Love has no age

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 9 maj 2015
  • Status: Igang
Hvad sker der med mig? Hvorfor skal jeg være så besværlig? Kan jeg godt være det bekendt? Jeg er så forvirret og såret på samme tid..
Jeg kan ikke klare det mere, jeg bliver nød til at rejse fra alt det her drama, igen.. Jeg er bare en eller anden dramaqeen men mest efter at Justin kom ind i mit liv.

18Likes
15Kommentarer
3239Visninger
AA

19. Minder

Jeg åbner mine øje stille da en damestemme i højtalereren fortæller vi lander om lidt og at vi skal sætte vores sæder ret op og spænde vores sikkerhedsseler.Jeg havde den sygeste drøm!

Den var om Justin, og selvfølgelig var den det. Han fylder alt inde i mit hoved. Han er alt jeg har tænkt på de 10 timer vi har været her på flyet. Jeg har jo også sovet lidt da vi fløj om natten, men jeg drømte jo om ham, så han var jo også inde i mit hoved der.

Jeg tror hele tiden jeg ser ham! Det er så forfærdeligt, for så vender personen sig og det er bare en eller anden random? Jeg bliver faktisk altid skuffet da jeg heletiden håber det er ham, jeg ved ikke hvorfor jeg håber på det? Jeg er jo sur på ham! og jeg vil ikke have noget med ham at gøre, næsten. Hvorfor skal det være så svært. En dejlig følelse kommer i maven på mig, lidt den samme jeg havde da Justin og jeg kyssede. Uh! Men det er bare fordi flyet er begyndt at lande.

Og den her følelse minder mig om Justin, på den bedste måde overhovedet, han kan gøre mig glad på en helt ny måde, han giver mig en følelse af trang, men bare synet af ham fylder trangen ud, han gør et eller andet ved mig, noget ingen nogen nogenside kan måle sig med, ikke engang Harry kan nærme sig. Det Justin gør ved mine følelser er helt unikt. 

 

_____

 

Jeg går ud af flyet sammen med min far, Vi går hen hvor man tager sine kufferter.

Mine er ret nemme at se, de er nemlig mint blå, alle sammen, de er ens og passer sammen. Og der kommer de, med min fars lige efter, Jeg går hen og prøver at få dem ned, det går ikke så godt eftersom de også er ret tunge. Jeg river hurtigt og hårdt og jeg får dem ned i takt med jeg selv vælter..

Fuck det er pinligt, uhh alle kigger på mig. Jeg må være helt rød i hovedet lige nu, adr! Jeg hader at rødme, fy. Jeg kigger hurtigt op og en hånd er rakt ud til mig, i et øjeblik troede jeg igen at det var justin men nej, bare en ret flot ung fyr.

Jeg tager sødt imod hans hånd samme tid med jeg smiler til ham.

"Tusinde tak," siger jeg med en så sød stemme jeg kan.

"Det var så lidt," siger han imens han smiler sødt til mig. Jeg vender mig rundt og begynder at samle mine kufferter op.

Hvor har jeg set ham der før? Nå det kan vel vente, måske er jeg bare gået forbi ham engang hjemme. min far kommer hen til mig med sine kufferter og vi begynder at gå videre. Vi når ud til den bil vi har lejet, den er meget flot og fornem. Jeg rækker hånden ud og jeg skal til at åbne døren, da en anden mand åbner den for mig.

Okay måske har vi mange penge men vi bruger dem ikke sådan så vi har tjenestefolk og alt det, så det med at en mand åbner døren for mig er ikke noget jeg kender sådan til. Jeg sætter mig ind i bilen, og han lukker døren efter mig, Jeg kigger efter ham og han tager mine kufferter og sætter dem om bagi. Det er sku meget nyt, men altså det er da ikke helt skidt.

Min far sætter sig ind ved siden af mig da jeg self har sat mig på forsædet. Han tænder bilen og vi begynder at kører. Jeg er egentlig helt vildt træt, jeg har heller ikke sovet særligt godt på det fly, altså det er jo et fly altså, og jeg har også em smule jetlag.

Jeg kan mærke at mine øjenlåg bliver tungere og tungere. 

