Tobias

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 28 sep. 2013
  • Status: Igang
Emma frygter kun en ting. Han hedder Tobias. Han er provokerende, irreterende, farlig og desværre vildt lækker. Han gør alle de ting man ikke må og som Emma ikke tør. Klassens vilde dreng har set sig blind på stille, kønne Emma. Hun vil ikke have opmærksomhed. Det er nok at lærerene og hendes forældre er efter hende. Hun har ikke brug for flere komplikationer i sit liv. Hvorfor kan Tobias ikke bare lade hende være?

13Likes
9Kommentarer
547Visninger
AA

1. Regnvejr overalt

Han lagde sine hænder på mit bord og lænede sig ind over mig. Jeg krympede mig bag min bog. Lysten, til at trække hætten på min hættetrøje godt ned over panden, var stor. Men det ville han bare tage som en provokation. Så ville det, der var på vej, bare blive værre.

"Kurtsen råbte godt nok højt i dag," konstaterede han og hev mine hovedtelefoner ud af mine ører. Der forsvandt verdens bedste heavy band, min sidste barriere mod omverdenen. "Men jeg kan godt forstå ham. Tænk at du bare lod være med at svare ham, da han stillede dig et spørgsmal." Han kneb øjnene sammen og så ondt på mig.

Jeg skrumpede mere og mere.

"Måske har du flere guts end jeg troede. Han blev fandeme rød i hovedet." I det samme ringede klokken. Elever begyndte at strømme ind i klassen. Tobias smilede sødt - som en kat der leger med musen - og gik hen til sin plads. Jeg blev redet af gongong'en. Alt den luft jeg havde holdt inde i mine lunder strømmede ud mellem mine læber. Mine skuldre sænkede sig forsigtigt.

Vores næste time var biologi. Meget bedre end Kurtsens matematiktimer, for vores biologilærer havde ikke en forestilling om at alle burde svare på hendes spørgsmål. Jeg satte mine hovedtelefoner i mine ører igen og gemte ledningerne under min hættetrøje. Mit blik søgte ud mod det deprimerende småregn udenfor. Resten af dagen forsvandt i en tåge.

¤

Regnen tog til da jeg sad på vej hjem i bussen, så da jeg skulle af var strålerne tykke som blyanter. Jeg gemte mig i det lille ildelugtende busskur, for jeg havde ingen jakke og ville ikke blive våd på den lille kilometer jeg skulle gå for at komme helt op til det landsted hvor min mor og jeg boede. Skuret var primitivt med en skrøbelig bænk og et halvtag der var overmalet med graffiti.

Det var mørkt og jeg frøs. Skydækket lukkede ingen sol igennem, så selvom det ifølge kalenderen teknisk set stadig var sommer, føltes det nærmere som sent efterår. Træerne på den anden side af vejen tegnede mørke, næsten ikke-eksisterende skygger, der dansede til lyden af regnen i takt med vinden. De lignede noget fra fortidens overtro. Trolde der dansede i ly at natten, sikrer på at ingen mennesker overværede dem.

De stoppede først deres dans da regnen stilnede af og vinden faldt til ro. Solen brød igennem og pludselig var de mægtige trolde bare rækker af fyretræer. Jeg rejste mig og gik hjem.

¤

Min mor spurgte mig hvordan min dag havde været. Hun var ved at lave mad. Altid havde hun travlt. Hun havde to job - det krævede mange penge at holde vores gamle gård, men vi havde ikke råd til at flytte - passede huset og holdt styr på alting. Hvordan hun samtidig kunne klare at være min mor, var en ren gåde, men ikke desto mindre gjorde hun det eksemplarisk. Hun fandt altid tid til mig, og hvis jeg havde brug for at snakke, smed hun alt hvad hun havde i hænderne og satte sig for at lytte. Hun var et af de eneste mennesker, jeg faktisk snakkede rigtigt med.

Men jeg fortalte hende ikke om Tobias. Som sædvanligt gav jeg hende bare et halvt smil og sagde at det var gået fint. Oppe på mit værelse, i sikkerhed for krydsforhør, tænkte jeg sagen igennem, for jeg ved ikke hvilken gang.

I starten af 8. havde jeg ikke været så udstødt, som jeg var nu i 9. Det var i 8., Tobias kom ind i klassen. Alle blev straks fanget af ham. Han dominerede drengene med sine talenter indefor sort og sine erfaringer med det modsatte køn. Pigerne brugte pludseligt hvert fritkvarter på at snakke om, hvor meget mere moden og lækker han var end alle de andre drenge i klassen. Han opbyggede hurtigt sin popularitet. Selv dem der dengang gik i 9., havde respekt for ham. Jeg var den eneste i nærmest hele overbygningen, han ikke snakkede med. Mine venner blev færre, da de opdagede, at skolen sejeste dreng overhovedet ikke var interesseret i mig. Da han i slutningen af skoleåret gik over til direkte at mobbe mig, forsvandt de sidste. Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort ham.

På grund af ham var hver eneste skoledag nu et helvede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...