Tobias

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 28 sep. 2013
  • Status: Igang
Emma frygter kun en ting. Han hedder Tobias. Han er provokerende, irreterende, farlig og desværre vildt lækker. Han gør alle de ting man ikke må og som Emma ikke tør. Klassens vilde dreng har set sig blind på stille, kønne Emma. Hun vil ikke have opmærksomhed. Det er nok at lærerene og hendes forældre er efter hende. Hun har ikke brug for flere komplikationer i sit liv. Hvorfor kan Tobias ikke bare lade hende være?

13Likes
9Kommentarer
552Visninger
AA

5. Benjamin

Næste dag ændredes mange ting. Der skete en omvæltning af klassen, ja, faktisk hele skolen. Alt forandrede sig. Verdenen omkring to hundrede skoleelever drejede hundrede firs grader. Hvad der var skyld i denne omvæltning?

Tobias fik en konkurent.

¤

Der var larm i klassen som sædvanligt. Folk snakkede, lo og stressede over lektier, som de ikke havde fået lavet. Tobias sad med hovedet i sin telefon, for en gang imellem at kigge op og grine af noget en eller anden sagde. Jeg sad som sædvanlig og gemte mig bag en bog, mens Dead by April kørte i på min iPod. Intet usædvanligt. Alt var som det plejede.

Kurtsen - vores sure matematiklære - kom ind og smækkede døren efter sig. Jeg kunne allerede der mærke, at det ville bliver en møgdag. Jeg skulle høre på ham som det første. Han ville sikkert også råbe af mig. Klumpen i min hals voksede sig større. 

Han stillede sig ved siden af tavlen og begyndte at nedstirre alle. Som effekt af dørens hamren mod dørkarmen havde alle fundet deres pladser. Roen lagde sig, og i stedet for at sidde åbenlyst med dem, blev telefoner nu gemt bag bøger. Jeg fattede ikke de turde. Hvis Kurtsen fandt ud af det, ville det koste en konfiskeret mobil og en tur på kontoret. Og en masse råben fra Kurtsens side.

Folk begyndte at røre uroligt på sig og udvise egentlig opmærksomhed, da Kurtsen demonstrativt kiggede hen mod døren, hvor en dreng kom ind.

Han stillede sig oppe ved tavlen og så nysgerrigt ud over os. Det så ikke ud som om han var nervøs. Bare nysgerrig. Han havde blå øjne, og modsat så mange andres var hans virkelig klare. Som at stirre på himlen. Han havde brunt hår, og skal jeg være ærlig, klædte hans frisurre ham ikke særlig godt. Han var nærmest skaldet hele vejen rundt om hovedet. Oppe på toppen var hans hår fem centimeter langt og stylet med, hvad der lignede en hel dåse voks, så det strittede lige op i luften. Det så dumt ud. Ikke at jeg nogensinde kunne drømme om at sige det højt. På trods af håret så han nu stadig godt ud. Faktisk på højde med Tobias. 

"Jeg hedder Benjamin. Jeg er fra København, så det er lidt mærkeligt for mig at bo i sådan en lille by. Mine forældre er lige blevet skilt, og min mor ville gerne ud på landet at bo. Jeg flyttede med hende, for jeg synes ikke hun skal være alene. Og så var det jo også min far, der bollede udenom."

Den var der vist ikke rigtigt nogen, der så komme. Det gjorde indtryk på folk. Der var ikke mange, der turde være så frembusende på deres første skoledag. Jeg tror, hans manglende frygt indgød en respekt. Det var derfor, der ikke kom nogen flabede kommentarer. 

Kurtsen gloede bestyrtet på drengen. Jeg tror, det var første gang en elev sagde "bollede" i hans påhør. Det var der simpelthen ingen andre der turde. Det tog ham lidt tid at komme sig over chokket, men så kneb han øjnene sammen og sendte Benjamin ned på sin plads bagerst i lokalet. 

Han sad to sæder fra mig. På vej derned kiggede han på mig. Jeg ved ikke om det var mit lange lyse hår der tiltrak hans opmærksomhed, men han holdt øjenkontakten i lang tid. Nu kommer der ikke en eller anden syret historie om gnisterne, der sprang gennem luften, eller kærlighed ved første blik. Nej, det eneste bemærkelsesværdige ved det, var at jeg ikke kunne vriste mine øjne fri af hans. Men lige så snart han så væk, kiggede jeg ned. Jeg kunne mærke mine kinder blusse. 

Mens jeg strivrede på mit bord, som var det den mest interessante ting i verden, landede en seddel på mit bord. Hvilket var mærkeligt. Der var normalt aldrig nogen, der sendte sedler til mig. 

Ny flirt? Kom på fredag

Jeg kiggede rundt. Alle havde blikket fæstnet på tavlen eller på deres mobiler. Ingen så op. Mit blik gled nervøst rundt på de unge, jeg kaldte mine klasse"kammerater". Pludselig kunne jeg mærke nogen kigge på mig. Jeg vendte hovedet. 

Han sad med et flabet smil. Et glimt i øjet. Han var den sidste, jeg havde tænkt, ville sende mig en besked, og han så ud som om, han ejede hele lokalet. 

Jeg sad og kiggede Tobias ind i øjnene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...