Tobias

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 28 sep. 2013
  • Status: Igang
Emma frygter kun en ting. Han hedder Tobias. Han er provokerende, irreterende, farlig og desværre vildt lækker. Han gør alle de ting man ikke må og som Emma ikke tør. Klassens vilde dreng har set sig blind på stille, kønne Emma. Hun vil ikke have opmærksomhed. Det er nok at lærerene og hendes forældre er efter hende. Hun har ikke brug for flere komplikationer i sit liv. Hvorfor kan Tobias ikke bare lade hende være?

13Likes
9Kommentarer
567Visninger
AA

4. Skal - Skal ikke?

Guitaren blev fundet frem igen næste morgen. Selv om mine fingre stadig var ømme efter aftenen før, ville jeg prøve at løfte mit humør, inden jeg skulle i skole og konfronterer alle mine problemer. Jeg vidste at Tobias ikke ville lade mig være efter det i går. Alle andre ville også være efter mig. Specielt 8. klasserne. Hvis Tobias holdt fest i den nærmeste fremtid, ville de mobbe mig for at fedte sig ind hos ham. Alt for at få lov at komme med.

Jeg sad roligt og spillede melodistemmen til House of the Rising Sun. Sangen var smuk og trist og beroligede mig altid. Den lille dreng med den ludfattige familie, fordi faderen spillede alle pengene op. Den fik mig til at tænke, at der var folk derude, som havde være en mig. Og bekræftede mig i, at livet var værd at leve. At jeg ikke kun levede videre på grund af min mor.

"And it's been a ruin of many a poor boy. And God I know I'm one"

¤

Jeg var ikke engang på skolens grund, før jeg hørte den første kommentar. En 8. klasses tøs der hånende råbte, om jeg skulle med til festen. Jeg bøjede bare hovedet. 

Tobias snakkede ikke særligt til mig. På vej til valgfag - sidste time - råbte han at han regnede med jeg kom. Til festen. Et par piger så på mig, og hvis blikke kunne dræbe... Jeg kiggede væk og trak mine skuldre op for at beskytte mig selv. 

Mit valgfag var musik. De eneste to timer i hele ugen som jeg ikke hadede. Som sagt var musik en stor, meget vigtig del af mig. Jeg nød det. Også fordi Tobias havde fransk. 

Da jeg kom ind i musiklokalet, var der ikke nogen andre. Jeg tog den akustiske guitar ned fra væggen og lod min hånd glide over strengene. Jeg spillede aldrig når vi havde sammenspil. Jeg stod altid i bagrunden og sang kor, på trods af, at jeg ikke sang specielt godt. Jeg kunne ramme tonerne, selvfølgelig, men det lød ikke specielt godt. Min stemme var bare ikke god. Men jeg nægtede altid at stå i forgrunden med en guitar eller noget andet. Derfor var der ikke nogen, der vidste hvor god, jeg egentlig var.

Guitaren føltes godt. Tobias og pigernes blikke blev hurtigt skubbet i baggrunden. Jeg varmede mine fingre op til en stille sang, inden jeg gik rigitigt igang. Mit klassiske ynglings stykke. Det startede stille, men der kom hurtigt et vildt crescendo, der steg næsten hele stykket. Til sidst faldt den nærmest sammen og endte i en intens, klagende lyd. Jeg lukkede øjnene. Det var fantastisk.

Lige da jeg blev færdig, lettede det på døren. Jeg så forskrækket op. Ja, guitaren gjorde mig stærkere, men jeg var også utroligt sårbar, når jeg spillede. Alle min følelser kom op til overfladen. Mere end de gjorde i forvejen. Sådan måtte ingen se mig. Det ville knække mig helt.

Jeg hang stille guitaren på plads, og satte mig på en stol. De stod i hestesko. Jeg turde ikke gå ud og kigge bag døren. Det kunne jo være hvem som helst. Også Tobias. 

Mens jeg sad der, blev mine øjne stille, men sikkert, fyldt med vand. Tobias ødelagde mig. I de små klasser havde jeg været dygtig til skole. Jeg havde ikke været udadvendt, men jeg havde haft venner og fået fine karakterer. Nu lå jeg i bunden af klassen og var alene hver dag. Min mor og min guitar var mine eneste venner. Og det var alt sammen hans skyld.

Alligevel kunne jeg ikke hade ham. Jeg vidste ikke, om det var fordi, jeg ganske enkelt ikke havde det i mig, men det var mit bedste bud. Hvorfor skulle jeg ikke hade ham? Han ødelagde mit liv.

Midt i mine overvejelser ringede klokken. Folk strømmede ind, og da vores lærer endnu ikke var kommet, snakkede alle i munden på hinanden. Mest om Tobias' fest. Som jeg jo så også var inviteret til.

Skulle jeg tage med? Ville der komme noget godt ud af det? 

Nej.

Nej, der ville ikke, og nej, jeg tog ikke med.

Jeg havde besluttet mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...