yalla

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 31 aug. 2013
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
147Visninger

1. uventet besøg

Xena og Caisa, boede i en stor luksuslejlighed med deres forældre, Tom og Helen Baker der begge var advokater. Lejligheden lå i det centrale Washington, på adressen Peak Street nummer 7, og var placeret på femte sal. Den havde en smuk facade med hvide mursten og store vinduer der for det meste stod åbne.

  Men facaden var ikke det eneste charmerende ved huset, på den anden side, der vendte ud imod en kæmpestor have familien ejede, var der monteret panorama vinduer, hvilket var et valg fra pigernes side. Indefra lignede lejligheden nogen fra en kærlighedskomedie. Hen ad den væg der forbandt stuen og køkkenet, slangede et kæmpestort appelsintræ sig i store buer. Under det stod et nydeligt udseende skrivebord i en lys boheme farve og ved siden af det stjal en lang sofa opmærksomheden. Puderne så ud som om de var lavet af satin, og havde en svag lyserød farve, til at pryde dem. Sofaen var af hvidt læder med seks siddepladser og justerbare fodskamler. Under den lå et uldent tæppe, i en ren hvid farve, og så uskyldigt ud. Et 50’tommer fjernesyn hang på væggen overfor sofaen, og ved siden af det hang en lille potteplante og dinglede ned fra loftet.

  Køkkenet var noget helt andet. Det havde flotte flødefarvede træskabe, og bordpladerne var af lyserød granit. Rundt omkring stod små nipsting og gjorde sig til. Køleskabet var ultramoderne og lavet af massivt stål, hvilket komfuret også var lavet af. Spisebordet stod midt i det store rum. Det var lavet af den samme slags træ, som skabene, men var ikke malet, så det havde stadig den lyse træagtige farve. Over det hang en majestætisk lysekrone i der prydede det træfarvede loft som en stjerne på nattehimlen.

  Det næste rum gjorde bare stemningen endnu mere fuldendt. Det var Xenas værelse. Det boltrede sig i sarte lyserøde, lilla og hvide farver. Sengen var betrukket med et hvidt lagen, og den samme hvide farve gik igen ved puderne med de yndige flæser. Sengebetrækket havde en sart rosa farve og et mønster fuld af små hjerter. Et stort bord med fire stole på siderne stod op af den samme væg, som der også hang et fjernsyn på. Foran sengen hang et langt gardin i en lavendel farve.

Hvide reoler fyldte en hel væg, og mange hundrede bøger stod på hylderne.

  Søsterens værelse var noget helt andet.

Caisa kørte farvene i mørke toner. Sengens lagen var sort, og sengebetrækket mørkerødt. Sådan var resten af værelset også. Men en ting var sikker. At hvis man kiggede i hendes skab, ville man blive chokeret.

Hun kørte bohemestilen med lange flødefarvede kjoler, pandebånd med perlemorsperler og glimmer. Xena forstod i hvert fald ikke hendes mærkelige stil. Hun mente ikke at man sådan kunne have et så mørkt værelse når man var en så lys person.

  Caisa havde langt blondt hår og underligt nok brune øjne. Hendes hud var glat og havde den flotteste glød og når hun så var ude i solen blev hun bare endnu brunere, så hun til sidst blev helt mælkechokoladefarvet.

  Men det var noget andet med Xena. Hun lignede en engel, med langt silkeblødt hår der næsten nåede hende til livet. Det krøllede let, men hun foretrak at glatte det, og lave sideskilning eller sætte det i en hestehale og så flette det. Hun havde perfekte træk, lange øjenvipper og tydelige øjenbryn. Man kunne drukne i hendes næsten sorte øjne, der altid så så uskyldige ud.

Deres forældre Tom og Helen havde begge orangebrune øjne, men hårfarven var helt forskellig. Han havde nøddebrunt hår, og hun havde rødt, så pigerne forstod ikke helt meningen med deres blonde hår. Men det kunne jo også være lige meget.

  For det var ikke det var jo ikke det eneste der gjorde familiemedlemmerne forskellige. Deres personligheder var mindst et par tusind lysår fra hinanden, men pigerne slap ikke for at være afhængige af hinanden. Når de ikke var hjemme, klistrede de sig op ad hinanden som om de var klistret sammen med superlim.

. Efter den kedelige morgenmad bestående af rugbrødsmadder med spegepølse, smuttede Xena og Caisa op på deres værelser. De havde en lille passage gennem muren, så de altid kunne gå ind til hinanden, foran den hang en masse perler på snore, der raslede når de kravlede igennem det lille firkantede hul.

  Den eneste ulempe ved hullet var, at hvis Caisa åbnede sit store vindue på samme tid som Xena gjorde (hvilket de ret tit kom til) blev der ret så meget gennemtræk. Flere gange var nogle af pigernes ting fløjet ud gennem vinduet så de havde været nød til at løbe ud i den store have for at finde dem, men det kunne være svært at finde en lille æske med perler, eller et par sokker. Så svært at de stort set aldrig fandt tingene igen.

  ”jeg synes vi skal gøre noget ved det hul” sagde Caisa gnavent den, en kold december morgen. Xena nikkede accepterende, hvorefter hun gjorde mine til at sige noget.

”jeg er enig med Caisa, for det hul giver ikke andet end problemer!”

Moderen skar en grimasse, for hvis hullet skulle mures til, var det nød til at rive hele væggen ned.

Så brød deres far, Tom ind.

