøgne krop. Jeg gled på flisegulvet og stønnede højt og irriteret.

"Er du okay derude?!" blev der råbt ude fra den anden side af døren.

"Ja, alt er fint!"

Jeg støttede mig til toiletbordet med den indbyggede vask og kiggede ned på min ankel. Den så ud til at have det godt, men da jeg gik over mod døren, kunne jeg nemt mærke at den ikke var okay. Den var ikke brækket, fandt jeg hurtigt ud af, og tænkte ikke rigtig mere over det.

Jeg samlede mit nattøj sammen og tog det op i min favn. Jeg låste døren op til badeværelset og trådt ud i gangen. Jeg blev mødt af min bror, Jeremy, som kom gående. Han så ikke helt frisk ud.

"Er du okay?" spurgte han og stoppede op.

"Ja, jeg gled bare og slog min ankel." forsikrede jeg ham.

"Hør, Cia." startede han ud og lænede sig lidt op af dørkarmen til badeværelset. "Jeg ved at det er meget stramt for tiden, fordi jeg mistede mit job, men hvis du har forstuvet din ankel, så kan du altså godt tage fri."

Jeg trak lidt på skulderen og gik forbi ham. Jeg forsatte ind på mit værelse og lukkede døren efter mig. Jeg humpede over mod min vasketøjskurv og smed mit nattøj i. Jeg forsatte videre over mod mit klædeskab og fandt noget undertøj og tøj som jeg kunne tage på.

Jeg tørrede mit hår med håndklædet, som bagefter lande det samme sted som mit nattøj. Jeg trak i mit undertøj, mine joggingbukser og en sort langærmet trøje. Ikke det store tøjvalg, men jeg skulle alligevel ikke have det på i længere tid af gangen.

Jeg fik føntørret mit hår og sat det op i en høj hestehale. Over i hjørnet af mit værelse stod min store sorte taske, som jeg snubbede på vej ud af mit værelse. Jeg luntede ned af trappetrinene og forsatte ud i køkkenet for at lave noget "morgenmad". Det var aldrig en god idé at gå på arbejde med tom mave, det førte bare til hovedpine og stress.

"Jeg smutter!" råbte jeg op af trappen til Jeremy og fortsatte ud i gangen for at tage sko og overtøj på.

Ligeså snart at jeg trådte ud af hoveddøren, kunne jeg mærke blæsten i mit ansigt. Der var grå regnvejrsskyer på himlen og det hele så bare kedeligt ud i dag. Jeg satte mig ind i min bil, tændte for motoren og derefter varmen.

Jeg barkede ud fra indkørslen og kørte så ind mod London's centrum. Regnen begyndte at piske ned og det grå vejr passede alt for godt til mit humør, som havde styrt dykket her på det seneste.

Siden mine forældre var gået bort, havde Jeremy og jeg skulle lære og passe på hinanden. Vi stod tilbage med alle regningerne, to dyre biler og det et alt for stort hus til 2 personer. Det medførte til at jeg nu var på vej mod klubben, hvor jeg arbejdede næsten hver aften indtil videre.

Dans havde været en stor del af mit liv, så længe som jeg kunne huske. Jeg følte mig altid hel, når jeg dansede, men ikke nu. Aldrig som før. Man kunne ikke rigtig tjene gode penge ved at danse hiphop på gaden, så poledancing på London's største og populæreste klub var den bedste mulighed for at tjene penge. Faktisk var det gode penge som jeg tjente, men ikke nok. Slet ikke nok nu da Jeremy havde mistet sit job.

Både Jeremy og jeg vidste at vi skulle til at finde ud af nogle ting. Sælge det store hus og finde et mindre. Få betalt regninger. Der var mange ting. Vi var bare ikke så glade for at skulle sælge huset, da det altid havde været et familiehjem, men det kunne vi jo blive nød til.

Jeg sukkede lidt og slukkede motoren, da jeg holdte omme bag klubben på medarbejdernes parkeringsplads. Jeg trådte ud af bilen og mærkede med det samme regnen piske ned. Jeg fik taget min taske ud og låst bilen.

