Tobias

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 28 sep. 2013
  • Status: Igang
Emma frygter kun en ting. Han hedder Tobias. Han er provokerende, irreterende, farlig og desværre vildt lækker. Han gør alle de ting man ikke må og som Emma ikke tør. Klassens vilde dreng har set sig blind på stille, kønne Emma. Hun vil ikke have opmærksomhed. Det er nok at lærerene og hendes forældre er efter hende. Hun har ikke brug for flere komplikationer i sit liv. Hvorfor kan Tobias ikke bare lade hende være?

13Likes
9Kommentarer
585Visninger
AA

2. Uventet møde

Jeg valgte at gå hjem fra skole den næste dag. Vejret var virkelig godt - solen skinnede fra en skyfri himmel - og det var som om regnvejret i går, havde vasket alle spor af depression væk. Ikke bare vejret var klaret op, mit humør var også blevet bedre. Tobias havde ikke værdiget mig et blik hele dagen og derfor kunne jeg slappe af på vejen hjem.

Det var en tolv kilometers tur, der tog to timer at gå. Jeg gjorde det kun, når vejret var godt, og jeg trængte til at være lidt alene. Vi boede ude, hvor kragerne for længst var vendt. Den nærmeste by - hvor jeg gik i skole - husede under seks tusinde mennesker. Jeg syntes egentligt, det var okay, for jeg kunne godt lide ensomheden så langt ude på landet. Problemet med landsbyen var at alle kendte alle. Var du først blevet udstødt, var der ikke meget du kunne gøre ved det.

Jeg gik igennem byens minipark, på størrelse med en fodboldbane. Den var anlagt for gamle damer, der skulle have et sted at sidde eller fodre fugle. Men den var flot og hyggelig, og jeg elskede lyden af det knasende grus, når jeg gik på stierne. Det var så dejlig ro og fred.

Mine beroligende tanker blev afbrudt, da jeg hørte en cykel bag mig. Jeg trak ud i højre side af vejen og bad til, at det ikke var en fra skolen. Mit hjerte hamrede afsted i mit bryst, og sveden begyndte så småt at pible frem. Cyklen kom tættere og tættere på. Mit blik var låst på jorden, mens jeg hørte cyklisten stoppe hvinende ud for mig.

"Hey." Sagt med en forræderisk sød stemme. En stemme jeg desværre kendte alt for godt. Jeg holdt blikket stift rettet mod jorden og håbede, at han bare ville køre forbi. Men selvfølgelig gjorde han ikke det. Så nemt skulle jeg ikke slippe.

"Er du på vej hjem?" Jeg svarede ham ikke. Tobias sendte mig et misbilligende blik. "Har katten taget din tunge? Svarer du aldrig, når folk taler til dig?" Hans stemme lød uskyldig, men jeg vidste at den ikke var det. Han bøjede hovedet ned til mig og prøvede at fange mine øjne. "Hallo?"

Mine øjne flakkede febrilsk, ledte efter en udvej. Tobias så min usikkerhed og rettede sig op med et smil.

"Der er fest på lørdag. Enkelte 8. klasser. Alle fra 9. årgang er inviteret. Også dig. Kommer du med?" Endelig tog jeg mig sammen til at kigge på ham. Lige så snart mine øjne strejfede hans, låste han mit blik fast. Et stort smil lyste op i hans flotte ansigt. Jeg var lige ved at tro. Lige ved. Så slog han det i stykker. 

"Du behøver hverken danse eller drikke. Du kan bare sidde i et hjørne og være lige så forever alone, som du plejer. Hovedsagen er, at jeg bagefter kan sige, at hele årgangen kom til min fest." Smilet tog en drejning og blev til noget, der mere lignede en grimasse. Jeg gispede. Selvom jeg prøvede at holde dem tilbage, steg tårer op i mine øjne. Grimassen der splittede Tobias' hoved i to, blev - om muligt - endnu større. 

Jeg trådte tilbage og endte med ryggen op ad et træ. Jeg kunne ikke vriste mit blik fri af hans. "Hvorfor kan du ikke bare lade mig være?"

Hans ansigt blev mere normalt. "Du er sjov at drille. Ingen tager sig af dig. Jeg kan lade alt gå ud over dig." Han smilte skævt. "Vi ses," sagde han, svang sig op på sin cykel og kørte væk.

Min ryg gled ned af træets stamme. Tårene trillede, og mine hænder rystede. Jeg følte mig som en mus. Værre endnu; som en loppe. Jeg havde aldrig før følt mig så lille. Et hulk undslap mig.

Hans sidste skæve smil havde været så smukt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...