Love has no age

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2013
  • Opdateret: 9 maj 2015
  • Status: Igang
Hvad sker der med mig? Hvorfor skal jeg være så besværlig? Kan jeg godt være det bekendt? Jeg er så forvirret og såret på samme tid..
Jeg kan ikke klare det mere, jeg bliver nød til at rejse fra alt det her drama, igen.. Jeg er bare en eller anden dramaqeen men mest efter at Justin kom ind i mit liv.

18Likes
15Kommentarer
3243Visninger
AA

18. Farvel

Jeg kigger mig rundt, mine to kufferter står over ved døren. Jeg skal møde far om en time nede ved receptionen. Så en time til at sige farvel, nogle af dem forevigt, wow det er godt nok trist. Jeg går ud af hotel døren med mine kufferter og går hen til elevatorren, jeg trykker på ned knappen og venter på den åbner dørene. Det tager ikke så langtid. Jeg ved ikke om jeg kommer til at savne det her, eller om jeg kommer til at føle det var den bedste beslutning nogensinde at forsvinde, måske begge. FUCK! Niall!! Han er sikkert på vej væk. Elevatordørene åbner og jeg skynder mig ind og trykke på han etage. En room service man kommer og tager mine kufferter ned i receptionen. Jeg åbner døren ind til Nialls værelse og der står han og pakker..

"Godt du er her, jeg troede du var taget afsted," oh Niall Jeg er så ked af det. Han må virkelig bare ikke rejse, hvis det er pga mig.

"Hvad vil du Mila, jeg vil gerne have du lader mig være i fred." Han er sur på mig, forståeligt.

"Niall ikke tag afsted, for det gør jeg, i eftermiddag, faktisk om 50 minutter," jeg kigger op på ham og hans øjne bliver overrasket, men triste. 

"tager du afsted, om 50 min!?" han bliver trist, men han er stadig sur.

"Ja, jeg kan ikke holde ud at være her mere, jeg er grunden til al den her drama, så det er kun fair," Jeg kigger ned i jorden imens jeg siger det, det er faktisk hårdt at han ser så bebrejdende på mig. 

"Mila nej, du har gjort den her ferie den bedste og den værste nogensinde," siger han med et smil på læben. Hen går hen imod mig og løfter min hage op.

"Du må virkelig undskylde alt Niall, du er en fantastisk fyr og du fortjener meget bedre end mig," 

"Tror du nogensinde vi kommer til at mødes igen?" Spørger han men håb i stemmen.

"Det ved jeg ikke Niall, det her kunne godt være et varende farvel," Jeg siger det i det min stemme knækker, han lægger sin hånd op til min kind og tørre min tåre af min kind. jeg trækker ud efter et kram og vi krammer. Meget tæt, jeg knækker bryder virkelig sammen der og tårende glider ned af mine kinder. 

Jeg går et skridt tilbage

"Farvel Niall," Jeg kigger ham i øjnene

"Farvel Mila." Jeg går ud af døren. Jeg kommer måske aldrig til at se ham igen. Jeg går hen til elevatoren, men den åbner med det samme. Det er Harry, vores øjne mødes

"Mila, hvad er der galt!?" han spørger virkelig bekymret

"Jeg har lige sagt farvel til Niall, jeg rejser." stemningen mellem os bliver nedtrykt.

"rejser du? var det ikke Niall der rejste? Hvad Mila, hvorfor?" Jeg er skam lige så forvirret som han er, jeg kan ikke klare at sige farvel.

"Ja jeg rejser, jeg ved ikke om Niall stadig rejser men det håber jeg ikke. Jeg er grunden til alt det her drama og jeg kan bare ikke mere Harry," Jeg stoppede aldrig helt med at græde så tårende løber stadig.

"Mila, du må ikke bebrejde dig selv! Du må ikke rejse, hvad hvis vi aldrig ser hinanden igen? Det kan jeg ikke holde ud," Harry min søde Harry, jeg holder så meget af ham, men jeg ved det er bedst at rejse, ikke kun for men for os alle sammen.

