Love has no age

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 9 maj 2015
  • Status: Igang
Hvad sker der med mig? Hvorfor skal jeg være så besværlig? Kan jeg godt være det bekendt? Jeg er så forvirret og såret på samme tid..
Jeg kan ikke klare det mere, jeg bliver nød til at rejse fra alt det her drama, igen.. Jeg er bare en eller anden dramaqeen men mest efter at Justin kom ind i mit liv.

18Likes
15Kommentarer
3235Visninger
AA

17. Sker det her?

Jeg vågner af solen der skinner i mit hoved, jeg har en klump i halsen efter igår. Jeg håber inderligt at Niall er okay, men jeg ser ham bare mere som en ven.. ØV! hvorfor!? Niall er så sød, og hvad fanden sker der for at jeg kunne lide ham den ene dag og den anden ikke? Måske kunne jeg aldrig helt lide ham på den måde, eller hvad? Hvorfor er jeg så pisseforvirret?! Og hvor er jeg egentligt? Jeg faldt i søvn på Justins sofa, men nu ligger jeg i en eller anden kæmpe drømme seng. Jeg tager stille min dyne af mig, jeg har da heldigvis stadig min bikini på, men den er ikke specielt behagelig. Jeg stiller mig op, arg! lidt for hurtigt så jeg bliver virkelig svimmel, og det sortner hurtigt for mig. Jeg går hen mod døren, jeg håber virkelig at Justin ikke er derude, jeg vil virkelig gerne være alene indtil jeg skal spise is med Niall. Jeg tager forsigtigt i håndtaget og åbner kun en lille sprække så jeg kan små kigge ud. Jeg kan mærke jeg bliver vildt nervøs for om han er der. En følelse af lettelse kommer over mig da jeg ikke kan se ham. Jeg åbner døren lidt mere, så jeg lige præcist kan komme ud. Jeg løber hurtigt men forsigtigt over til døren der fører ud mod gangen, og åbner den, idet jeg lukker døren,vender jeg mig hurtigt rundt og løber hen til elevatoren. Jeg kan hører at den lander på denne etage og at dørene skal til at åbne, hele min krop trækker sig sammen og jeg løber hen til trapperne, og lukker døren bag mig. Jeg støtter mig op ad den lukkede dør og glider langsomt ned til jorden. Klumpen i min hals kommer igen og denne gang kan jeg ikke stoppe det, jeg begynder at græde. Tårende triller ned af kinderne på mig. Jeg begynder langsomt at stoppe hulken, og nu er der kun tårende tilbage men jeg kan ikke stoppe dem. Jeg rejser mig op og støtter min hånd på gelænderet, tårende bliver ved med at trille. Jeg begynder langsomt at gå ned at trapperne.

 

Jeg står udenforan mit hotel værelse, men jeg kan høre stemmer derinde, jeg kan ikke høre hvilke. Jeg orker ikke mennesker lige nu, og de skal ihvertfald ikke se mig græde. Jeg tørrer mig under øjnene med min hånd hurtigt, og tager en dyb indånding. Jeg tager håndtaget og åbner døren, det er Harry og Liam, de ser sure ud, ÅH NEJ! De ved det med Niall, og det ved sikkert også jeg jeg sov hos Justin. PIS LORT! Det orker jeg virkelig ikke. Min klump i halsen bliver større og større.

"Hvad fanden har du gjort Mila?" spørger Liam rasende, Harry kigger på ham og puffer lidt til ham.

"Hvad mener du?" siger jeg idet min stemme knækker og jeg fælder en tåre.

"Niall overvejer at tage hjem," siger Harry stille og trist. Jeg kigger over på ham med store øjne, og et spørgene blik.

"Han hvad?" hvisker jeg nærmest, jeg får virkelig skyldfølelse her, det må han ikke, ikke at jeg bebrejder ham eller noget, tværtimod, jeg kan godt forstå ham. Det har jeg da også lyst til. Bare at flygte fra det hele.

"Ja, efter i har været ude at spise is ville han pakke," Liam giver mig virkelig dræber blikket i samme tid med han siger det.

"Og i bebrejder mig for at han vil hjem?" Spørger jeg lidt irriteret. Jeg kan mærke jeg bliver vred, det kan da godt være jeg slog op med ham og knuste hans hjerte men at de bebrejder mig for han vil hjem, og er sure på mig gør mig da ked af det og rasende. Det er da drengens eget valg. Måske er mine handlinger en del af det der gjorde at han har truffet det valg, men hold da kæft man. Man skulle tro de to var på min alder sådan som de håndterer det. Wow man!

"Ja Mila det gør vi," Svare Liam, og der bekræftede han lige alt det jeg tænkte. Det der gør mig mest sur er Harry, det her havde jeg virkelig ikke forventet af ham. Jeg kigger over på Harry for at se hans ansigt udtryk, men han kigger ned i jorden, som en lille pige..