Jeg gik ind af bagdøren og hilste på nogen af de andre piger som også var kommet tideligt i dag. Der var aldrig specielt mange på klubben så tideligt, men vi åbnede også først ved 18.00 tiden hver aften. Det ville sige, at jeg havde cirka en time til at gøre mig klar og snakke med de andre piger.

Jeg fortsatte igennem klubben og ind på James kontor. James ejede klubben og tjente en masse penge. Det var vel heller ikke så mærkeligt, når det var London's bedste klub. Han sad ved sit sædvanlige skrivebord og tog sig at sit eget. Jeg krydsede mig ind og skulle til at gå ud igen, da hans stemme stoppede mig.

"Jeg skal lige tale med dig, Alecia."

Jeg vendte om på hælen og gik stille gående over mod hans skrivebord. Jeg satte mig ned på den sorte lædersofa og stillede min taske. Jeg foldede hænderne i mit skød og kiggede lidt rundt i lokalet.

"Jeg har et tilbud til dig."

Hans ene sætning fangede hurtigt min opmærksomhed og fik mig til at kigge forvirret på ham. Jeg rynkede lidt i brynene og tænkte mig lidt om. Jeg vidste ikke helt om det her var en god eller dårlig ting.

"Hvilket tilbud?"

"Et meget stort tilbud." svarede James og lænede sig godt tilbage i sin kontorstol. "Nogle fyre har bestilt deres eget lokale i aften ved 21.00 og ønsker personlige poledansere. Jeg ved, at det normalt ikke er noget vi gør, men de her fyre er ikke hvem som helst, og de betaler godt."

"Du vil have at jeg skal være deres personlige poledanser hele aftenen?" spurgte jeg.

"Sammen med Amanda, ja."

"Hvorfor mig?" spurgte jeg alvorligt, da jeg ikke helt kunne forstå hvorfor. Jeg var jo bare en tilfældig danser. Der var andre piger her på klubben som var meget bedre og dygtigere.

"Fordi at jeg tror, at du vil kunne klare det." forklarede han. "Jeg har set dig danse, Alecia. Du kunne ligeså godt være professionel."

"Hvor meget?" spurgte jeg.

Harry's synsvinkel.

Jeg trådte ud af den store sorte Range Rover og rettede lidt på mine solbriller, imens jeg ventede på de andre fyre skulle komme ud.

Vi var taget af sted ved halv ni tiden, så det passede vel fint nok med at vi havde bestilt vores poledancere og vores eget lokale, dog lidt mindre end selve klubben. Vi havde inviteret en del venner og havde sagt at de godt måtte tage max 2 personer med, så vi ville få en hyggelig aften.

Drengene og jeg havde haft en hård måned, så vi trængte til at hænge ud med venner og leve som normale unge et lille stykke tid. Det var der efterhånden snart ikke tid til. Og jeg savnede det, men jeg elskede at være medlem i et boyband og have over millioner af fans. Det var bare en del af mit liv.

Vi mødtes med nogle forskellige venner og bekendte som stod ude foran klubben og ventede. Vi hilste, gav hinanden kram, kindkys og jeg ved ikke hvad. Vi grinede lidt og sludrede, før at vi besluttede os for at gå indenfor. Det var jo så sindssyg koldt.

Jeg tog mine solbriller af og smilede charmerende til kvinden, som viste os frem til vores lokale. Det var stort og mørkt, selvfølgelig, med en masse lys, bar og to stange til poledanserne. Jeg glædede mig til at have dem hos os i aften. Godt nok var der intet seksuelt ved det, men det var da alligevel lidt hot at se kønne og professionelle piger svinge sig rundt om en stang. Det var jo ikke for sjov at vi havde betalt 20.000 pund til hver.

Niall og Louis var hurtigt oppe ved de to stange, som stod ude midt på gulvet med lidt afstand fra hinanden. De begyndte at svinge sig rundt om dem og gøre skøre ting. Zayn og jeg kiggede grinene til, imens Liam var gået op til baren med nogle andre af vores inviterede gæster.