”det vil tage lang tid at lave det hul, for vi vil være nød til at rive hele væggen ned, så hullet bliver hvor det er. Desuden var det jer der lavede det i første omgang”

Dengang de havde lavet det, havde væggen føltes underlig hul, så de var begyndt at sparke til det lille firkantede areal. Det var endt med at de havde lavet et stort hul i væggen, hvilket forældrene ikke just havde syntes om.

Så de havde fået kanterne lavet af en murer, og hængt perlegardinet op.

Det var vist ikke den morgen pigerne havde haft heldet med sig. De plejede altid at kunne plage sig til alting, men nogen gange virkede det bare ikke. Pigerne orkede ikke at køre diskussionen videre, så de besluttede sig for at cykle en tur, nu hvor de havde vinterferie.

Xena og Caisa løb op på deres værelser og skiftede fra nattøj til et par sweatre med print på, og stramme jeans. De løb gennem lejligheden, og ud i gennem gangen, greb deres jakker og smuttede ud til cyklerne der var parkeret nedenfor lejlighedskomplekset. Luften var kølig og snefnuggene dalede langsomt ned. Xena morede sig med at gøre sig skeløjet når et snefnug ramte hendes næse, hvilket Caisa følte sig tvunget til at gøre grin med. Der var en buldrende trafik, for det var juletid og alle folk kørte rundt fra butik til butik for at købe gaver.

  Pigerne stoppede for et lyskryds der viste rødt. Bag dem holdt en rød sportsvogn, med en gammel krumrygget mand bag rattet. Han kiggede gådefuldt på dem, men vendte så blikket mod trafikken igen.

”hold da op hvor så han væmmelig ud” sagde Xena lidt for højlydt, for da hun kiggede på manden i sportsvognen igen, sad han og kiggede surt på hende.

Så blev der grønt lys. Caisa var hurtig til at opfatte signallyset, hvilket søsteren ikke altid lagde mærke til, for hun blev altid så forvirret af farven grøn. Caisa var allerede midt ude i krydset, da Xena begyndte at træde i pedalerne, men netop som hun kørte ud, drejede den røde sportsvogn, og med et brag ramte de hinanden. Caisa opfangede uheldet, og drejede hovedet i et hurtigt ryk, hendes lillesøster på den glatte is, med hovedet hvilende op af køleren på den røde sportsvogn. ”Xena” prøvede hun at råbe, men der kom ikke andet end et halvkvalt skrig ud af det. Hun styrtede hen til Xena der lå helt bevidstløs midt ude på vejen. Caisa fik løftet søsteren op, og båret hende ind på fortovet. Den gamle mand sad og med et ondt smil på læberne, ovre i bilen der havde kørt hendes søster ned. Tårerne løb i stride strømme ned ad Caisas kinder, da hun fumlede efter hendes mobil, for at ringe til hendes mor, men lige da hun greb om mobilen, spærrede hendes søster øjnene op.

  Men noget syntes anderledes ved Xena. Hendes sorte øjne, havde ændret farve, så de nu var isblå, og hendes hud var helt mat.

Hun rejste sig op uden at sige et ord, og så fløj hun hjem, med Caisa under armen.

 

  Da de åbnede døren til entreen sad en triumferende gammel mand i den hvide lædersofa. Inde i køkkenet var deres mor i fuld gang med at lave kaffe. Deres far sad ved skrivebordet på den bløde kontorstol og var i en dyb samtale med den gamle mand. Caisas ansigtsudtryk ændrede sig brat da hun så manden der sad i sofaen. ”men… men du… det var da dig der… i den røde sportsvogn, der kørte Xena ned” stammede Caisa, med gråd i stemmen.

Den gamle mand syntes ikke at tage notits af hende, for Xena var gået over og sat sig ved siden af ham, hvorefter hun også begyndte at snakke med dem.

”STOP” skreg Caisa, og først der ænsede de hende. ”hvad er der lige galt med jer, ham der prøvede at køre Xena ned, hun besvimede og da hun vågnede igen var hun… ja altså, hendes øjne er jo helt… jam… jamen”

”blå?” sagde manden der sad ved siden af Xena.

”undskyld, at jeg trængte mig sådan på derude, men jeg har bare noget vigtigt at fortælle jer”

Deres far gjorde mine til at fortsætte den gamle mands tale.

”Caisa, det her er Pank. Han er børnepsykolog, og vi har bedt ham om at tale lidt med jer, og jeg er sikker på at han ikke prøvede at køre jer ned! Det er bare noget du prøver at få mig til at tro så du kan skaffe dig af med ham!” Caisa blev rød i hovedet og styrtede provokerende hen mod døren. Xena havde rejst sig, men for sent, havde Caisa opdaget det. Nu stod Xena med et fast greb om hendes arm, og hviskede i hendes øre:

”du har bare af at følge med mig, det her er vigtigt, og forresten er han ikke børnepsykolog, det er bare noget han har bildt mor og far ind, han er skyld i mine blå øjne, og han har forklaringen på dem”

Caisa stivnede, men fulgte med søsteren. De gik ind på Xenas værelse, hvor den gamle mand sad behageligt i en af hendes mange stole.

”Caisa, har du undret dig over at jeg kørte din søster ned?” sagde den gamle mand meget komfortabelt.

”nu lyder du mere som en børnepsykolog end en der har et eller andet at gøre med vores skæbne!” vrissede Caisa surt.

”undskyld, min improvisation ødelægger tit folks syn på mig” sagde den Pank med et smil om munden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...