 

_____

 

Jeg vågner stille af at bilen stopper, jeg kigger ud af vinduet i bilen, WHAT! Wow her er flot! man, jeg tror kun vi har været et så fint sted før, jeg tror faktisk også det var her, men jeg var kun 8, ahah! også var der en fyr jeg tror han hedder Felix, Han og jeg blev sku meget gode venner. Nej hvor sjovt, men igen det her er jo min mors ynglings hotel. 

"Far, er det iorden hvis jeg  går ned til stranden?" hvis jeg husker rigtigt er den lige på den anden side af vejen. 

"Selvfølgelig må du det, og du kan huske hvor den er?" Svare han, Jeg nikker som svar og går ud af bilen. Så dejligt varmt her er.

Jeg går hen bag ved det enorme store hotel. Stranden lægger nemlig lige bag det. Men jeg kan ikke rigtigt gå ind hvor hotellet har spærret det af, så jeg fortsætter et stykke den anden vej. Jeg går ud til sandet., jeg hader at gå i sand med sko så jeg tager mine lave hvide Converse af. Jeg elsker tiltgengæld at gå i vandkanten uden sko.

Der må have været ret langt herhen eftersom solen er ved at gå ned, eller nej det er vel bare tidszonen. Jeg går væk fra vandkanten og sætter mig længere oppe på en stor sten, jeg sætter mig i skredjerstilling.

Justin din lort du har fyldt mine tanker hele dagen. Hvorfor, jeg må virkelig være mere forelsket i ham end jeg troede, jeg forstår bare ikke helt hvornår jeg faldt for ham, jeg kan ikke huske overgangen, det... jeg ved det ikke, jeg er helt blank. 

"Mila, er det dig?!" Siger en stemme overrasket til mig fra siden, jeg vender mit hoved imod lyden og der står ham drengen der hjalp mig tidligere idag, WHAT! det er jo Felix min barndoms ven herfra! Jeg rejser mig hurtigt op og giver ham elevator blikket

"Felix? Omg!" Jeg kaster mig i armene på ham, jeg kan huske jeg var helt knust da jeg skulle hjem og vi skulle sige farvel. Han tager imod mig med åbne arme, uh han dufter godt! og wow han er blevet flot alligevel. 

"wow det er langtid siden, jeg synes nok jeg kunne genkende dig som du lå der nede på jorden og så helt fortabt ud," siger han  takt med han griner en smule, nøj hvor er det dejligt at se en der ikke får alle ens drama problemer kastende i hovedet på en, og som ikke ved noget om det.

"haha! ja, og tak for hjælpen ign, jeg synes også du så en smule bekendt ud da," svare jeg samt med et lille grin.

Han kigger mig dybt i øjnene og jeg får en masse barndoms minder i hovedet, jeg kan huske jeg var ekstremt glad for ham, vi havde en masse tilfælles. Det må vi da stadig have da. Hans blik er virkelig fangende, på en måde ligner vi lidt hinanden, vores hårfarve er ens ligesom vores øjne, plus vores ansigtsform er noget alla det samme, hans er en smule mere mandig, med markeret kæbe.

Han er altså virkelig flot. 

"Du er godt nok smuk Mila," Nurh hvor er han sød, hihi. Jeg bliver da altid glad når folk siger jeg er smuk.

"tak, du er da heller ikke så værst dig selv," siger jeg med lidt drillen i stemmen. HAn skubber lidt til mig og smiler vildt charmerende til mig. Jeg føler virkelig jeg nok skal komme igennem denne ferie nu når Felix er her, så kan jeg tænke lidt på gode minder istedet for på Justin og dem. Jeg kan mærke en klump liste sig op til min hals.

Det er jo lige det der sker når jeg tænker for meget på hvordan det var for en uge siden. Noget vådt glider ned af kinden på mig. Felix tager stille sin hånd op og tørre min kind af.

"hvad er der galt? er du bare så glad for at se mig," siger han med ironi i stemmen, jeg begynder at grine lidt.

"Ja det er så meget derfor," siger jeg itakt med at jeg stiller mig tættere på ham, han trækker mig ind i et kram, som var det jeg søgte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...