Niall og Louis gik hurtigt væk fra stangene, da en høj og maskulin mand kom gående over mod os. Han gav os pænt hånden og bød os velkommen. Han ejede vel klubben og jeg var 100 på, at det var ham som havde skræmt livet af Louis i telefonen med sin meget hæse stemme, som mindede om en seriemorders.

"Jeres lejede piger vil komme om lidt." forsikrede han. "De må ikke røres ved eller ligges an på. Hvis det sker vil de gå direkte til mig og så er det ud."

"Selvfølgelig, sir." svarede Zayn og den maskuline mand gik igen.

"Så stort et brød vil jeg også være som 48 årig." råbte Niall igennem den høje musik, så vi flækkede af grin.

Jeg gik over mod baren og begyndte at drikke. Jeg havde en idé om, at jeg ville drikke mig i hegnet i aften. Jeg fik bestilt nogle shots og gik godt og grundigt til den med min veninde Miranda.

Alle i lokalet var godt og vel i gang med at drikke, grine, og festen var bare i fuld gang. Vi havde allerede været her i 3 timer. Den samme rutine blev sat i brug igen og igen. Jeg dansede nu mere jeg fik at drikke og kom op i et godt humør. Der gik heller ikke specielt lang tid før at jeg kunne mærke den store mængde af alkohol i mit blod. Det føltes skønt!

De poledansere, som vi havde bestilt, var fantastiske og kunne en del forskellige ting. Pigen med det brune hår tiltrak mig en del. Hun var virkelig bare.. lad os bare sige, at hun gjorde en del ved mig. Hun fik mig til at føle en længsel. Længsel efter noget jeg ikke havde fået i længere tid.

De tog en kort pause og kom ned på gulvet. De kom over til baren og bedte bartenderen om noget vand, sodavand, hvad de nu end ville have. Jeg følte mig en del beruset og havde nok ikke så meget styr på mig selv.

Den anden poledanser, Blondinen, snakkede med en eller anden random guy, imens jeg kiggede noget på Brunetten. Jeg gik stille om bag hende og satte begge hænder på hendes hofter, imens jeg stillede mig tæt op af hende. Hun gispede kort og vende så om mod mig.

"Vil du ikke hygge dig lidt med mig i aften?" spurgte jeg flirtende og kørte en hånd hen af hendes kind. Hun kiggede afskyligt på min hånd, men kunne ikke bare lige sådan slå den væk.

Jeg vidste godt, at vi havde fået besked på ikke at røre eller ligge an på danserne, men et, det var jo så svært, og to, det var alkoholdets skyld.

"Bestemt ikke, nej." svarede hun irriteret.

"Hvorfor ikke?" spurgte jeg forførende og lod min håndryg køre ned af hendes yndige olivenfarvet hud og videre ned af hendes hals.

"Fordi at jeg ikke har lyst til at hygge mig med dig." forklarede hun iskoldt. "Ryk dig, eller jeg går ind til James og så er den her fest over."

"Hvor er du kedelig." mumlede jeg og lagde mine læber mod hendes hals.

Brunetten skubbede irriteret til mit bryst og trådte væk fra mig. Hun sendte mig et ulæseligt blik og gik forbi mig. Jeg tog fat i hendes håndled og fik hende trukket ind til min krop, så vi stod helt op af hinanden. Jeg kørte min hånd om i hendes hår og så hende i øjnene.

"Jeg kan betale dig." svarede jeg.

"Jeg er danser. Ikke luder." svarede hun.

"Så du vil gøre det gratis?" spurgte jeg flirtende og grinene.

"Du for meget." hun himlede kort med øjnene.

Jeg smilede til hende og lagde mine læber over hendes, imens jeg tog bedre fat om hendes hofte, så hun ikke kunne gå nogen steder. Jeg havde hende præcis, hvor jeg ville have hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...