A Truth - One Shot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 sep. 2013
  • Opdateret: 31 aug. 2013
  • Status: Færdig
Hej c: Dette er mit bidrag til lynkonkurrencen, hvor man skulle lade sig inspirere af et, eller flere, af tre billeder inde på konkurrencen. Jeg har ladet mig inspirere af billede nr. 1 ..
Jeg vil ikke fortælle noget om dette one shot, det må i selv læse jer til ^^ Men jeg håber i forstår den, for den kan være lidt kringlet, men sådan er sandheden, sådan er livet; Ikke altid let og ligeud.
Håber at i vil finde det interessant
Knus Divergent <3

1Likes
0Kommentarer
326Visninger

1. One Shot

Ingen kunne forstå det. Ingen ville tro på det. Ingen sagde noget. Ingen kommenterede det. Alle vidste det. Nogle havde set det. Alle græd indvendig, hvis ikke også udvendig.

Det var morgen. En morgen ingen havde lyst til at medvirke i, lige nu. En morgen efter en dag, ingen ville ønske var sket. Hun havde forladt dem. Hun var rejst. Ikke til en anden gade, by, ikke til et andet land eller kontinent, men til en anden verden. En verden som ingen vidste hvordan så ud eller føltes. For det ville de først få af vide når de selv kom dertil. Og var man først kommet der, kunne man ikke komme tilbage igen. Nogle kalder det himlen, andre kalder det helvede. Så er der dem der kalder det det ukendte, og dem der kalder det det hensides. Men alle kan være enige om, at dette er en fremmed verden for dem. Fremmed, for alle dem der ikke selv har været der. Eller oplevet stedet.

Ingen kunne være sikre på hvor hun var, helt præcist, eller hvordan hun havde det. De var kede af det fordi hun havde forladt dem. Forladt dem helt uden varsel. Forladt dem, uden selv at vide hvor hun helt præcist var taget hen. Og hun ville først vide det når hun var der. Var hun der nu? Lige om lidt, eller havde hun stadig en lang rejse foran sig? Det vidste ingen. Måske heller ikke hende selv. Man kunne kun gætte. Og måske tro på sit gæt. Tro på det så meget at man tror det er rigtigt. Fordi man ikke ved hvad det rigtige er, men ved at det uvidste er uhyggeligt og foruroligende. Derfor klamre man sig så hårdt til sin teori for ikke at stå uden noget man kan gribe fat i, hvis man nu skulle falde. For man kunne jo ikke være sikker på om der ville komme en til at gribe en? Eller hvad der ville ske når man ramte jorden.

Som sagt, vidste ingen det ville sket. Det kom helt uventet. En ung pige kunne bare forsvinde. Lige pludselig. Uden at man havde forventet det. Der er lige så stor chance for at et ungt menneske, ville tage til den anden verden, som et gammelt. Og heller ikke de ville selv forvente at det ville ske lige på det tidpunkt, som det sker. Hver evig eneste dag er en gave. Bogstavligtalt. Lev dagen i dag som var det den sidste. For det kan jo være at det er. Måske er det blot en dag ud af tusinder. Men hvem ved? Ved et lille barn kan man tænke "du, lille ven, har en stor fremtid foran dig" men hvem ved om det er sandt? Om dette barn vil komme til at skrive en historie, der strækker sig ud over 100 år, eller om det blot bliver nogle få dage? Hvem ved hvornår historien er slut? For den kan pludselig ende så brat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...