"gå ud," siger jeg stille.. jeg gider ikke have dem herinde mere.. det gad jeg ikke engang til at starte med.. Harry kigger op på mig med store øjne og vi får øjenkontakt, men det gider jeg ikke så jeg vender mit blik til over imod vinduet. 

"Mila," kan jeg hører Harry sige stille. Men NEJ! Jeg gider ikke han skal til at manipulere med mig,.

"Gå nu!" små råber jeg og peger overimod døren. Jeg tager mig sammen og kigger på Harry, som ser nedtrykt ud, det må jeg også selv gøre, men med en lillesmule vrede indbaldet.

Jeg går overimod døren, åbner den og peger ud. 

"Gå," siger jeg stille, men jeg tror at der kom en lille smule skuffelse med. Mine øjne løber i vand og en tåre glider langsomt ned af min kind. Liam er den første ude, han er stadig vred, men jeg tror han blev overrasket over hvordan jeg tog det. Harry derimod står stadig inde på værelset og kigger på mig. Jeg gider ikke at bruge min tid på ham lige nu, virkelig ikke. Han går henimod mig.

"Mila je.." siger han men jeg afbryder ham.

"Nej Harry, please være sød og gå," siger jeg imens jeg kigger ned i jorden, jeg retter mit blik op til Harry, han går hen til døren men stopper op lige foran mig og vender sig rundt og kigger på mig. Han tager sin hånd op til min højre kind og tørre tårende af.

"Jeg er ikke sur på dig," Han kigger mig i øjnene. Jeg tror han mener det, men han bebrejder mig stadig, ellers ville han vel have sagt at han ikke bebrejder mig, så godt forsøgt. Han tager et skridt tilbage og går ud. Jeg lukker døren efter ham. TAK! endelig alene. Jeg løber hurtigt ind på mit værelse. Det var faktisk e vildt ubehagelig oplevelse, og det gjorde det ikke ligefrem bedre af at jeg faktisk kun stod i bade tøj. Det mest ubehagelige var nok at blive beskyldt af noget som jeg ikke er ansvarlig for, men også bare at blive bebrejdet af dem var ikke en særlig´t rar følelse. 

 

Jeg står nede ved is kiosken og venter på Niall, jeg ved ikke hvad jeg har tænkt mig at sige til ham når han kommer, hvis han kommer. Jeg har ventet på ham i 10 minutter snart. vi aftalte at mødes 12:20 og nu er den altså 12:29. hvor bliver han af.. Jeg venter højest i 20 minutter. Jeg gider ikke at stå op længere, jeg ved det, jeg går over til en bænk og sætter mig. Jeg skuer lige hurtigt efter en fri bænk. DER! Jeg går i et tjept tempo der over, og sætter mig ned.

 

Klokken er 12:41 nu, jeg gider altså ikke at vente længere. Jeg rejser mig op og går hen mod hotellet igen, det er ikke så langt herfra, ikke mere end 300 meter ihvertfald. Men jeg kan ikke fatte at at brændte mig af, ikke at jeg er sur, jeg kan faktisk godt forstå ham men det er da stadig lidt tarveligt.. Det er sikkert også Liam der fik ham til det eller noget lignende.. men ja okay den havde jeg fortjent.. for at være ærlig gider jeg ikke at være her mere.. Jeg tror jeg vil ringe til far og spørger om vi ikke kan tage hjem til, oh fuck! jeg gider da heller ikke hjem til de problemer med Cille.. Shit! Jeg spørger om vi ikke kan tage hen til et andet hotel, eller måske hen til mor. Det vil han nok godt eftersom det er min fødselsdag og 2 dage, så bliver jeg 16. Ej jeg er bare en lille skid. tager min mobil op ad lommen og trykker min fars nummer ind. dut.... dut...

"Hej skat, hvad er der?" Jeg har godt nok savnet hans stemme..

"Hej far, jeg ville bare høre om vi ikke kunne besøge mor, nu når vi alligevel er så tæt på hende og fordi jeg fylder 16 om 2 dage?" PLEASE sig ja far!

"Jo men, så bliver vi jo nød til at skifte hotel og det ligger stadig så langt væk at vi skal flyve," siger han med undren i stemmen. OMG yes tak far! ÅH væk fra det her lorte hul med alt for meget besvær!

"Det ved jeg godt far, men er det ikke det hele værd? hvordan lyder imorgen?" jeg håber virkelig han ikke bare gør det her for min skyld, det hader jeg når han gør, han er alt for sød.

"Jo det er, men jeg tænkte mere her til eftermiddag?" Kan den fantasiske man (som er min far!) læse tanker! det er jo endnu bedre! 

"Det lyder perfekt, tak far," siger jeg og ligger på. Yes, vi skal til Florida!! 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...