"Det er jo min skyld, så jo jeg må godt bebrejde mig selv. Harry tro mig det er for det bedste jeg rejser, vores følelser skal forsvinde, og det gør de kun hvis jeg rejser væk," Jeg kan ikke holde det her ud. Det er forfærdeligt, jeg kan også se på Harry at han er tæt på at græde.

"Nej Mila! Je.. jeg kan ikke," Hans blik holder mig fast og stopper med at græde, der falder stadig tårer ned af mine kinder men ingen gråd. 

Han tager et skridt hen imod mig så vi står helt tæt. Jeg vil virkelig gerne kysse ham men.. jeg tror ikke jeg kan. Vi står helt tæt op af hinanden, jeg vælger at kramme ham. Hans kram er fantastisk. Mit hoved ligger på hans skulder og hans hoved ligger på min. vi trækker os lidt væk fra hinanden men vi står stadig helt.

"Jeg ved godt jeg har sagt, en sidste gang. Please Mila du skal jo væk." hvisker han til mig. Jeg kan ikke stoppe mig selv, jeg trækker mit hoved tættere på hans til vores næser næsten mødes, jeg bider mig i læben imens jeg kigger på hans læber. 

"Nej Harry, vi kan ikke," Siger jeg imens jeg trækker mig væk og kigger ned. 

"Du har ret, men så farvel," han kærtegner min kind. Jeg kigger ham i øjnene igen

"Farvel Harry," Jeg krammer ham igen hurtigt og går ind i elevatorren. Det værste  ved det hele er at jeg ikke har sagt farvel til den hvor det bliver hårdest. Justin, åh Justin. Jeg tror virkelig ikke at den følelse jeg havde til koncerten er forsvundet, jeg har bare været sur på ham og ked af det, jeg har endelig indset at det er ham hvor jeg får sommerfugle i maven ved når jeg var tæt på ham, og vores kys åhh vores kys der var alt det der skulle være. Det har jo været ham heletiden, men jeg ville bare ikke indse det, jeg tror jeg er forelsket forelsket i Justin Bieber, en verdens berømt stjerne, nu har jeg joinet klubben med Bieberfever. Men jeg skal lige hen til Kate først

Elevatorren stopper og dørene åbner jeg løber hen til Kates værelse, og åbner døren. 

"Kate?! er du her?!" råber jeg. Please vær her, please. Der kommer intet svar. Jeg går ind i soveværelset, hun ligger i sengen og sover, men hvem er det ved siden af. Omg jeg får den største klump i halsen og jeg får kuldegysninger over hele min krop. Det er da bare løgn! JUSTIN!! har de? Nej! det er bare fucking løgn.. Jeg bliver trist men dn forsvinder i vrede.

"DET MENER I IKKE!" Råber jeg i det min stemme knækker. Justin vågner med et sæt sammen med kate. De er nøgne. Det er fandme bare løgn. Jeg løber ud, ud igennem døren der fører ud til spisestuen også helt ud på gangen 

"MILA VENT!" Jeg kan høre Justins stemme i baggrunden. Jeg stopper op lige foran elevatorren og trykker på knappen så dørene åbner og skal til at gå ind jeg kan mærke nogen tager fat i mit håndled, og vender mig rundt i en glidende bevægelse. Jeg får flashbak Jeg er tilbage på scenen som one less lonly girl, alle følelserne og sangen det hele er der som om jeg var der, og det magiske øjne. Jeg ryger tilbage til gangen. Jeg kan ikke tro jeg skulle til at fortælle ham hvad jeg føler for ham, også finder jeg dem i sengen. Det knuser mig at tænke på, det føles virkelig som om mit hjerte er revet midt over. Nu ved jeg hvad folk mener når de siger det.

"Mila, je.. jeg er træt af at vente på dig, det kan jeg ikke mere.." Nå så alt hvad han har sagt til mig var bare en kæmpe løgn, altså jeg har ikke været fair imod ham det ved jeg godt, men det her er ikke kun ondt overfor mig men også imod Harry. Jeg skulle virkelig bare have kysset Harry da jeg fik chancen, men jeg gjorde det ikke fordi jeg troede, nej.

"Og mig som skulle til at fortælle dig hvad jeg føler for dig!" jeg begynder at græde helt vildt meget. Hans øjne bliver store, hvorfor skal han også være så fucking flot, selvom noget af det lige er forsvundet.. 

"Hvad? hvad er det så du føler for mig?! sig det!" Han ser vred ud lige pluslig, måske tror han at det er noget dårligt jeg skal til at sige.

"JEG ER FORELSKET I DIG! men det er ligemeget efter som du lige har bollet med Kate!" han er en kæmpe nar! jeg hader ham! endnu mere end før dan klamme skid! hans vrede forsvinder, og tager min anden hånd, han kigger mig i øjnene, tårene glider ned af kinderne på mig. 

"Mila? er du? hvorfor sagde du ikke noget før?" han kysser mig på panden og jeg bliver helt blød i mine knæ. Men Jeg er stadig sur på ham. Han er klam! 

"Jeg ville ikke indrømme det over for migselv, men det er ligemeget for jeg rejser om en halvtime,"

"Det kan du da ikke efter hvad du lige har fortalt mig!" Han lyder vred men glad på sammetid. 

"Jo jeg kan, men bare glem hvad jeg sagde, jeg er færdig med dig, jeg mener det,"  Jeg kan ikke se ham i øjnene uden at græde og jeg er endelig stoppet, så jeg undgår al øjenkontakt med ham 

"Mila kig dog på mig!" han siger det meget bestemt. Han tager stille sin hånd under min hage og løfter den så jeg bliver tvunget til at kigge på ham. 

"Du er så fantastisk Mila, jeg var kun sammen med Kate fordi jeg var såret og ensom.. jeg ved godt det er utilgivelig imod Harry men Kate sagde at de havde slået op efter ham ham og dig havde kysset, jeg er et kæmpe fjols," jeg ved ikke hvad  jeg skal gøre. Jeg vrider mig fri fra ham og går ind i elevatorren 

"Farvel Justin, jeg håber du får et godt liv," dørene lukker inden han når at reagere på noget. Jeg trækker været dybt ind og let ud igen. Jeg er så forvirret, Justin og Kate. Elevatorren stopper på en etage jeg ikke har trykket på og Harry kommer ind. Jeg kigger hurtigt på ham han tager min hånd og jeg vender mig rundt imod ham så vi står tætte igen. 

"Harry? Justin og Kate havde sex i nat.." Han kigger på mig med store øjne, jeg lægger min hånd op til hans kind og han lægger på en måde sit hoved ned i min hånd, og lukker sine øjne hurtigt. Han løfter mig op til ham med mine ben på hver side af ham, som jeg plejede at gøre med søde Niall. Den her gang vælger jeg at kysse Harrys pande. Han tager mig en lille smule ned nå vores munde er ved samme sted. jeg kigger på hans mund men denne gang er der intet der stopper mig, vores læber mødes, jeg får et sus overhele kroppen det er fantastisk, det bedste kys jeg har fået, wow. Okay måske er jeg klar alligevel, jeg kan virkelig mærke lysten ind i mit inderste, men vi har knap 25 minutter og han vil nok ikke, men hans læber er så bløde, han går over imod en væg og støtter mig der op ad, imens vi stadig kysser. jeg får den sygeste fornemmelse, det kilder i min mave som om der er 1000 sommerfugle derinde. Dørene åbner og jeg er hurtigere nede end man kunne forestille sig. Der står min far og venter. Jeg vil stadig ønske det var Justin jeg lige havde det øjeblik med, men han, nej jeg kan ikke tænke på det. Mig og Harrys kys var vel egentlig også på en måde et hævnkys, jeg tager Harrys hånd og giver den et klem. Jeg giver slip på den. Uden at kigge på ham går jeg hen til min far hvor alle vores kufferter står.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...